Søtræfningen ved Helgoland den 9. maj 1864.

Melodi: E. Horneman.

Det var ved Helgoland, at sidst vi fjenden så,

vi satte dampen op og brased' på,

vi gjorde klar til slag,

vi hejsed højt vort flag,

og derpå gav vi ham det glatte lag.

Der var en karl iblandt, og »Schwarzenberg« han hed,

han fik af danske gutter god besked;

han kan ha' længe godt

af det, som han har få't;

thi vi skød ild i fyren nok så flot.

Og den gang ilden slog omkring hans fokkemast,

han vendte agterspejlet til i hast;

men også der han fik

i samme øjeblik

en salve, så han ud af legen gik.

»Radetzky« var den anden skudes navn,

den sejled samme vej og søgte havn.

Den tro'de vist, at vi

var bleven altfor fri,

vi skød med skarpt, det kunne den ej li'e.

Nu tror jeg, Tysken har fået nok af den slags spøg,

endskønt han siger, at vi flaget strøg;

Nej hør, min kære bro'r

og husk nu ret mit ord;

Vi stryger ej, når Suenson er om bord.

Hurra for Kongen og Hurra for alle mand,

som jager Tysken bort fra Danmarks land!

For Tysklands flakte fugl

vi krybe ej i skjul, Hurra for »Hejmdal«, »Jylland« og »Niels Juel«!

A. Recke