Melodi: Nu rider vårens glade svend.
En sømand farer vidt om jord
til fjerne fagre lande,
fra grønne palmestrande
mod jøklens blinken højt i nord,
og gennem bølgers muntre leg
hans skude sindigt pløjer vej
med længsel og med lyst om bord
ud over salte vande.
Og har han stuvet vel sin last,
han fok og storsejl sætter,
sit anker straks han letter
og stikker kursen ud i hast,
og gav hans tøs ham just et kys,
han går med godt humør til søs
og står ved rattet stør og fast
i mulm og stjernenætter.
Når Danmarks sommer går på hæld,
han vender brat sin skude
og sætter alle klude:
der bobler i hans bryst et væld,
Oog snart det blinker langt og lyst
til Fanøs kære hvide kyst
til bovvands brus og flagets smeld
som lys i hjemmets rude.
N. S. Kromann