Fanø, o Fanø

Fanø, o Fanø, o hvor du er skøn,

hvid er din strandbred, din bølge så grøn.

Hvor er de klitter, og hvor er de skær,

hvor er det flyvesand hvid're end her?

 

Ser vi til fuglen, som rejste hvert år,

kom dog tilbage hver eneste vår,

mon den det gjorde, om ikke dens lyst

drog den dog helst til vor sandede kyst.

 

Fanø, o Fanø, ø hvor du er skøn,

hvid er din strandbred, din bølge så grøn.

Hjemstavn, o hjemstavn, ja, sikkert jeg tror,

du er den fagreste plet på vor jord.

 

Henriette Nielsen

Relaterede artikler

Gå til top