Mitfanoe
Hvor mågen kredser højt

Melodi: Mor Danmark. 

 

Hvor mågen kredser højt på brede, hvide vinger,

mens solen glitrer i dens lyse pragt,

og Jylland bøjer sydlig Skallings pegefinger,

der ligger Fanø i sin simple dragt.

Måske den synes gold med klitter hvide

blandt Danmarks tusind grønne ø 'r;

dens klædning dog er skøn ved sommertide,

og skøn dens blånen gennem bygers slør derhjemme.

 

Mildt stryger brisen fra den grønne, salte bølge

og pusler lidt med klittens hvide sand,

og ternen sejler ind med sommer i sit følge,

hvor rylen piler langs den våde strand.

Imod os bæres snerrens fine duften,

som krydret står i dalen lun,

en lærketone sprød i sommerluften

imod os bæver fra din hede brun derhjemme.

 

Nordvesten gik vel ofte strid og hård derude;

dog brødes den af Blåvands skarpe kno,

og ulken styred' støt i havn sin stolte skude,

stod Grådyb ind mod Nordby, Sønderho.

Han øjned' klittens linie, skarp i formen,

og vendte til sit sidste kryds,

i tryggest havn han søgte læ for stormen,

lod skibets anker glide af sit klyds derhjemme.

 

Og slægt på slægt har fulgt de samme gamle vaner,

med brig og bark de stod for fulde sejl

ud over klodens blå og fjerne oceaner

med hjemmets navn i skibets agterspejl;

men stormen spilled' op på vilde have

sin melodi med orgelrøst,

og frænder hviler nu i våde grave

vel tusind mile fra den kære kyst derhjemme.

 

Vor flåde pløjed' søen sekel efter sekel,

til Fultons kæmper kom, og tiden skrev

for sejlskibsfartens svanehær sit: "Mene Tekel!"

Den stolte rejsning sank; men mindet blev,

og frænder går om bord på Danmarks skibe

på bro og dæk til landets tarv.

Mens dampskibsrøgen tegner fint sin stribe,

vi frede vil om gammel gæld og arv derhjemme. 

                        N. S. Kromann 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles