Mitfanoe
Ja, vi elsker hovedstaden

Melodi: Sød sup' o ævvelkager.

 

Ja, vi elsker hovedstaden,

Tivoli og vagtparaden

og det liv, der er i gaden,

daglig som ved fester,

Strøget, ja, og Stærekassen

og den larm fra Rådhuspladsen

som et brum fra kontrabassen

i vor bys orkester.

 

Selv om vi har Søndermarken,

Christianshavn og Fælledparken,

Zoo med fauna som i arken,

hår vi møj o kla' o,

fynbo, jyde, kiøvenhaner,

ingen blot det mindste aner,

hvad det er, vi gær ø saner,

det ka' en godt go a o.

 

Bellevue og d'Angleterre,

banker har vi, men desværre

ingen Krobank eller bjerre,

som mæ Helm er klæj o.

Her er folk, der gær og føjter,

jo, o biler nok, der sprøjter,

ja, men ingen ryl', der fløjter,

ingen stykk' o kvæj o.

 

Runde pladser og triangler,

børs med spir og dinge'n-dangler

nytter intet, når der mangler

både Pejr og Jenser.

Hvad er Tårbæks fine strandvej

mod vor egen sand- og landvej?

Hulke ømt af længsel kan jeg

over alle grænser.

 

Her er ingen hus med tækk'o,

ingen eng med græjs o pækk'o,

ingen roll', som en ka' træk o,

nær æ klæjr ska sånses;

ingen Verrer, en ka peil' o,

ingen low o brog' æ plejl o,

- o æ trin en tit er fejl o,

hwær gång der skal dånses.

 

Vi har Børsen rød som lakmus,

Christian Firtals gamle pakhus,

ja, men vi har ingen stakhus,

hær, hvor nu vi bugge.

Det ka grow møj klemmen vold' wos,

tit vi som en knyw må fold' wos,

nær vi såen skal go o hold' wos

væk fræ Synderhugge.

 

Fremme mad ka' nok te nød go,

jo, men hjernmens kåg mæ kjød o

småger bæjr end dem mæ flød' o

te en swot kop kaffe,

bakskuld' - helst en higgel las, ja -

brækket gryn i hjemmens kass' ja,

det vil alti sæd' o pass', ja,

det er swår o skaffe.

 

Som metal med ir o rust o

er en skiv' mæ bottewost o,

manne jen, a tror, vil posto,

æd' en higgel kund'en.

Sakkuk, ja, med fjedt og dug i

o en såltet bø'st og sug i

kund' en smovs en higgel ug' i

dale te sin unden.

 

Lad os Sønderho da mindes;

ingen bedre by der findes,

alles længsler, mands og kvindes,

går mod den tilbage.

Ferie- og barndomstiden

rummer byen, festlig, liden,

og vi husker altid siden

lyse sommerdage.         

 

N. S. Kromann

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles