Melodi: Jeg elsker de grønne lunde.
Jeg elsker de Klitter hvide
som fødtes af Strand og Sø
og Helmen den slanke, stride,
som værner min Fødeø.
Jeg elsker hver Fugl, som bygger
sin Rede i Klittedal,
og fattige Blomst, som hygger
i Stilhedens øde Hal.
Jeg elsker det Hav, som kranser
min fattige, hvide Ø,
hvor Bølger i Rækker danser
og favner den kyske Mø.
Thi Havet, som Stormen rører
saa ingen kan styre det,
og Havet, som alle fører,
men ingen kan hyre det,
Ja, Havet, som aldrig hviler,
men smiler til Sommervind,
og Bølgen, som evigt iler,
de ligner mit eget Sind.
Jeg elsker mit Folk, som strider,
for Brødet fra Aar til Aar,
Jeg elsker mit Folk, som lider,
naar Søen gav Banesaar.
Jeg lider med dem derude,
for Fremmed saavel som Ven;
naar Vindene voldsomt tude,
jeg ønsker dem hjem igen.
Jeg frydes ved gamle Minder
for Hjemmet, fra Land og Sø,
og takker de Mænd og Kvinder
som gav os en Mindeø.
A. S. A.