Jeg er født ved den gamle Englandskyst

Melodi: Oh, Susanna.

 

Jeg er født ved den gamle Englandskyst,

hvor de stolte skuder går,

og en sømandsgut var al min lyst,

fra jeg kun var sytten år.

Men den første gang han gik om bord,

kyssed han mig ømt og huld,

og han hvisked kjærligt disse ord:

Du er al mit hjertes guld.

0, Susanna, græd ikke for din ven,

men bliv mig altid tro og huld,

til jeg kommer hjem igjen.

 

På de lange rejser drog han bort,

jeg sad ensom og forladt,

og når vejret det var rigtigt hårdt,

lå jeg vågen mangen nat,

men når tåren bittert randt på kind,

kom min sømand hjem i havn,

og så sang han med fornøjet sind,

mens han trykked mig i favn:

0, Susanne, græd ikke for din ven,

jeg har heldig pløjet bølgens ryg,

og her har du mig igjen.

 

Og så talte vi så mangt er ord

og forglemte storm og blæst,

men en dag han sae: Min snut, jeg tror,

vi behøver snart en præst -

jeg må ta en tur på en to års tid,

og er lykken med din ven,

kommer jeg med rigdom glad herhid,

og vi går til præsten hen.

0. Susanne, græd dog ej for mig,

jeg rejser til Kalifornien

og graver guld til dig.

 

I et lille hus ved kysten bor

vi som kjærligt ægtepar,

han kom hjem igjen, han holdt sit ord,

fire raske børn vi har,

han går ikke længer på rejser - nej,

men når stormen brøler vildt,

han til barmen kærligt trykker mig,

og så hvisker han så mildt:

0, Susanne, du er al min liv og lyst,

der er ingen mand så glad som jeg

på hele Englands kyst.

Relaterede artikler

Gå til top