Jeg vandred ved søen

Mel:: Af Fr. Jørgensen

 

Jeg vandred ved søen en stille aftenstund

Jeg hørte fuglens triller i sommergrønne lund.

Jeg drømte mig derhjemme i Danmarks bøgeskov,

Opløfted højt min stemme til skaberens lov.

 

O, Danmark du lille, du skønne plet i nord,

Jeg har dig kær som moder på denne verdens jord,

Du lokker og du drager mig bort fra fremmed land,

Lyksaligt er at gense på ny den danske strand.

 

O, Danmark, o, Danmark, jeg kommer til dig hen,

Her har jeg ingen glæder, ej heller nogen ven,

I Danmark stod min vugge, i Danmark vil jeg dø,

I Danmark blev mig nedlagt det første kristenfrø.

 

Når atter jeg skuer den hjemlige kyst,

Og når jeg atter hører min moders kære røst,

Den stund vil jeg velsigne, først da jeg skatte kan,

Du lille plet, jeg lader med fryd mit fædreland.

Relaterede artikler

Gå til top