Jeg var en ung sømand

Melodi: Straborgvisen

 

Jeg var en ung sømand,

Jeg var knap sytten år,

Den gang jeg blev forlovet,

Det hændte sig en vår -.

Det var en aften silde

Alt udi lunden grøn,

Da monne jeg begære

En jomfru så skøn.

 

Hun venlig til mig smilte,

Hun rakte mig sin hånd,

Hun kærligt sagde til mig:

Ny knytter vi vort bånd.

Så vare vi forlovede

I måneder ni,

Så kom der en anden,

Og så var det forbi.

 

Vi vare nu sejlfærdige

Og skulle gå ombord

At lette vores anker på

Den Arendalske fjord,

Og som vi stod og hivede,

Af kræfterne vi sang,

Da kom hendes broder

Med brevet udi hånd.

 

Jeg tog det op og læste det,

I selv samme stund,

Jeg tænkte på den aften

Alt udi grønne lund,

Hun rakte mig sin hånd,

Jeg tænkte på hun sagde,

At ny knytter vi vort bånd.

 

Hils du din kære søster

Så venligen fra mig,

Jeg elsker ingen anden

I Norges land og rig’ –

Men sejlene er strakte,

Og alting er gjort klar.

Farvel, utro Sophie

Som bor i Arendal. 

 

Når bølgen mod landet

så sagtelig går,

da husk ham, som aldrig

at skue mer du får.

Og dersom en anden

er utro imod dig,

da husk,

at jeg elsked dig tro og inderlig. 

Relaterede artikler

Gå til top