Ved Sønderho Kro's 250 år's jubilæum, maj 1972
Melodi: Den gl. skærslippers forårssang.
Nu skinner solen udover landet
og atter drager jo Sønderho,
der ligger dejligt og frit ved vandet
og har en hyggelig gammel kro.
Der har den ligget fra fjerne tider
og indbudt gæstfrit hver kvinde, mand -
og sekler kommer og sekler skrider,
men KROEN ligger der ligedan.
Her kan med venner vi os fornøje
og kvæge ganen og sindet med,
men ho'det det må vi ydmygt bøje,
thi lavt er loftet på dette sted.
Her sad vor Olde, her har han sværmet
og her han valgte nok ud sin brud,
måske han bad her, han blev beskærmet,
når han igen sku' på søen ud.
Var vel han hjemme, så har han givet
en kaffepunch i den gamle kro,
og venner fandt han nok her for livet,
thi brændevinen kan bygge bro.
Her gik »i råd« han, her har han sunget
de gamle viser, som det var skik.
Sin fanø-pige han her har svunget
til Brinch'emes Sønderho-musik.
Her har han »sejlet« hver gråsprængt skipper,
berettet »grabbers« fra dengang mænd
var gjort af jern, mens af træ hver clipper,
før dampen gjorde hans skib mondæn, -
og medens øllet i kruset skummed',
de ordned' datidens politik,
og over den har de sikkert brummet,
som mandfolk altid har haft for skik.
Omkring os stadig er disse stuer,
hvor mange slægtsled har sat sit spor,
mon ej de giver enhver beskuer
fornemmelse af de mange år.
Vor sømand bragte fra andre lande
de gamle fliser så kønne, blå -
og nu vort værtspar, det må vi sande
de gamle minder ret skønner på.
Ja, mange fandt her for sjælen lise,
hr. Exner vidne jo kan derom.
Hans skønne billeder kan nu vise
en tid, der aldrig tilbage kom.
Og se - i vores så travle dage
moderne gæster her finder fred,
vor gamle kro kan om hjertet tage
dem alle med sin beskedenhed.
SIGRID