Egen melodi.
Oh, hør, bette Tammes, hwa a no vil sej dæ,
di gywtemol det vil ves nok sio dej fejl,
for Anne do ålder skal fo i di dawe,
så læng som æ degn i wor by hier Mads -
aa trej gång der ett skal blyw lyst i di daw,
far at de mæ ska i jorden begraw.
lfjøwr do lowed, te do vild hold a mæ,
så længe som bøgen i skoven støj grøn,
a ga dej mi hjaat, men fy who do må skam dæ,
så manne gång, som a no hår vat di nar,
men synden å skammen den rejner do ett,
for det er ves ganden dej øver så tit.
A sy' ve di bowser a bandt dej ti vanter,
aa tow gang a ga' dej now strivet te en vest,
a sy' ve di blues så køn om æ kanter,
just dawen far do skuld i skowen te fest,
men ålder do ga' mæ så møj som en tro,
te a kund ha' gavn a å swøv om en to.
No tror a da nok, at di skudsmøl er skrøwen,
å bejer do hår ikke heller fortjent,
å hvis do no tækkes, der er nowed løwen,
så ka'do jo kraw mæ te hwa ti do vil -
å så no fåwal - gid a ålder sku' sie dej,
a blæser en styk o di kjærlighed.
Æ'blikkenslors styk!