Mitfanoe
Pigerne fra Fanø

Melodi: Flickorne i Småland.

 

Da fanøskibe fordum over alle have fo'r

og gik med vin og klipfisk om den hele vide jord,

hvem stod da der og vinkede, når der blev hejset sejl,

og hvem var det, hvis navne stod i hvert et agterspejl?

Det var pigerne på Fanø - til matrosers muntre sang

de hørte kæden klirre under ankerspillets gang.

Jo, for pigerne på Fanø havde både far og bror

på skuden samt en hjertenskær om bord.

 

Når sømandsgutten stod ved roret i en stormfuld nat

og havde bjerget top og røjl og kun et stormsejl sat,

men efter himlens nordpol taget nøje sit bestik,

da drog hans tanker hjemad, ja, og for sit indre blik

så han pigerne på Fanø, deres dragt og deres smil,

og han drømte sig derhjemme over havets tusind mil,

også pigerne på Fanø lader deres tanker gå

i en stormnat over oceaner blå.

 

Når briggen atter vender hjem i efterårets slud

til gilder, »rådsgang«, dans og spil, hvem skal mon så stå brud,

og hvem skal klædes på i brudepigens skønne dragt,

og hvem skal »pivre« skørtet, få det ret i folder lagt?

Det skal pigerne på Fanø - de har sølvespænder på,

når de klædt i fløjl og silke op ad kirkegulvet gå.

Se på pigerne fra Fanø. Brudedragtens blomsterkrans

vil dem smykke, når de træder brudedans.

 

Ved forårstide hendes brudgom ud på langfart går.

Så sidder ensom hun tilbage med et malkefår.

Og hvem skal malke fåret ja, og hvem skal græsset slå.

Men hvem skal høste kornet mon og »køjre« med de små?

Det skal pigerne på Fanø, de kan bruge plejl og greb.

og de kan splejse øjer ind i fårets tøjrereb,

jo, hver pigelil på Fanø helt alene malke kan

mælk til »wost« fra egen ko i egen spand.

 

At Fanøs tvende byer hedder Nordby, Sønderho,

det ved jo på the seven sea's alverdens sømænd jo.

Men hvad er det, som gav os viden om et sådant ry,

at gæster stadig strømmer til hver sommerdag på ny?

Det er pigerne på Fanø, det er silkedragtens glans,

deres ynde i en fannik- eller sønderhoningdans.

det er pigerne på Fanø i den farveskønne dragt

set i glans af tændte lys og silkens pragt.

 

Men skibe, dragter er nu væk og ny signaler hejst,

måske en skude krydser strømmen syd om helliggejst.

Hvem mon man ville møde, hvis på strøget tur man gik

med wienmode!l på ho'det, nylonben og kosmetik

Netop pigerne fra Fanø uden gamle tiders skrud,

med make-up, gamachebukser efter modens sidste bud.

Jo, for pigerne fra Fanø går nu klædt i jeans og slacks,

ingen vil nu mere være gammeldags.

 

Når vor forening kaldte os til Borgerhusets hal,

vi mødtes her til »hjemmen's« snak og muntert dansebal,

hvem er det da, som først og fremmest drager os herind,

som glider gennem salen yndefuld og glad i sind?

Ja, hver pigelil fra Fanø mellem fjorten og halvfjerds,

og derfor vi dem hylde vil i prosa og på vers,

skål for pigerne fra Fanø, verdens bedste,

de skal ha af os alle her et leve, et hurra.  

N. S. Kromann 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles