Sådan stod du da, og står du,
gamle Kro, min hjerteven,
dine pligter, dem formår du,
selv om kroppen sygner hen.
Mangen svag og gammel stodder
drager ånde trods sin dom;
hvis vi passer værk og lodder,
falder uret ikke om.
Tak da, Kro, med disse tanker,
tak til værtsfolk - og til gæst,
og til dem, der pløjed planker,
og som anes ved vor fest!
Skytten