Barndomshjemmet

 

Blacke-C-002

 

 

Min fader Laurids Nielsen Sørensen født den 8. oktober 1842 og moder Kirstine Marie Sørensen født den 10. april 1837 havde deres hjem i Nordby. Vi var 8 søskende, jeg var den yngste. Fader var som ung mand skibsfører og kaptajn. Efter i en del år at have ført skibe på langfart, lagde han op, som man siger, dog ikke for at gå hjemme. Straks efter købte han en mindre lægter ved navn SØBLOMSTEN, som han sejlede med nogle år, hvorefter han købte en betydeligere større lægter ved navn HECHTOR. 

Til ejendommen eller hjemmet hørte et mindre stykke jord, så vi havde 1 ko, 2 får og 7 høns. Det lille landbrug var fuld­stændig overladt til moder og vi børn, Moder var flittig og meget dygtig, tidlig og sent var hun på færde, og et meget stort arbejde udførte hun. Forholdene var dengang sådan, at der overalt skulle spares på pengene. Det kostede penge at få kornet sået og marken pløjet. Høstningen udførte moder selv med seglen, og var det kun en lille ager, der skulle pløjes, da tog hun spaden og gravede selv ageren, så var de penge tjent og sparet, som pløjemanden ellers skulle have haft. Jeg husker tydeligt en gang, hvor moder kort tid efter, at hun havde været syg, tog spaden og gik hen på ageren for at grave, kom flere af nabokonerne hver med en spade, og så blev ageren gravet i en fart, og moder var glad og taknemlig. 

 

B1402 hoeet-bjerges

 

 

 

Jeg var som sagt den yngste af flokken og blev derfor hjemme til jeg blev konfirmeret. Så kom jeg ud at tjene og lønnen var 4 kroner om måneden. Da jeg var 16 år, tjente jeg et halvt år i Varde, det var om vinteren og min månedsløn var 6 kroner. Atter tjente jeg hjemme i Nordby og en vinter i Ribe og en sommer i Sønderho. l de år jeg skiftevis var hjemme og ude, tjente fader føden med lægteren. Min moder var i mange år altid med på turene foruden en skibsdreng, og somme tider var jeg med.  

På Fanø, hvor næsten alle mænd var på havet som søfarende, var det kun koner og piger, der arbejdede på havnen, når lægterne kom med sten, tørv med videre. 

 

steenholdt 6

 

 

Fader og moder sejlede på Ribe, Store Darum strand og Billum. Jeg har flere gange stået til rors gennem åen til Ribe og taget min tørn med, både ved lastning og losning. 

Moder var som sagt meget dygtig. I mange år drev hun en stor fiskehandel. Hun opkøbte fisk, torsk og hvilling, som hun saltede og tørrede. Også med bakskuld drev hun en stor forretning, Det var et stort arbejde at rense, salte, tørre og røge dem. Moder havde selv fiskerøgeri. 

Fader og moder sejlede flere gange til Ribe med tørret fisk, som de solgte på markedet eller torvet. Når de havde flere tørrede hvilling og torsk end de kunne få solgt i Ribe, lejede de en vognmand og kørte da på handelen ned gennem de større landsbyer i Sønderjylland. 

Da jeg var nogle og tyve år gammel døde min fader den 22. november 1901, og derefter blev jeg hjemme hos min moder hele tiden. Straks efter faders død blev lægteren solgt. 

Det var en streng tid for moder og mig. Vi var, trods sliddet, fattige og måtte tjene føden med vore hænder, Jeg gik ud i daglønsarbejde ved alt, hvad der bød sig, både ude og inde ved vask og rengøring og i mark og eng, kort sagt: når jeg havde tid, tog jeg fat på alt. Vor fiskehandel gav mor og jeg, ikke afkald på, men vi havde meget arbejde ved den. 

En tid arbejdede vi for krogfiskerne. Moder gravede orm på Fanøs nordspids, og jeg esede, det fik jeg stor færdighed i. Ormegravningen kunne jeg ikke rigtig blive fortrolig med, men det var min moder meget dygtig til. 

Efter moders død den 10. februar 1922 tog jeg rigtig fat på fiskehandelen. Det var kun bakskuld, jeg arbejdede med. Mit handelsområde var stort. Jeg rejste til Ribe, Varde, Oksbøl, Janderup, Tjæreborg og Esbjerg, og i disse byer gik jeg fra dør til dør og solgte mine bakskuld. 

Jeg stod tidlig op og tog med den første færge og kom hjem med den sidste kl.11 om aftenen. Til tider blev jeg så træt og stiv i benene, at jeg næsten ikke kunne gå hjem fra færgen. 

Da jeg var 58 år gammel kunne jeg ikke mere. Jeg var helt udslidt. Selvom jeg til dels var slået ud, var jeg alligevel nødt til at tage fat på et eller andet. Jeg var da så heldig, at komme til at sidde model for kunstmalerne, og det er mange gange jeg har siddet og stået model - i mange stillinger er jeg blevet malet, også ved mit arbejde l køkken og bryggers har malerne fæstnet mig til lærredet. Af kunstnere kan nævnes; Holbak, Esbjerg.  Frk. Anna Marie Mehren, København.  Steensen, Silkeborg. Frederiksen, Aarhus og flere andre. 

Tiden er gået, og trods alt besværet har jeg altid bevaret mit. gode humør, og det hjælper over meget.”

 


Gå til top