Johanne Marie Nielsen beretter

 

niels-nielsen-sidsel-pedersen

 

 

Johannes forældre.

 

 

 

”Der var mange koner, der dengang gravede orm og esede. For hver bakke betaltes der en krone for at ”splid op”, dvs. rense kroge og tavser samt grave orm og ese. Moder var meget dygtig til dette arbejde, og havde hver dag en bakke eller to at ese. 

Far der var gået i land var partsfisker og havde foruden procenter af fangsten, en såkaldt ”Killing”, der var navnet for en halv bakke med 300 kroge. Fangsten på ”Killingen” var hans egen fortjeneste. 

Fra jeg var 10, til jeg blev 14 år, var jeg med i arbejdet med at grave orm og ese. I begyndelsen var det ikke den bare fornøjelse. Moder var dygtig, og det gjorde sit til, at jeg hængte i og fik arbejdet lært, så det ikke varede længe før end jeg kunne garve orm og ese ”Killinger”, som far skulle have med. Mor kunne da tjene penge hos skipperen ved at levere hele bakker. 

I april måned betaltes 1,25 kr. for hver bakke, i maj og juni kun 1 kr. 

Forårsfiskeriet var fra 1. april til Sct. Hansdag. Efterårsfiskeriet begyndte 1. oktober og varede til 1. december eller til frosten kom. I oktober måned betaltes 1,25 kr. for hver bakke og i november 1,50 kr. 

I det forår, da jeg blev konfirmeret, tjente jeg 16 kr. som eser, og med disse penge betalte jeg for mit konfirmationstøj.” 

Johanne Marie Nielsen tjente forskellige steder på fastlandet og i Nordby, og derefter søgte hun at tjene penge ved forskelligt arbejde. 

”Ormegravning og esing var til dels ophørt, men så i 1905 – 1906 var der en lille tid, da der atter fiskedes med kroge. Jeg gravede orm og esede for Hans Lassen fra Hjerting, og jeg fik 2 til 2,50 kr. for hver bakke – det var en god betaling.

I vintertiden gav jeg mig til at sy mit eget tøj. I begyndelsen kunne jeg ikke rigtig få det til at lykkes, men mor sagde: ”Det skal nok gå, når bare du hænger i”. Moder og fader var jo også af den slags, der aldrig gav op, og det hun ville,

førte hun altid igennem, hvor meget slid det så end kostede hende. – Resultatet blev, at jeg kom til at sy for folk. 

Min fader døde i 1912 og moder og jeg fortsatte med vort landbrug. Moder tærskede altid selv vort korn, og efterhånden fik jeg det også lært. Så længe jeg kan huske blev vort byg høstet med segl, og det besørgede moder, hun ville ikke, at bygmarken måtte høstes med le, da der så ville gå for mange aks tabt. En kornmark skåren med segl var en helt ren mark, der fandtes ingen strå eller vipper liggende løs på jorden. 

Moder var heller ikke bange for at bruge spaden. Flere gange gravede hun et af vore små markstykker, det var et stort arbejde at grave en mark til 3 skp. Sæd.

 

B00027-61

 

 

Vi havde ellers som andre har, en vognmand til at pløje og så, og han fik for dette arbejde betaling pr. skæppe sæd.” 

Ved moderens død i 1925 stoppede landbruget. 

I tiden efter moders død, har jeg hjulpet folk med at sy, og så har jeg taget arbejde ved forskelligt. 

I flere år købte jeg i oktober og november en 20 kasser bakskuld, som jeg rensede, saltede og røgede. Jeg havde let ved at sælge mine fisk. 

I flere år var jeg efter badesæsonens ophør i 3 uger på badehotellet for at gøre rent. Daglønnen var 2 kr. på egen kost. Jeg har aldrig manglet arbejde, og min tid er gået godt. Jeg har levet i en tid, hvor der udførtes meget arbejde for små penge. 

Tiden var således, at enhver skulle klare sig selv”.

 



Gå til top