Mitfanoe
Egnsdragten på Fanø

 

gruppe-bilede-kvinder 1

 

Fanoepar 4Dragten er under stærk frisisk indflydelse, måske bestemt af, at Fanøboerne havde større samkvem sydpå, helt til Holland, og mindre til fastlandet. Kvinderne kom på markeder i Ribe og Varde og østjyske byer for at sælge fisk og de unge piger tog sommerarbejde i Sønderjylland og Slesvig-Holsten, hvor dragten vakte opmærksomhed og var et symbol for kvalitet, noget der gjorde de unge piger stærkt efterspurgte som arbejdskraft. En lille historie fra Ribe omtaler de unge Fanøpiger der tjente der, og når de havde fri søndag eftermiddag, samledes de og gik med hinanden under armene, og næsten spærrede gaderne. De lyste op i gaderne med deres brogede hoved- og halsklude, og det røde skørt med det grønne kantbånd. Skørtet var forholdsvis kort – uanstændig kort sagde nogle af Ribekonerne. De havde hvidt forklæde over skørtet, sorte strømper og hvidskurede træsko. Jernbåndet over træskoene var skuret, så det skinnede som sølv.

Fanø’s kultur er stærkt knyttet til den mere end 200 år lange sejlskibsfartsperiode, og dragten er også under indflydelse af, at sømændene kunne bringe særlige stoffer med hjem fra deres rejser rundt i verden. 


 

 

Fanoepar 1

 

 

Mens mændene var på havet tog kvinderne vare på familien samt landbruget, både markarbejdet og dyreholdet. Herudover måtte de deltage i mange af lokalsamfundets funktioner.  

Dragten blev båret fast af kvinderne til omkring 1900, hvor flere og flere kvinder gik over til ”bytøj”, men Fanø var det sidste område i Danmark, hvor kvinderne bar egnsdragten, helt op til 1976. Mændene på Fanø havde ikke en speciel egnsdragt, men en søfolksdragt, som oftest købt udenlands.  

Oprindelig var mændene på havet fra marts til november, senere kom langfarten ind i billedet og de kunne være borte i tre til fire år, men vinteren blev traditionelt det tidspunkt på året, hvor man festede, og hvor bryllupper og barnedåb var i højsædet. Og kvinderne luftede her deres meget smukke festdragt.  

En Fanøkone måtte ikke have en stor barm, og hun skulle være fin og slank om taljen. Hun skulle have brede hofter, og det opnåede hun, ved at bære flere skørter. 

Der var ikke forskel på hvilken dragt tjenestepigen og herskabet bar, man havde alle sammen samme dragter.

 

 

gruppebillede 2                     Fanoekvinde 17

 

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles