Bindebreve og fødselsdage

I ældre tider var traktementerne ved højtidelige lejligheder helt anderledes end i vore dage, og folk fortalte fra deres ungdomstid på Fanø, fx ved fødselsdagsgilde, hvorledes man kunne finde gode fornøjelser og stor glæde selv under megen nøjsomhed. Flormel var næsten ukendt dengang til i midten af tresserne, og da et skib, lastet med flormel, engang strandede udfor Sønderho, og en del af ladningen drev i land, var det en hel herlighed.

Før den tid bagte man rugmelskager, og ved særlige gilder blev der for ”de finere folk” sat en. tallerken med tvebakker og hamburgerkringler overstrøet med kommen. De sidste var hjembragt fra Hamborg med søfolkene - de var ikke lige friskbagte, men alligevel meget eftertragtede.

Øens ungdom var dengang inddelt i flokke, således at hver, flok gerne var jævnaldrende. De unge mænd og piger, der var konfirmeret sammen i Sønderho eller Nordby kirke, kaldtes: ”Aaltesknolde”, dvs., at de havde været ved alteret sammen. De lange vinteraftener gik disse flokke samlet til et eller andet hjem og havde det fornøjeligt med hverandre. Disse sammenkomster kaldtes ”Raaegaang” (rådgang). Havde så een i flokken fødselsdag, skulle vedkommende bindes, og man brugte da alle mulige kneb for at fødselsdagsbarnet kom i besiddelse af et ”bindebrev”. Aldrig så snart var dette sket, før det lød: ”Duen bunden”!

Sådanne bindebreve var forskellige, men altid på rim og var underskrevet af alle de øvrige i flokken. De sendtes særlig af de unge mænd til de unge piger. Når een var blevet bundet, kunne vedkommende kun blive løst ved at holde et gilde. Bindebrevet var på ca. 30 X 50 cm, smukt dekoreret og med hjerteligste lykønskninger.

Eet af disse bindebreve, skrevet i Sønderho, lød således:

I morges tidlig stod vi op

og førte klæder på vor krop.

vi i vor almanak fik tag

og så, det var din fødselsdag.

Nu straks det os i tanker randt,

at vi dig ville binde grandt.

Men vi dig binder hverken

med bånd eller bast,

som de filister bandt Samson fast,

kun du disse spørgsmål

besvare skal:

Hvor mange kys vil du her i live

din ægtemage give?

Eller sig, hvor mange stjerner på

himlen monne stå?

Eller: Hvor mange fisk i havet

monne gå?

Om ej du disse spørgsmål

kan besvare,

da er du fangen udi en snare.

Hvis ej du kan det, da er du

bunden let,

dog du frigjort blive kan,

om et gilde du holder her på stand.

Så fulgte underskrifterne.

Gildet løste fødselsdagsbarnet med et kaffegilde, hvor der bl.a. blev trakteret med mjød og ekstra lækre små æblekager, og bindebrevet blev opbevaret som et kært minde - ja, blev endog gerne indsat i glas og ramme på tryk og med ornamenter i forskellige skønne farver omkring det.