På det tidspunkt, hvor Brugsen i Nordby starter sin forretning, havde Nordby allerede 6 købmandsbutikker, men der var plads til alle, måske fordi, der ikke skulle alverden af omsætning til for at holde sig oven vande.
I Fanø Ugeblad den 29. april 1899 er der flere oplysninger at hente. Under overskriften "Forretningsoverdragelse" ses at: "Efter hvad vi erfarer, har bestyrer af Brugsforeningen, hr. Nielsen, i disse dage købt cand. Pharm. C. Christensens forretning til overdragelse til 1. juni. Til bestyrer af Brugsforeningen er derefter antaget fhv. kaptajn P. Kolster. Man påtænker desuden at flytte hen i afdøde blokkedrejer Endes ejendom". Dette skete i maj 1899. Brugsforeningen flytter til blokkedrejer Endes ejendom ved Hovedgaden for 6000 kr.
I næste nummer læses at: "Som i sidste nummer antydet, har den herværende Brugsforening nu købt blokkedrejer Endes ejendom ved Hovedgaden for en købesum af 6000 kr. til uddeler for Brugsforeningen valgtes på generalforsamlingen i søndags kaptajn Morten Rødgaard, ikke som sidst meddelt kaptajn P. Kolster, der er blevet havnebetjent i Esbjerg."
Fra pionertiden
I 1899 har Brugsen altså til huse på hjørnet af Valdemarsvej (Valdemarsvej 14 matr. Nr. 397a) og Hovedgaden, hvor senere cykelhandler Hummelgaard, Minna Clausen konfekture, Norsk Brukskunst og diverse tøjforretninger har udfoldet sig. Særlig "berømt" er vel pizza-Åges forretning.
Her holdt man til fra 1899 til 1927
1927 blev der på en ekstra ordinær generalforsamling vedtaget, at erhverve købmand Poul U. Hestbeks forretning i Hovedgaden 73. Brugsforeningen overtog ejendommen den 11. december, men Hestbek fik dog lov til at fortsætte som købmand indtil 1. januar 1928.
Den samlede købesum var 27.500 kr. - og så kom der installation til for i alt 913 kr.
Hestbeks julekort
Gennem årene er der foretaget ombygninger og tilkøb af ejendomme. Det har ikke faldet for at flytte adresse, for eksempel til et sted, hvorfra man også kunne være decideret sommerforretning, omend der en overgang var rygter om at Brugsen skulle flytte til Strandvejen.
Målet for Nordby Brugsforening har ikke været at være størst, men det at være bedst - og det kulturelle har altid været i frontsædet. Brugsen har støttet talrige steder. Sporten, biografen og forsamlingshusene er afgjort værd at nævne. I så et miljøvenligt klima skal vindmøllerne heller ikke glemmes. Den gratis udbringning af varerne strejfes, fordi noget sådant ikke er uvæsentligt i forbindelse med ældre kulturer.
Det gælder som nævnt ikke at være størst med bedst. Brugsen har hele tiden set som noget afgørende, at alle skulle være her. Man ville ikke tage forretning fra andre, men forsvinder de af sig selv, vil det naturligvis blive overvejet, om vareudbuddet skal ændres.
Som eksempel kan nævnes, at Nordby Brugs først begyndte at handle med isenkram, da den lokale forretning med dette varesortiment var lukket. Man er kort sagt altid vågne for, hvad medlemmerne mangler. At Nordby Brugs må være en god arbejdsplads afspejles i, at der i mere end hundrede år, kun har været en håndfuld uddelere.
Hestbeks butik fra før Brugsen kom ind i billedet.
Men der har også været skår at klinke. I 1919 ved et bestyrelsesmøde behandlede man flere medlemmers klage over uddeleren. Det vedtoges at betyde uddeleren, at han må passe tiden med hensyn til butikkens åbning og lukning noget bedre, og så godt, som det overhovedet er muligt, at betjene medlemmerne, så de bliver tilfredse og får lyst til lægge deres indkøb i forretningen. Hvis ikke forholdene bedrede sig kunne det ende med en fyreseddel.
De gamle protokoller fører tilbage til tider, hvor dividenden var 8 - 10 % i 1914 var der tradition for at give julegaver. Medlemmer, hvis indkøb af kolonialvarer var mindst 20 kr. på et år, fik et kvart kilo chokolade i december.
Første verdenskrig gjorde det vanskeligt, at holde foreningens varelager intakt. Hos en del af medlemmerne sporedes der lyst til at opkøbe varer. Således, hedder det i protokollen, at de er forsynede for længere tid, men andre mindre gunstigt stillede ikke kan gøre dette, og derved tvinges til at betale eventuelle forhøjelser. Situationen fik bestyrelsen til at vedtage, at der indtil forholdene bedrede sig, kun kan udleveres til kunderne, hvad som medlemmerne under normale forhold ville indkøbe til deres og deres husstandes behov.
Nordby Brugs har haft bønder, funktionærer, skibsførere m.fl. som bestyrelsesformænd undervejs. Det siger noget om rummelighed og om det at være åben.
I 1992 bliver Brugsen til Dagli’ Brugsen. Man havde ønsket at gå over til Superbrugsen, men dette ville kræve en noget større udbygning, og tilladelsen til dette blev ikke givet af kommunen.
I jubilumsåret 1996 fremstod brugsen som 100 % ny. 7,5 mill. kr. har det kostet med ombygning, udvidelse samt udvendig renovering af Ploughs hus. Dette hus havde man en overgang planer om at rive ned, så man kunne ekspandere den vej, men kommunen gav et stort nej til nedrivningen.
Ploughs hus
For Brugsen var overskuddet efter skat i 1995 1.550.714 kr., med en omsætning på 26.770.443 kr.
Dagli' Brugsen i Sønderho der siden 2003/2004 er drevet sammen med Nordby Brugs, bliver udvidet med ca. 100 m2 og får bygget et nyt lager og nye personalelokaler. En lang række dagligvarer bliver sat til samme faste lavpris som i Superbrugsen i Nordby.
Dividenden bliver pr. 1. januar 2005 afskaffet i brugserne på Fanø. Dog bevarer man 4% bonus på egne varer, og der er stadig gratis vareudbringning.
Nordby Brugsforening har siden årsskiftet 2003/2004 drevet begge butikker, og beslutningen om afskaffelse af dividenden er taget af et flertal i bestyrelsen i Nordby Brugs pga. af de store investeringer i om- og tilbygning.
Uddelere:
Ove Jensen 1977 - 1999
Bent Kruse Madsen 1999 -
1906:
Brugsuddeler:
Mathias Nielsen Mortensen
Anders Hansen Rødgaard
Uddeler, Skibsfører Anders Rødgaard
Da han førte briggen ”Dorane” blev det betragtet som et enestående held for hvem, der kunne komme der om bord. Og siden han for ca. 20 år siden opgav søen, havde han deltaget i meget, som sigtede til at højne sømandsstanden, og ganske særlig hvad der kunne hjælpe til at bevare sømanden i de mange fristelser, han er udsat for. Han havde således været med til at danne ”Broderkredsen på Havet”, havde gjort meget for Sømandsmissionen og for en stor del kunne man takke ham for, at Sømandshøjskolen i Svendborg blev startet.
Som rimeligt er med en så retlinet personlighed, havde han i de 20 år, han var her hjemme, mange tillidshverv. Han var således i en årrække medlem af sognerådet, sad i bestyrelsen for Hjælpekassen og i menighedsrådet. Ofte besøgte han fangerne på Tvangsarbejdsanstalten, og der var han meget afholdt.Det var ikke alene hans hjerte, der var åben for disse samfundets stedbørn, han havde også en åben hånd, og der er ingen tvivl om, at mange af dem skylder A. Rødgaard mere, end nogen aner. Død den 30. marts 1918.
Anton Dam mindes Anders Hansen Rødgaard således:
”Anders Hansen Rødgaard førte en brig, Dorane på 299 RT. Han var kendt som en dygtig navigatør og fuldførte flere heldige rejser med dette skib. Han havde let ved at få mandskab, da de fik en god behandling på en mere demokratisk måde end almindeligt; baggrunden for dette var hans kristne indstilling, der derigennem gav sig et praktisk udslag. Han var bestyrelsesmedlem af Indenlands Sømandsmission, der fik oprettet mange sømandshjem i danske havnebyer, hvor de søfarende kunne tilbringe deres fritid under hjemlige forhold. Han var desuden med til oprettelse af sømandsskolen i Svendborg.
Da han sagde farvel til søen, blev han bestyrer for brugsen i Nordby, og herfra er det at Anton Dam fik et lille kendskab til ham.
Det var altid spændende at komme i brugsen, for der kom også en del gamle skippere, og Anders Rødgaard førte mange samtaler med dem over disken, og så stod tobaksdåsen også fremme til fri afbenyttelse.
Nogle af dem bar ørenringe, men alle var de barkede og solgarvede i ansigtet og havde fuldskæg, og deres øjne var prægede af fjerne horisonter. De var verdensborgere og havde befaret alle have, i bogstavelig forstand havde de verdenshorisont, men samtidig var de hjemmefødinge. De kunne fortælle!
Det hastede slet ikke med at blive ekspederet, indtil Anders Rødgaard opdagede os, og vi rakte ham vores dosmerseddel, hvorpå der stod 4 pund mel, for fem øre gær, ½ pund kaffebønner, en tut cikorie.
Da vi blev større ville vi ikke have sådan en dosmerseddel med, som vi kaldte den. Vi kunne sagtens huske det hele, så kunne det ske, at vi kom hjem med et pund rismel i stedet for risengryn, eller også havde glemt en lille ting, så vi måtte af sted igen, og mor sagde: ”Det man ikke har i hovedet, må man have i benene”.
Anders Rødgaard var en herlig skikkelse med sit røde hår og skæg og de milde øjne. En dag mødte vi ham på vejen, da havde han anskaffet sig en cykel, og skulle lære at køre på den. Det kneb til at begynde med at holde balancen, og han slingrede slemt, så var det alligevel nemmere at styre ”Dorane” på det oprørte hav, men han lærte dog at holde kursen, også når han kørte på cykel.”
Uddeler Jepsen
Uddeler Jepsen var født i Nordby den 20. oktober 1894 som søn af postbud Hans P. Jepsen, død 8. april 1962. Han stod i lære i Brøndum vareindkøbsforening i Guldager sogn og var senere kommis i Gårde og Grenå, indtil han i 1918 blev ansat som uddeler ved Nordby brugsforening, og denne stilling beholdt han lige til sin død.
Uddeler Jepsen var en meget dygtig forretningsmand, som havde sin store andel i den udvikling og fremgang, der fandt sted i Nordby brugsforening i de mange år, han stod for ledelsen. Han var meget afholdt af brugsforeningens kunder, men også alle andre i byen holdt af ham og respekterede ham som den gode borger, han jo var. Jepsen nærede ingen ønsker om at være med i byens offentlige liv, han havde sin forretning at passe, og når han så dertil havde sit hjem, ønskede han ikke mere. Han var en udpræget hjemmets mand, der sammen med sin hustru skabte et hjem, hvor først og fremmest børnene og den øvrige familie gerne samledes, men hvor også de mange venner holdt af at komme.
I maj 1962 udnævntes den hidtilværende førsteekspedient, P. Thiim Nielsen, der havde været tilknyttet forretning i 10 år, til brugsuddeler. Thiim Nielsen var søn af skomagermester Morten Nielsen, Nordby.
Efter mange år i brugserne på Fanø, har uddeler Ove Jensen valgt at stoppe i 2006.
En ung medarbejder i brugsen i Nordby sagde for nylig: »Ove du er jo en legende«! Det er da også blevet til mange år i forskellige brugser for Ove Jensen.
Ove kom i lære i 1960 i en brugs på Djursland, fortsatte til Middelfart på højskole, for derefter at vende tilbage som 1. mand i brugsen i Rønde. Herefter gik turen til Kvickly Varde. Dernæst forskellige brugser i Randers, og Kvickly samme sted. Så gik turen til Syd- og Sønderjylland, først brugsen i Lunderskov, og senere brugsen i Padborg, inden turen i 1976 gik til Fanø, for at blive uddeler i Nordby brugs.
Efter mange år, og rigtig mange ombygninger af brugsen i Nordby, valgte Ove at stoppe der i 1999, hvorefter han arbejdede for Esbjerg kommune. I 2001 stod brugsen i Sønderho og manglede en uddeler. Ove lovede at vikariere i en periode, men det blev altså til 5 år
.
Gå til top