Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1787

 

Hændelser på Fanø i 1700-tallet

Kalkbrænderi og møllerier

Jens Nielsen Baggesen anlægger i år 1700 et kalkbrænderi på Fanø. Han var en mand med mange jern i ilden, bl.a. tjenestekarl i præstegården under mag. Jens Brasen, han havde en fiskeevert og var strandfoged. Derudover ejede han møllen ved Grønnevej fra 1695 til 1703 og igen i 1717. Da Baggesen overtog møllen var den stærkt forfalden og faldt sammen lige efter købet. Baggesen opførte en ny mølle "til Landfolkenes Magelighed og gavn af egne Midler". I 1703 blev der udtaget pant i møllen.

Den første lovlige mølle i Sønderho, blev opført af pastor Engelstoft den 14. juni 1701. Før den tid var sønderhoningerne møllepligtige til Kongens mølle i Ribe, men det var stiltiende tilladt dem, at søge Nordby i vintermånederne.

Dødsdom

Den 4. februar 1717 afsiges der dødsdom over Mette Hansdatter, Nordby, der havde født i dølgsmål og ombragt sit barn; hun blev benådet med en kort fængselsstraf.

Tyveri

I 1717 blev kirkens hellige kar stjålet fra Nordby kirke af en omflakkende handelsmand, Peder Jonsen. Han blev dagen efter pågrebet i Sønderho. Hans dom for dette tyveri lød på halshugning, men han blev benådet med en ringe fængselsstraf.

Otte Sophie Engelstoft overtager krorettighederne i Sønderho.

Krorettighederne overgår derefter til Oluf Christian Engelstofts datter Otte Sophie. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken ejendom kroen hidtil har været i, men i 1722 fæster Otte Sophie "et Hussted og Byggeplads paa Sønderho, som hendes salig Moder af Anders Nielsen Michelsen afkøbt haver, beliggende syd for Niels Hansen Kroermands Hus og øst for Anthonis Nielsens Hus, hvorpaa hun af ny har opført et Hus".

Kornmangel

I 1725 er der mangel på korn og Fanøboerne kan ikke købe korn, idet købmænd opkøber det til eksport. Priserne stiger voldsomt og hjemmeavlen er ikke stor, da der for det meste bruges sandjord.

Nøden er stor, da fiskeriet samtidig er ringe, sådan at man ikke kan forhandle sig til korn på Føhr og Nordstrand. Fanøboerne henvender sig til kongen i en skrivelse af 26. november 1725, og beder om at udførsel af korn skal forbydes.

Skolevæsen

I 1720 ansættes en mand fra Janderup, Jens Hansen til at være skolemester for børnene i Nordby.

I 1738 fortælles det at Sønderho har to skoler, hvoraf degnen holder den ene, og Mads Hansen Jessen den anden. Hvor disse skoler har ligget vides ikke, men i 1752 opføres den første skole ved kirkens sydside. Skolen stod til 1815 og en ny blev opført samme sted.

I 1739 bygges en skole ved Odden, i den vestre ende af Tinghuset. Skoleholder var sømanden Søren Andersen.

I 1745 opføres en ny degnebolig med skole ved siden af kirken i Rindby. Degnen hedder på det tidspunkt Jens Rasch.

 

Grønningen

90 KnoldeneOmkring år 1730 - 70 voksede der en eng frem på Fanøs nordvestpynt, man kaldte området for Høngrønning (Høn=Hjørne) og den 23. februar 1745 gav et reglement Oddens beboere ret til at benytte det som fællesareal, mod at de påtog sig at dæmpe sandflugten på de nærmeste liggende klitter.

Området voksede sig større i vest- og sydlig retning. Det nye stykke blev kaldt Nygrønning og græsningen af stykket blev tilkendt Oddens beboere, der mente at have rettighederne også til dette stykke jord med udgangspunkt i reglementet fra 1745. I 1777 fandt Oddens beboere på at udleje eller allerbedst at sælge området og lade pengene gå i Oddens kasse.

Beboerne i områderne Byen, Rindby og Nørby protesterede og skrev til stiftamtmanden der beordrede en landvæsenskommission nedsat.

Man måtte først bestemme Høngrønningens beliggenhed og udstrækning, men følgende beskrivelse har nok gjort det svært at bestemme grænserne for området. (Fanø var endnu ikke opmålt eller matrikuleret):

"Høngrønningen er strækkende fra Pieter Jansens Banke og vester og sønder paa til opkastede Dole, som eragtes at være til 30 Skar norden Nørknøsvejen samt gaar Nordvest paa tvært over efter den højeste Knold paa Nørenden af Helmtotterne og af det saakaldte Nyland tæt Sydvest ved bemeldte Dole 100 Skar og lige ud efter den sønderske og højeste Knold paa Helmtotterne til Nordvest ungefær …"

Den 23. februar 1778 enedes beboerne om at Nygrønningen tilfaldt Byen, Rindby og Nørby og Høngrønningen vedblev at være fællesareal for Oddens beboere.

 

groenningen

 

Indtil omkring år 1900, da enhver familie holdt én til to køer blev disse under en hyrdes opsigt daglig dreven ud på Grønningen.

 

A625 thssketch17

 

 

Køb af øen1741: Fanøboerne køber øen, og Fanøboerne var nu selvejere med bl.a. frihed til ikke alene at udføre deres fiskevarer hvorhen og til hvem de lystede uden først at skulle føre dem til Ribe og have passerseddel og mange andre tidsspildende formaliteter i orden dér, hvad der hidtil havde været pålagt dem i århundreder, men vejen til at drive skibsfart lå dem nu åben, og det blev starten på den meget omfattende søfart Fanø anlagde, og begyndelsen til den velstand, Fanøboerne erhvervede sig ved skibsfarten og som havde nået en betydelig højde ved krigens begyndelse med England 1807.

Gennem deres bekendtskaber og forbindelser i Holland, blev de hjulpet til køb af - ganske vist gamle - skibe, og navnlig tjalker og kuffer.

1741. Nordby sogns Hartkornskasse stiftes,

1741. Tinghus opføres, til brug for fogeden og Tinghold.

Sognets styre

Sønderho vælger i 1741 Sonnich Jensen Møller til sognefoged og udarbejdet et sæt vedtægter.

Styrelsen af både Nordby og Sønderho sogne, er i ældgammel tid sket efter uskrevne love eller vedtægter, kun efter "Skik og Sædvane". Birkefogeden, der besørgede skatterne opkræst og som udøvede politimyndighed og derfor overvågede, at ro og orden opretholdtes, var også den øverste myndighed i orsnngen af kommunernes anliggender. Det at skulle styre efter "Skik og Sædvane" havde sine store mangler og i 1722 oprettede Nordbys beboere en vedtægt til rettesnor for adskillige tings ordning. Året før, i 1721 oprettedes der i Sønderho en lignende vedtægt.

1745. I Nordby oprettes en landsbestyrelse med vedtægter

Oddens beboere får i 1745 ret til at benytte Høngrønningen som fællesareal.

Sønderho sogn har en vedtægt af 25 marts 1777; den bestemmer, at der vælges 12 mand til med sognefogden at tilse "at alting kan ordentlig og skikkelig tilgå her på landet til samtlige indbyggers gavn og bedste.

Værgerne i Nordby havn

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår værgerne foran husene ved havnen i Nordby er blevet anlagt eller hvornår bolværkerne er blevet sat op men det omtales i 1743 i Sognets vedtægt for Landsstyrelsen.

Stormfloden 16 - 19. februar 1770 ødelagde havnen m.m. i Nordby. Stormen varede 4 dage og ødelagde værgerne, digerne og alle bolværker ved havnen, og beboerne har ingen mulighed for at betale for skadernes udbedring og henvender sig til kongen for at få tilskud til betaling for skaderne og anslår at reparationerne  løber op i 2000 Rdl.

 

 

1 B1017 Nordby-Havn 1854

 

Værgerne ses her i 1854.

Ved bevilling af 12. juni 1762 får både Krogården og kroen i Sønderho ret til at sælge tobak "for de rejsendes skyld". Tobakshandelen var dengang et monopol, som ejedes af et selskab. 

I Pontoppidans Danske Atlas 1763 – 64 skriver han om Sønderho: ”Sønderhoe er en Udøe, som meget Sand er paa, hvilket fordriver og forderver Kornsæden der på Landet. Deres Sæd er alene Sommerug, Byg og Havre. Avlingen besørges mest af Quindekønnet, som i Høstsletten leie Folk fra det Faste Land, siden mændene enten fare til Søes eller Fiske…”.

Trankogeriet flyttes i 1769 fra Hjerting til Nordby.

I 1776 stationeres en toldkrydser i Knudedyb til støtte for toldvæsenet i Sønderho.

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box