Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1800 del 2

 

Byens budbringere

Sønderho

Peder Peders Knudsen

 

 

Bødker

Nordby      

Hans Mathis: Claus:

 

 

Sønderho

Hans Ollufsen 

 

 

Færgemænd

Nordby

Jens Hansen Ende  

 

 

Kroer, hoteller og pensioner

Nordby

Niels Jacobsen

Niels Jepsen, Krambods Dreng

Jens Holst, Krambodskarl

 

 

Sønderho

Søren Peders. Brinch 

 

 

Husholder, husjomfru, husbestyrerinde

Nordby

Maren Hansdatter

Maria Mohrville  

Anna Cathrine Bieman

 

 

Købmænd, høkere og viktualie handlende

 

Handelsmanden Niels Jacobsen

Den første mand på Fanø, der fik bevilling på handel på Fanø var den nok så kendte kroholder Niels Jacobsen.

Dansk lovgivning havde indtil næringslovens vedtagelse i 1857 bestemt at der på landet ikke måtte sælges varer efter mål og vægt. Før 1857 blev der kun givet tilladelse til handel udenfor købstæderne, til små afsides liggende steder, og bevillingerne gjaldt kun for handel med indenlandske produkter og enkelte nødvendighedsartikler såsom tjære, salt, søm, tran og lignende.

Omkring 1800 var indbyggertallet på Fanø det dobbelte af antallet i Ribe og Varde tilsammen, og dog var Fanøboerne henvist til at handle i de to nævnte byer. Dette var ganske besværligt for folkene fra Fanø og i 1798 indgav Niels Jacobsen en ansøgning til kongen "om Tilladelse at udsælge grove Varer og Husholdningsvarer der på Stedet, da saadant vilde være til stor Fordel for Beboerne paa Øen, som ikke alene uden stor Bekostning kunde sende Bud til de nogle Mil fraliggende Købstæder, men tilmed især om Vinteren ikke i nogle Dage kunde komme til det faste Land".

Stiftamtmanden sendte sin anbefaling i en skrivelse dateret 11. juli 1798:

"Der gives vist kun få Steder inden for Deres Majestæts Riger og Lande, hvor der hersker saa megen almindelig Flid i Agerdyrkningen, Fiskeriet, Handel og Søfart som paa Øen Fanø, men heraf følger da ogsaa, at Folkemængden er større paa denne Ø end samme i Forhold til dens Størrelse under andre Omstændigheder ville være, og at altsaa Nødvendighederne til Livets Ophold og enhver enkelt Bedrifts Fortsættelse ere mangfoldige. At hente alle disse fra det faste Land, da Øen kun frembringer faa Naturprodukter, er yderst besværlig saavel for den Rige som for den Fattige, thi hin standses derved ofte formedelst Vejrligets Vanskeligheder fra at fortsætte sin Haandtering, og denne maa betale for at faa sig det behøvende tilført og maa ofte mangle det.

I Betragtning af disse Omstændigheder vilde det ej alene være Velsignelse for Landet, men og ifølge Toldinspektør Lybeckers medfølgende Erklæring en betydelig Fordel for Deres Majestæts Kasse, om Ansøgningen blev allernaadigst bønhørt. hvorpaa, forsaavidt Øen selv angaar, saa meget mindre er at tvivle, som Birkedommer Engelstoft i sin allerunderd. Erklæring opgiver vægtige Grunde, hvorfor det ansøgte kunde ønskes bevilget.

Jeg tager altsaa ikke i Betænkning at indstille Ansøgningen til allern. Bønhørelse, allerhelst jeg er forvisset om, at Ansøgeren, som er en bekendt retskaffen Mand og sand Patriot, ikke vil misbruge en saadan kgl. Naade enten til Fornærmelse for Øboerne eller for Deres Majestæts Kasse, men meget mere vildee gavne Landet ved samme og redelig til den kgl. Kasses Fordel holde sig de om Toldvæsenet gældende Anordninger efterrettelig ved paa behørig Maade at melde sig ved Toldstedet, og ar Supplikanten for Bevillingens Meddelelse burde svare en passende Afgift af 10 Rdl. aarlig."

Ansøgningen gik ikke glat igennem idet Rentekammeret havde følgende bemærkninger:

"i Almindelighed finder saadan HandeIs. tilladelse betænkelig og derfor tilforn i enkelte Tilfælde har fraraadt at tillade samme, saa forekommer dog i dette Tilfælde saadanne Omstændigheder, som synes at kunne give Anledning til Undtagelse heri, saafremt Kancelliet ellers efter foregaaende Korrespondance med Generaltoldkammeret maatte finde for godt at bevilge samme."

Generaltoldkammeret havde ingen indvendinger, så den 26. oktober 1798 får Niels Jacobsen følgende tilladelse:

"paa bemeldte Fanø at holde Oplag af de fornemste Husholdningsvarer for Beboerne sammesteds og handle med Landets Produkter, dog paa Vilkaar, at det befalede Opsyn, Inkvisition og Toldklarering af ind- og udførte Varer sker ved Hjerting Toldsted, at denne vor Bevilling ophører i Tilfælde af, at han skulde befindes i Toldsvig, og at han svarer en aarlig Afgift af 10 Rdl. til vos Kasse."

 

 

 

Dette var en meget vidtgående tilladelse, langt ud over det sædvanlige, Niels Jacobsen kunne tilmed im- og eksportere i ubegrænset omfang. Dette gav muligheden for den store handel der i de næste årtier prægede livet i Krogården.

Niels Jacobsen tog det ikke så nøje med bestemmelsen om, at handelen kun var for øens beboere og han ekspanderede handelsområdet langt omkring. Papirerne viser at præster og herremænd i en stor omkreds på fastlandet foretog sine indkøb hos Niels Jacobsen, især af vine.

Jacobsen havde ved sin overtagelse af kroen i 1782 fået eneret på udskænkning og handel på alle drikkevarerne.

Handelen udviklede sig meget positivt for Jacobsen, så positivt, at en anden mand i Nordby, skipper Jes Madsen, mente at der kunne blive plads til én mere, idet han i 1802 indsender en ansøgning om at få handelsbevilling.

Ansøgningen blev anbefalet af både sognefoged og birkedommer og Generaltoldkammeret havde ingen indvendinger, men stiftamtmanden vendte tommelfingeren nedad, idet han ikke ønskede at støde købstæderne mere end nødvendigt.

Niels Jacobsen vedblev således med at være enehandlende på Fanø, en position han nok udnyttede til egen fordel men handelen kom mange Fanøboere til gode.

I 1801 viser folketællingen følgende om kroens beboere:

                  Niels Jacobsen 52 år

                  Anne Pedersen, hans hustru, 39 år

                  Jens Holst, krambodkarl, 34, ugift

                  Niels Jepsen, kramboddreng, 17

                  Bertel Hermansen, avskarl, 32

                  Anna Cathrine Reinum, husjomfru, 39

                  Inger Thomasdatter, tjenestepige, 24

                  Zedsel Marie Carlsdatter, tjenestepige, 26

                  Samt de fire børn:

Jacob Nielsen, 14

Anna Nielsdatter, 10

Mette Kierstine, 9

Maren Nielsdatter, 6

Niels Jacobsen udvidede sine aktiviteter til at omhandle: storkøbmand, skibsreder, forbjerger, strandforpagter og strandingskommissionær; alle områder han tjente penge på.

Sammen med skipper Peder Thomsen i Sønderho havde han forpagtet Fanø Birks og Vester Herreds forstrande.

 

 

 

En enkelt stranding kan belyse indtægtsforholdene: strandingen medførte i 1782 en retssag og drejede sig om, at de to i kompagniskab havde påtaget sig bjergningen af ladningen fra et strandet skib ved Blåvand. Skibet var "Blussing Aurora", ført af Johan Gotfred Martens. Den bjergede del af ladningen beløb sig til 22.799 Rdl. og heraf beregnede de to herrer sig en bjergeløn på 6.265 Rdl. Skipperen protesterede og lønnen blev nedsat til 5000 Rdl., men dog alligevel et betragteligt beløb.

Niels Jacobsen opdagede hurtigt, at der var en stor fordel ved selv at importere varer fra udlandet. Det var især fra Norge han importerede: tømmer, kakkelovne (bilæggerovne) og andre norske produkter. Han overgik hurtigt købmændene i Varde og Ribe, som nu blev hans kunder, specielt indenfor tømmer. Som Jacobsen sejlede over til fastlandet i sine egne småpramme.

Undertiden holdt han auktion over varerne, hvilket betød en del ekstra overnatninger på kroen, så det blev også til fortjeneste for Niels Jacobsen.

Han var også aktiv indenfor landbrugsområdet, hvor han opkøbte produkter og eksporterede dem til Altona, Hamborg og Holland og kom hjem med salt, kolonialvarer og vine.

Under Englandskrigen var han aktiv med at eksportere korn til Norge, og kom ofte frem, hvor regeringens skibe havde måttet opgive.

Efterhånden blev købmændene i Varde og Ribe misundelige på Jacobsens succes i handelslivet og efter hvad man kunne finde ud af, sendte de i 1808 en anonym skrivelse til Generalkommandanten med beskyldninger om at Jacobsen forsynede englænderne med korn.

Stiftamtmand Moltke fik ordre til at undersøge sagen og han sender den 8. juli følgende skrivelse til generalmajor Bardenfleth, hvori det bl.a. hedder:

"- - - Vant til, at disse Egnes Købmænd, der i egentlig forstand kun er Høkere, misundte Jacobsens Lykke paa Fanø, hvilken Lykke han haver sin spekulative Handelsaand at takke, og af et tidligere udspredt ufordelagtigt Rygte om ham, troede jeg ogsaa, at hin Rygte var opstaaet af samme Kilde, saa meget mere som Jakobsen indfandt sig personligt hos mig og begærede eller erklærede sig villig til, at den skarpeste Undersøgelse maatte foretages hos ham, paa det hans Uskyldighed maatte blive .fastslaaet, men hvilken Undersøgelse jeg ikke befandt mig beføjet til at foranstalte.

Den hele Omegn bør være Jacobsen forbunden, thi var han ikke virksom i sit Fag, vilde Landmanden ofte være forlegen med sine Varer, men dermed vil jeg dog ingenlunde sige, at han ikke ogsaa skulde have Lidenskaber og Fejl, som deraf have deres Udspring; kun dette paastaar jeg, at han ikke er den lastefulde Mand, som Rygtet, der har Misundelse til Kilder, gør ham til. - - -"

Sagen blev grundigt undersøgt og endte med total frifindelse af Niels Jacobsen og hans opkøber i Varde, Tranberg.

Og i "Ribe Stiftstidene" nr. 66 fra 1809 bliver han fuldstændig renset for mistanken ved følgende meddelelse fra Generalkommandanten:

                  "Efter Hs. Majest. Kongens allernaadigste Befaling bekendtgøres herved:

At et til den mig allernaadigst anbetroede General-Kommando indkommen anonymt Brev, som angiver Mistanke om en med Fjenden drivende Handel af DHr. Købmand Jacobsen, Nordby, og Tranberg, Varde, har foranlediget til Statens Sikkerhed, at nøjagtige Undersøgelser er foretaget hos dem begge af Herr Stiftamtmand, Kammerherre von Molkte og Oberst Bülow, højstkommanderende Officer i Distriktet, og er disse tvende Hand­lende befunden ganske uskyldige, og ligesom Hs. Maj., vores allernaadigste Konge, har med Velbehag erfaret disse Mænds Uskyldighed, saa vil Allerhøjstsamme og, at formedelst denne Bekendtgørelse, enhver som maatte væ­re vidende om de skete Undersøgelser, ogsaa skulde være vidende om de paagældendes Uskyldighed, samt at Hs. Majestæt anser disse tvende Mænd som agtværdige og tro danske Undersaattere, og hvorfor jeg maa tilføje: at begge Dhr. har tilbudet 500 Rdl. til den, som kan opgive den anonyme Person.

Aalborg, 6. Avgust 1808.

Bardenfleth,

kom. General i Nordjylland in fidom.

Brun,

Major og Adjudant.

 

 

Niels Jacobsen var også en meget aktiv deltager indenfor skibsfarten, hvor han var hovedejer af og reder for følgende skibe:

Type

Navn

K.L.

Ført af

Evert

Abelone

3

H. P. Jensen, Sønderho

Evert

Anne

6

N. N. Nissen, Sønderho

Evert

Cecilie

6

H. Jepsen, Nordby

Evert

Christine

6

Jes Hansen, Nordby

Evert

Christiane

3

Michel Jessen, Rømø

Evert

Naadefuld

8

H. M. Knude, Sønderho

Evert

Fanø

2

A. Lauridsen, Nordby

Jagt

Anne

14

L. Jepsen, Nordby

Slup

Admiral Lytken

12

J. Jonasen, Norge

Slup

Ørnen

9

H. C. Jørgensen, Norge

Slup

Haabets Anker

15

Anth. Jørgensen, Sønderho

Slup

Doris

29

J. N. Warrer, Nordby

Slup

Numedals  Prøve

28

Jac. Knupff, Norge

Smak

Paradis

16

H. J. Dahl, Nordby

Smak

Louise Amalie

   

Galeas

Dorthea Marie

15

N. H. Svarrer, Nordby

Galeas

Christiane Dorthea

21

 

Galeas

Cathrine

21

S. P. Hansen, Nordby

Galeas

Anna

26

 

Galeas

Fru Anne

21

M. H. Toft, Nordby

Galeas

De jonge Jacob

30

Jens Hansen, Nordby

Galeas

Ebenetzer

37

H. J. Rødgaard, Nordby

Galeas

Forsøget

43

A. Harres, Norge

Luggert

Le Menord

19

Jens Holm, Norge

Skonnert

De fire Sødskende

41

Math. Lauridsen, Nordby

Brig

Søormen

34

Asmus Henriksen, Husum

Brig

Mercurius

44

Poul Jansen, Trondhjem

Brig

Haabet

66

M. H. Toft, Nordby

Brig

Anne

 

L. Clemmensen, Nordby

Brig

Jacobs Havn

77

Jørg. N. Duun, Rømø

Brig

Prinsesse Marie

71

Laust Johnsen, Nordby

 

 

C. Dalgas skriver et smukt eftermæle til Niels Jacobsen i bogen "Ribe Amt", 1830:

"Før Krigen havde Fanø en Købmand ved Navn Niels Ja­cobsen, som stod i meget udstrakte Forbindelser med Udlandet. Denne Mands Driftighed har gavnet Omegnen uendeligt. Selv Ejer af flere Skibe og Pakhuse, saavel paa Fanø som i Varde, kunde han undertiden sætte hele Øens Folkemængde i Bevægelse. Han begyndte med lidet og endte med stor Rigdom. ­

Nu er han død, men hans Navn vil altid med stor Erkendtlighed nævnes af Fannikerne. En Gravsten ved Siden af den ensomme Sandvej mellem Nordby og Sønderho betegner hans Hvilested (paa Nordbys søndre Kirkegaard) og staar meget passende for at minde hans Landsmænd om det Skridt, de endnu har at gøre for at hæve deres Havnebyer til blomstrende Handelssteder."

Niels Jacobsen døde 1815 i Varde under et ophold hos sønnen Jacob N. Jacobsen.

Handelsmand Frederik Abraham Kolvig

Som omtalt i artiklen "Kroer på Fanø", overtager Frederik Abraham Kolvig nu Krogården. Han havde siden 1810 drevet købmandshandel i Ribe, en forretning som havde vokset sig ganske stor. Det var især Islandshandelen der var indbringende for Kolvig.

Et konossement-duplikat lydende på varer af meget forskellig art viser noget om økonomien af eksporten, indskibet i maj 1816 med skibet "Althingvel", ført af skipper N. J. Thækker, Sønderho, til en værdi af 17.467 Rdl.

Fra Island importerede han en del produkter som han bl.a. solgte til købmænd i Slesvig, Altona og Holland.

I Ribe drev han forretning fra ejendommen Sønderportsgade 199, som han havde købt 24. december 1811 for 5.500 Rdl.

Hans forretning gik godt, men det synes, at han har haft problemer med cash-flowet, idet han, dog uden at være insolvent, må overgive sit bo til rettens behandling.

Han får dog en ordning med sine kreditorer og får igen råderet over sit bo. Da han året efter, erhverver Fanø Krogård, som han synes lå bedre placeret for hans omfattende forretninger, regnedes han for at være velhavende.

Kolvig må også ansøge om at få handelsprivilegiet overført til sig, og han skriver bl.a. i sin ansøgning af 21. juli 1817:

"Da jeg ved ommeldte Krogaards Køb tog et særdeles Hensyn til denne Handels Rettigheder, som jeg allerunderdanigst haaber at erholde fornyet, og de samme Grunde som foranledigede det allern. Privilegium af 26. Oktober 1798 endnu er tilstede, ligesom og en saadan Handelsrettighed medfører megen Bekvemhed for Øens Beboere, som ofte om Vinteren formedelst Isen i det ¾  Mil brede Farvand er paa lang Tid afsondret fra Fastlandet, og der desuden fra Fastlandet haves henved 3 Mile til nærmeste Købstad, saa ansøger jeg herved allerunderdanigst om, at det Privilegium til Handelsrettighed - - - maa overgaa paa mig. - - -"

 

 

 

Kolvig får bevillingen den 17. oktober 1817.

Han oparbejder hurtigt en større kundekreds også uden for Fanø. Af hans bøger ses det, at han har en del kunder på fastlandet, navnlig i vine og brændevin. Kolvig bygger også en kalkovn og eksporterer kalk og salt til hele Vestkysten.

Af en ordreseddel ses, at præsten i Jerne den 24. november 1817 har sendt Kolvig 1 "skæggemand" som skulle fyldes med den bedste akvavit, og allerede igen den 8. december med påfyldning af bedste danske brændevin., 1 do. Til god rødvin og 1 do. Til vineddike.

Præsten i Vilslev får også jævnligt vin og af og til et anker godt dansk brændevin "med Budet".

Også biskop G. I. Wedolin på Island får varer fra Kolvig. Flere kunder har han i Ribe, Gram, Husum, Varde, Ringkøbing, Odens og Fåborg, særlig i vine, hør, malervarer og kakkelovne.

Han udruster stadig handelsskibe til Island og eksporterer korn og andre landbrugsprodukter, men de uheldige kursforhold gør, at han lider store tab og igen må han overgive sit bo til retten, endnu ikke insolvent, men igen på grund af et dårligt cash-flow.

Ved betalingsstandsningen skriver han til sine kreditorer:

"Det være mig tilladt i Korthed at skildre Aarsagen til min nærværende uheldige Stilling og det saaledes, som jeg kan dokumentere samme, saa vil vist enhver med Billighed indse, at ikke Mangel paa Arbejdsomhed, ej heller overdaadigt Levned har ruineret mig, men ene og alene den variable Kurs og den for den hele Handelsstand saa ugunstige Epoke. Ved min Standsning i Ribe i December 1815 havde jeg bl. a. en Debet i Nævneværdi af 35.507 Rdl., som jeg indtil nu har nedbragt til kun 1000 Rdl. N. V. til højst forskellige Kurser. Min Handel har jeg ført i Hamburger Kurant og har altsaa maattet indveksle Rigsbankpenge fra en Kurs af 660 pCt., som den stod i December 1815, til 260 pCt., som den stod i September 1818. At dette har været et føleligt Tab, vil tydeligt kunne skønnes.

I Maj 1816 afladede jeg i Forening med en Ven et Skib til Island og anvendte hertil en Kapital af 2.500 Rdl. Holst. Kur. Dette bragte mig et Tab af 1.500 Rdl. H. K.

I Januar 1817 forliste Søren N. Lauridsens Skib paa Jyllands Vestkyst; og da jeg ejede 1/3 deri, havde jeg et Tab af 500 Rdl.H.K.

Siden jeg kom her til Fanø, har jeg eksporteret Korn og andre Varer, og mit Tab herpaa anslaar jeg til ca. 5000 Rdl. H. K.

Saaledes har i den senere Tid det ene Uheld afløst det andet, hvortil endnu dette ikke ubetydeligste, at da jeg købte Fanø Krogaard, troede jeg ved de mig ene og alene allern. forundte Privilegier paa Krohold og Handel her paa Fanø at skulde kunne erhverve ikke alene et rigeligt Udkomme, men ogsaa Formue. Jeg skuffedes heri, da den indirekte Handel og Krohold her drives (her sigtes til, at skipperne hjembragte varer, derunder vin og spiritus fra udlandet) er alt for betydelig og udstrakt, og jeg til at konkurrere med de uberettigede havde for ubetydelige Fonds, saa at sligt Indgreb i mon Næringsvej særdeles har skadet mig".

Birkedommeren medgiver: "at Supplikanten saavel efter den almindelige Dom som efter mit Skøn er en ligesaa redelig som driftig og virksom Mand. Kun Uheld og betydelige Tab har nødt ham til de Skridt, han nu har maattet gøre, men han formodes at kunne rejse sig og fyldestgøre enhver Fordring."

 

 

 

Kreditorerne er gennemgående villige til at indgå Kolvigs forslag om, at få udleveret boet fra skifteretten, mod fuld dækning af deres tilgodehavender indenfor tre år, men under forhandlingen herom drukner Kolvig på en sejltur.

Kolvig var sikkert nok en dygtig og energisk forretningsmand, en værdig arvtager efter Niels Jacobsen. Var han ikke død så tidligt, ville han uden tvivl med sin foretagsomhed være blevet til stor gavn for Fanø.

Handelsmand Jacob N. Jacobsen

Niels Jacobsens søn, Jacob N. Jacobsen, der var købmand i Varde, måtte nu tage til Fanø og overtage Krogården. Han solgte forretningen i Varde og overtog både kroen og handelen på Fanø. Desværre havde han ikke faderens held i forretning og tiden arbejdede heller ikke for ham, så den 9. marts 1825 indsender han en ansøgning om lettelse i indbetalte skatter.

Birkedommeren har denne kommentar: "Oftere forekommende Tilfælde har i min Embedsperiode stadfæstet, at Ansøgeren har Lidt ved Pengeforandringen". Tidt har jeg desværre haft Lejlighed til at bemærke, hvorledes Mangel og Fattigdom her i Jurisdiktionen tiltager, og deraf er det en naturlig Følge, at Ansøgerens Næring aftager, medens hans faste Afgifter bliver de samme. Dertil har han Lidt Skade ved Storm og Højvande. Foruden Skaden paa hans Vaaningshus er hans ene Pakhus aldeles Ødelagt; og det andet har Lidt betydeligt. Udpantning eller Eksekutionsforretning vil vække hans betydelige Kreditorer imod ham og saaledes drage hans uundgåelige Ruin efter sig".

Jacob Jacobsen kører dog forretningen videre i 6 år, men så må han give op.

 


Gå til top

End Of Slide Box