Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1834

 

 

Set og sket omkring 1834.

 

 

Ny ejer af Sønderho kro

Købmand Laurids Christensen køber i 1831 Sønderho kro og høkerbutik. Han fik imidlertid ikke drevet handelen fra kroen synderlig meget frem. Med næringsloven i 1857 fik han ret til udvidet handel, men endnu en købmand dukkede op i Sønderho i 1864, hvilket fratager kroen endnu en god bid af handelen. Omkring århundredskiftet havde krofolkene fået nok af at drive høkerbutik og lukkede den.

Dømt til døden

En rorskarl, Niels Søren Nielsen var mod karantæneforordningen gået ombord i et skib, der kom fra et pestsmittet sted, og ankrede op i Nordby havn den 23. december 1831. Han blev dømt til døden men han blev ved kgl. resolution af 27. november 1833 benådet med at hensættes på vand og brød 4 gange 5 dage.

Fanø får apotek

Apoteket i Nordby oprettes i 1832 som en filial af Varde Apotek.

Nyt saltværk

Apoteksbestyrer J. P. Fischer får i 1838 tilladelse til at etablere et saltværk i Nordby. I 1858 arbejder værket med to pander og der indvindes 2.700 tønder salt om året.

Assurancekassen af 1835

Assurancekassens oprettelse i 1835 blev en vigtig faktor til skibsfartens udvikling på Fanø, der blev straks indmeldt 21 skibe til en forsikringssum af 17.200 Rdl. 1845 var der indmeldt 43 skibe til en forsikring på 34.175 Rdl. i 1855 72 skibe, 91.830 Rdl. Det var ikke alene den større sikkerhed, der gaves ved, at skibene kunne assureres herhjemme, men af kassens midler kunne skippere få lån til nybygning eller indkøb af skibe på lempelige vilkår.

Færgeriet

Hans J. Jessen døde den 2. maj 1830, 62 år gammel. Hans søn Jens Hansen Jessen havde forinden overtaget færgeriet med gæstgiveri (bevilling af 20. august 1829). Jens døde den 9. december 1837, kun 38 år gammel. Hans enke, Mette Nielsdatter, fortsætter nu driften. Hun bliver gift igen med skibsfører Carl Wilhelm Kolvig, der den 15. august 1839 får bevillingen overdraget. Han påbegynder straks en del forbedringer, og roses af Postdirektionen og de rejsende. I en indberetning af  9. april 1844 hedder det: "at de tre befalede både er i særdeles god stand og en jolle haves i beredskab".

 

 

 

Forlis

"Den 14. maj 1839, da Nordbys Fiskebaade var paa Havet, rejste sig henimod Aften en Storm, saa de alle hurtigst maatte søge Havn, hvilket lykkedes dem at naa paa to af de største nær; den ene indkom om Natten med en god Fangst. Den anden med en Besætning af 11 Mand kom dog ikke tilbage, og Dagen efter fandtes Baaden opdreven paa Oksby Strand med knækket Mast og aldeles tom. Besætningen var saaledes omkommen. Indtil 21. var kun ét af Ligene fundet. De syv af Fiskerne efterlod sig Enker med en stor Børneflok. Blandt de forulykkede var en Fader med Søn og en Fader og Svigersøn." (Ribe Stifts Avis Nr. 43, 1839). "De forulykkede var: Peder Mathiasen, 78 Aar, Jens Hansen Ende, 73 Aar, Math. P. Oldefar, 63 Aar, Niels Jensen Sørensen, 61 Aar, Laurids Simonsen, 52 Aar, Søren Hansen Hollænder, 48 Aar, Niels Hansen Christensen, 39 Aar, Jens P. Brandt, 35 Aar, Thomas Pedersen, 30 Aar, Mathias Pedersen, 14 Aar, og en Dreng til. Ligene drev senere i Land paa Fanø og ved Oksby."

Postbefordringen

Carl Wilhelm Kolvig får ved bevilling af 17. august 1839 overdraget alle de rettigheder, der knytter sig til postbesørgelsen.

Stormflod

Den 8. januar 1839 opstod der endnu en voldsom stormflod; da havnen ved Sønderho var fuld af is, blev disse ismasser slået mod værgerne ved havnen, brød igennem bolværker og diger og gjorde stor skade på 17 huse, der lå tæt ved havnen og beboerne måtte flygte.

Folketælling

År 1834 den 18de februar blev ifølge kgl. allerhøyeste befaling foretaget en folketælling i Nordby sogn. Den hele folkemængde befandtes da at være 1692, af hvilke 811 ere mandfolk (af disse ere igen 269 gifte, 503 ugifte og 39 enkemænd), og 881 fruentimmer (af disse var 267 gifte, 523 ugifte og 91 enker).

 

 

 

Optælling indenfor landbrug, erhverv m.m.

År 1838 blev der ifølge kgl. befaling indhentet efterretning om kreaturhold, jordernes besåning, fattig- og skolevæsen m. m. De vigtigste resultater deraf, såvidt Nordby sogn angår, ere følgende: I februar 1838 var antallet af heste 105, af køer, stude og ungkvæg 726, af får 1383, bistader 45. I 1837 var sognets jorder besåede med: 268 tdr. rug (som med middeltal gav 3 3/4 fold), 251 tdr. byg (6 fold), 57 tdr. havre (4 fold), 11 tdr. kartofler (9 fold).

I sognet fandtes 9 væve, som holdtes i stadig gang af dem, som havde deres hovednæring af væveri, til husindustrien 65 væve, 1 mølle til melmaling alene, der antoges at formale i gennemsnit årligen 2400 tdr. korn, og 1 mølle til mel- og grynmaling (2000 tdr.).

I pastoratet vare 2 almueskoler i hvilke der tilsammen i 1837 vare underviste 250 børn.

Disse skoler eje i legatkapitaler 50 rbd., deres gjæld er 400 rbd. Til skolen er udredt for året 1837 en byrde for kommunen 577 rbd.

De fattiges antal var i året 1837 59, som havde været under stadig forsørgelse; desuden havde 35 erholdt temporaid understøttelse. Fattigvæsenet eier i rentebærende capitaler 835 rbd., ingen gjæld. For året 1837 er der udredt som byrde for kommunen i penge og naturalier (disse beregnede til penge efter årets capitelstaxt) 570 rbd. sølv, og efter sidste 5 års gjennemsnit 560 rbd. årlig.

 

 

 

Opsving i søfarten

Sejladsen har i de senere tider fået et betydeligt opsving. Til sognet hører adskillige fartøjer, hvoraf flere over 10 KL, og en del over 30 KL. Farten gik på Hamborg og andre Elb-steder og på København, andre på fragtfart i Nordsøen og Østersøen mest på England, Holland, Belgien og Norge, de fragter kornsorter  - mest fra Danmark, en del fra Hamborg og tyske havne; de hjembringer kul, cement, kalksten, træ og forskellige andre handelsvarer, 4-6 af de største skibe sejler på transatlantiske havne, mest øst­kysten af Syd- og Nord-Amerika, et par sejler for tiden på de sydlige Middelhavs-steder.

Mens skibenes antal er forøget, er fortjenesten dog ikke stor i disse år, da fragterne i de sidste ca. 6 år er faldet til det halve; dog har dette år tegnet lidt bedre. ”Såre var det at ønske, at heldigere conjuncturer måtte komme, eftersom sejladsen og fortjenesten på søen udøver så at sige den hele indflydelse på sognet og dets beboeres velvære, og en længere vedvarende flauhed i fortjenesten let kunne bringe fattigdom over sognet, dels fordi mange, stolende på de tidligere gode forhold, have pådraget sig gjæld ved at bygge skib, eller i det mindste har al deres formue stående i eget og andres skibe, som under disse omstædigheder giver lidet eller intet udbytte, stundom endog tilsæt, dels fordi en stor del af mandskabet, som tage hyre med skibe herfra eller andetsteds fra, have i tillid til de gode hyrer, indladt sig i ægteskab og følgelig har familie at forsørge med de nu en del lavere hyrer, så at det næsten er forunderligt, hvorledes de kunne have endog kun tarveligt udkomme.”

”Fiskeriet har også været ringere nu end førhen, især med hensyn til prisen, men det ville dog være et følsomt savn, om den helt standsede. Det kan dog ikke nægtes, at det drives på en måde, der udkræver såvel mere bekostning, arbejde og tidsspilde, og dog til ringere udbytte, end om større fartøyer kunne udrustes dertil, som ikke med hver forandring af vandtid, således som nu, vendte tilbage. Men da fiskeriet for det meste drives fra gårdene og af adskillige gamle næsten affældige mænd og andet til rigtig søfart udueligt mandskab, så er udbyttet vist ej, som det kunne blive; gammel skik og brug, der så temmelig er landsherre på øen, vil sagtens endnu en tid hindre denne indtægtskilde i at flyde rigeligere.”

”For tiden gives her 14 fiskerbåde med en besætning på c. 120 mand. Efter en gjort cacule skal i det år være udført c. 300 skippund tørfisk (hvilling og torsk) dels til marked i Ribe, dels i Tønder, Haderslev og Apenrade og landet mellem disse steder. Gjennemsnitsprisen her hjemme menes i år - som et omtrentlig middelår - at have været: Hvilling c. 2 mk., torsken 3 mk, skullene 4 mk. alt pr. lispund.

Avlingen må vel antages noget forbedret, da dels adskilligt før udyrket jord er taget under plov, dels er selve jorden vel blevet noget forbedret ved den stadig årlige gjøden til hver kjærv. Byg er hovedavlen, i gode år, hvoriblandt 1842, hvad byggen angår, siges at stå over alle tidligere år, som mindes, særdeles skjøn at skue.

 

 

 

For tiden findes c. 40 par heste og tvende par plovstude.

En hindring for enkelt mand i at gjøre særegne forbedringer i avlsvæsenet er den stedfindende løsgang om efteråret, fast før end kjære korn kan blive indbjerget; gammel skik som desto vanskeligere vil afskaffes uden at ufred på mark bliver til større ufred i sind, fordi flere beboere holder flere får og kreaturer, end de hele året kunne græsse på egen mark. En stor del af jorden bearbejdes af fruentimmerne med spade og rive, og høstes med segle.

Fattigvæsenet. Da man følte manglen af et nogenledes rummeligt fattighus, blev i året 1841 - samtidig med det nye tinghus - kjøbt og tildels nyt opført et sådant ved den vestlige udside af »Odden«; det kan tjene til ophold for 8 partier og 4 enkelte personer; en privat lejlighed udbygt i den østre ende har kommunen ved bytte med et andet ved et almisselem tilfaldet hus erhvervet sig, det kan blive til ophold for tvende partier; for tiden bortlejes det.

På nærværende tid har 9 almisselemmer bolig i fattighuset og 4 personer fri bolig uden videre almisse. Flere af fattigvæsenet ejede stråhuse solgtes i 1841-42 med stiftamtets tilladelse.

De fattiges antal i 1844 ere 1ste classe: 16, 3die cl.: 10, 2den cl. 13 børn, hvoraf 5 uægte, udtinget i kost og logie for ca. 11 rdl. cour. årlig. De almisselemmer, som nu bo i fattighuset, bo enten i eget hus, som ved deres død tilfalde fattigvæsenet, eller de opholde sig udfor familie. For tiden må fattigskatten ikke kaldes trykkende. Fra 1856 indtrådte fattigvæsenet i et nyt og glædeligt stadium ved kjøb og indretning af en forplejnings- og arbejdsanstalt.”

 


Gå til top

End Of Slide Box