Håndværk og handel på Fanø omkring 1834 del 1

 

Officielle embeder

Birkedommer til Fanøe Birk

Carl Tobias Horn  

 

Birkedommer og skriver Carl Tobias Horn  

Birkedommer og skriver Carl Tobias Horn, f. 1790, d. 9. januar 1863 i Svendborg. Han havde bopæl på Møllesti 1.

 

Nordby

Distrixtschirurg på Fanøe  

Friderich Wilhelm Greibe  

Gjordemoder

Johanne Christensdatter Beck  

Lægsmand

Hans Lauridsen Callesen  

Sognefoged

Morten Jensen Nørbye  

Sognepræst

Lars Nielsen  

Toldbetjent

Johan Poulsen  

Sønderho

Jordemoder

Johanne Margrethe Petersen

Sognefoged

Jes Jensen Sonnichsen

Sognepræst

Peder Herschend Bøgh

Toldfuldmægtig

Jeppe Thorsen Feerup

 

Bagere og brødudsalg

Nordby

 

Rugbrødsbagere

Margrethe Nielsdatter

Margrethe Pedersdatter

Anna Cathrine Christensdatter

 

Ellen Christensdatter Beck, ernærer sig ved at sælge Hvedebrød  

 

 

Bødker

Nordby      

Peder Johansen Møller

Jes Abrahamsen

Jens Frandsen Mathiasen, fisker

Peder Johansen Møller, fisker

 

Bødker Jens Frandsen Mathisen  

Bødker Jens Frandsen Mathisen, f. 6. september 1784, d. 7. oktober 1862. Han var søfarende, og arbejdede desuden som snedker og fisker. Han boede på Hovedgaden 76, her havde senere Holms Pensionat til huse, nu rummer huset Christel Seyfarths butik med Kunstindustri og -håndværk.

 

 

Færgemænd

Nordby

Hans Hansen Gregersen  

Jeppe Hansen Lauridsen  

Jens Hansen Jessen  

 

 

Færgeriejer Jens Hansen Jessen  

Færgeriejer Jens Hansen Jessen, f. 9. september 1799, d. 9. december 1837, var desuden gæstgiver og postbestyrer. Han boede på Hovedgaden 15, det der senere blev ”Færgegården”.

Færgekarl Hans Hansen Gregersen  

Færgekarl Hans Hansen Gregersen, f. 23. december 1787, d. 28. april 1837, var søfarende og fisker og havde bopæl på Tøndehusslippe 6.

 

 

Kalkbrænder

Sønderho

Niels Jepsen Pedersen 

 

 

Kroer, hoteller og pensioner

 

Nordby

Jacob N. Jacobsen, forhen Handelsmand    

Jens Hansen Jessen og Postbestyrer   

Simon Johnsen  

 

 

Sønderho

Laurids Christian Peter Christensen

Thomas Meinert

 

Husholder, husjomfru, husbestyrerinde

 

Nordby

Margrethe Vodder  

Petrine Gottfredine Neümann  

 

Købmænd, høkere og viktualie handlende

 

Kroejer J. S. Brinch  

I 1820 fik Sønderho sin første handlende, idet kroejer J. S. Brinch fik bevilling til høkerhandel. Retten til handelen havde dog en del forbehold og toldvæsenet pålægges at være ekstra opmærksom på Brinchs forretning.

Han kunne frit forhandle: alle landmandens produkter, alt til vogne, plove og harvers reparationer, landbrugsredskaber, river, spader, høleer m.v. samt pottemagerarbejder; endvidere saltet fisk, lys, eddike, sirup, sæbe og cikorie (men ikke kaffe og the), tran, tjære, søm og tændstikker, skrivepapir, grifler og tavler, tobak og piber samt de fleste nødvendige artikler til husholdningen.

Han måtte ikke importere varer fra udlandet.

Hans omsætning var ikke noget at råbe hurra for, idet søfolkene hjembragte en del varer af alle slags fra udlandet. Brinch er selvfølgelig ikke tilfreds over dette forhold og klager i 1822 over den store afgift han årligt er pålagt; han beder om nedsættelse af denne.

Birkedommeren medgiver ansøgningen følgende:

"Hvordan end Betydningen af denne Ret er eller ikke, er saameget dog vist, at paa et Sted som Sønderho, hvor alle rørige Mandfolk paa Præst, Degn, 13 Bønder og nogle faa andre nær farer til Søs, kan Handelsberettigelse ej være synderlig fordelagtig, thi Skippere, Styrmænd og Matroser hjemfører, hvad deres Familier bruger, naar de nogenunde har Evne dertil, og overlader ogsaa stundom til Slægtninge og Venner, naar de selv har noget tilovers. Naar de kgl. Toldindtrader ikke derved forurettes, skønner jeg ikke, at dette kan anses utilladeligt. Vel er alt dette til Høkerens Tab, men slige i Lokaliteten grundede og af ham som barnefødt i Sønderho i Forvejen bekendte Omstændigheder lader sig ikke billig hæve.

For øvrigt har Jens S. Brinch Ret i, at han, der paa Grund af den betydelige Afgift, han maa svare af sine Rettigheder og dels paa Grund af hans Families Talrighed, kan behøve al mulig Soulagement".

Han opnår dog ikke nedsættelse af afgiften og klager igen i 1824 og birkedommeren følger ansøgningen med en beskrivelse af hans ringe økonomiske tilstand og de vanskelige forhold han arbejder under:

"Hvad Sagen angaar, da maa jeg underdanig bemærke, hvorledes den med hver Dag i Sognet tiltagende Armod, Andragerens Næring aftager; idet den Søfarende, der var saa lykkelig at komme i Fart, hjembringer med sig det allernødvendigste han behøver, og den fattige - af Mangel paa Fart - altsaa  saa meget mere pengeblottede Sømand maa købe sine Fornødenheder paa Kredit, der tidt ender med Tab for Andrageren.

Betræffende Ansøgeren selv, da er det nu vitterligt, at han, skønt stræbsom og ufortrøden, er en gældbunden Mand, der hver Dag synker dybere, og maa jeg antage denne Tilstand som en Følge af Pengeomvæltningen, den aftagende Næring, hans store Familie (omtrent 17 Menneskers Forsørgelse daglig), idet hans gode Hjerte ej har kunnet se fader- og moderløse Børn af sine Slægtninges uden at tage sig af dem."

Om han opnår nedsættelse eller eftergivelse af afgifter vides ikke, men hans økonomiske forhold bliver endnu værre og han har svært ved at holde forretningen med varer.

 

 

Skipper Thomas Meinertz  

Dette forhold udnytter skipper Thomas Meinertz der i det skjulte driver både kro og høkerhandel; han bliver dog tiltalt og dømt for dette forhold.

Sønderhoningerne ønsker dog at handle hos Meinertz, der er en velstående mand, som man forventer kan holde hylderne med varer, og på en ansøgning fra Meinertz i 1824 understøtter de på det kraftigste ansøgningen.

Birkedommeren ser også på ansøgningen men er mere på Brinchs parti: "Sønderho Sogn behøver ikke flere end én Høker, og der kan ikke være flere".

Om Brinchs varelager udtaler han, at "ved en Undersøgelse hos Høker J. S. Brinch fandtes der et Forråd af Brændevin, Kaffe, Sukker, The m.m., vel ej i betydelig Mængde, men det kan heller ikke ventes, da skibsfarten paa Fastlandet paa denne Aarstid (det var midt i maj) ej heller behøves, men for Tiden tilstrækkeligt for de af Sognets hjemmeværende".

Beboerne har opgivet "at 9/10 af Sønderhos Sogn er Fiskere, Inderste og Smaafolk", dette gendriver birkedommeren ved at oplyse, "at af Sognets 900 Mennesker er der kun ca. 36 Mænd, der driver Fiskeri med 6 Fiskebaade".

Der klages også over at Brinch aldrig vil give kredit, men birkedommeren mener at Brinchs regnskabsbøger vider det modsatte.

Meinertz fik efter dette ingen bevilling, men da birkedommer Høst dør i 1829, og prokurator Gross i Varde bliver konstitueret som birkedommer, forsøger Meinertz sig endnu engang med en ansøgning om krohold og høkeri. Gross der havde været Meinertz' sagfører ved flere sager, giver ham nu en glimrende anbefaling, idet han fremhæver Brinchs ringe økonomiske tilstand til postulatet om at byen træner endnu en Høker. "Thomas Meinertz er mig bekendt som en retsindig og formuende Mand, der besidder sine Medborgeres Agtelse og Tillid. Han ejer tillige i Sønderho et sted, der saavel med Hensyn til Beliggenhed som størrelse kunde afgive et bekvemt Krohus og Høkeri. Ifølge dette maa jeg Indstiller Meinertz' Ansøgning til Bønhørelse, dog under den Forudsætning, at Kroholdsbevillingen ikke derhos blev berøvet J. S. Brinch. Denne Mands store Families ulykkelige Forfatning er i høj Grad Genstand for Medlidenhed, hvorfor det indstilles at lade ham beholde det Privilegium, der i over 100 Aar har været hans Slægt forundt, og hvis Berøvelse Øjeblikkelig vilde bringe ham og hans Familie under offentlig Forsorg", skriver Gross.

Thomas Meinertz får så endelig den 19. november 1829 sin bevilling til både krohold og høkeri; han drev begge virksomheder i 15 år.

Hans indtægter ved forretningen var dog ikke så store, at han kunne ernære sig ved det. Søfolkene bragte stadig varer med hjem fra udlandet, til en pris der lå under det Meinertz måtte give for varerne herhjemme.

I 1844 opgiver han begge forretninger, og endte som en fattig mand.

Las os se på et eksempel hvad sømanden bragte med hjem, ud fra en toldregning der viser hvad skipperen havde medbragt til kaptajn P. H. Brinchs enke i 1829:

1 fjerding grøn sæbe, 192 pund kaffe, 48 pund svesker, 8 pund ris, 2 pund sago, 100 pund røgtobak og 130 pund cikorie. Toldbeløbet var på ca. 23 Rdl.

Brinch har standset sin forretning og Thomas Meinertz udnytter sin position til at forhøje priserne på sine varer, hvilket foranlediger skipper Hans Jepsen Thomsen i 1831, til at ansøge om høkerbevilling og bemærker i sin ansøgning: "opskruer Priserne paa sine Varer og dermed udsuger den fattige". Birkedommeren bestrider dette: "Skulde dette imidlertid blive Tilfældet, da var det vistnok muligt, at et andet Høkeri kunde raade Bod herpaa, men aldeles vist var det dog ikke, thi Erfaringen har lært, at hele Lav undertiden er blevet enige om visse Priser, og rimeligt er det da, at 2 Høkere ogsaa til egen Fordel i al Venskabelighed forenes derom, og da var den fattige Køber ligenær…"

Birkedommeren mener altså ikke at der er behov for endnu en høker i Sønderho og Thomsen får ikke sin bevilling.

I samme år, 1831, afstår J. S. Brinch kroen til Laurids Christensen som den 24. februar 1832 får høkerbevilling. Han indsender sammen med Meinertz en ansøgning om udvidet handel med de får afslag.

De måtte stadig finde sig i, at beboerne selv indførte disse varer og i mange tilfælde uden om tolden.

Efter Meinertz' død var Laurids Christensen ene om handelen til 1860. med næringsloven af 1857 fik han udvidede rettigheder til også at føre udenlandske varer, men nogen velassorteret købmandshandel blev handelen i kroen aldrig.

 

 

Møller

Nordby

Anders Johansen, Møllegården m. to vejrmøller

 

 

Sønderho

Frands Bastian, møllerdreng

Hans Jensen Clausen, møllersvend

 

Ravdrejer

Sønderho

Niels Jørgensen Møller

 

 

Ravdrejer Niels Jørgensen Møller  

Niels Jørgensen Møller var en anset drejer og ravarbejder. Fra hans hånd findes der endnu på museerne i København og Hannover sjældne og fint udførte ravarbejder.

Sognepræst L. Nielsen, Nordby skriver i en beretning af 10. februar 1833 følgende:

”Det meste rav, der findes her på øe, benyttes og forarbejdes billigt her, da der er en mand, hvis navn er Niels Jørgen Møller, som bor på Sønderho; han er en særdeles udmærket ravarbejder. Han har sagt mig, at han i de sidste otte år har sendt så meget ravarbejde, i særdeleshed perler, til Hannover, at han derfor har erholdt en sum af 11 – 1200 Rd. kurant, og jeg må tilstå, at jeg efter at have set, hvad han har forarbejdet, anser ham for en stor kunstner, thi han er i stand til at dreje rav så fint som papir, og give det så dejlig politur, som der kan findes … Han har fortalt mig, at han sender sit arbejde i rav, ej alene til Hannover, men også til København, Hamborg, Bremen, Holland og Norge, og at han aldrig mangler afsætning.

De sædvanlige ravpriser her på øen er 2 – 3 Rd. kurant for pundet; dog er dette meget forskelligt efter ravets bonitet, og det sker meget ofte, at 1 lod rav kan koste mere end dobbelt så meget som en helt pund. Således koster rav til at ryge med sædvanlig ikke mere en en mark pundet; men er det derimod rav, som kan forarbejdes, da er prisen derpå i det mindste tre mark kurant for hver lod.”

Niels Jørgen Møller døde 9. juli 1858, 62 år gammel.

 

 

Rebslager

Nordby

Thomas Christian Bochius

 

 

Sejlmager

Nordby

Martin Hansen Lauridsen, skipper

Hans Morten Lauridsen (søn), søfarende

Niels Søren Stephansen, fisker

 

 

 

Sejlmager Hans Morten Lauridsen  

Hans Morten Lauridsen, f. 10. august 1808, d. 10. september 1886, var skipper og skibsreder, men arbejdede senere som sejlmager og rigger. Han boede på Herluf Trollesvej 3.

Sejlmager Morten Hansen Lauridsen  

Morten Hansen Lauridsen, f. 2. april 1777, d. 24. marts 1850, skipper og sejmager, boede på Kikkebjergvej 2.

Sejlmager Niels Sørensen Stephansen  

Niels Sørensen Stephansen, f. 27. november 1775, søfarende, fisker og sejlmager. Havde bopæl på Tøndehusslippe 2.

 

 

 

Skomager

Nordby

Jens Lauridsen Wraae

Knud Johansen Schrøder

Niels Eriksen Wormslev

Frederik Bøie Brandt

Jacob Brandt

 

 

Sønderho

Anthoni Madsen Johansen

 

 

Skræddere

 

Nordby

Karen Pedersdatter

 

 

Sønderho

Peder Westphal

Karen Hansdatter

Anne Jesdatter

Anne Sonnichsdatter

Kjersten Jensdatter

 


Gå til top