Set og sket på Fanø omkring 1840

 

Søfart

1840 byggedes skonnerten "Jørgiane", 44 1/2 K.L. til kaptajn M. M. Andersen, det var den første, der byggedes efter tegning af Niels Sonnichsen, Sønderho.

"Jørgiane" bygget i 1840 i Nordby, var det første skib bygget efter tegning i Nordby, hvilket var så stor en begivenhed, at den findes omtalt i "Ribe Stiftstidende" nr 35.: "Paa Fanø lægger man sig i de senere Aar efter at bygge Skibe af forbedret Bygningsmaade og Konstruktion. Tømmeret leveres for Størstedelen af M. Brandt i Fohl fra Gram Skove. Han tager ogsaa del i Rederiet.

I flere hundrede Menneskers  Overværelse og under Kanansalut løb den 18. april en kobberfast 15 - 1600 Tønders drægtig Skonnert af Stabelen; den første af den Art, som er bygget på Øen. Dette Skibs Konstruktion, der lader formode, at det vil blive en god Sejler, gør dets Mester, den dygtige og driftige Skibsbygmester N. Sonnichsen, stor Ære i enhver Henseende. Hr. Sonnichsen har straks lagt Kølen til et lignende Skib i Sønderho". Det kan bemærkes, at en stor del af tømmeret til dette skib blev om vinteren ført over isen fra Ribe."

 

Joergiane,-skonnertbrig

 

Skonnert JØRGIANE, bygget 1840 og målt til 43.5 kml.

 

Skibet repræsenterer sammen med skonnert SOPHIE afgørende tekniske forbedringer i byggeriet på Fanø, idet de blev bygget efter tegning. (Svendborg & Omegns Museum).

I året 1841 var der beskæftiget 43 tømrere, 42 lærlinge foruden daglejere i skibsbygningshåndværket. Skonnerten "Sophie", var det første kobberfaste skib I Sønderho. Det løb af stabelen 15. marts 1841 under store festligheder.

1840erne - 1880erne. I denne periode er Fanø-søfarten igen præget af fremgang. Flåden vokser såvel antals- som tonnagemæssigt. Frem til ca. 1870 er skibsbyggeriet med i denne ekspansion. At skibsbyggeriet tonnagemæssigt stadig mere nærmer sig, og til sidst overstiger, antallet af nybygninger, er blot udtryk for, at de enkelte skibe bliver større.

Tinghus

Et tinghus med 2 arrestlokaler opføres i 1841 i Nordby og anvendes til 1875, da et nyt bliver bygget. Det nye Tinghus- og arresthus opførtes af bygmester Hans Nielsen. I 1897, da det også skulle fungere som tvangsarbejderanstalt for Ribe amt, blev det betydeligt udvidet efter tegning af arkitekt Jensen, Ribe.

 

B8712

 

B8713

 

Brønden ved Tinghustorvet er opført i 1851 efter vedtagelse i Sogneforstanderskabet: ”idet et Tinghus formentlig ikke burde mangle vand i sin umiddelbare nærhed”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kong Christian VIII besøger Fanø

25. juli 1842. Kong Christian VIII besøger Fanø og gæstede bl.a. Tinghuset, som han til minde om besøget skænkede et eksemplar af kroningsmedaljen. Han skænkede ved samme lejlighed Nordby kirke et orgel.

Sogneforstanderskabet indføres i 1842.

26. januar 1842 er der valg til sogneforstanderskabet, der skal vælges 4 i Odden og 4 i landdistriktet.

Odden:

Købmand og kroholder Simon Johnsen

Færgemand C. W. Kolvig

Skibsfører Hans Chr. Schmidt

Snedker Marcus Pedersen

Landdistriktet:

Sognefoged M. J. Nørby

Gårdejer Anders N. Lauritzen

Gårdejer Laust N. Nørby

Gårdejer Morten J. Hansen

Formand: Sognepræst Biering

I Sønderho holdt man det første møde i forstanderskabet den 22. december 1841, med følgende medlemmer:

Møller Laurids Frederiksen

Skibsfører Peder Sonnichsen

Kroejer Laurids Christensen

Skibsfører Jes N. Jessen

Samt til formand

Sognepræst P. J. Kliene

 

 

 

Brændevinsbrænderi                   

I 1841 anlægger Johnsen et brændevinsbrænderi, og da det er i gang, bekendtgør han - som skik og brug var dengang - dette på kirkestævne i Nordby, Sønderho, Jerne og Guldager m.fl. steder. Det er måske lidt usædvanligt, at der bekendtgøres om udsalg af brændevin på den måde. Bekendtgørelsen lød:

"At jeg dags Dato sælger god og velsmagende Brændevin for 1 Mk. og 4 Sk. Pr. kande (2 l.), naar i det mindste et halvt Anker eller 9 Kander tages ad Gangen, bekendtgør herved for dem, som vilde forunde mig deres Søgning,

Nordby Krogaard, den 29. april 1841, S. Johnsen.

Postbesørgelse

Efter Jens J. Sonnichsens død 1844 overgik ekspeditionen af postsager til broderen Jes J. Sonnichsen ældre. Derefter har Jens Fischer i nogle år besørget posten til og fra Sønderho, indtil der oprettedes et kongeligt brevsamlingssted med købmand B. P. Christensen som bestyrer. Han havde bestillingen til 1887, da der blev oprettet en regnskabsførende postekspedition i Sønderho.

Stormflod

Ved stormfloden den 2. og 3. februar 1843, led Sønderho atter stor skade. Herom hedder det i Berlingske Tidende nr. 45:

"Et Bolværk, der kort før var opført ved Havnen med en Bekostning af 2500 Rdl. i S., bortskylledes aldeles. Dette Bolværk var blevet anset for at være saa solidt, at ingen havde troet, det nogensinde kunde rokkes af selv den stærkeste Stormflod. Bolværket var opført med Erfaringer høstet fra den store Stormflod i 1839. tilliden til et Træbolværk var rokket, at anlægge et Værn af Kampesten, hvortil krævedes mindst 1000 læs, drøftes indgående af Beboerne, der for hver Stormflod syntes Utrygheden større, men Pengene dertil kunde det lille Sogn ikke alene udrede".

Skaderne var udbedret i løbet af de næste par år og man følte sig tryg mod nye angreb fra havet, men en kraftig storm den 20. og 21. august 1845 ødelagde igen bolværkerne og høfderne samt bortskyllede store mængder af sandbankerne bag ved bolværkerne, og igen lå byen helt åbent for nye stormfloder og dens ødelæggelser.

Landbrug

Pastor Biering kan i 1844 i Liber daticus fortælle om lidt lysere tilstande for landbruget: "Avlingen maa vel antages meget forbedret, da dels adskillig jord, der før var udyrket, nu er taget under Ploven, dels selve jorden vel bleven noget forbedret ved den stadig aarlige Gøden til hver Kærv. Byg er Hovedavlen; i gode Aar, hvori blandt 1842, hvad Byggen angaar, siges at staa over alle som mindes, og særdeles skøn at skue. For Tiden findes her ca. 40 Par Heste og 2 Par Plovstude. En Hindring for den enkelte Mand i at gøre særegne Forbedringer i Avlsvaesenet er den stedfindende Løsgang om Efteraaret, førend det kære Korn kan blive indbjerget, gammel Skik, som desto vanskeligere vil afskaffes, uden at Ufred paa Mark bliver til større Ufred i Sind, fordi flere Beboere holder flere Faar og Kreaturer, end de hele Aaret kan græsse paa egen Mark. En stor Del af Jorden bearbejdes af Kvinderne med Spade og Rive og høstes med Segle." 

 

 

Nyt havnehoved

I 1844 opsættes et havnehoved til syd i havnen ved Nordby, der kostede 1000 Rdl., som man lånte af den kongelige kasse mod forretning og afbetaling i 28 år.

Det bestod af en norsk slup, der var inddrevet på Sønderho Strand, og kaldtes Æ Billebøj?

For at modvirke flodstrømmens erodering af kysten udsatte man et skibsvrag, købt i Sønderho, fyldt med sten, i den sydlige del af havnen.. havnehoved og skib blev forsynet med ”Isbrækker”. Dertil havde man anskaffet en rendebuk og til opmudring af sejlløbet blev der indkøbt en mudderpram bygget af skibsbygmester Mecklenburg.

Stendiget ved Sønderho havn ødelægges i 1846 i en kraftig stormflod.

Sønderho får i 1847 sin første læge, Peter Saxild.

Nordby Enkekasse stiftes i 1847.

 

 

Mangel på korn

I 1847 søgte nogle beboere birkedommeren og udtrykte deres bekymring om mangel på korn og foreslog samtidig, at der skulle indkøbes et parti rug.

Birkedommeren indkaldte til møde den 24. april, for at finde ud af hvor mange medlemmer familien bestod af, deres aktuelle kornbeholdning samt deres behov for vinteren.

Optællingen viste, at der findes 215 familier med 883 individer, der mangler korn. Beholdningen var 43 Tdr. rug og 66 Tdr. byg og kornmanglen ansloges til 258 Tdr. rug og 40 Tdr. byg.

Det vedtoges at købmand Johnsen og L. N. Nørby skulle rejse rundt i den nærmeste omegn for om muligt at indkøbe et parti rug.

Men resultatet blev ikke mere end 40 Tdr. rug, men købmand Johnsen havde et parti korn på lager til brændevinsbrænderiet og at han var villig til at sælge ud af sit lager. Sogneforstanderskabet ville tage denne mulighed under overvejelse, mens birkedommeren tog til Ribe, for at høre amtets mening om tingenes tilstand.

På et møde mellem Sønderho kommune og købmand Johnsen, tilbød han at sælge sit lager., rugen for 8 Rdl. Og byg for 5 Rdl. Pr. tønde. Sønderhoningerne ønskede at købe 100 Tdr. rug til den angivne pris, men i øvrigt blev man enige om at vente og høre hvad birkedommeren kunne fortælle.

Den 16. maj 1847 meldte købmand Johnsen et meget fordelagtigt tilbud, han ville sælge 50 Tdr. rug for 6 Rdl. Kur pr tønde.

Forstanderskabet tog imod dette tilbud med udstrakte arme, og gik straks i gang med at gennemgå beboerlisten, for at finde ud af hvem der skulle nyde godt af denne fordelagtige pris.

Møller Thyssen tilbød samtidigt at formale de 50 Tdr. rug gratis.

Forstanderskabet takkede mange gange for den opofrelse, de to herrer hermed udviste

.

 

 

 

 

Bibliotek

Sønderho Læseforening havde siden 1. december 1838 samlet et bibliotek og ønskede den 8. marts 1846, at overdrage dette bibliotek til Sønderho Sogn. Gaven var på 103 bøger.

Nyt saltværk

Det andet saltværk opføres i 1848 af Simon Johnsen.

Nyt orgel

Orgelet i Nordby kirke var en gave fra Christian VIII, der havde besøgt øen i sommeren 1842. Han havde ved den lejlighed været til gudstjeneste i kirken sammen med mellem 1200 og 1300 fanniker, og den oplevelse havde gjort så stort et indtryk på den enevældige monark, at han ønskede at vise sin glæde ved at skænke et orgel til kirken. Kongen bestilte instrumentet hos den kongelige orgelbygger.

Den 17. november 1844 stod orgelet klar til indvielse. Orgelbyggerværkstedet Marcussen og Reuter i Åbenrå havde bygget et orgel med ti stemmer, dvs. med ti forskellige rækker piber med hver deres karakteristiske klang fra den blide fløjte til den smældende trompet. Det har uden tvivl været en stor begivenhed at få orgel i kirken. Den slags havde man ellers kun i de store køb stadskirker, men på det leje følte man sig vel også i Nordby.

For at få en central placering af orgelet i det store rum byggede man et pulpitur langs hele nordvæggen og anbragte orgelet midtfor, lige over indgangsdøren. Det gav samtidig flere siddepladser på begge sider af orgelet, men gav også anledning til klager, fordi pulpituret tog lys fra vinduerne, og børnene larmede med deres fodtøj.

Ved orgelets indvielse sad lærer Chr. Nielsen fra Rindby på orgelbænken. Han blev ved årsskiftet afløst af en blind spillemand fra Billum, som hjemstedskommunen havde sendt til aktivering på Fanø. Niels Gundesen, sådan hed han, spillede en menneskealder i Nordby Kirke.

 

Første brandsprøjte 

Nordby får sin første brandsprøjte i 1849, hvilket allerede havde været foreslået af kaptajn Winckler i 1820. Årsagen var nu, at man frygtede at blankenese-fiskerne der i stort antal lå omkring Fanø, skulle starte en brand, idet man mente at de støttede oprørerne i hertugdømmerne.

 

Industri i Sønderho 

9. august 1849. Ved udgangen af 1848 fandtes der i Sønderho følgende industrier: en mølle, hvor tre personer er beskæftiget, et skibsbyggeri, med 20 arbejdere, desuden er der i sognet et mindre kalkbrænderi, men en mand beskæftiget. Kalken brændes af muslingeskaller, som opsamles på stranden. En reberbane, men en mand beskæftiget.

 

 


Gå til top