Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1860 del 2

 

 

Ny plantage

I 1860’erne anlagde gårdmand og skibsreder Anders Hansen Rødgaard, Sønder Storetoft 2 forsøg med plantning på et ca. 2 ½ td. land i området Torp. Forsøget var ikke en ubetinget succes, måske nok mest fordi Rødgaard manglede erfaring med skovdrift.

Flotillestation

Der oprettes i 1864 en Flotillestation på Fanø under kommando af O. C. Hammer.

Sønderho Fuglekøje

Sønderho Fuglekøje anlægges i 1866. Samme år brolægges Nordby Hovedgade.

Går man tilbage til begyndelsen i de gamle fangstprotokoller, kan man i nydelig snørklet skønskrift i falmet brunt blæk læse, at den allerførste fangst i Sønderho Gamle Fuglekøje fandt sted den 23. august 1867.

 

 

Antonisen-NJ-001      Antonisen-NJ-002      Antonisen-NJ-003

 

   Malerier af fangemester N. J. Anthonisen

 

 

I 1868 oprettes Nordby Realskole (3 vestligste klasser i Borgerskolen), og på havnen bygger Chr. Graff den sydlige del af Havnebroen, ”æ Synder-brow”. Ved samme tid sløjfedes den østre Møllebanke, den såkaldte Rugmøllen, og brugt til opfyld af den nye havnebro, der blev bygget hen over ”æ Billebøj”, hvis forende stak ud, men blev fjernet i 1870.

 

 

billeboej-1868

 

”æ Billebøj”

 

 

Nordby realskole oprettes

”Redegørelse til amtsrådet 16. maj 1891.

I overensstemmelse med Nordby sogns Skoleplan oprettedes der her i kommunen en realskole, først med 2 drengeklasser og 1 pigeklasse. Senere blev der op­rettet en ny drengeklasse, og Massernes antal ere nu 4. I året 1868 trådte realskolen i virksomhed og har i de forløbne 23 år gennemsnitlig været besøgt af 82 elever årlig, hvoraf ca. 20 piger. For tiden besøges Skolen af 84 elever, deraf 17 piger.

Undervisningsfagene er religi­on, dansk, tysk, engelsk, matema­tik, naturlære, naturhistorie, fæd­relands- og verdenshistorie, Skrivning, regning og sang, drengene tillige geometrisk tegning og gymnastik, pigerne tillige håndarbejde.

Årsagen til at kommunen den gang - uden ængstelige hensyn til udgifterne - bestemte sig til at oprette realskolen, var alene den, at kommunens mandlige ungdom næsten udelukkende valgte søfart til deres næringsvej, og derfor straks efter konfirma­tionen - da de i reglen forlade skolen - søgte og søge deres brød udenfor fædrelandet, allerede i skoletiden kunne erhverve sådan­ne kundskaber, som de kunne ha­ve nytte og støtte af hele deres liv. Om eksamen var der derimod slet ikke tale.”

Sønderho brandvæsen

1868 får Sønderho sin første brandsprøjte, og der laves et sæt vedtægter for brandvæsenet.

 

 

B00150 103 170 Sproejtehuset

Sprøjtehuset

 

fanoe-krogaard-1868

 

 

I april 1757 købte Jens Korsholm Bork Krogården for 28000 Rdl. her ses kroen i 1868.

1869: Telegrafforbindelse til Nordby.

Fanø fik sin telegrafiske forbindelse med omverdenen i 1868. Den 23. juli var kablet fra Strandby til Fanø nedlagt, men hele installationen var dog først færdig til brug den 1. februar 1869.

 

 

Fanø Spare- og Laanekasse etableres.

 

Sparekassen-Lindevej

   Sparekassen, Lindevej 4. 1869 - 1887.

 

 

Det gamle pengeinstitut startede sin virksomhed 12. april 1869 under ledelse af følgende bestyrelse: købmand T. C. Andersen, skibsreder P. Ankersen, sognefoged J. M. Jensen, birkedommer Kruse, møller M. J. Mortensen og gårdmand P. H. Mortensen, alle fra Nordby, samt fra Sønderho: Lloydsagent N. Sonnichsen og sognefoged P. N. Jensen. Købmand Andersen blev leder, og i hans ejendom, begyndte sparekassen sine forretninger. Senere flyttede sparekassen sine lokaler til Hovedgaden 70a, og i 1904 fik sparekassen sin egen ejendom på Tinghustorvet.

Fanø Sparekasse begyndte i det små, men snart fik Fanøboerne tillid til det nye pengeinstitut, der var under ledelse af kendte og ansete mænd. Og da skibsfarten i årene efter sparekassens start, gav stort udbytte til øen, flød guldet ind i Fanø Sparekasse. ”Børnesygdommene” blev hurtigt overstået og kassen gik støt fremad. Regnskabet slutter den 31. december 1869 med et samlet indskud fra sparerne på 10.811 Rdl, 2 Mark, 7 Skl., og et samlet udlån på 8.395 Rdl. 1874 var der et samlet indskud på 414.000 kr., og et reservefond på 4.100 kr. indskuddene er vokset til 2.600.000 kr. og reservefonden er på 455.000 kr.

Den gamle mand. Fanø Bombebøsse

I begyndelsen af 1870'erne stiftedes i Nordby en forening under navnet "Den gamle Mand", dens formål var at samle et fond, der kunne støtte trængende gamle sømænd i Nordby med et årligt pengebidrag, særlig op til jul.

Der tilsluttede sig hurtigt medlemmer og andre bidrag kom ind via gaver og bøsser anbragt i sognets skibe.

Foreningens love blev i 1878 ændret, og foreningen fik det nye navn "Bombebøssen", den havde samme formål som "Den gamle Mand", og dækkede nu sømænd på hele øen, foreningen startede ud med en grundfond på 6.000 kr, overført fra den oprindelige forening.

Våbenbroderforening

I 1870 oprettedes en Våbenbroderforening på Fanø, og havde til en begyndelse 48 medlemmer.

 

 

Fanø Håndværker- og Industriforening

 

 

 

 

 

LOGO

I maj 1872 samledes nogle fremskridtsvenlige mænd i Madam Duysens lokaler (senere Hotel Nordby) for at stifte en Industriforening på Fanø. Den første bestyrelse kom til at bestå af boghandler Christiansen, lærer Holger Poulsen, snedkermester Hans Nielsen, snedkermester H. J. Lorentzen og redaktør J. F. Daugård, og hermed var begyndelsen gjort til en forening, der navnlig på det tidspunkt kom til at udføre en betydningsfuld virksomhed for de mange håndværkere, der dengang havde deres arbejde på Fanø.  

Ved bl.a. at kigge i foreningernes protokoller fremkommer denne historie:  

I juli 1873 vedtoges det at oprette en aftenskole, en teknisk for håndværker- og handelslærlinge. Det blev pålagt Holger Poulsen og J. S. Lauritsen at udarbejde planer for skolen.  

Samme år vedtoges det at tilslutte sig "Det jydske Varelotteri" med boghandler Christiansen som kollektør på Fanø.  

Det vedtoges endvidere at nedsætte et tombolaudvalg, som kom til at bestå af manufakturhandler P. Svarrer, snedkermester H. Nielsen, snedkermester Lorentsen, urmager Nielsen og boghandler Christiansen. Samme år godkendtes et forslag om frivillige svendeprøver for unge håndværkere.  

B1319 overlaerer Holger O J

På den følgende generalforsamling valgtes Holger Poulsen til formand.  

I 1874 blev den første tombola og udstilling afholdt.  

I 1875 fastsættes kontingentet til 50 øre kvartårlig. I dette år udbetales de første lønninger til lærerne ved aftenskolen, og det bestemtes, hvad eleverne skulle betale. 

Samme år fandt de første drøftelser sted om at oprette et bibliotek, idet man forventede at få "Folkeskriftsselskabets" bøger gratis. Fra "Udvalget til Folkeoplysningens fremme" modtoges 53 bøger til et bibliotek.  

På generalforsamlingen i 1876 meddeltes det, at foreningens bibliotek nu var oprettet. Foreningens navn ændres til "Fanø Arbejder- og Industriforening". På dette møde blev der nedsat et udvalg, som skulle udvirke at foreningen får et lokale. Dette udvalg får indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for at drøfte mulighederne for at købe et hus, man tænkte her på det gamle Tinghus, som skulle sælges ved offentlig auktion den næste dag, men gæstgiver Ankersen var fremkommet med et favorabelt tilbud om at holde lokale for foreningen på en årlig sum af 30 kr. for såvel møder som udstilling og tombola. Det vedtoges at modtage dette tilbud, og således ikke at give bud på Tinghuset, da man ikke var sikker på, at man kunne skaffe de nødvendige pengemidler. 

I oktober måned 1877 holdtes der et møde med lærerne i Teknisk skole, Holger Poulsen, L. Nic. Sørensen og Gundesen, for at forhandle om undervisningen. Man sluttede akkord med nævnte lærere, om at de skulle læse for 1 kr. og 25 øre pr. time i regning, tegning og dansk.  

Det vedtoges at holde foredrag for foreningens medlemmer hver fjortende dag i vinterens løb.  

 

Folketællingen for 1870 er ikke nem at læse, men om erhvervslivet på Fanø omkring 1870 får man ret god oplysning gennem de gamle folketingsvalglister fra disse år. Det var ganske vist kun mandkøn fra 30 års alderen, der blev optaget på listerne men da erhvervet for mænd i alderen fra 20 til 30 år næppe har adskilt sig fra de ældres, så giver stillingsbetegnelserne i valg­listerne et reelt grundlag for erhvervsfordelingen i sognet.

 

 

 

I valglisten fra 1870 findes følgende stillingsbetegnelser:

 

2 skibsredere

 

128 skibsførere

 

6 skippere og bådførere

 

28 styrmænd

 

24 søfarende

 

2 kokke

 

6 fiskere

 

3 færgekarle

 

8 skibstømrere

 

4 smede

 

2 blokdrejere

 

1 rebslager

 

19 tømrere

 

   2 murermestre

 

9 snedkere

 

26 gårdmænd

 

2 møllere

 

5 vognmænd,
6 husmænd

 

9 aftægtsmænd

 

9 daglejere

 

4 købmænd

 

1 slagter

 

5 skomagere

 

2 skræddere

 

1 tøffelmager

 

1 væver

 

 

birkedommer, sognepræst, apoteker, toldkontrollør, postekspeditør, 2 lodser, 8 navigationslærere, 6 lærere, 2 toldassistenter, 1 krydsskipper. 

 

 

Skibsværftet og havnen var byens største arbejdsplads, værftet havde fuld af beskæftigelse med nybygninger til øens sejlskibs-flåde, og på havnen må der have rørt sig et broget liv med los­ning og lastning af skibe, udrustning af skibe til længere farter, reparationer og eftersyn af udlossede skibe og fartøjer af for­skellig art og størrelse. 

Alt gods til øen kom jo søværts: mursten, tømmer, bygnings­materialer, foderstoffer, brændsel og alt til købmandshandel. Det gav kørsel til vognmænd og arbejde til mange. Dertil kom fiske­riet. 

Gods- og varetransporten til og fra fastlandet blev besørget af en lille flåde af everter, der var særlig egnet til farten i vadehavet og til sejlads op ad åerne til Varde og Ribe. Det var øens ”Hjemmeflåde”. På den hvilede de daglige forsyninger til øen og afsætninger til fastlandet. 

Adskillige af de her nævnte virksomheder prægede også livet i Sønderho og var med til at give udtryk for, at samfundet på Fanø for hundrede år siden, var et samfund i erhvervsmæssig og økonomisk udvikling.

 

 

 

 

Sønderho Understøttelsesforening stiftes i 1870. 

Denne forening stiftedes den 6. marts 1870 med følgende bestyrelse: skibsførerne Math. J. Knudsen, Jens Svendsen, Th. Meinertz, P. N. Jensen og P. Gr. Carstensen med L'loyds agent N. Sonnichsen som formand og lærer S. P. Sørensen som kasserer. 

Denne forening gjorde gode fremskridt; det blev almindeligt at nygifte par meldte sig ind. I 1895 ejede den 10.000 kr., hvilket beløb ifølge lovene skulle henstå som et reservefond, og udlånes til medlemmerne med en billig rente. Ved foreningens 60 års jubilæum i 1930 oplyste formanden ved denne lejlighed, at foreningen havde uddelt 2473 portioner til ubemidlede, syge og svage mennesker i sognet, til et samlet beløb af 25.289 kr

.

 

 

 

Sønderho Enkekasse 

I slutningen af 1860'erne og begyndelsen af 70'erne indtraf der flere totalforlis med skibe fra Sønderho, hvorved der blev mange enker og faderløse børn, som nu kunne se frem til en meget fattig tilværelse, hvor de måtte kæmpe hårdt for det daglige brød. De var henvist til at leve af lidt agerbrug, 1 - 2 køer og lidt får. Offentlig hjælp kunne man ikke få, man var henvist til et par rigsdalere ved juletid fra kirkebøssen. Først når en enkes sønner kunne komme ud at sejle, gav det mulighed for sønnerne at hjælpe moderen med deres hyre. Mange drenge måtte allerede i 9 - 10 års alderen sejle med bådskipperne eller fiskerne i sommermånederne, for at kunne hjælpe sin familie med den lille hyre de her kunne tjene. Alle ville holde sig fra Fattigvæsenet så længe som overhovedet mulig. Den private godgørenhed var dog stor. Kom en skibsfører hjem fra en heldig rejse, betænkte han altid de fattige og navnlig enkerne med børn med en gave; landmændene med et par skæpper korn fra høsten eller mulighed for at samle aks på stubmarken og fiskerne nu og da med lidt fisk. Når man holdt fest blev der uddelt madvarer til de fattige. Dette var selvfølgelig en hjælp, men det var svært at tage imod, man havde jo sin stolthed. 

På grund af disse fattiges forhold, oprettede nogle mænd en kasse, ved navn Sønderho Enkekasse: købmand S. M. Kromann, Skibsførerne Math. J. Knudsen, Th. Meinertz, Jens Svendsen, Jens N. Jensen, Th. H. Brinch, Th. S. Thomsen og P. N. Harby. Den stiftende generalforsamling afholdtes den 9. februar 1873. 

Kassens hovedopgave var at sikre enker efter forliste sømænd, en årlig indtægt og eventuelt yde dem et lån. Betingelse for begge dele, var at manden havde været medlem af kassen.

 

 

M. C. Thodsen giver navigationsundervisning

 

B1520-43 Thodsens-hus

 

 

Sidst i 1870'erne og til omkring 1884 gav M. C. Thodsen undervisning i navigationslære på Fanø. Han havde indrettet lokale i en ejendom i Rindby, og havde ikke så få elever, der indstillede sig til eksamen på Fanø Navigationsskole. Thodsen døde i København1892.

Telegrafstation i Sønderho Krogaard

I 1871 bliver der oprettet telegrafstation i Sønderho Krogaard. Telegrafen var nogle år i forvejen kommet til Nordby. Sønderhoningerne mente nu, at de også var i deres gode ret til at få telegrafen videreført ned til deres by. Det skete også i 1871. Første telegram blev sendt til kongen, og knap 6 timer senere indløb fra den daværende kronprins Frederik en hilsen og tak til sønderhoningerne. Det blev fejret i kaffepuncher. 

Under kroværten Broder Christensen tjente kroen som kgl. priviligeret brevsamlingssted. Brevene ankom til kroen, hvor Broder Christensen sorterede dem og så gik ud i krostuen, hvor han råbte navnene op på dem, der nu var post til. De breve, som ikke afhentedes ved denne lejlighed, blev udbragt af en gammel kone. Hun havde ikke altid lige let ved at tyde adressaternes navne, så hvert sted hun kom, bad hun beboerne løbe brevstablen igennem. 

Engindvinding             

Konsul Bork får i 1872 bevilling til engindvinding i Albuebugten.

Ny birkedommer

15. januar 1872 udnævnes Nicolai Poul Nyholm Petri til Birkedommer og skriver på Fanø.

 

 

 

Inspektionsskib til beskyttelse af danske fiskere

1872 beordrer ministeriet et inspektionsskib stationeret ved den jyske vestkyst som skulle yde de danske fiskere beskyttelse. Territorialgrænsen blev den 30. maj 1874 fastsat til den udstrækning af havet, der gik til en afstand af 3 kvartmile fra den yderste grænse af land som er tør ved lavvande. Kun danske fiskere måtte fiske dér. Gennem de danske gesandter i London og Berlin opfordres de respektive regeringer til at udstede advarsler til henholdsvis engelske og tyske fiskere, om at respektere det danske søterritorium.  

Det første inspektionsskib på vestkysten var ”Fylla” under kaptajn P. Holbøll. Tilsynet bevirkede at Blankeneserne og andre fremmede fiskere forsvandt fra danske farvande.

Nye ejere af færgeriet

Johnsen solgte i 1872 færgeriet og Færgegåden til sin nevø Christian Johnsen (søn af konsul Simon Johnsen, ejer af Fanø Krogård). Prisen 30.000 Rdl. Chr. Johnsen solgte dog hurtigt færgeriet videre til skibsfører Hans Svarrer i 1875, for en pris af 70.000 kr. dermed en fortjeneste på 10.000 kr. Chr. Johnsen blev i stedet boghandler i Nordby.

Daglig postforbindelse

Indtil 1. januar 1873 var der kun kørende post 4 gange ugentlig mellem Nordby og Sønderho, og 2 gange ugentlig gående bud, men fra ovennævnte dato gik der kørende post daglig.

Skibsbygmester S. Abrahamsen

S-A-Abrahamsen

 I begyndelsen af året 1873 overtager S. Abrahamsen hele skibsbyggeriet under Kompagniet og fik efterhånden bygget en anselig flåde af store og smukke skibe, der kom til at vise flaget jorden rundt. Skibsværftet var da udvidet meget, et savværk anlagt og nogle agre der gik under navnet Laust Spilmands toft, blev indlemmet af byggepladsen. Her byggedes et større materialehus, ligesom S. Abrahamsen senere opførte et beboelseshus. Da træskibsbyggeriet gik i stå, flyttede Abrahamsen sin forretning til Esbjerg og gav sig til at bygge fiskekuttere. Abrahamsen døde 26. december 1916. Han var Ridder af Dannebrog og æresmedlem af F. H. & I. og sognerådsformand i 9 år. 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box