Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1860 del 1

 

Fanø Navigationsskole

Den 6. oktober 1860 indviedes under stor deltagelse fra befolk­ningens side,  »Frederik den 7des Navigationsskole på Fanø« på en højtidelig måde med taler og sang i den nye salon. For at sikre skolen en økonomisk støtte kædedes denne sammen med etablering af en badeanstalt og der blev oprettet et aktieselskab for begge virksomheder. Selskabet blev dannet på et møde den 21. marts 1860 og til bestyrelsen valgtes distriktslæge J. H. Lorck, sognefoged M. J. Nørby og postekspeditør C. W. Kolvig. Til repræsentanter valgtes skipper P. Ankersen, skibsbygmester J. Th. Hansen, høker N. Hansen Ende, konsul J. K. Bork, møller P. Thyssen, møller M. J. Mortensen, tømmermester A. L. Berg, skipper J. P. Svendsen, agent N. Sonnichsen, Sønderho og sognefoged P. Sonnichsen, Sønderho.

Konsul Bork blev formand og kasserer blev skipper J. P. Svendsen. 

 

navigationsskolen-1868

 

   Navigationsskolen 1868. Tøndehuset til højre.

 

Et par dage senere købte man en bygning ejet af P. Duysen, Nordby og E. Mathiasen, Hjerting, ved Nordby færgebro for 3.800 Rdl. Bygningen blev senere anvendt som toldbod. Skolen havde lokaler her til november 1893, hvor forstander L. Nic. Sørensen opførte en ny og tidssvarende bygning ved Vestervejen.

 

B1446 navigationselever 187

 

Navigationselever 1875.

 

navigationsskole Frederik-d

 

»Frederik den 7des Navigationsskole på Fanø«                           

 

I 1862 anlægges Svenskeren, bygget af et gammelt vrag, der var ført til havnen. 

 

Rindby Redningsstation

 

B1644-21 Redningsbaad postko

 

Rindby Redningsstation blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 23. januar 1862, og den opførtes i 1862. Bådhuset der var tækket med strå opførtes af tømrer P. C. Mortensen for 480 Rdl. Bådhuset ombyggedes i 1888 af J. M. Dalgaard, Lemvig, for 1776 Kr., hvor huset fik skifertag og betongulv.

Stationens første redningsbåd, RRB.27, ankom i 1862 og byggedes af skibsbygmester Bonnesen. Den var bygget af jernplader, men viste sådanne mangler, at den i 1865 førtes til København for at forandres. Båden blev imidlertid kasseret og solgt. Stationen sattes da midlertidig ud af virksomhed, og mandskabet afskedigedes.

I 1868 ankom en redningsbåd RRB 24 fra stationen Tversted , som oprindelig havde været ved Klitmøller.

Kæntringsulykke

Under en øvelse den 3. juli 1863 kæntrede redningsbåden, hvorved 2 af mandskabet omkom. Båden havde en besætning på 11 mand, da en styrtsø fyldte båden med vand, så mandskabet sad i vand til halsen – i samme nu kæntrede båden og en mand, Mads Søren Jensen, 39 år, kom ikke fri af båden, men blev liggende under denne og druknede. Alle havde redningsbælter på, og det lykkedes 10 mand at komme op på kølen af båden, hvorfra dog 1 mand, Jens Morten Lauridsen 53 år, skylledes ned og omkom. De andre holdt sig på kølen til båden drev i land og blev derved reddet.

 

Thyssens mølle nedbrænder

 

B1450 rug-og-pillemoelle 186

 

Pille- og rugmøllen 1863

 

Møllen der blev opført i 1863, som en hollandsk mølle, nedbrændte 16. september 1886 af en ildkugle. Herefter opførtes en ny mølle, Thyssens mølle, der nedbrændte 18. marts 1917 og ikke blev genopført.

Mortensens Mølle nedbrænder

16. august 1865. Mortensens Mølle nedbrænder. Skibsfører Morten Jensen Mortensen opførte i 1858 en mølle der nedbrændte i 1865. I dens sted opførtes året efter en ny mølle der blev revet ned og solgt til Ringe på Fyn. Møllen havde haft en travl tid, ofte roterede kværnene dag og nat.

Epidemi     

I 1866 udbrød der skarlagens- og difteriepidemi på Fanø og sygdommen rasede fra 11. september 1865 til 16. januar 1866 og der døde i alt 37 børn. 

 

Duysens Hotel

Efter tre ansøgninger fik saltraffinadør Duysen i 1862 bevilling til hoteldrift og han opførte en smuk bygning ved havnen der fik navnet Duysens Hotel, siden ”Ankersens Hotel” (1873) og til sidst Hotel ”Nordby”

 

B1520-30 duysens-hotel

 

Efter Duysens død i 1868, drev hans enke, Cathrine Margrethe Thisen, hotellet og badeanstalten i nogle år, hvorefter skibsfører A. N. Ankersen overtog hotellet i 1873 og badeanstalten ved færgestedet. Han byggede en fløj til hotellet og anlagde i forening med skibsførerne N. H. Svarrer, A. S. Ankersen og Johannes Abrahamsen en badeanstalt ved havnen som åbnede 1. april 1873, hvor der kunne fås saltvands-, varme og kolde, samt styrtebade. De samme mænd anlagde i 1879 en badeanstalt ved Vesterstranden med 4 badevogne, anlagde en vej derud og byggede en pavillon med restauration. Pavillonen ved stranden blev anlagt, hvor senere hotel Kongen af Danmark blev opført.

 

B1472 pavillion-Fanoe-Bad

 

 

Sogneråd overtager styrelsen

 

Den 1. januar 1868 indførtes i landkommunerne en ændret kommunal styreform, idet loven af 6. juli 1867 om landkommu­ners styrelse afløste de fra 1841 og 1855 hidtil gældende love om samme forhold. 

Sogneforstanderskabet ophørte med udgangen af 1867 og ny­valgte sogneråd overtog herefter forvaltningen og administratio­nen i landkommunerne i hen­hold til den nye lov. Loven af 1867 medførte ikke blot navne­forandring for kommunestyrel­sen; men den. gav tillige sogne­rådene flere kommunale opgaver og dermed et øget ansvar, et ud­videt selvstyre. 

Loven om landkommunernes styrelse er siden 1867 ændret flere gange, sidst i 1958. 

Forstanderskabet i Nordby, der bestod fra 1842 til 1868 havde i disse perioder 4 formænd. 

Sognerådet har i de forløbne 100 år haft 16 formænd. 

Det første budget under sognerådsstyret udviste en balance på 5,626 rigsd. De væsentligste ud­gifter faldt på skolevæsenet med 3.658 rigsd., fattigvæsenet med 1.565 rigsd. og vejvæsenet med 298 rigsd. 

 

Esbjerg havn

Den 23. april 1868 vedtog rigs­dagen loven om anlæg af Esbjerg havn. Allerede i årene efter 1850 blev der fra flere sider i Nordby givet udtryk for nødvendigheden af en havn ved Strandby (det gamle færgested) og jernbane­forbindelse til vestkysten. 

 

p40-bygning-af-esbjerg-havn

Bygning af Esbjerg havn

 

 

Denne interesse fra Nordby var uden tvivl knyttet til forventningerne om, at en havn på kysten lige over for Nordby ville medføre store fordele for øens skibsfart og erhvervsliv. Ingen kunne ane eller forudse at det ønskede hav­neanlæg, da det kom, samtidig ville skabe grundlag for opvæk­sten, af en stor og driftig købstad der i løbet af 100 år ville opnå et, indbyggertal på over 60.000 og hurtigt kom til at overskygge Fanøs erhvervsliv og tillige fra­tage den besiddelsen af de of­fentlige funktioner øen havde er­hvervet sig gennem tiderne, og som gav Nordby et lille anstrøg af købstad.

 

Da Esbjerg havn og by var kommet i drift bevirkede dens tiltrækning og opsugning vel nok stagnation, og dermed følgende, pessimisme, på Fanø. Man så lods og vagervæsenet der havde en mere end hundredårig til­knytning til Fanø, flytte over vandet. Birkedommerembedet og tingstedet der i over 300 år hav­de haft hjemsted i Nordby blev nedlagt i 1899, og som et plaster på såret bibeholdt øen indtil 1922 et birkekontor. Fanø told­kammer med dertil hørende skibsregistrering, der var opret­tet i tiden omkring 1660 blev nedlagt i 1928 og erstattet med en toldkontrol. Distriktslægeem­bedet der var oprettet i 1776 blev nedlagt i 1915 og Fanø hen­lagdes under kredslægens distr. i Esbjerg.

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box