Set og sket på Fanø omkring 1860 del 2

 

 

 

Duysens Hotel

Efter tre ansøgninger fik saltraffinadør Duysen i 1862 bevilling til hoteldrift og han opførte en smuk bygning ved havnen der fik navnet Duysens Hotel, siden ”Ankersens Hotel” (1873) og til sidst Hotel ”Nordby”.

 

 

 

B1520-30 duysens-hotel

 

 

Efter Duysens død i 1868, drev hans enke, Cathrine Margrethe Thisen, hotellet og badeanstalten i nogle år, hvorefter skibsfører A. N. Ankersen overtog hotellet i 1873 og badeanstalten ved færgestedet. Han byggede en fløj til hotellet og anlagde i forening med skibsførerne N. H. Svarrer, A. S. Ankersen og Johannes Abrahamsen en badeanstalt ved havnen som åbnede 1. april 1873, hvor der kunne fås saltvands-, varme og kolde, samt styrtebade. De samme mænd anlagde i 1879 en badeanstalt ved Vesterstranden med 4 badevogne, anlagde en vej derud og byggede en pavillon med restauration. Pavillonen ved stranden blev anlagt, hvor senere hotel Kongen af Danmark blev opført.

 

 

B1472 pavillion-Fanoe-Bad

 

 

 

Sogneråd overtager styrelsen 

Den 1. januar 1868 indførtes i landkommunerne en ændret kommunal styreform, idet loven af 6. juli 1867 om landkommu­ners styrelse afløste de fra 1841 og 1855 hidtil gældende love om samme forhold. 

Sogneforstanderskabet ophørte med udgangen af 1867 og ny­valgte sogneråd overtog herefter forvaltningen og administratio­nen i landkommunerne i hen­hold til den nye lov. Loven af 1867 medførte ikke blot navne­forandring for kommunestyrel­sen; men den. gav tillige sogne­rådene flere kommunale opgaver og dermed et øget ansvar, et ud­videt selvstyre. 

Loven om landkommunernes styrelse er siden 1867 ændret flere gange, sidst i 1958. 

Forstanderskabet i Nordby, der bestod fra 1842 til 1868 havde i disse perioder 4 formænd. 

Sognerådet har i de forløbne 100 år haft 16 formænd. 

Det første budget under sognerådsstyret udviste en balance på 5,626 rigsd. De væsentligste ud­gifter faldt på skolevæsenet med 3.658 rigsd., fattigvæsenet med 1.565 rigsd. og vejvæsenet med 298 rigsd.

 

 

 

Esbjerg havn

Den 23. april 1868 vedtog rigs­dagen loven om anlæg af Esbjerg havn. Allerede i årene efter 1850 blev der fra flere sider i Nordby givet udtryk for nødvendigheden af en havn ved Strandby (det gamle færgested) og jernbane­forbindelse til vestkysten.

 

 

 

p40-bygning-af-esbjerg-havn

 

 

 

Ny plantage 

I 1860’erne anlagde gårdmand og skibsreder Anders Hansen Rødgaard, Sønder Storetoft 2 forsøg med plantning på et ca. 2 ½ td. land i området Torp. Forsøget var ikke en ubetinget succes, måske nok mest fordi Rødgaard manglede erfaring med skovdrift. 

Flotillestation 

Der oprettes i 1864 en Flotillestation på Fanø under kommando af O. C. Hammer 

Sønderho Fuglekøje 

Sønderho Fuglekøje anlægges i 1866. Samme år brolægges Nordby Hovedgade. 

Går man tilbage til begyndelsen i de gamle fangstprotokoller, kan man i nydelig snørklet skønskrift i falmet brunt blæk læse, at den allerførste fangst i Sønderho Gamle Fuglekøje fandt sted den 23. august 1867.

 

 

Antonisen-NJ-001       Antonisen-NJ-002        Antonisen-NJ-003

 

   Maleri af fangemester N. J. Anthonisen

 

 

I 1868 oprettes Nordby Realskole (3 vestligste klasser i Borgerskolen), og på havnen bygger Chr. Graff den sydlige del af Havnebroen, ”æ Synder-brow”. Ved samme tid sløjfedes den østre Møllebanke, den såkaldte Rugmøllen, og brugt til opfyld af den nye havnebro, der blev bygget hen over ”æ Billebøj”, hvis forende stak ud, men blev fjernet i 1870.

 

 

billeboej-1868

 

”æ Billebøj”

 

 

Nordby realskole oprettes

”Redegørelse til amtsrådet 16. maj 1891.

I overensstemmelse med Nordby sogns Skoleplan oprettedes der her i kommunen en realskole, først med 2 drengeklasser og 1 pigeklasse. Senere blev der op­rettet en ny drengeklasse, og Massernes antal ere nu 4. I året 1868 trådte realskolen i virksomhed og har i de forløbne 23 år gennemsnitlig været besøgt af 82 elever årlig, hvoraf ca. 20 piger. For tiden besøges Skolen af 84 elever, deraf 17 piger.

Undervisningsfagene er religi­on, dansk, tysk, engelsk, matema­tik, naturlære, naturhistorie, fæd­relands- og verdenshistorie, Skrivning, regning og sang, drengene tillige geometrisk tegning og gymnastik, pigerne tillige håndarbejde.

Årsagen til at kommunen den gang - uden ængstelige hensyn til udgifterne - bestemte sig til at oprette realskolen, var alene den, at kommunens mandlige ungdom næsten udelukkende valgte søfart til deres næringsvej, og derfor straks efter konfirma­tionen - da de i reglen forlade skolen - søgte og søge deres brød udenfor fædrelandet, allerede i skoletiden kunne erhverve sådan­ne kundskaber, som de kunne ha­ve nytte og støtte af hele deres liv. Om eksamen var der derimod slet ikke tale.”

Sønderho brandvæsen

1868 får Sønderho sin første brandsprøjte, og der laves et sæt vedtægter for brandvæsenet.

 

 

B00150 103 170 Sproejtehuset

 

Sprøjtehuset

 

fanoe-krogaard-1868

 

 

I april 1757 købte Jens Korsholm Bork Krogården for 28000 Rdl. her ses kroen i 1868.

1869: Telegrafforbindelse til Nordby.

Fanø fik sin telegrafiske forbindelse med omverdenen i 1868. Den 23. juli var kablet fra Strandby til Fanø nedlagt, men hele installationen var dog først færdig til brug den 1. februar 1869.

 

 

Fanø Spare- og Laanekasse etableres.

Sparekassen-Lindevej

 

   Sparekassen, Lindevej 4. 1869 - 1887.

 

 

Det gamle pengeinstitut startede sin virksomhed 12. april 1869 under ledelse af følgende bestyrelse: købmand T. C. Andersen, skibsreder P. Ankersen, sognefoged J. M. Jensen, birkedommer Kruse, møller M. J. Mortensen og gårdmand P. H. Mortensen, alle fra Nordby, samt fra Sønderho: Lloydsagent N. Sonnichsen og sognefoged P. N. Jensen. Købmand Andersen blev leder, og i hans ejendom, begyndte sparekassen sine forretninger. Senere flyttede sparekassen sine lokaler til Hovedgaden 70a, og i 1904 fik sparekassen sin egen ejendom på Tinghustorvet.

Fanø Sparekasse begyndte i det små, men snart fik Fanøboerne tillid til det nye pengeinstitut, der var under ledelse af kendte og ansete mænd. Og da skibsfarten i årene efter sparekassens start, gav stort udbytte til øen, flød guldet ind i Fanø Sparekasse. ”Børnesygdommene” blev hurtigt overstået og kassen gik støt fremad. Regnskabet slutter den 31. december 1869 med et samlet indskud fra sparerne på 10.811 Rdl, 2 Mark, 7 Skl., og et samlet udlån på 8.395 Rdl. 1874 var der et samlet indskud på 414.000 kr., og et reservefond på 4.100 kr. indskuddene er vokset til 2.600.000 kr. og reservefonden er på 455.000 kr.

Den gamle mand. Fanø Bombebøsse

I begyndelsen af 1870'erne stiftedes i Nordby en forening under navnet "Den gamle Mand", dens formål var at samle et fond, der kunne støtte trængende gamle sømænd i Nordby med et årligt pengebidrag, særlig op til jul.

Der tilsluttede sig hurtigt medlemmer og andre bidrag kom ind via gaver og bøsser anbragt i sognets skibe.

Foreningens love blev i 1878 ændret, og foreningen fik det nye navn "Bombebøssen", den havde samme formål som "Den gamle Mand", og dækkede nu sømænd på hele øen, foreningen startede ud med en grundfond på 6.000 kr, overført fra den oprindelige forening.

Våbenbroderforening

I 1870 oprettedes en Våbenbroderforening på Fanø, og havde til en begyndelse 48 medlemmer.

 

 

Fanø Håndværker- og Industriforening

 

 

 

 

LOGO

I maj 1872 samledes nogle fremskridtsvenlige mænd i Madam Duysens lokaler (senere Hotel Nordby) for at stifte en Industriforening på Fanø. Den første bestyrelse kom til at bestå af boghandler Christiansen, lærer Holger Poulsen, snedkermester Hans Nielsen, snedkermester H. J. Lorentzen og redaktør J. F. Daugård, og hermed var begyndelsen gjort til en forening, der navnlig på det tidspunkt kom til at udføre en betydningsfuld virksomhed for de mange håndværkere, der dengang havde deres arbejde på Fanø. 

Ved bl.a. at kigge i foreningernes protokoller fremkommer denne historie: 

I juli 1873 vedtoges det at oprette en aftenskole, en teknisk for håndværker- og handelslærlinge. Det blev pålagt Holger Poulsen og J. S. Lauritsen at udarbejde planer for skolen. 

Samme år vedtoges det at tilslutte sig "Det jydske Varelotteri" med boghandler Christiansen som kollektør på Fanø. 

Det vedtoges endvidere at nedsætte et tombolaudvalg, som kom til at bestå af manufakturhandler P. Svarrer, snedkermester H. Nielsen, snedkermester Lorentsen, urmager Nielsen og boghandler Christiansen. Samme år godkendtes et forslag om frivillige svendeprøver for unge håndværkere. 

På den følgende generalforsamling valgtes Holger Poulsen til formand. 

I 1874 blev den første tombola og udstilling afholdt. 

I 1875 fastsættes kontingentet til 50 øre kvartårlig. I dette år udbetales de første lønninger til lærerne ved aftenskolen, og det bestemtes, hvad eleverne skulle betale.

Samme år fandt de første drøftelser sted om at oprette et bibliotek, idet man forventede at få "Folkeskriftsselskabets" bøger gratis. Fra "Udvalget til Folkeoplysningens fremme" modtoges 53 bøger til et bibliotek.  

På generalforsamlingen i 1876 meddeltes det, at foreningens bibliotek nu var oprettet. Foreningens navn ændres til "Fanø Arbejder- og Industriforening". På dette møde blev der nedsat et udvalg, som skulle udvirke at foreningen får et lokale. Dette udvalg får indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for at drøfte mulighederne for at købe et hus, man tænkte her på det gamle Tinghus, som skulle sælges ved offentlig auktion den næste dag, men gæstgiver Ankersen var fremkommet med et favorabelt tilbud om at holde lokale for foreningen på en årlig sum af 30 kr. for såvel møder som udstilling og tombola. Det vedtoges at modtage dette tilbud, og således ikke at give bud på Tinghuset, da man ikke var sikker på, at man kunne skaffe de nødvendige pengemidler.  

I oktober måned 1877 holdtes der et møde med lærerne i Teknisk skole, Holger Poulsen, L. Nic. Sørensen og Gundesen, for at forhandle om undervisningen. Man sluttede akkord med nævnte lærere, om at de skulle læse for 1 kr. og 25 øre pr. time i regning, tegning og dansk.  

Det vedtoges at holde foredrag for foreningens medlemmer hver fjortende dag i vinterens løb. 

 

 

 

Folketællingen for 1870 er ikke nem at læse, men om erhvervslivet på Fanø omkring 1870 får man ret god oplysning gennem de gamle folketingsvalglister fra disse år. Det var ganske vist kun mandkøn fra 30 års alderen, der blev optaget på listerne men da erhvervet for mænd i alderen fra 20 til 30 år næppe har adskilt sig fra de ældres, så giver stillingsbetegnelserne i valg­listerne et reelt grundlag for erhvervsfordelingen i sognet.

 

 

I valglisten fra 1870 findes følgende stillingsbetegnelser:

 

2 skibsredere

 

128 skibsførere

 

6 skippere og bådførere

 

28 styrmænd

 

24 søfarende

 

2 kokke

 

6 fiskere

 

3 færgekarle

 

8 skibstømrere

 

4 smede

 

2 blokdrejere

 

1 rebslager

 

19 tømrere

 

2 murermestre

 

9 snedkere

 

26 gårdmænd

 

2 møllere

 

5 vognmænd,
6 husmænd

 

9 aftægtsmænd

 

9 daglejere

 

4 købmænd

 

1 slagter

 

5 skomagere

 

2 skræddere

 

1 tøffelmager

 

1 væver

 

birkedommer, sognepræst, apoteker, toldkontrollør, postekspeditør, 2 lodser, 8 navigationslærere, 6 lærere, 2 toldassistenter, 1 krydsskipper. 

 

 

Skibsværftet og havnen var byens største arbejdsplads, værftet havde fuld af beskæftigelse med nybygninger til øens sejlskibs-flåde, og på havnen må der have rørt sig et broget liv med los­ning og lastning af skibe, udrustning af skibe til længere farter, reparationer og eftersyn af udlossede skibe og fartøjer af for­skellig art og størrelse. 

Alt gods til øen kom jo søværts: mursten, tømmer, bygnings­materialer, foderstoffer, brændsel og alt til købmandshandel. Det gav kørsel til vognmænd og arbejde til mange. Dertil kom fiske­riet. 

Gods- og varetransporten til og fra fastlandet blev besørget af en lille flåde af everter, der var særlig egnet til farten i vadehavet og til sejlads op ad åerne til Varde og Ribe. Det var øens ”Hjemmeflåde”. På den hvilede de daglige forsyninger til øen og afsætninger til fastlandet. 

Adskillige af de her nævnte virksomheder prægede også livet i Sønderho og var med til at give udtryk for, at samfundet på Fanø for hundrede år siden, var et samfund i erhvervsmæssig og økonomisk udvikling.

 

 


Gå til top