Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1860 del 1

 

Officielle embeder

Birkedommer til Fanøe Birk

Vilhelm Schønau

Fuldmægtig på birkedommerkontoret

Verner Jasper Andreas Lybækker

Nordby

Distriktslæge

Jørgen Heinrich Lorck

Jordemoder

Karen Christensd. Bech

Organist

Niels Gundersen

Sognepræst

C. H. G. A. Kuhlman

Sognefoged

Morten Jensen Nørby

Toldassistent

Carl Vilhelm Gronemann

Toldkarl

Peder Caspersen Holm

Toldkontrollør

Vilhelm Bernardus Nørager Welejus

Sognefoged

Jens Madsen Jensen

Sogneforstanderskabsformænd (1859 – 1866)

W. J. Andreas Lybecker

Sogneforstanderskabsformænd (1867 – 1868)

C. Kuhlman

Sogneforstanderskabsformænd (1868 – 1870)

Søren L. Nørby

 

Sognerådsformand S. L. Nørby  

 

Gårdmand S. L. Nørby døde i maj 1905. Han var sognerådsformand og havde flere tillidshverv. Foruden at passe sit avlsbrug syslede han med at reparere ure, et håndværk han havde lært sig selv. Han var en stilfærdig og brav mand.

 

LORCH

Distriktslæge Jørgen Heinrich Lorch

 

kuhlmann 141

 

C. H. G. A. Kuhlman

 

 

Sønderho

 

Sogneforstanderskabsformænd (1858 – 1863)

P. Sonnichsen

Sogneforstanderskabsformænd (1863 – 1865)

H. Hansen

Sogneforstanderskabsformænd (1865 – 1866)

J. Christensen

Sogneforstanderskabsformænd (1867 – 1868)

S. Lassen

Sogneforstanderskabsformænd (1869)

H. Nissen

Sogneforstanderskabsformænd (1869 – 1870)

H. C. Berg

Læge (1854 – 1875)

J. N. Schrøder

Sognefoged (1856 – 1870)

P. Sonnichsen

Præst (1857 – 1863)

Carl Christian Permin

Præst (1863 – 1879)

Jørgen Lykke Skaarup Hilde

 

B00136 099 pastor-Hilde-m-f

Pastor Hilde m familie

 

 

Arbejdsmænd

 

Nordby

 

Niels Madsen

Mathias Peder Hansen

Morten Nielsen

Espen Zillesen

Hans Lauridsen Mathiasen

Peder Vithøft, Natvægter på saltraffinaderiet

 

Sønderho

 

Bagere og brødudsalg

 

Nordby

 

Dorte Marie Hansdatter

Anne Mortensdatter

Dorthe Marie Christensdatter

Anne Andersdatter

Ane Sørensdatter

 

 

 

 

Boghandlere, papirhandlere

 

Boghandler J. C. Christiansen

 

Fanø Birk Skøde og Panteprotokol (Landsarkivet i Viborg B.87 SP .14 Folio 216b)

 

tinglæst 17 dec.1868

 

Declaration.

 

Da Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn i Henhold til sine Vedtægter og Betingelser af 15 Februar 1865 har antaget Undertegnede til at være en af de Boghandelere , med hvem Foreningens Medlemmer ville træde i Samhandel, Alt i Henhold til de Regler, som i bemeldte Betingelser for 

en saadan Samhandel ere foreskrevne, saa forpligter jeg mig ved denne Declaration, herved til bestandigen at holde den Deel af mit Bo eller Lager, der henhører til min Næringsvei som Bog og Papirhandler, al deles frit og ubehæftet, saaledes altsaa at enhver Behæftelse eller Pantsættelse 

a f mit Bo eller Lager ikke omfatter de mig tilhørende eller i mit Værge værende Bøger og Forlags  skrifter ell er Papiir , eller andre til Bog- og Papiirhandelen henhørende og fra Medlemmerne af bemeldte BoghandlerForening modtagne Gjenstande. Ligesom jeg endvidere forpligter mig til at 

lade denne Declaration tinglæse til Efterretning og Kundgjørelse for Alle og Enhver, saaledes forpligter jeg mig sluttelig til i Til fælde af Søgsmaal med nogen af de Herrer Medlemmer af Boghandler-Foreningen i Kjøbenhavn betræffende deres Tilgodehavende hos mig, at antage i 

Mangel af andet Beviis en af dem selv bekræftet Udskrift af min Conto i deres Bøger, hvilket, om forlanges , af den bliver beediget, som et aldeles tilstrækkeligt Beviis for bemeldte Tilgodehavende. Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl i Notari publici Overværelse. 

J.C.Christiansen (L.S.)

 

Christiansens forretning lå i Hovedgaden 17, det der senere rummede købmandshandel, hvor boghandelens bygninger blev nedrevet og et etagehus opført. 

Jens Christian Christiansen, f. 3. september 1841, d. 12. marts 1877, ansat i Christiansens boghandel. 

Hans Morten Sørensen, f. 1. april 1805, d. 15. januar 1872, Willemoesvej 6

 

 

Brænderi

 

Jess Ørslev, Bestyrer på brænderiet

Jens Peder Jepsen, Brænderikarl

 

B1633-01 Nordby-Havn Saltvae

 

 

Bødker

 

Nordby       

 

Thomas Meinert Hansen

 

 

 

 

Direktører

 

Carl Vilhelm Kolvig, Dannebrogsmand, saltrafinadeur og postekspeditør

Hans Jørgensen, Saltmester

 

Farvere

 

Lorens Hansen Linnet

 

 

Farver Lorens Hansen Linnet

 

født 8 mar.1830 Møgeltønder, død 17 jul.1869. Kikkebjergvej 13

 

Fiskehandlere

 

Fiskehandler Ingeborg Lassen

 

En af Fanøs kendte kvindeskikkelser, Ingeborg Lassen, født Hansdatter, var født den 1. marts 1816. Da hun var 22 år gammel blev hun gift med styrmand Mathias Pedersen Nørby, der gik ned med sit skib 1845 under en hård storm i Nordsøen. Ingeborg sad nu som enke med 2 børn, hvoraf den ene var senere skibsreder Lars Mathiasen. 14 uger senere fødtes en datter, Mathea, senere skibsreder Jens Hansens hustru. senere blev hun gift med skibstømrer Nicolai Lassen, han døde for ca. 50 år siden i Rio Janeiro, og kort efter fødtes den yngste datter, Nielsine, der blev gift med bådfører Phillipsen. Ingeborg havde den lykke, at hun kunne se tilbage på et rigt og virksomt liv. Allerede 9 år gammel måtte hun ud at tjene og senere, som enke, har hun stadig været henvist til at klare sig selv. Hertil havde hun to gode forbundsfæller, nemlig et godt helbred og en jernvilje, der kunne gøre sig gældende, og hun forstod at benytte lejligheden, hvor der var penge at tjene. Hun rejste som fiskehandler, drev manufakturhandel og pensionat i hjemmet o.s.v. Ingeborg var åndsfrisk til det sidste og besad en udmærket hukommelse, hun kunne således fortælle om ting, der lå helt tilbage til hendes femte år. Død onsdag den 19. februar 1908, 92 år gammel.

 

Fiskehandler Karen Nielsdatter

b149karennielsdatter

En af de sidste kvinder der drog til markeder med fisk var Karen Nielsdatter, der døde i Nordby 1909 , 93 år gammel.

Hun begyndte med fiskehandelen som ganske ung i 1830erne. Som ung pige (der var ualmindelig stor og kraftig, hvilket bibragte hende navnet Karen Tordenskjold) tjente hun i ”Æ Sønden” dvs. i Slesvig og allerede mens hun tjente begyndte hun at handle med fisk. Da hun stoppede med at tjene slog hun sig helt på fiskehandlen og hun havde allerede en god kundekreds at begynde med. Gode og smukt tilberedt var de varer hun handlede med. Hun var meget kritisk med hvad hun blev tilbudt til salg. Det var hovedsagelig tørrede hvilling der var bundtet med halmreb på et lispund, hun handlede med. Hun begyndte gerne sine ture i Ribe, hvortil hun fragtede fisken med sejlbåd. Var Ribe forsynet fortsatte hun med en lejet fjellevogn til markederne i de sønderjyske byer. I sommertiden, når de nye kartofler kom frem, var hun sikker på at kunne afsætte et lispund i næsten hver eneste gård hun kom forbi, idet nye kartofler og ny tørfisk blev betragtet som en lækkerbisken.

Denne handelsvirksomhed blev hun ved med til langt op i årene, og ved flid og sparsommelighed samlede hun sig en pæn lille formue, tarvelig og nøjsom var hun, men gik ikke af vejen for en saftig skipperskrå. En lille, og måske ikke så lille biforretning havde hun i handelen med ravsmykker, forarbejdet hjemme i Nordby.

 

 

Fotografer

 

Fotograf  Julius Theodor Marstrand Mechelburg

Her finder vi en snedkersvend fra Amrun som også var fotograf, Julius Theodor Marstrand Mechelburg, der ankommer til Fanø i 1850 og tager væk igen den 24. marts 1855.

Fotograf Jens Ussing

Det varede ikke mange år før kunsten at fotografere, kom her til Danmark, hvor den da udøvedes af omrejsende "portrætaftagere". Den første, der her i Vestjylland beskæftigede sig med denne kunst, var snedkermester Jens Ussing. Han var af den bekendte slægt Ussing fra Ribe, der kan tælle adskillige kunstnere inden for sin familiekreds. Jens Ussing var født i Ribe 1810 og var i besiddelse af stor mekanisk snilde. Som tegner kendes han bl.a. af et i stentryk mangfoldiggjort billede af Nordby fra ca. 1868 set fra Søjorden og adskillige situationsplaner af sejlløbene ved Fanø og Esbjerg, fremkommen i anledning af havneanlægget ved Esbjerg.

 

 

Fanoe-1860

 

Stentryk af Jens Ussing. Billede af Nordby fra ca. 1868 set fra Søjorden.

 

Jens Ussing rejste omkring i Vestjylland fra midt i 50erne i forrige århundrede og øvede sin kunst som portrætaftager. Han konstruerede i den anledning sit eget befordringsmiddel for at komme hurtigt fra sted til sted, nemlig en cykel, måske den første i Danmark. På denne som "Ribe Amts Tidende" betegner som en hjulhest kom han en dag til Varde fra Ribe, og bladet omtaler begivenheden således: "Denne hjulhesterytter havde med sin lette ekvipage befordret sig hele vejen og skal have tilbagelagt denne - 5 ¼ mil - i omtrent 3 timer. Det var tydeligt at se, at manden havde stor øvelse i denne nymodens sport. Det kan ikke nægtes at det både er et nemt og behageligt og frem for alt billigt transportmiddel."

Jens Ussing døde i 1888.

Håndskrift på Det Kgl. Bibliotek:(Israel Levin:) Hilda Levins Dagbog paa en Udflugt i Sommeren 1865. (Hun født Köhne; - g. m. Israel Levin 11.8.1865) findes en omtale af fotograf Ussing, Nordby, Fanø, på blad 5, 7, 8, 12, 15, 16 og 17.

"Endelig kom vi til Photografen, en Snedker, der lignede Levins Ungdomslærer, Adjunct Ussing, lyslevende. Han Var en Brodersøn af Adjuncten, en flittig, venlig mand paa 55 Aar, der selv havde bygget sit Hus, anlagt sin smukke Have". Levin, blad 8r (Tirsdag d. 22.8.1865.) (Adjunct i Randers Niels Ussing 1790 - 1861). 

"Ussing er en sjelden dygtig Mand, der udfører de forskjelligste Arbeider og alt til Fuldkommenhed. Mundheldet her om ham er: Ussing kan alting - undtagen drikke Brændeviin. Hans Hovedfag ere: 1. Lægdsmand 2. Brandmajor (med uniform) 3. Snedker og Meubelmager (udmærket) 4. Baadebygger 5. Skipper 6. Blikkenslager 7. Billed= og Ornamentskjærer 8. Forgylder 9. Haarskjærer (gratis) 10. Photograph". - Levin blad 15v.

(NB: Også Jens Ussings fader var kendt for en tilsvarende, utrolig alsidighed). 

"Efter Middagsbordet traskede de to Damer tredie Gang op til Ussing, og da Fröken M(arie Møller) var aftaget, overordentlig heldigt, overkom der pludselig Hilda en Lyst til endnu en Gang at lade sig aftage". - Levin, blad 17r(6.9.1865). 

N. M. Kromann beskriver Ussing i Fanøs historie, bind II: 

 

 

B1143 snedker ussing

 

f. i Ribe 26.12.1810.

d. i Nordby 25.3.1888.

 

”Snedker Jens Ussing er født i Ribe og kom i en ung Alder til Nordby. Foruden i sit egentlige Haandværk, Snedkeriet, udfoldede han en omfangsrig Virksomhed som Maler (han har i sin Tid malet Nordby Kirke originalt og smukt), Glarmester, Billedskærer (leverede saaledes Udskæringer til For,- Agterstævnen paa Skibe), Baadbygger, Billede- og Stenhugger, Fotograf (var den første Fotograf i Vestjylland), Tegner og Kortlægger (har kortlagt Sejlløbet ind til Nordby). Som Fotograf rejste han omkring og "tog Folk af" og benyttede til sin Befordring en Cykle, han selv havde fremstillet af Træ. Derom beretter "Ribe Amts Tidende" 26. juni 1868. ,En "Hjulhesterytter" ankom til Varde i Gaar fra Ribe. Han havde med sin lette Ekvipage befordrer sig hertil hele Vejen og skal have tilbagelagt den 5 ¼  Mile Strækning i omtrent 3 Timer. Det var tydeligt at se, at Manden havde stor Øvelse i denne nymodens Sport. Det kan ikke nægtes, at det baade er en nem og fremfor alt billig Befordringsmaade."

Fra bogen : Fanøboere - Fortællinger, Skildringer og Digte om Fanø af Aksel Krogh.

Den hjemmelavede Hjulhest. 

En Sommerdag i 1866 vakte en Mand stor Opsigt ved Skibbroen i Varde, hvor nogle Fanøskibe lastede Lyng eller Klyne bestemt til Nordby eller Sønderho. Arbejdet dermed gik raskt fra Haanden, særlig for et Par Skibes Vedkommende. Dér var Folkene ved at stuve Lyng op paa Dækket, saa det hele næsten kom i Vejen for Sejlene. Men det var bare om at faa saa meget med som vel muligt, nu skulde Arbejdet gaa stærkt, for Vandet gik snart udefter. Dette skulde man benytte sig af, for jo hurtigere naaede man hjem til Fanø. 

»Hva, hva«. Jens fra et Sogn i Oplandet, en frisk 12 Aars Dreng, der var med sin Far ud til Varde med et Par læs Klyne til et af Skibene, blev mildest talt forbavset, og det kunde man jo let blive ved at komme en Tur til Varde, hvor der var saa meget fremmed at se paa, enten Huse med Butikker, anderledes klædte, Folk end dem ude paa Landet, fine Køreheste og elegante lukkede Vogne og andet nyt. 

Men den her Gang var det noget helt andet Nemlig en Mand, der kom kørende paa et tohjulet sært Køretøj; sært at Manden kunde holde Balancen, for Køretøjets Hjul sad bagefter hinanden, og naar Manden brugte Benene, løb Køretøjet fremad. Hvad var dette da for noget i Nu stod Verden da ikke længere. Dette var sjulme en ualmindelig Oplevelse! Tænk hvor han kunde fortælle, naar han kom hjem til de andre Drenge i Sognet, men det her med et tohjulet Køretøj, der rendte fremad, naar Manden brugte Benene, det vilde ikke blive let at faa dem til at forstaa. Bare Ludvig havde været med, han var een af dem, der altid selv vilde fortælle op og ned ad Hegnspæle og gamle Beeshuse, mens det andre fortalte, passede aller en gammel Snus fra Tobaksfabrikken i Vestergade i Varde. 

»Fatter, Fatter«, raabte Jens hen mod en bestemt Vogn. »Ja, ja, hvad er der nu?« - »Fatter kom og se.« »A ka ett, Jens, A maa bliv her ved æ Stude, vi skal lige straks til at læsse over i æ Skib.« »Aah, Fatter.« "Nej, Jens, bisser æ Stude, render de i æ Vand med baade mig og alle Klyne.« »Jamen, Fatter, der er nu noget, du skal se.« »A har set det hele, Jens, lige fra Gallionsfigurer op til den skønne Pige i Skovbogade«. »Nej, Fatter, du .... « »Ti nu stille, Jens, A passer mit.« 

Manden med det tohjulede Køretøj kørte frem paa den ujævne, toppede Stenbro hen mod Vognene med Mændene oppe paa Læssene. Mændene sad og blundede, det var varmt i Dag, og saa var der ingen, der gad snakke eller diskutere om Landets Ve og Vel. Men Studene blev urolige ved at se dette underlige, tohjulene Køretøj. Det var for meget af det gode for gamle Ansager-, Vrenderup- og Starup-Stude; enkelte af dem begyndte at spjætte ud med Benene. 

»Jens, Jens«, raabte Fatter, »stræv og kom, Jens, Jens.« Denne sprang hen til Vognen: »Hva'ska A?« »Det - det kan du da se, stræv og tag den nærmer om æ Hue, han vil jo spænn; det ka' du da se, din store Knæjt.« Jens sprang til, greb den nærmer Stud om Hovedet. »Saa, saa, gamle Wolle, senne, senne gamle Knæjt, saaen Køretøj har A heller aller sjet før.« - »Aah, hva' er det da?«, Fatter oppe paa Læsset gloede ned. Jens tog det med overlegen Ro: »Du sagde, Fatter, at du haaed seet alt her i Vaaer«. Manden med Dingslet kørte videre frem. Studene hoppede og sprang, fortsættes.

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box