Set og sket på Fanø omkring 1880 del 1

 

 

 

Fanøs Jernalder. 1880erne til 1896/97.

Efter en beskeden tilbagegang i begyndelsen af 1880erne synes Fanøsøfarten nærmest at eksplodere. Skønt antallet af skibe generelt er faldende, stiger tonnagen mod skyhøjder - et udtryk for, at Fanøflåden nu indeholder en anselig mængde virkelig store skibe. At disse for størstepartens vedkommende må være erhvervet udenfor øen, fremgår af, at skibsbyggeriet fra 1870erne er i fortsat tilbagegang og i 1896 helt ophører.

Nordby Fuglekøje anlægges i 1880, ved Albuebugten og kaldtes almindeligt for Thyssens Køje, fordi møller D. Thyssen var foregangsmand for dens anlæg og havde store økonomiske interesser i den.

En anden fuglekøje blev anlagt i 1888, og blev anlagt af familien Knudsen i Sønderho.

17. juli 1880 åbnede Peder Jessen Pedersen sin købmandsbutik i Nordby i Mellemgaden 7.

Søndagsskole

I 1881 starter der en søndagsskole i Sønderho, og i 1884 en tilsvarende i Nordby.

18. april 1884 oprettedes Nordby Søndagsskole. I firserne var det åndelige liv inden for Indre Mission på Fanø i en rig udvikling. Således stiftedes KFUM og K, og Missionshuset blev bygget i disse år. Foregangsmanden for søndagsskolen var sognefoged Jens Madsen Jensen, og skolen startede i et klasseværelse på Borgerskolen indtil man i 1888 rykkede ind i det nye missionshus.

Pogeskole

I 1883 oprettes en pogeskole i Sønderho med Anna Jessen som lærerinde.

 

 

pogeskole-laererinde-anna-je

 

 

Fiskeriforening

Der stiftes i 1884 en Fiskeriforening for fiskefartøjer hjemmehørende i Esbjerg og Fanø Tolddistrikter.

Rindby Brugsforening starter i 1886.

På et møde den 26. april 1886 hos gårdejer Math. Jensen besluttede de fremmødte at oprette en brugsforening i Rindby. Vedtægterne og formål godkendtes.

Bestyrelsen kom til at bestå af: I. C. Sørensen, H. N. Sørensen, Hendrik Olsen, Hans Iversen og Math. Jensen.

Den 26. februar 1898 bemyndigedes bestyrelsen på en generalforsamling, til at indhente oplysninger og fremlægge tegning og forslag til en ny bygning, samt finde en egnet placering af den. Den 16. marts vedtoges det, at bestyrelsen kunne optage et lån til bygning af Brugsforeningen.

Før Brugsforeningen blev oprettet, drev købmand N. Kallesen forretning i Rindby, men da brugsforeningen var en kendsgerning, overtog den for 1767 Kr. Kallesens varelager og åbnede så med Kallesen som uddeler.

Brugsforeningens første bestyrelse bestod af følgende: Hans J. Iversen, Mathias Jensen, Henrik Olsen, H. N. Sørensen og S. C. Sørensen.

Det første år havde forretningen en omsætning på 16.000 Kr., der dog steg jævnt i de påfølgende år. Regnskabsåret 1945 viste en omsætning på 118.400 Kr.

1898 fik foreningen sin egen bygning med butik, lagerlokaler og bolig for uddeleren. Bygningen blev opført ved Nordby - Sønderho Landevej, og hele komplekset opførtes for ca. 5000 Kr.

Farvefabrik

Købmand S.M. Kromann anlægger i 1886 en farvefabrik i Sønderho.

Særlig på Færøerne og Island fandt farven et stort marked og blev også eksporteret til Sverige og Finland.

 

 

kromanns-Farveetiket

 

 

Gadebelysning

Nordby fik gadebelysning i 1887, 16 petroleumslamper opsat på træpæle langs gaden fra den gamle Færgegård til skellet ved Nørby (Kastanievej).  En lygtetænder blev ansat til at passe lygterne med pudsning og påfyldning samt tænde og slukke. Lygterne brændte kun i vintermånederne, og der tændtes kl. 18 og slukkedes kl. 22. Var det fuldmåne tændtes lygterne ikke.

Telefoncentral

I 1887 fik Nordby en telefoncentral med 16 abonnenter.

Nordby Telefoncentral bestyredes af urmager Brøns, og havde til huse i den ejendom, hvor senere kaptajn Bagger kom til at bo. Der var kun 16 abonnenter som måtte betale for 20, da selskabet ellers ikke ville opretholde en central i Nordby.

I 1888 sker der bl.a. følgende:

NORDBY MISSIONSHUS  

Den 10. januar 1888 udsendte en kreds af mennesker indbydelse til at tegne sig for bidrag til bygning af et missionshus, en indbydelse, der gav så godt et resultat, at man gik i gang med byggeriet. Man havde håbet på at få huset færdigt til september, men "Mangel paa Steen" gjorde, at man først blev færdig i november. Huset blev rejst på en grund syd for kirken, skænket af gårdmand Jens Madsen Jensen, og de samlede omkostninger beløb sig til 4 8 2 9 kr. 14 øre! 22. november holdtes indvielsesmødet med taler af pastor Ipsen, Assens, og sognets præst, D. Trojel. Den første bestyrelse bestod af: Kjøbmand Gotfredsen, Skibstømrer Fallesen, Gårdmand Jens Madsen Jensen, Husmand Jens Morten Rødgaard og Sognepræst Trojel. 

 

 

B1646-16 Missionshuset

 

 

 

Private plantager  

Et privat interessentskab anlægger ”Nordby Plantage” ved Badevejen. 

Den nordlige del af Mellembjergedal beplantes, I 1888 – 89 anlagde skibsreder M. M. Andersen og enkefru Maren Clausen en plantage på 10 td. land i den nordre del af Melbredal. 

I 1888 anlagde gårdejer H. N. Sørensen i den midterste del af Melbredal en lille plantage. 

Sønderho Redningsstation

 Sønderho Redningsstation blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 1. april 1887. I 1887 opførtes et skifertækket bådhus for 1875 kr. af Stein, Viborg. I følge grundlejekontrakten af 22/7-1887 betales en årlig leje af 8 kr.

 

 

B1630-175 Soenderho-rednings

 

 

Både.

RRB 57:  Bygget 1887 på Orlogsværftet. Af konstruktion var båden som de i de senere år til Redningsvæsenet leverede, længde 30 fod. Der anskaffedes en transportvogn og andet tilbehør til båden.

"Fanø Håndværker- og Industriforening" 

I 1887 anmoder "Håndværkerforeningen" om en sammenslutning med Industriforeningen. Der optages forhandling herom, og på generalforsamlingen vedtoges sammenslutningen, og foreningen hedder herefter "Fanø Håndværker- og Industriforening". Til formand valgtes S. Abrahamsen, til næstformand H. Nielsen og til kasserer og regnskabsfører Holger Poulsen. De øvrige medlemmer til bestyrelsen var N. P. Svarrer, N. S. Thing, J. S. Ende, H. J. Lauridsen, N. Jørgensen. Til revisorer valgtes kirkesanger Thomas Schmidt og fotograf J. N. Kromann. 

Fanø Skibsrederforening 

I 1888 "ringede klokkemanden ud" til møde i Borgerskolen med eet punkt på dagsordenen: Flere Skibsredere. På mødet vedtog man at arbejde for en skibsrederforening, og efter nogle måneders diskussion, hvor man bl. a. nedsatte en bestyrelse, kunne man indkalde til konstituerende generalforsamling 18. november 1888. Her blev vedtægterne for Fanø Skibsrederforening vedtaget, og den første bestyrelse, som bestod af J.H. Christiansen, M.N. Mathiasen, P. Cl. Svarrer, Jg. N. Hansen og P.N. Winther, kunne arbejde videre. Ved stiftelsen havde foreningen 178 medlemmer. Fanø Skibsrederforening har - ikke mindst gennem sit eget hus - i tidens løb markeret sig i øens liv. Huset besøges dagligt af adskillige medlemmer, der læser aviser og maritime tidsskrifter, ligesom en del af huset rummer Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling.

 

 

 

LogoSkibsrederforeningen

 


Gå til top