Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1890 del 1

 

Håndværker- og Industriforeningen 

På generalforsamlingen 5. august 1890 var der enighed om, at Håndværker- og Industriforeningen og Teknisk skole burde have sin egen bygning og man søgte nu at finde en egnet grund til dette formål. Man vedtog også at rette henvendelse til Skibsrederforeningen om at bygge i fællesskab, hvilket ikke blev til mere. 

I august 1890 vedtoges det at lade kirkesanger Thomas Schmidt udfærdige en tegning til en forenings- og skolebygning.

 

 

B1320 kordegn Th Schmidt         Haandvaerker-&-Industriforeni

 

 

   Kirkesanger Thomas Schmidt.                        Industriforeningen 1895 med mænd og forhave.

 

N. S. Thing og H. Nielsen skulle udarbejde et overslag over byggeriet. Holger Poulsen skulle skrive en ansøgning om statstilskud til skolen.  

På generalforsamlingen den 26. oktober vedtoges det med 26 stemmer mod 7, at købe en toft til byggeriet tilhørende P. Hj. Hansen for 1800 kr. 

Den 15. maj 1891 forelagdes et tilbud fra staten om et tilskud på 6.880 kr. til bygning af Teknisk skole.  

På en ekstra generalforsamling søndag den 30. august vedtoges det at bemyndige bestyrelsen til at udføre byggeriet efter de udstillede tegninger og til at optage de nødvendige lån til byggeriet.  

De endelige detailtegninger udarbejdedes af arkitekt Holck fra Hillerød. Murerarbejdet skulle udføres af Chr. Pedersen, der var kommet med det laveste bud på 4.347 kr. der blev ikke nedlagt nogen grundsten ved byggeriets begyndelse.  

Der indkom 3 tilbud på snedkerarbejdet og S. A. Hansen, der var billigst, fik arbejdet. Tømrerarbejdet blev for Teknisk skoles vedkommende overdraget til snedker Jepsen og resten af tømrerarbejdet fik Lauridsen og Thing overdraget.  

Efter byggeregnskabet kom det egentlige byggeri til at koste 32.176 kr., hvortil kom forskelligt inventar, haveanlæg m.v., så den samlede udgift blev på 34.322 kr.  

Pengene blev anskaffet dels ved den stående beholdning på 32.000 i Sparekassen og kommunen gav 500 kr., statstilskud 6.800 kr., lån i Sparekassen 14.000 kr. og lån hos Johs. Mathiasen 4500 kr.  

Et byggeregnskab fra den tid viser at en mand skulle have 3 kr. i dagløn, mens en kvinde måtte nøjes med en dagløn på 1 kr. og 75 øre.  

Den 18. december 1892 holdtes for første gang generalforsamling i foreningens nye bygning. Som pedel og vært i bygningen antoges C. J. Tingberg. 1898 fik urmager Fogh 50 kr. årligt for tilsyn med restaurationen.  

Ved indvielsen af de nye bygninger den 5. januar 1893 holdtes en større festlighed fra kl. 15. Der var kommet ca. 150 medlemmer for at deltage i festen, i en festudsmykket sal.

 

 

B1630-264 FHI

 

 

Logen ”Fanøs Haab” 

 

Logen ”Fanøs Haab” stiftes i 1890. Good Templar logen ”Fanøs Haab”  havde til huse fra 1889 – 1896 på Willemoesvej 16, hvorefter det flyttede til Vestervejen.

 

B1499-32 Logen-Fanoes-Haab-Ve

 

 

Med åbningen af logen "Fanøs Haab" holdt det organiserede ædruelighedsarbejde sit indtog på Fanø. Der var gjort forsøg på at danne afdelinger af Danmarks Afholdsforening, både i Nordby og Sønderho, men uden held. 

"Fanøs Haab" gav stødet til dannelse af de øvrige organisationer, dels direkte ved NIOGT, dels indirekte ved at vække interesse for et arbejde, der senere fik samlet hver femte Fanøboer under fanerne. 

Den 20. januar 1889 stiftedes logen af 16 mænd og 12 kvinder i Nordby. De første møder afholdtes i et privat hjem, men allerede tre måneder efter stiftelsen, kunne logen flytte ind i egne lokaler, idet man købte den ejendom, som senere ejedes af bådfører P. C. Olsen. Tilslutningen var over forventning, og snart viste lokalerne sig for små, og man bestemte sig for at bygge, og i 1896 opførte logebygningen ved Vestervejen. Skibsreder P. H. Clausen skænkede grunden og 15 af byens borgere gav logen et lån på 15.000 kr.. I 1897 oprttedes en børneloge og i 1908 en ungdomsloge.

 

Sønderho Brugsforening starter i 1891.

Foreningens start i 1891 skete under primitive og små forhold i den ejendom ved hovedlandevejen, hvor senere købmand Carl Berg havde manufakturforretning, og dens første uddeler var fhv. skibsfører Søren Jerne, som dog kun havde stillingen i få år.

Efter Jerne blev fhv. skibsfører Anthonis Mathiasen Jensen uddeler, og brugsforeningen fik til huse i hans hjem i mange år, indtil fhv. skibsfører, sognefoged Jes P. Sonnichsen overtog hvervet og ligeledes gennem en lang årrække bestred stillingen i sit hjem. Derefter flyttedes brugsen til det gamle missionshus, og kommis Abel Peder Frederiksen blev uddeler, og i hans tid blev den flyttet hen til den nuværende plads ved hovedlandevejen. Som uddeler blev senere antaget Ernst Sandholt og efter ham uddeler, Emil Gydesen.

 

 

Skibsrederforeningen

 

nordby skibsrederforening 3

 

I 1891 opføres Skibsrederforeningen, der senere huser kommunekontor og fra 1978 indrettes et museum, Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling.

 

Fanø Nordsøbad A/S

 

”Den danske Turistforening”, stiftet 1888, fik som en af de første opgaver, under ledelse af formanden lendsgrve P. Raben-Levetzau at rejse kapital til etablering af et badested på Fanø. Da komitteen begyndte sit arbejde havde man tilsagn om 52.000 kr. og med disse penge på hånden købte man 104 tønder land på Fanøs vestside for 3080 kr. man sikrede sig endvidere rettigheder på den tilstødende strand, idet lodsejerne på Fanø mod erstatning afskrev alle rettigheder m.h.t. fiskeri og jagt. Desuden sikrede man sig eneretten på en vej fra Nordby til Badestedet. 

Ved grundlæggelsen af Fanø Nordsøbad, udstykkedes grundene og blandt køberne finder vi grev Raben-Levetzau, Ålholm slot, Fanø Villa Consortium, Strandhotellet A/S. I 1893 bliver der købt jord til Hotel Kongen af Danmark, ligesom der til Kurhotellet er udstukket 98.142 danske kvadratfod til byggeplads og kurhusplads. I 1894 ser vi, at konditor Keller, Esbjerg, køber en grund, der i dag rummer det sidste af de oprindelige hoteller.

Komitteen satte som mål at få tegnet en aktiekapital på i alt 200.000 kr., men det gik meget trægt med at skabe interesse blandt danske pengefolk for projektet, og til sidst måtte kaptajn Rødgaard, direktør for badet, rette henvendelse til forretningsforbindelser i hamborg, hvor der med det samme vistes stor interesse for projektet. Interessen var så stor, at aktiekapitalen kunne forhøjes til 600.000 kr., og på denne baggrund stiftedes aktieselskabet ”Fanø Nordsøbad”. Det blev dog kraftigt understreget, at selvom det var tysk kapital og indflydelse, skulle ”Fanø Nordsøbad” drives som et rent dansk forretningsforetagende.

Med en kapital på 600.000 kr. gik man omgående i gang med at realisere planerne. Jord havde man, og man var utrolig forudseende i planlægningsfasen. Således pålagdes det folk, der ville bygge hoteller, pensionater eller private villaer, at der skulle etableres ”lugtfri klosetter med vandudskylning” i et antal af mindst 1 for hvert 10. Værelse.

Planlægningen betød også, at hele området blev fredet, bygninger blev pålagt en række servitutter, der sikrede et badested af høj international standard. Endvidere skulle alle, der boede i villaerne eller hotellerne betale en kurtakst, der sikrede den daglige drift og vedligeholdelse.

Det blev også bestemt, at al badning skulle finde sted fra hestetrukne badevogne, der blev kørt ud i havet. Damer og herrer kunne, om de ønskede det og var anstændig påklædte, bade sammen.

 

 

 

fanoe-nordsoebad-abonnementsk

 

 

Foruden anlæg af veje og anden form for byggemodning af området opførte aktieselskabet ”Kurhotellet”, der til en begyndelse ikke fungerede som hotel, men mere som et samlingssted for alle beboerer ved Badet, men i sidste øjeblik blev der bygget 30 værelser. Her fandtes læseværelser, sale til kunstneriske udfoldelser samt en restaurant i den virkelige store internationale stil. Efter ”Kurhotellet” kom ”Strandhotellet” bygget for midler skaffet på Fanø. Drivkraften bag dette projekt var skibsreder M. N. Mathiasen, derefter fulgte ”Kongen af Danmark”, der finansieredes af folk fra Esbjerg med konsul C. Breinholt i spidsen. Til dette kom en række mindre hoteller og pensionater. En række velhavere såvel danske som tyske opførte egne strandvillaer.

Badet fik sin storhedstid i årene op til den 1. verdenskrig. På det tidspunkt havde tyske aktionærer forladt selskabet, efter en række interne stridigheder, og i 1904 var aktieselskabet ”Fanø Vesterhavsbad” blevet dannet som et rent dansk selskab med bl.a. skibsreder, konsul D. Lauritzen i bestyrelsen.

 

 

badet-under-bygning

 

Badet under bygning

 

bebyggelsesplan

 

Bebyggelsesplan

Bebyggelsesplan for Fanø Nordsøbad. Det er Kurhuset (senere Kurhotellet) nederst til højre. Planen blev aldrig realiseret i sin helhed.

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box