Set og sket på Fanø omkring 1890 del 2

 

Den-foerste-badepavillon

 

Nyt og gammelt mødes. Kurhotellet står færdigt og der hvor pavillonen lå, blev hotel "Kongen af Danmark" bygget.

 

Kurhotellet

 

B1478 Fanoe-Vesterhavsbad 18

 

P4

 

 

Men frem for alt var man gået i gang med at bygge Kurhotellet. Man må have skyndt sig meget, thi i august 1891 blev grundstenen lagt, og 22. juni 1892 blev bygningen indviet.   

Det første prospekt, der blev udgivet af selskabet, fortæller: "året 1890 danner et Mærkeaar i Fanøs Udvikling. I dette år blev det hidtil i Verdens Øjne så ukendte Fanø omdannet til et Bad i stor Stil. Det har fået et fuldstændig europæisk Tilsnit, hvad der hovedsagelig skyldes Selskabets Bestyrelse, der er sammensat af ganske internationale Elementer."  

Kurhotellets indvielse fandt som nævnt sted 22. juni 1892 under store festligheder i overværelse af stedlige autoriteter og repræsentanter for "Handel, Presse, Kunst og Videnskab".   

Det var i begyndelsen tænkt som et »Kurhus«, altså et sted, hvor alle Badets festligheder skulle afholdes, mens gæsterne skulle bo rundt på villaerne og på de andre hoteller og kun samles her. Derfor blev det indrettet med en række efter datidens smag meget smukke Kurlokaler, læseværelser o. s. v. og med en Kursal med plads til ca. 400 mennesker. I sidste øjeblik blev bygningen lavet om til også at være hotel, og der blev anbragt 30 værelser, de fleste med udsigt over havet. Opførelsen af Kurhotellet kostede i førsteomgang Kr. 198.805,92 og inventar Kr. 120.000,-, men det hele var også fuldendt og det bedste, der dengang kunne skaffes.   

Det blev betragtet som det fineste af alt at bo på Kurhotellet, ja, man skulle næsten have blåt blod. Af hensyn til rentabiliteten blev langt senere opført to tilbygninger, den sidste, Nordfløjen, på 50 værelser. 

 

 

B1506 Kurhotellet postkort

 

Kurhotellet 1892.

 

11 B1041 12 Strandhotel-ved

Fanø Strandhotel 1893.

 

B1062 Hotel Kongen af Danma

 

 

Hotel "Kongen af Danmark"

 

1893 blev Hotel »Kongen af Danmark« færdigt; også her var aktiekapitalen Kr. 85.000,-. Det blev opført af folk fra Esbjerg med den højt ansete konsul P. Breinholt i spidsen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer var: skibsbygmester Th. Dahl, Esbjerg, møller H. Chr. Hansen, Spangsberg Mølle, færgeriexpediteur H. Svarrer, Nordby, købmand H. N. Svarrer, Nordby og teglværksejer S. Møller, Rørkiær. Dette hotels aktiekapital har flere gange skiftet ejere. Selskabet har haft, man må måske sige det store held, at hotellet er brændt to gange, så dette hotel indtog også stadig pladsen som et af Danmarks mest moderne badehoteller. 

 

 

Fanoe-Nordsoebad-plakat-fra-aa

Plakat af Carl Andreasen fra omk. 1900.

 

Fanoe-og-Esbjerg-1898

Kort fra 1898 med plan over Fanø Nordsøbad

 

 

I 1891 planer om sporveje på Fanø, fra Nordby over Badet og til Sønderho.

 

I 1891 blev aktieselskabet "Fanø Nordsøbad" stiftet. Badestedet var dengang endnu kun i sin vorden, men det nye aktieselskab havde store planer med hensyn til byggeri, vejanlæg m.v. Vejforbindelsen fra Nordby havn til Nordsøbadet svarede imidlertid ikke til den internationale standard, man fra badets ledelse tilsigtede for badestedet. For at bringe vejforholdene i orden ønskede aktieselskabets bestyrelse at få anlagt en sporvej fra havnen til badestedet. 

Af trafikale grunde var det nærliggende at føre sporvejen vest om Nordby, men lodsejerne var ikke villige til at afstå deres landbrugsjord til vejanlæg, og da byens næringsdrivende ikke gerne så trafikken ledet udenom byen, tog aktieselskabets bestyrelse beslutning om at søge sporvejen anlagt fra damperbroen ad Langelinie til skibsværftet og derefter gennem Hovedgaden til badevejen. 

I en skrivelse af 6. februar 1891 forespørger aktieselskabets formand, kaptajn H. Rødgaard, om sognerådets stilling til sporvejsanlægget, da man ønsker sognerådets bistand ved en henvendelse til ministeriet. Kaptajn Rødgaard oplyser i denne henvendelse, at sporvognen agtes drevet ved elektricitet (hvor elektriciteten skal komme fra, siges der intet om). Sporvognens bredde skal være syv fod (lidt over 4 meter), og anlæggets længde over kommunal vej er opmålt til 1800 alen (ca. 1,2 km), idet vejen fra vejkrydset til badestedet var selskabets. Kaptajn Rødgaard går stærkt ind for, at trafikken til badet hurtigt og billigt vil kunne afvikles ved den ønskede sporvej og han finder ikke, at sporvejstrafikken gennem byens Hovedgade kan være til gene for nogen.

 

 

jernbane 1 Wenkel 96 web

 

Fanøkort fra 1896 signeret af J. WenkeI; Hillerød, 4/41896 

 

 

Nordby Sogneråd behandler sagen og meddeler aktieselskabet ved skrivelse af 26. februar 1891, at rådet har vedtaget at gå ind for sporvejsanlægget, men vil ikke tillade, at sporvejen føres gennem Hovedgaden. Sognerådet vil påtage sig at anlægge en ny vej vest om byen (den nuværende Vestervejen), dog således at kommunen betaler 1/3 af udgifterne - højst 2000 kr., mens aktieselskabet betaler de 2/3 og forpligter sig til, såfremt det opnår koncession på sporvejsanlægget, da at anlægge denne og drive sporvejstrafik til badet. Den nye vej skal anlægges i en bredde af 16 alen (10 meter).

Sporvejsplanen vakte selvsagt betydelig opsigt i Nordby, og mange betænkeligheder blev fremført. Elektriciteten som drivkraft til sporvognen opgives af gode grunde (elektriciteten kom først til Nordby i 1920). I stedet går aktieselskabet over til at foreslå et dampdrevet lokomotiv, altså en regulær jernbane om end smalsporet.

Denne idé vakte absolut modstand fra landbrugernes og vognmænds side. I en skrivelse af 13. marts 1891 til aktieselskabet, meddeler sognerådet, "at den hidtil af rådet udviste interesse for sagen var under forudsætning af elektricitet som drivkraft, rådet finder derfor anledning til at meddele, at såfremt det dampdrevne køretøj vil hindre færdsel med heste på byens veje, da skal aktieselskabet være forpligtet til at anvende anden drivkraft, der ikke generer hestene." 

Det er muligt, at denne sidste fase af sagen har aflivet sporvejslinien til Nordsøbadet. Aktieselskabet fik i hvert fald ingen koncession og det blev derfor hestekøretøjerne, der måtte afvikle turisttrafikken til badet, det klarede vognmændene også udmærket lige til omkring 1920, da bilerne afløste dem, det må også tit have været strengt for "bæsterne". Men Vestervejen blev anlagt i 1895, og det kan jo så siges, at denne udmærkede vej er kommet ved aktieselskabet "Fanø Nordsøbad"'s initiativ. 

I 1895 gøres der et nyt forsøg på at etablere jernbanedrift på Fanø, og denne gang er det Sønderho, der har initiativet. Tilsyneladende er begejstringen i Nordby Sogneråd behersket, men udvalget går i arbejde, og der afsendes til ministeriet et andragende fra de to kommuner: 

 

Men ministeriet har ikke ændret standpunkt siden 1891 og vil heller ikke denne gang beskæftige sig med jernbaneanlæg på Fanø, hvilket meddeles de to kommuner gennem stiftsamtet ved skrivelser af 8. november 1895. Og i Nordby er interessen ebbet ud, man har vel erkendt, at det efter ministeriets afslag vil være umuligt at gennemføre planen. 

Den 16. december skriver S. Abrahamsen til Sønderho Sogneråd, at "… såfremt Sønderho sogneråd måtte være i besiddelse af nye oplysninger eller fornødent materiale til sagens yderligere behandling, må rådet bestemme tid og sted for nyt møde." Men sådanne oplysninger foreligger ikke. Kaptajn H. Rødgaard får ligeledes fra S. Abrahamsen skrivelse om, at Nordby Sogneråd ikke finder anledning til yderligere at beskæftige sig med sagen. 

Dermed er bestræbelserne for at oprette jernbane- eller sporvejstrafik på Fanø endelig skrinlagt. 

 

 

 

 

 

 


Gå til top