Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1890 del 4

 

”Fanø praktiske Sømandsskole”

”Fanø praktiske Sømandsskole” oprettes i 1895 og samme år anlægges Vestervejen.

"Hvad der først og fremmest vil blive lagt Vægt paa, er at lære Eleverne at arbejde i og med Baade, vrikke, ro, føre Varp og Trosser ud og ind, baade i en Brænding og at gaa ud fra en Strand med Baad, ligesom der vil blive meddelt Undervisning i Brugen af Redningsbaade og Raketapparat samt i Svømning. Alt sammen Ting, som vanskeligt siden læres om Bord i Langvejsfart eller i Dampskibe, da der kun sjældent gives Lejlighed til at komme i Baade, og mange Søfolk aldrig bliver fortrolig med disse Manøvrer, naar de ikke er lært, før de kommer til Søs. Dernæst vil der blive givet Undervisning i al slags Skibsmandsarbejde og Brugen af Kompas, Log og Lod samt Styring, og paa et Modelskib og herværende Skibsbyggeri vil der blive vist, hvorledes Stænger og Ror tages op og ned, samt hvad hver Del af Skrog og Rigning hedder. 

Der tilbydes endvidere Undervisning i Klatring, Gymnastik, Sprog, Kogekunst og Forberedelse i Navigationsundervisning."

Navigationsdirektør J. A. D. Jensen gav skolen sin bedste anbefaling og økonomisk støtte til starten blev givet af foreningen til Søfartens Fremme, Kjøbenhavns Skipperforening, Fanø Skibsrederforening og Fanø Sparekasse. 

P. H. Clausen henvendte sig yderligere til indenrigs- og marineministeriet, men det eneste han opnåede derved var at få overladt to gamle gigger, 2 kompasser og noget gammelt tovværk til samme pris, som ellers betaltes for de af orlogsværftet kasserede sager.

 Foruden den nævnte støtte, optoges et lån på 3.000 kr. i Sparekassen som bl.a. gik til indkøb af et ældre tomastet fiskerfartøj, der opriggedes op som topsejlsskonnert. 

Clausen opførte et hus, hvor der blev logi for eleverne, huset stod i 15.000 kr. og desuden blev der indkøbt en byggegrund til skolen. Alt i alt blev det 23.000 kr. der skulle forrentes, foruden lønninger til 2 lærere og bestyreren. 

Det første år havde skolen 26 elever, året efter 37 og det tredje år 45 og de følgende år i gennemsnit 25 elever frem til 1906, da antallet synker til 8. Året efter sluttede skolen af mangel på elever. Til praktisk træning af eleverne, havde skolen en kuf med navnet "Fortuna".

 

B1719 01 skoleskibet-Fortun

 

Skoleskibet "Fortuna" i Nordby havn.

 

Hotel Færgegården

 

B5495 Hotel-Faergegaarden 189

 

Færgegården og bevillig til færgedrift gik hånd i hånd i mange år.

1839 -                           Carl Wilhelm Kolvig

1855 – 1873                  Anthon Bendix Johnsen

1873 – 1875                  Christian Johnsen

1875 – 1891                  Hans Nielsen Svarrer, yngre

1891 – 1896                  kompagniskab mellem P. Breinholdt, Th. Dahl og Hans Christian Hansen

1896 – 1901                  Carl Emil Møller

1901 -                           V. Christensen, Chr. Filtenborg og C. C. Gulmann

 

B1630-223 Hotel-Faergegaarden

 

19. maj 1896. Færgegården nedbrænder

 

Hotel ”Færgegården” nedbrænder i 1896 og et nyt hotel blev opført på tomten, og det var et stort pompøst hotel med restauration, værelser og en stor flot sal, hvor mange af datidens fester blev holdt

.

 

B1360 Faergegaarden postkort

 

Spareforeningen ”Glædelig Jul” stiftes i 1896.

 

B1402 posthus apotek

 

Posthuset opføres i 1896, fra 1919 apotek

 

Sidste nybygning fra Nordby i 1896, barken ”Thora”

 

thora 3M-bark NHSW FOS-4712

 

Thora 3M-bark NHSW, FOS-4712-2. Fiskeri- og Søfartsmuseet

 

I begyndelsen af året 1873 overtager S. Abrahamsen hele skibsbyggeriet under Kompagniet og fik efterhånden bygget en anselig flåde af store og smukke skibe, der kom til at vise flaget jorden rundt. Skibsværftet var da udvidet meget, et savværk anlagt og nogle agre der gik under navnet Laust Spilmands toft, blev indlemmet af byggepladsen. Her byggedes et større materialehus, ligesom S. Abrahamsen senere opførte et beboelseshus. Da træskibsbyggeriet gik i stå, flyttede Abrahamsen sin forretning til Esbjerg og gav sig til at bygge fiskekuttere. Abrahamsen døde 26. december 1916. Han var Ridder af Dannebrog og æresmedlem af F. H. & I. og sognerådsformand i 9 år.

Barken ”Thora”, der søsattes fra Abrahamsens værft i Nordby den 10. september 196, var den sidste i rækken af 32 stolte sejlskibe fra dette værft under abrahamsens ledelse. Det fik kaptajn Th. A. Andersen som fører. Skibet blev i 1912 i Sydney solgt for 1000 pund.

Ved siden af nybygningen ligger skoleskibet ”Fortuna”.

 

Nordby Brugsforening

Nordby Brugsforening starter i 1896. I Fanø Ugeblad den 29. april 1899 er der mere detaljerige oplysninger. Under overskriften "Forretningsoverdragelse" ses at: "Efter hvad vi erfarer, har bestyrer af Brugsforeningen, hr. Nielsen, i disse dage købt cand. Pharm. C. Christensens forretning til overdragelse til 1. juni. Til bestyrer af Brugsforeningen er derefter antaget fhv. kaptajn P. Kolster. Man påtænker desuden at flytte hen i afdøde blokkedrejer Endes ejendom". Dette skete i maj 1899. Brugsforeningen flytter til blokkedrejer Endes ejendom ved Hovedgaden for 6000 kr.

I næste nummer læses at: "Som i sidste nummer antydet, har den herværende Brugsforening nu købt blokkedrejer Endes ejendom ved Hovedgaden for en købesum af 6000 kr. til uddeler for Brugsforeningen valgtes på generalforsamlingen i søndags kaptajn Morten Rødgaard, ikke som sidst meddelt kaptajn P. Kolster, der er blevet havnebetjent i Esbjerg."

I 1899 har Brugsen altså til huse på hjørnet af Valdemarsvej (Valdemarsvej 14 matr. Nr. 397a)  og Hovedgaden, hvor senere cykelhandler Hummelgaard, Minna Clausen konfekture, Norsk Brukskunst og diverse tøjforretninger har udfoldet sig. Særlig "berømt" er vel pizza-Åges forretning.

 

Forsøgskøjer

Efter anlæg af et par forsøgskøjer blev der under navnet ”Terndals Patentkøje” sidst i 1890’erne anlagt en køje nord for ”Thyssens Køje” efter det nye system, der virkelig viste sig at være fortrinlig med hensyn til fangstmåden, idet der ofte i et slag blev fanget mellem 200 – 350 ænder. Fejlen ved systemet var, at der efter en fangstdag skulle gå nogle dage, inden der kunne fanges igen, idet man jo fangede alle ænder og det daglige træk var derfor blevet forstyrret i nogle dage. Køjen havde som følge af alle de mange gjorte forsøg og eksperimenter kostet over 16.000,- kr. Der skulle indvies endnu nogle erfaringer for, at systemet ville være fuldkomment, og det mente de to unge mennesker, Jensen og M. Kromann, ikke at kunne vente på, hvorfor de rejste til Amerika. Køjen blev drevet endnu et par år, men måtte så nedlægges.

 

Briggen ”Claus”

I 1880 kunne et svensk skibsværft levere en megen smuk og velbygget brig ved navn "Claus" til et Fanørederi. Den 1. december 1897 vendte skibet utilsigtet tilbage til øen. Da havde briggen sejlet sin sidste sejlads, der endte med at blive skæbnesvanger for den otte mand store besætning. Alle otte besætningsmedlemmer omkom i brændingen ved Fanø strand. Kun skibskatten overlevede.

 

Claus,-rig,-Fanoe-strand,-FO

 

Fanøs ”Jernalder”

Siden sin start havde Fanøsøfarten stort set fulgt den samme udviklingslinje, som de øvrige sanske søfartscentre, men i løbet af 1880’erne slog man ind på en vej, der markant skilte Fanø ud fra mængden. Indtil 1884 var Fanøs største skibe træbyggede barker på op til 385 registertons- også disse langfartsskibe så sig nu truet af dampskibsfarten, og efterhånden begyndte flere at miste tilliden til sejlskibene.

Der var kun få der talte for dampskibe, og der synes ikke noget tegn på at Fanøboerne for alvor ville satse på damp.

Forklaringerne kan være flere. For det første kendte flertallet ikke dampskibene ”indefra”. For det andet var anskaffelse af dampskibe i den størrelse, son egnede sig til langfart, en meget bekostelig affære, der langt overgik prisen på sejlskibe. Hermed ville man få en kapitalkoncentration i relativt få skibe og derfor løbe en højrisiko med den investerede kapital, hvis noget skulle gå galt. Og endelig nærede man en tyrkertro på, at der altid ville være brug for sejlskibene, fordi de var billigst i drift.

Ville man fortsat beskæftige sig med langfarten, var der nemlig tilsyneladende også en anden mulighed, nemlig jernskibe, og man ansporedes af, at de første jernskibe der blev indkøbt til Fanø havde forrentet sig fint.

Perioden fra 1880’erne og indtil begyndelsen af det 20. århundrede kaldtes ”Fanøs jernalder” på grund af de mange store jernskibe, som i disse år var hjemmehørende på øen.

 

Jernbarken Aarhus

 

Jernbarken "Aarhus"

 

Skønt skibenes antal reduceredes, gennemgik Fanøflåden tonnagemæssigt en nærmest eksplosiv udvikling frem mod et højdepunkt på omkring 46.000 tons i midten af 1890’erne.

Det blev en periode med velstand for Fanø, og flere af disse store skibe tjente sig selv ind i løbet af få år. I årene 1884 – 1896 indkøbtes eller byggedes ikke mindre end 60 jernskibe til øen, og herudover søsatte Fanøs egne værfter i denne periode en række store træbyggede skibe.

1896/97 - 1919. Det er de store sejlskibe, som synger Fanøsøfartens svanesang. Fra højdepunktet i 1897 er alt præget af en brat og dramatisk tilbagegang. Godt tyve år senere er Fanøflåden, som lige siden 1783 havde været en af de fire største flåder i Danmark, ikke blot væk fra denne "Top 4", men væk fra havets overflade.

 

Langelinie

Langelinie anlægges langs havnen. I 1897 blev Glaciet (hidtil kaldt værgerne), der beskyttede ejendommene ud mod havnen, flyttet 12 alen ud, og det indvundne areal blev brolagt og strækningen fra Skibsrederforeningens hus langs havnen til Færgebroen, blev kaldt Langelinie. Anlægget udførtes af entreprenør Hoffmann for en sum på 13.000 kr.

 

B1630-226 Hotel-Nordby

 

Hotel "Nordby og Langelinie

 

Der stiftes en ny børneloge ”Fanøs Fremtid”  

 

Rindby Forsamlingshus indvies 30. November 1897.

 

Rindby-Forsamlingshus 1

 

Initiativet til oprettelse af Rindby Forsamlingshus, eller "Byens Forsamlingshus" blev taget ved et møde, der afholdtes den 16 marts 1897 hos gårdejer Math. Jensen, Rindby. På dette møde blev den første bestyrelse valgt og foreløbige love vedtaget. Den første bestyrelse havde som formand gårdejer J. S. Jensen, endvidere indvalgtes gårdejerne A. N. Iversen, Iver H. Nielsen, M. P. C. Sørensen og M. P. Iversen.

Den økonomiske side blev ordnet med udstedelse af aktier á 25 kr.

Forsamlingshuset blev indviet den 30. november 1897, samme nat som briggen "Claus" strandede.

 

Vægtere

De først antagne vægtere i 1897 var landbruger Jens Danielsen og tømrer N.M. Frederiksen. Vægterord­ningen virkede til beboernes betryggelse og tilfredshed indtil 1913.

Jens Danielsen holdt hele ordningens tid ud, men N.M. Frede­riksen blev i 1901 afløst af An­dreas J. Andersen.

 

Forsikringsforening

Forsikringsforeningen for Fiskefartøjer hjemmehørende i Esbjerg og Fanø Tolddistrikter, blev oprettet i 1884 og nedlagt i 1898. Foreningens formål var: ”Ved dens medlemmer gjensidige forpligtelser at sikre hverandre erstatning for skade, der i ulykkestilfælde måtte tilstøde deres i foreningen indtegnede (forsikrede) fartøjer.”

 

Nordby Læseforening stiftes

 

Rindby læsestue etableres i Rindby forsamlingshus

 

Fanø Musikkorps dannes i april 1899.

 

Fanø Boldklub dannes i 1899

I juni 1899 dannedes en fodboldklub med ca. 30 medlemmer. Man ville træne hver søndag formiddag, foreløbig på strandpladsen i Rindby, men man ledte efter noget der var mindre ujævnt og nærmere medlemmerne i Odden. Halvårskontingentet blev sat til 1 kr.

Den 11. juni 1899 mødtes 22 mænd med det formål at stifte en boldklub på Fanø, og her blev så Fanø boldklub holdt over dåben. Den første bestyrelse fik følgende sammensætning: Lods M. N. Iversen, formand, gårdejer Henrik Olesen, næstformand, viceinspektør N. M. Carlsen, kasserer, og til revisor valgtes kommis N. M. Kallesen.

Der nedsattes et udvalg til at finde en passende spilleplads. På et senere møde vedtoges foreningens første love. Bestyrelsen blev udvidet med 2 mand, nemlig postbud H. P. Jepsen og gdr. S. A. Sørensen.

Øvelserne fandt sted hver søndag eftermiddag, og det varede ikke længe, inden klubben modtog en indbydelse til en kamp med Esbjerg boldklub, man sagde dog nej hertil, da holdet ikke var i tilstrækkelig form til en sådan dyst.

Klubben førte, bortset fra de ugentlige øvelser, en stille tilværelse, men i februar 1901 købtes af snedker N. Gr. Jepsen et skur til 90 kr., og sognerådet blev repræsenteret i bestyrelsen ved et medlem, C. P. Holm. 5. maj 1901 spilledes den første kamp, og det var mod Rindby idrætsklub, resultatet blev 7-1. Og så fik klubben blod på tanden, styrkeprøverne kom nu rask efter hinanden, og der spilledes mod Esbjerg boldklub på banen i Esbjerg, Senere kom den første englænderkamp herovre mod et hold fra det engelske fiskeriinspektionsskib »Alarm«, der var stationeret i Esbjerg, og her vandt englænderne med 4-0. Dette år sluttede med en revanchekamp mod E. B., som Fanø vandt 2-1. Sådan gik det nu fremover med kampe mod Esbjerg, Kolding, Vejen, Bramming, Tjæreborg og fl., og ind imellem kom det til en styrkeprøve med hold fra engelske skibe, der kom til Esbjerg.

I 1903 deltog for første gang et Fanøhold i en rigtig turnering. Samme år spilledes en kamp mod statens lærerkursus, hvis deltagere var klubbens gæster i 2 dage og gav samtidig opvisning i gymnastik og folkedanse.

 

B1520-57 Ukende-fodboldspil

 

Fanø Boldklubs første hold anno 1901: bagest fra venstre er det postbud H. P. Jepsen, Abraham Andersen, slagtermester Sørensen, maler Carl Alber, Hoffmann Petersen, slagter Johannes Alber, Anton Clausen, lærer Madsen, lærer Nielsen og kontorist Mortensen. Forreste række fra venstre: lods og formand M. N. Iversen, kæmner Niels Gundersen, Niels Laurids Mortensen, kommis Kjær, lærer Gr. P. Thomsen, Christian Clausen, købmand N. M. Nielsen og lærer Nedergaard.

 

B00098 021 fodboldhold

 

B00098 021 fodboldhold-navn

 

   

   1.Marius Christensen

   2.True Nielsen

   3.Lærer Korsholm

   4.Hans Clausen

   5.Anton Rødgaard

   6.Emil Mortensen

   7.Hakon Svarrer

   8.Henry Nyhuus

  9.Andreas Jensen

      10.Magnus Hansen 

      11.Jes Gundersen

      12.Købmand N. M. Nielsen

      13.Peter Svarrer

      14.Hjalmar Christensen

      15.Jørgen Andersen

      16.Evald Hansen

      17.Anders Ditlev Thyssen

       18.Forstander L. Nic Sørensen

      19.Slagter Johannes Alber

      20.Snedker P. Sv. Svarrer

      21.Peter Lisberg

      22.Jens Beck

      23.Aksel Andersen

De øvrige fodboldspillere er fra Esbjerg Amatør Klub i Esbjerg.

 

 

Fanø Ugeblad

 

Fanoe-ugeblad-header

 

Manden der i sin tid startede Fanø Ugeblad og var dets første redaktør hed Hugo Høgsted. Sidst på året 1897 fik Høgsted den tanke at oprette et ugeblad på Fanø. Høgsted havde diskuteret planen med boghandler J. N. Hansen, og havde den tanke, at der måtte være grobund for udsendelse af et blad, hvor de handlende og byens håndværkere kunne annoncere deres varer eller tjenesteydelser, hvor nyhederne på øen kunne bekendtgøres, og hvor ikke mindst offentliggørelsen af Fanø-skibenes positioner måtte have interesse i de små hjem. Høgsted havde luftet ideen for flere af byens velbjærgede borgere, men ingen af dem troede på at økonomien i et sådant foretagende kunne nå sammen, endsige give et rimeligt afkast. Men boghandleren havde format. Han troede på Høgsted og hans plan. Han tog ham med ned til sin gode ven Søren Abrahamsen, der på den tid var sognerådsformand, og lod ham forelægge sin plan. Det kom der noget godt ud af. Abrahamsen bifaldt planen, og i samtalens løb opstod den tanke, at den offentlig fremlagte liste over Skattepåligningen for 1898 kunne bringes i det nystartede blad. 

I et lille flyveblad, der udsendtes på øen ved juletid 1897, slog Høgsted kraftigt til lyd for ideen, og den 6. januar 1898 udsendte han så som redaktør og udgiver det første nummer af Fanø Ugeblad med blandet indhold. Bladet som efter titlen var upolitisk og upartisk, udkom hver lørdag og indeholdt udover en del opbyggelig tekst, ugens begivenheder, særligt de lokale, samt sognerådsforhandlingerne, annoncer og bekendtgørelser. Prisen var 65 øre kvartalet.

 

Grundlovsfest

 

B1499-33 Grundlovsmoede-1899

 

Grundlovsfest ved Torp Plantage i 1899, der var arrangeret af de større foreninger i Nordby. Der var taler af birkedommer F. Bülow, pastor Holck og forstander L. Nic. Sørensen. Publikum medbragte madpakker og the, kaffe, øl og sodavand kunne købes på stedet.

 

 

Handelsbanken etablerer filial på Fanø i 1899.

En filial af Handelsbanken i Esbjerg er fra 1. december 1899 blevet oprettet i Nordby i hr. skibsreder C. P. Holms ejendom. 

i 1907 skifter Handelbanken på Fanø bestyrer, skibsreder C. P. Holm afløses af kaptajn og boghandler J. N. Hansen og den 1. december 1907 flyttede bankens lokaler til Hansens ejendom på Hovedgaden.

 

Private plantager

I 1890’erne anlagdes plantagen ”Dora” af skibsreder Jg. N. Hansen, på ca. 10 td. land. Plantagen var under Hedeselskabets opsyn og plantedes med tilskud derfra. I plantagen fandtes der fiskedamme og et hus. Jg. N. Hansen tilplantede desuden et stykke udfor den gamle Mortensens mølle (forlængst nedbrudt), og et areal ved Kikkebjerg, hvor Martin Klindt i sin tid havde påbegyndt plantning.

 

 

Ynglingeforeningen

 

B1520-32 Ynglingeforeningen

 

 

Ynglingeforeningen 1898

 

Forreste række fra venstre: Søren Jensen, søn af skibstømrer Laurids Jensen, Morten Jensen, søn af skibstømrer Laurids Jensen, Hans Jensen Sørensen, Anders Jensen af gårdejer Jens Jensen, Jens Nielsen Jensen, søn af sognefoged J. M. Jensen, Morten Jensen, søn af gårdejer Jens Jensen, Lars Jensen Sørensen søn af gårdejer Søren Chr. Sørensen, Peter Svendsen Svarrer, søn af Ingeborg Svarrer (Pogeskole), Anders Jensen, søn af skibstømrer Laurids Jensen. Bageste række: Kjeld, karl på Sognefogedgården, Lars Andreas Hansen, bror til sognefoged J. M. J’s kone, Peder Svendsen Svarrer, senere postassistent, Niels Jensen Rødgaard, bror til gårdejer Jes Rødgaard, Jens Nielsen Jensen, søn af skibstømrer Laurids Jensen, Rindby

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box