Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1890 del 3

 

Klodsmager

 

Sønderho

Hans Thøgersen Hansen

 

 

Maler

 

Nordby

Niels Peter Svarrer

Sofus Svarrer, lærling

Søren Mortensen

Peder Nielsen Svarrer, fhv. skipper

 

Malermester Mathias Nielsen Thing

B1328 sparekassedirektoer M

Mathias Nielsen Thing var født i Nordby den 2. november 1878 som søn af skibsfører Thing. Hos malermester N. Svarrer, der boede på torvet, lærte han malerhåndværket. Efter endt læretid drog han til udlandet, hvor han særlig havde arbejde i Tyskland. Ved hjemkomsten nedsatte han sig som mester i Nordby.

I det offentlige liv var Thing en ret kendt personlighed; han var således en periode medlem af Sognerådet, formand i skoleudvalget. Endvidere var han vurderingsmand til Brandforsikringen og medlem af bestyrelsen for Assurancefonden. Men mest interesse havde han dog i sit arbejde i Fanø Sparekasse. Her indtrådte han i 1921 i Tilsynsrådet. Ved sin svigerfars død blev han i 1926 meddirektør i Sparekassen og i den påfølgende måned samme år, overtog han kassererposten, som han varetog, til han i oktober 1933 på grund af sygdom måtte træde tilbage. Han gik da igen over i Tilsynsrådet for stadig at have føling med Sparekassen, og denne stilling havde han stadig ved sin død i november 1935.

Maler M. N. Thing havde værksted på Suensonsvej 3 og 5.

 

B5328 Malerm fotograf-N-P-S

 

   Malermester N. P. Svarrers hus ca. 1880

 

 

Sønderho

 

Søren Nielsen Thøgersen

 

 

Manufakturhandler

 

Nordby

 

N. Benzon

P. C. Poulsens enke

Mathias Søren Mathiasen

P. Vaupell

A. B. Johnsens enke

H. Knudsen

H. M. Nielsen

J. P. List

Trikotage, P. C. Poulsens enke

 

 

 

Købmand J. P. List

Købmand J. P. List var født på Rømø den 24. august 1864. I sine unge år var han en tur til søs med briggen ”Rømø”, men efter en tid blev han ked af søen og kom på den danske realskole i Haderslev. Efter endt skoletid kom han i manufakturhandlerlære i Flensborg, hvor han var i 5 år. Så havde han plads forskellige steder, bl.a. i Struer, Ålborg, Kolding og Ribe, og nedsatte sig så som manufakturhandler i Esbjerg med butik i Kongensgade. 1891 flyttede han sin forretning til Nordby, hvor han først havde butik i hovmester Withs gamle ejendom, senere på Konsul Lauritzens Plads, til han i 1902 fik ansættelse som repræsentant i firmaet C. Olesen, København. Han trak sig tilbage i 1929 og byggede sig en villa på Vestervejen. List var en jævn og bramfri mand og vandt mange venner og var både en anset og agtet mand i Nordby.

 

 

 

j-list

 

pc-poulsens-enke

 

 

 

Manufakturhandler Mathias Søren Mathiasen

 

Manufakturhandler Mathis Søren Mathiasen eller "Gamle Mathis", som alle på øen kendte, idet han tidlig og silde færdedes rundt om i byen for at betragte sagerne og se på alt hvad der foregik, særlig husarbejde fangede hans interesse, men han havde også i sine unge år været tømrer. Han var med i krigsårene 1848-50. 

Udsælger alle varer i Crome & Goldschmidt december 1898. 

Nov 1899 Th. P. Thomsen i Crome & Goldschmidt

 

 

crome-og-goldschmidt-1899

 

Krig mellem J. P. List og Th. P. Thomsen i 1899

 

dorthea-holm-1900

 

Annonce fra 1900.

 

erik-christensen-list-1899

 

Hr. Christensen har dog ikke butikken længe, og List kommer tilbage.

 

B5588 Lists-forretning-og-d

 

Lists forretning og det gamle brænderi 27061892.

Sønderho

Hedevig Hansen

 

 

hedevig-hansen-sh-manufaktu

 

 

Murer

 

Nordby

 

N. C. Sørensen

Peder Lauridsen Hansen

Peder Hansen Svendsen

 

 

 

 

 

Murermester P. H. Ende

 

b291pmende

Murermester P. H. Ende, død den 9. december 1925, 69 år gammel. 

Med ham er en af de kendte skikkelser herovre gået bort, og vor håndværkerstand har i ham mistet en af sine flittigste medlemmer. Thi flittig og arbejdsom var murer Ende. Han drev ikke sin tid hen, men havde ofte – efter hvad der siges – taget et godt tag om morgenen, før den egentlige arbejdstid begyndte. Af større arbejder, som han har været mester for, kan vi nævne Nordby vandtårn, Epidemihuset, Rindby Forsamlingshus og mange betydelige arbejder på stranden. Desuden foretog han den store omforandring af ”Færgegaarden”, da denne bygning skulle indrettes til postkontor. Han mente selv, at han under udførelsen af dette arbejde pådrog sig den astma, som generede ham meget i de senere år og virkede nedsættende på hans arbejdsevne. 

Murer Ende hørte ikke til dem, der skabte megen opmærksomhed om sig ved sin fremtræden; han var en jævn og stilfærdig natur – ligetil og bramfri i enhver henseende; og således vil vi altid mindes ham. Gennem flere år var han medlem af Nordby Skolekommission, og han var en trofast mand ved skolernes årlige eksaminer, hvor han altid optrådte som en såre forstående censor, der i lige grad var afholdt både af elever og af lærere.

 

Anna Hansine Sørensen

Tirsdag eftermiddag (den 26. september 1933) er murermester Hans Sørensens hustru, Anna Hansine Sørensen død i sit hjem i Nordby.

Fru Sørensen er født her i sognet den 13. oktober 1863 som datter af sognefoged J. M. Jensen. Hun nåede således omtrent at blive 70 år gammel. Fra sit 18. år kom hun ud at tjene. Hun var således 2 år hos fabrikant Kromann i Sønderho og 4 år i tjeneste hos forstanderen på Lunderskov station. En kortere tid havde hun plads i Seest ved Kolding. Den 7. november 1892 blev hun gift med murermester Sørensen, og han fik i hende en dygtig kone. I de 10 år, de havde røgeri her i byen, var hun ham en meget stor hjælp, og på mangfoldige andre områder gjorde hun en god indsats i livet.

 

Murermester Th. P. Thomsen

Th. P. Thomsen, d. december 1916, 49 år gammel. T. var oprindelig murer og i 1890’erne var han murermester i Nordby, indtil han fik et udsalg for Crome og Goldschmidt. I 1910 blev han ansat som ”Vestjyllands Socialdemokrat”s repræsentant i Ribe, efter han i flere år havde været samme blads repræsentant på Fanø. T. var medlem af afholdsforeningen IOGT og var en meget alvorlig og nidkær mand.

 

 

B102 WEB

 

   Kurhotellet under opførelse,

 

 

Murer Hans Lange

Hans Lange, d. april 1931 i en alder af 77 år. Lange var født den 11. marts 1854 i Kalstrup, Gram sogn i Sønderjylland.

Han kom til Danmark i 20 års alderen for at søge at skabe sig en stilling. Han var parat til at tage fat på hvad som helst, og det lykkedes ham også at få arbejde, så han kunne ernære sig og sin familie.

I en halv snes år havde han således plads hos grosserer J. Lauritzen i Ribe.

Omkring 1890 kom han til Fanø, hvor han i de første år boede han hos Martin Hansen i Rindby. Han fik straks arbejde ved anlægget af vejen til stranden og var vejmand ved samme vej i de første par år. Senere arbejdede han som murerarbejdsmand, og der var nok for ham at bestille. Han var med til at bygge hoteller og villaer ved Fanø Vesterhavsbad – han har således båret mange tusinde sten til hotel ”Kongen af Danmark” – og af større bygninger i Nordby har han været med til at opføre købmand S. Svarrers ejendom, Færgegården, Flensborg Lager m.fl. Sammen med en kammerat påtog han sig det ret omfattende, som det var at få det store klitparti planeret, hvor nu Vestre kirkegård er. I 1902 købte han hus af bådfører Niels Greisen.

Ved køb af lidt mere jord fik han så meget landeri, at der kunne holdes et par køer på ejendommen. Ved siden af sit landbrug påtog han sig stillingen som gasværksarbejder. Medlem af logen i 25 år.

 

Murer Frederik Petersen

Murer Frederik Petersen var født i Viborg. Da byggeriet først i halvfemserne florerede kraftigt ved Fanø Bad, kom Petersen som ung murersvend til Fanø. P. delte sin interesse mellem håndværket og søen. Var der ikke noget arbejde at bestille for mureren, tog han ud at sejle. Han var en rolig og stilfærdig mand, der passede sin dont fra dag til dag. Haveinteresseret var han også. Død september 1942.

 

Murermester Chr. Knudsen, 70 år oktober 1935.

Han bestemte sig tidligt for murerhåndværket, som svend arbejdede han i Varde og Esbjerg og kom til Fanø først i halvfemserne. Opførelse af bygninger ved stranden, byggede Flensborg lager, postkontoret , vandtårnet.

 

 

Sønderho

S. Thøgersen

 

 

 

 

Møller

 

Nordby

 

Ditlev Thyssen

Niels Busk Jensen, svend

Jens Mortensen

Rasmus Bendixen, svend

 

 

 

 

Møller Ditlev Thyssen

 

B1332

Møller Thyssen er født i Nordby den. 23. marts 1851, d. 25 december 1929, 77 år gammel. Som ung aftjente han sin værnepligt til søs, men valgte ellers landjorden til sin virkeplads. I 1876 kom han ind på Landbohøjskolen for at studere til dyrlæge. Han opnåede da også at få kgl. bevilling til at praktisere som dyrlæge på Fanø. I 1878 overtog han gården og møllen efter faderen. I 1886 brændte møllen den 16. oktober, uden at det lykkedes at finde årsagen til branden. Det antoges at det var en nedfalden meteorsten der havde forårsaget branden. Møllen blev bygget op igen og stod på den store møllebanke smukt knejsende over byen, indtil den i 1917 for anden gang blev flammernes nytte; og denne gang rejste den sig ikke igen af asken. Den store møllebanke er også snart borte.

 

1888 var Thyssen med til anlæggelse af Albue Fuglekøje. Han var en af hovedmændene og gjorde en stor indsats. Køjerne har gennem årene haft hans største interesse, og har i både tale og skrift taget ordet for køjernes bevarelse, særlig i de senere år, hvor køjernes bekæmpere i høj grad har løftet hovederne og råbt op om fuglekøjernes nedlæggelse. 

   På det offentlige område var Thyssen også med. Han var således fra 1885 til 1925, altså i 40 år, forligsmægler, og gennem 2 perioder var han medlem af Nordby sogneråd - i 1920 – 21 formand -. Han varetog sine offentlige hverv med alvor og grundighed.

I ca. 25 år var han repræsentant for Skandinavian America Linjen og mange har hos ham fået billetten, når de ville ud at prøve lykken på den anden side af Atlanten.

Thyssen var gift to gange,. Han blev i 1886 gift med sin anden hustru, der er af den kendte slægt Helms. Han har i hende haft en god støtte under sit arbejde derhjemme på gården, ligesom hun også i åndelig henseende har været på højde med ham I 1926 afstod Thyssen på grund af svigtende helbred, ejendommen til sin søn af første ægteskab, Hans Thyssen. Ditlev Thyssen bevarede trods sin sygdom en brændende interesse for begivenheder både herhjemme og i udlandet.

 

 

B6098 Thyssens-Moelle

 

 

Møller Jens Mortensen

B1303 moeller J Mortensen No

Møller Jens Mortensen 80 år 1938. Møller Mortensen døde den 8. marts 1939, 81 år gammel. Han var født i Nordby 1858 som søn af møller Morten Mortensen i den gamle møllegård, som han overtog efter faderen. Som ung kom han til søs, og han fik også styrmandseksamen, men da faderen netop på dette tidspunkt døde, måtte sønnen give afkald på sin stilling som sømand og overtog ejendommen og møllen. Han drev mølleriet til den store og smukke mølle i 1928 blev nedbrudt og solgt, og genopbygget i Ringe på Fyn.

Gennem mange år – siden 1921 – var Mortensen formand for Grønningen. Denne stilling fratrådte han ved sidste generalforsamling. Til oktober kan han fejre 25 års jubilæum som medlem af Fanø Spare- og Laanekasses bestyrelse og han var i mange år formand for Nordby vognmandsforening

Ved siden af landbruget drev Mortensen også en tid en vognmandsforretning, og skulle man have et fint køretøj, gik der bud til Mortensen.

Mortensen har livet igennem været en dygtig mand, der med rolig energi har varetaget de hverv, han blev sat til at røgte. Han er en mand af den gamle skole, venlig og behagelig, hvad enten man træffer ham i funktion bag Sparekassens skranke, eller man møder ham i det daglige liv.

 

 

B-1686-4--Mortensens-moelle

 

B1640-10 Moeller-Mortensens-

 

En af møller Mortensens hestevogne foran Sparekassen

 

B6194 Nordby Moeller-Mortens

 

Foran gården i 1908

Sønderho

A.Knudsen

Johan Peter Poulsen, svend

Julius Svarrer

Niels Sørensen

 

Møller Julius Svarre

Svarrer var født i Nordby. Hans virksomhed som møller i Sønderho ligger helt tilbage i halvfemserne, da den gamle stubmølle stod på banken dernede

 

Møller Niels Sørensen

Dødsfald. Fhv. møller i Sønderho Niels Sørensen, er den 4. marts 1929 afgået ved døden.

 

B00091 008 Soenderho-Moelle

 

 

Afdøde var født i Gammelby den 15. aug. 1845 og blev således 83 år gl. I sine unge år lærte han mølleri på Gammelby Mølle, arbejdede ved faget forskellige steder, indtil han den 1. november 1895 overtog Sønderho Mølle med tilhørende landejendom.

 I 28 år drev han møllen, indtil forholdene førte med sig, at han måtte lade den stå stille. I de sidste år har møllen stået på sin banke uden at være i virksomhed, og tidens tand har uhindret gnavet på den, så det nu kun er et tidsspørgsmål, hvornår den synker i grus. I november i fjor forlod den gamle møller med sin hustru, Bothilde og en søn Møllegaarden i Sønderho og tog ophold hos en gift datter i København. Havde han anet, at hans livs afslutning var så nær forestående, var han måske blevet i Sønderho og ikke foretaget det store opbrud, som en omflytning for en mand i hans alder jo må siges at være. Men det skete jo kun for det bedste. Den gamle møller var en flink og behagelig mand, sindig og ligevægtig under alle omskiftende forhold og således en velgørende modsætning til nutidens nervøse typer.

 

Møller og møllere er skildret i et selvstændigt kapitel, readmore. 

 

 

Møllebygger

Nordby

Simon Christensen

 

 

 

Møllebygger Simon Christensen

Simon Christensen, d. februar 1915. Simon Møllebygger var født i Hjerm ved Ringkøbing i oktober 1839. C. kom til Fanø omkring 1865, med en del andre svende; han var med til at bygge Mortensens mølle, og var i mange år beskæftiget sig med forskelligt, bl.a. med at bage brød til folk; han deltog aldrig i det offentlige liv, men levede stille og tilbagetrukken.

 

 

Pumpemager

 

 

Pumpemager J. G. Enné 

Pumpemager J. G. Enné levede og arbejdede hele sit liv i Nordby, hvor han var anset som en brav og agtværdig borger, der med dygtighed udførte sit arbejde. De fleste af de brønde og pumper, der findes i Nordby Sogn, har afdøde været mester for. I byens håndværkerkredse nød han stor agtelse og han blev udnævnt til æresmedlem i F. H. & I., hvilken forening han havde været med til at stifte. Gennem flere år havde han sæde i sognerådet.

Død oktober 1925.

 

 

Ravdrejer

Nordby

 

b1162 urmager dam pj f 0910

 

P. J. Dam, urmager. Født 9. oktober 1876. Etableret forretning 1. november 1899 i Nordby.

 

Sønderho

Niels Callesen Clausen

N. Anthonisen

Enkefru Bergeson

 

 

Niels J. Anthonisen i Sønderho havde i næsten 50 år bl.a. sin indtægt fra ravforarbejdning.

 

Rigger

 

Nordby

Hans Peder Mortensen

 

 

Sadelmager

 

Nordby

Johs. Møller

P. N. Svarrer

 

1898

 

Barnevogne

Alt Tapetsererarbejde

Johs. Møller, sadelmager

Stolesæder flettes af P. N. Svarrer

 

Sejlmager

 

Nordby

F. Hansen

Hans Borch Hansen, svend

Hans ? Sørensen

Hans Nielsen Clausen

 

 

Sejlmager Tobias Olsen

Dødsfald. Der er indløbet meddelelse hertil om, at fhv. sejlmager Tobias Olsen i tirsdags (den 24. juni 1930) er død i Nyborg efter kun 9 dages sygeleje.

Afdøde, der blev 65 år gammel var født her i Nordby, hvor en søster og to af hans brødre endnu er bosatte. Efter konfirmationen kom han i sejlmagerlære hos sejlmager H. M. Mathiasen. Efter udstået læretid kom han til søs og sejlede i flere år med skibe her fra øen på de lange rejser. Senere kom han til Kolding, hvor han drev sejlmagerhåndværket sammen med H. Borch Clausen; men da sejlskibenes tal stadig blev mindre og mindre, blev det selvfølgelig dårlige tider for sejlmagerhåndværket, og af den grund søgte og fik han ansættelse under toldvæsenet i Kolding, hvilken stilling han beklædte til sin død.

Omkring 1890 arbejder Hans Nielsen Clausen, f. 22. juni 1869, d. 8. marts 1908 som sejlmager.

 

 

Skomager

 

B1143 skomagerCarlLauridsen

 

Skomager Carl Laudridsen, organist Carl Gundersen og drejer og pumpemager Jes Sørensen

Nordby

J. M. Jensen, svend hos J. M. Sørensen

J. M. Sørensen

Hans P. Jepsen

M. Nielsen, svend

Hans Søren Hansen

Anders Jørgen Jensen

Peder Hansen Winther

Søren Mathiasen Jessen

Christian Holm

Carl Lauridsen

A. J. Andersen

A. Schmidt, svend

A.Nyhuus

M. S. Mikkelsen

 

 

Skomagermester Søren Mathiasen Jessen  

Skomagermester Søren Mathiasen Jessen, var født i Nordby den 23. juli 1851. som ganske ung kom han på døvstummeinstituttet i København, hvor han blev uddannet som skomager. Efter at have lært dette håndværk kom han tilbage til Nordby. Jessen var alle dage en flittig og stræbsom natur, der udførte sit arbejde dygtigt og solidt.

 

Skomagermester Jens Madsen Sørensen

Onsdag den 21. juni 1933 fylder fhv. skomagermester Jens Madsen Sørensen, Nordby , 70 år.

JMS er f. i Nordby, som søn af skibstømrer Jens Hansen Sørensen. Som ung kom han i skomagerlære hos skomagermester M. S. Jensen (eller Jessen) her i byen.

Efter læretiden arbejdede han i Tarm, Varde og Hjerting som svend, indtil han i 24 års alderen nedsatte sig som mester i Nordby.

Ned sin dygtighed som håndværker, skabte han sig hurtigt en stor kundekreds. efter forholdene en stor forretning, med 2 svende og en lærling, og arbejdede selv med.

Ved siden af sin forretning passede han i en halv snes år, 1906 - 1916 sin stilling som reservepostbud, og bud for dagbladet ”Vestkysten”.

I 1905 døde en søster til JMS og af de seks efterladte børn, tog han og konen de 5 i pleje.

Rejste til Amerika et år, og vendte hjem i 1916. Arbejdede med bier, havde ca. 60 stader.

Død marts 1945.

 

Skomager H. S. Hansen

B1172 skomager H S Hansen N

Skomagermester og skotøjshandler i Nordby H. S. Hansen var født i Nordby, 27. januar 1862, som søn af murermester Niels Ende. Efter han i sine unge år havde været til søs, kom han i skomagerlære i Varde. Efter endt læretid nedsatte han sig som mester i Nordby 1888 og her drev han sin forretning i omtrent 50 år. I 1937 solgte han sin ejendom ved Hovedgaden og flyttede til Esbjerg.

H. var æresmedlem af F.H. & I.

Han byggede den ejendom som slagtermester Alber drev forretning fra, indtil Hansen i 1914 flyttede til nyt hus ved Sparekassen.

 

 

 

Skomagermester Martin Nielsen

Skomagermester Martin Nielsen var født i Nordby den 9. november 1869  som søn af manufakturhandler Nielsen. Han lærte i sine unge dage skomagerhåndværket i Nordby og han arbejdede indenfor dette håndværk livet igennem. Nielsen var ikke et af de mennesker man mærkede meget til. Han passede arbejdet på værkstedet med dygtighed og flid fra dag til dag. Død april 1943.

Morten Nielsen var født i Nordby den 9. november 1869, d. april 1943,  som søn af manufakturhandler Nielsen. Han lærte skomagerhåndværket i Nordby. N. gjorde ikke megen stads af sig.

 

Skomagermester N. J. Andersen, 70 år 1931.

Andersen var født i Nordby som søn af styrmand Hans Andersen og havde sin læretid hos skomagermester Bruun i Ribe. Efter endt læretid tog han til København. I 1886 tilbage til Fanø.

Andersen var den første socialdemokrat der fik noget offentligt hverv, først i halvfemserne medlem af bestyrelsen for den frie fattigkasse sammen med læge Anthonisen og provst Holck.

2. marts 1896, Socialdemokratisk forening, medlem af bestyrelsen, medlem af hjælpekassens bestyrelse i 25 år.

Nordby sogns sygekasse har haft ham som inkassator i 26 år og gennem 42 år har han gjort et stort arbejde for afholdssagen på øen.

Formand for byens Samvirkende Afholdsselskaber.

Medlem af Nordby Sogneråd siden 1920.

Formand for Fattigudvalget, skatteudvalget, enkebørns udvalget og invalideudvalget.

Siden 1. april kommunekasserer.

 

 

skomager-april-1898

 

 

Skomagermester Anders Jørgen Andersen

skomagermester-anders-joerge

F. 27. september 1861 i Nordby, søn af styrmand Hans Andersen og hustru Karen, f. Hansdatter. Gift 16. november 1885 med Maria A., datter af skræddermester Niels P. Hansen, Ribe og hustru.

Uddannet som skomager i Ribe, skomagermester i Nordby 1885. Inkassator for sygekassen i 25 år, medlem af bestyrelsen for Hjælpekassen 1907. Medlem af sognerådet i 1921 (Sociald.), formand for Fattigudvalget, Enkebørnsudvalget og Invalideudvalget.

Andersen var født i Nordby som søn af styrmand Hans Andersen og havde sin læretid hos skomagermester Bruun i Ribe. Efter endt læretid tog han til København. I 1886 tilbage til Fanø.

Andersen var den første socialdemokrat der fik noget offentligt hverv, først i halvfemserne medlem af bestyrelsen for den frie fattigkasse sammen med læge Anthonisen og provst Holck.

2. marts 1896, Socialdemokratisk forening, medlem af bestyrelsen, medlem af hjælpekassens bestyrelse i 25 år.

Nordby sogns sygekasse har haft ham som inkassator i 26 år og gennem 42 år har han gjort et stort arbejde for afholdssagen på øen.

Formand for byens Samvirkende Afholdsselskaber.

Medlem af Nordby Sogneråd siden 1920.

Formand for Fattigudvalget, skatteudvalget, enkebørns udvalget og invalideudvalget.

Siden 1. april kommunekasserer.

 

 

Sønderho

M. Jørgensen Hansen

Laurids Brøndberg

Jes Thøgersen Aarre

Jes Thomsen

Olsen

 

 

 

Træskomagere

 

B1357 skomagerhest

 

 

 

I sine erindringer fortæller Jørgen Toft: 

"De fleste af os børn gik med træsko og hjemmestrikkede uldne strømper efterår, vinter og forår.

Det var for det meste træsko af den type, hvor bunden med hælkappen var af træ. Overdelen var af læder. Der fandtes dog også træsko, hvor det hele var af træ med undtagelse af en smal strimmel over vristen, der var af læder. Træsko helt af træ mindes jeg ikke at have set, uden de enkelte der drev iland ude på stranden, antagelig kommen fra Holland. Træskoene, hvor det meste var af træ, og med en opadvendt spids snude, kaldte vi "Kat'træsko".

Træskoene var faktisk en glimrende fodbeklædning, når man tager hensyn til føret og klimaet herovre. Kumn i tøsne kunne det være lidt besværligt, når sneen klumpede under dem, men så kunne vi da konkurrere om, hvem der kunne få de højeste  klumper under træskoene før de brækkede af. I vintertiden var det almindelig med en "Halmvisk", en flettet halmsål i træskoene. Vadede man træskoene over, så hældte man vandet og halmvisken ud, tog eventuelt strømperne af og vred dem, bjergede sig en ny visk halm og flettede sig en ny halmsål, og så holdt man let fødderne varme.

Når vi gik i hus, satte vi træskoene indenfor yderdøren og tog kludesko på. - Pjaltsko kaldte vi dem. - I gangene udenfor klasseværelserne i skolen var der specielle reoler, som man skulle stille træskoene i, og så skifte til medbragte kludesko. 

Om sommeren gik vi barbenede, drengene også barfodede fra den tid, da gøen "æ Kukkemand" kom og til hen i oktober måned.

De første dage skulle man jo passe på, hvor man trådte, indtil fødderne blev lidt mere hærdede. Vi var også gerne generet af solskoldning på benene, vi gik jo med korte bukser.

De fleste stier og veje var jo af sand, og det sled jo ikke på fødderne. Glasstumper traf man sjælden på i sandet. Det var dengang skik, at lægge asken fra kakkelovn og komfur ude i vejene. Fra træet, der blev brugt at fyre med, kunne der jo komme et par gamle søm med, men det var nu sjældent. Søm blev trukket ud af træet, rettede og genbrugt. 

   På markerne skule man passe på blomstrende hvidkløver, der var jo gerne mange bier. Blev man stukket af en bi, så gjaldt det jo om at få brodden ud i en fart. Så skulle man helst finde noget mudder at stampe i med den stukne fod, så svandt ubehaget hurtig. En frisk kokage kunne også bruges. Jeg har også set en kokage brugt som omslag på en byld eller en bullen finger. Det var effektivt, men nok noget uæstetisk. Nå, kokager er vist heler ikke, som de var i gamle dage, da kunne de også bruges som brændsel. 

Løb man rundt i heden, så lærte man hurtig at undgå kællingetand. Steder, hvor der var rusket lyng, skulle man også bevæge sig forsigtig henover, stubbene fra lyngen var hårde og skarpe. Nyhøstede kornmarker kunne også genere, men da de kom så sent på sommeren, at fødderne var hærdede, kunne man ved en vis taktik sagtens komme helskindet over dem. 

Når træbunden var slidt op, men overlæderet ubeskadiget, kunne den lokale skomager skifte den slidte træbund med en ny. 

Man fik gerne nye træsko om efteråret. Disse var gerne, eller blev ofte beslået med jernbeslag. Med disse jernbeslag kunne man slå gnister af brolægningen i Hovedgaden. I mørke sås det jo, og det blev jo tidlig mørkt om efteråret. Det var nu ikke velset hos forældrene, for jernbeslagene røg jo undertiden af. 

Fedtlæderstøvler blev også forsynede med træbunde."

 

 


Gå til top

End Of Slide Box