Set og sket på Fanø omkring 1900 del 1

 

Fanø Birk

I 1900 blev Fanø Birk forenet med Esbjerg købstad og Skads Herreds jurisdiktion, og hver 14. dag skulle der afholdes ret på Fanø for retssager og skifteforretninger, og Fanø bevarede derved sit birkekontor, nu styret af en fuldmægtig.

Boghandler Hansen’s plantage

I 1900 anlagde boghandler Jes Nielsen Hansen en plantage på 12 td. land i den sydlige del af Melbredal, tilplantet og anlagt som have med to fiskedamme, hus m.m.

 

boghandler-Hansens-Plantage

 

aeresport 439

 

Kronprins Frederik besøger Fanø

I 1900 besøgte kronprins Frederik (den senere kong Frederik den 8.) og prinsesse Thyra Fanø, og ved den lejlighed havde Skibsrederforeningen rejst en smuk æresport ved Hovedgaden. Billedet viser den færdige æresport sammen med håndværkerne der havde sat den op. På billedet ses snedkermester Niels Thing og et par af hans svende, Ole Schultz og Claus Olsen og lærlingen Jens W. Sonnichsen m.fl.

 

B00096 001 De-kongelige-gaar

 

Kronprins Frederik og kronprinsessen samt prinsesse Thyra og prins Harald besøger Fanø i 1904.

 

Folketælling 1901

I alt 3555 personer fordelt i 926 familier

Nordby: 2668 personer fordelt i 681 familier

Sønderho: 887 personer i 245 familier

 

Bureau for udlejning af værelser på Fanø

På et møde den 10. marts 1901 i Skibsrederforeningens sal om ovennævnte emne tog lærer Andreasen ordet og fortalte om det svigtende besøgstal af badegæster, mest på grund af de dyre priser ved Badet.

Han mente at man kunne regulere priserne for værelser, så også middelstanden havde råd til, at besøge Fanø. Et udgangspunkt kunne for fuld pension være på 2,50 til 3 kr. pr dag og for et værelse med kaffe 1,25 kr. pr. dag. Man satsede på at reklame og artikler om Fanøs herligheder, igen ville trække turiststrømmen til Fanø. 

Man vedtog en resolution forfattet af bogtrykker Høgsted:

”Forsamlingen sympatiserer med den i Dag fremsatte Tanke angaaende Arbejdet for at skaffe Badegæster til Nordby, og er villig til at støtte Foretagenet, hver efter bedste Evne.”

Det første udvalg kom til at bestå af købmændene N. M. Nielsen og P. Brinck samt skibsreder H. A. Mathiasen og det andet af sadelmager Joh. Møller og skibsreder A. Clausen.

Allerede sidst i marts var der mange henvendelser til bureauet, endda inden man havde averteret, man mente at avisomtalen havde gjort sit til det gode resultat.

På generalforsamlingen i marts 1902 var man ganske tilfreds med bureauets arbejde i det forgangne år. Man håbede på en stadig strøm af frivillige bidrag så man fortsat kunne reklamere. Men vedtog, at sætte et skilt op på Færgebroen, så turisterne kunne se, hvor de skulle henvende sig.

 

Nordby Præstegård nedbrænder

Nordby-Praestegaard

 

Nordby præstegård

Nordby Præstegård nedbrændte 27. maj 1901 til grunden. Provst Holck mistede alt privat indbo, og læseforeningens bogsamling gik op i røg, men det lykkedes at redde det meste af provstearkivet og kirkebøgerne. 

 

Ildebrand ved Badet

13. marts 1901. Kellers konditori ved Fanø Bad nedbrænder.

”Kellers Konditori” nedbrændt

Onsdag den 13. marts 1901 ca., kl. 22 mærkede forpagter F. Beck røglugt fra kælderen, hvor der i dagens løb havde været vasket. Med 4 små håndsprøjter forsøgte man at slukke ilden, men ilden var for stærk og slog ud af den østlige ende af kælderen, hvor en petroleumstønde sprængtes i den stærke varme, og gav ny næring til branden, som hurtig spredte sig. I mellemtiden var brandvæsenet i Nordby blevet alarmeret, og kom kort efter til stede. 

Men trods alle anstrengelser på at slukke ilden, nedbrændte bygningen til grunden.

Ejerne, møller D. Thyssen og skomager H. S. Hansen i Nordby samt hotelejer Poulsen i Fredericia var forsikret for 16.500 kr. og indboet for 7.500 kr. og får næppe noget tab på branden. Anderledes for forpagteren, Beck, idet der brændte for 5000 kr. vin og en del konserves. Beck havde stadig 4 år tilbage af forpagtningstiden, men mistede det meste af, hvad han ejede ved branden, idet der ikke blev reddet noget særligt ud fra branden.

Kellers skulle genopføres, men nu med en etage mere i højden, og restaurationslokaler i en ny form. Den ny bygning skulle opføres af murermester P. Hansen Ende.

Kellers Konditori er i maj 1905 nu istandsat meget smukt både indvendig og udvendig, der bliver glasveranda. Haven er nyplantet.

 

Grønningen

 

I 1904 anlagde man "Hjøwer-vejen", så det ikke længere var nødvendigt at lade køerne følge stranden ud til Grønningen.

 

Ved Fanøs nordkyst ud mod sejlløbet til Esbjerg ligger et sær­egent marskland på ca. 410 ha. Det var Grønningerne, Oddens Grønning og Byens Grønning, som helt fra 1741 har været fæl­leseje for lodsejerne i Nordby sogn. Det var ikke alene landbrugsejendomme, der havde græsningsret på Grønningen for deres kvæg, denne ret var sikret så at sige enhver ejendom ved Odden, hvoraf mange havde 1-2 køer. Desuden havde lodsejerne ret til på Grønningen at skære tørv til de stråtækte huses mønning.

 

groenningen

 

 

Grønningen. Niels Peter Mols. 1859 - 1921. Køer på Grønningen.

 

hyrdedreng

 

 

 

 

Til at drive og vogte kvæget var ansat en hyrde ”æ hjøwer-mand”, som havde en knægt ”æ hjøwerdreng” til hjælp.

 Hyrdedrengen

Fra tidlig forsommer, så snart der var græsning nok, og til sent på eftersommeren blev køerne fra Odden hver dag drevet på Grønningen.

B1520-31 Koeer-paa-vej-til-Gr 

 

Samlingsstedet var stranden ved færgelejet. Hertil kom folk med køerne, og her overtog hyrden og hans dreng den samlede hjord og drev den langs med stranden om til Grønningen. Hjor­den kunne tælle op til 200 stk. Ved driften langs stranden måtte der derfor tages hensyn til ebbe og flod, og der måtte derfor dri­ves til varierende tider mellem kl. 5 morgen og kl. 6 aften. En time før ”hjøwermanden” bestemte afgang for kodriften sendtes ”hjøwerdrengen” rundt i gader og veje med et tudehorn - hjøwerhornet - hvorved han for beboerne varslede, at køerne skulle samles ved stranden. Det faldt naturligt, at koholdene fra de for­skellige ejendomme på vejen til stranden efterhånden alle kom ud på landevejsgaden, hvorfra de ad den smalle slippe nord for hotel ”Nordby” kom ned til stranden. På gaden efterlod køerne, hvad der naturligt måtte falde, men som ikke gjorde bygaden særlig tillokkende for fodgængerne.

 

B1625-17 Koeer-paa-vej-til-Gr

 

Når vandstanden ved aftenstid - en time før hjemdriften skulle foregå - var passende, sendtes hjøwerdrengen ind til byen for igen at lade hornet varsle, at køerne skulle hentes ved stranden.

 

Disse afleveringer og afhentninger af koholdene ved stranden har frembudt et broget skue af kvinder og børn i nationaldragt, som nok kunne tiltrække gæsters og turisters opmærksomhed, ligesom hjøwerhornets tuden i gaderne også påkaldte forundring. Til lønning af hyrden og til vedligeholdelse af hegn m. v. ydede man for hver ko en afgift til »Oddens Kasse«. Kodriften ad byens gade kunne jo nok efterhånden blive til stor gene for beboerne, og da landevejsgaden i 1866 blev brolagt måtte Oddens Kasse bidrage til omkostningerne.

Da bebyggelsen ved Odden blev mere bypræget, ønskede man kodriften bort fra gaden og i 1904 blev samlingsstedet for Hjøweren flyttet fra stranden til vest for Klauses Bjerg, og herfra blev der anlagt en direkte, hegnet vej gennem klitterne ud til Grønningen. I 1952 ophørte den gamle form for Hjøweren. Kø­erne drives ikke mere ud og hjem hver dag, men bliver malket på Grønningen.

 

 

oerkenvandringen-1918---Niel

 

   Niels Peter Mols: Ørkenvandringen, Æ Hjøwerplads set fra vest. 1918

 

 

Fanø Jagtforening 

Den 4. februar 1900 stiftedes Fanø Jagtforening af flere herværende jægere: Foreningen har til formål, at få indført en del fremmed vildt, særlig harer. 

I 1901 havde foreningen 29 medlemmer og i årene efter steg medlemstallet større, og man udsatte jævnligt harer. 

 

DFDS’s damper ”Koldinghus” strander 

DFDS’s damper ”Koldinghus”, kapt. H. Kolster, strandede om morgenen den 5. januar 1903 syd for Sønderho.

B1499-0 Koldinghus 1903

Strandingen opdagedes først af en mand fra Sønderho, der fik øje på blus og raketter som skibet sendte op. Han alarmerede straks redningsmandskabet og kl. ca. 8 blev redningsbåden sat ud og bjergede 19 passagerer fra skibet. Senere på dagen bjergedes mandskabet og passagerernes rejsegods.

Grunden til strandingen antages at være strømsætning, der har sat skibet ud af kurs og på grund af mangelen på sømærker. Efter sagkyndiges mening kunne strandingen være undgået, hvis der havde været et fyr på Fanøs sydspids eller et fyrskib sydligere end ”Vyl”.

 

Østersbanker

I november 1901, spiredes der planer om at anlægge østersbanker på Søjorden (Næsjorden). Planen var udtænkt af en mand fra Hamborg.

Allerede i 1850’erne anlagde skibsfører C. Clausen en østersbanke på Søjorden, omtrent udfor Esbjerg havn, så tanken var ikke ny.

På østsiden af Fanø findes betydelige østersbanker, men der blev drevet rovdrift, og en del partier sendt til København til dumpingpriser i 1860’erne. Staten havde monopol på østersskrabning og satte en stopper på foretagendet.

I Fanø Ugeblad advaredes mod visse forhold, der skulle undersøges inden man gik i gang med østers eventyret. Bl.a. skulle ejerforholdene afklares og en skribent mente at den allestedsværende Hartkornskasse, nok skulle fordre en indtægt af østersfangsten – meningen var vel, at kassen havde stukket snuden lidt for meget frem.

Statens konsulent, statsråd Jonas Collin, svarede på en forespørgsel, at han mente, at østersbankerne på Søjorden var et håbløst foretagende, hvis man baserede sig på den nuværende fauna, som efter hans mening kun bestod af ca. 100 levende østers.

Collin advarede mod at ”plante” nye banker, idet de indførte østers ville gå til grunde, og advarede for øvrigt om, at de lokale forhold ikke længere egnede sig til østersdrift, idet strøm- og bundforholdene gennem de sidste 30 år var en del forandret, hvor uddybningsarbejder, havneanlæg, kloakudløb m.m. spillede en ikke ringe rolle.

 

 

 

Esbjerg-Fanø færgeriet solgt

Oktober 1901 blev Esbjerg-Fanø færgeriet solgt på begæring af Vestjyllands Landmandsbanks konkursbo. Færgeriet overtages af et konsortium bestående af grosserer Filtenborg, sagfører N. Christensen og direktør Gulmann, alle af Århus, for en sum af 306.000 kr. til færgeriet hører foruden hotel ”Færgegården” to dampbåde.

Dampskibsforbindelse mellem Fanø og Sylt

 Juni 1903 startede en ny dampskibsforbindelse mellem Fanø og Sylt. Ruten besejles af ”Hebridean”, der kan gøre en fart af 10 ½ knob, og er på 330 RT.

Motorbåden ”Dan”

Esbjerg-Fanø færgeri fik i 1903 medhold af fogedretten til at få standset transporten af skibstømrere med motorbåden ”Dan”, der er ejet af et privat selskab. Færgeriet købte herefter motorbåden og indgik forlig med skibstømrerne, som nu i færgeriets regi, kan blive transporteret til Esbjerg med ”Dan” og for en rimelig pris få et månedskort.

Slagtermester Sonnichsen, Sønderho indsatte i maj 1903 motorbåden ”Clermont” mellem Sønderho og Esbjerg.

Klitter ved Hønen bortskylles ved en stormflod i februar 1902.

 

Gymnastikforening for unge piger stiftet  i november 1902.

Folkebibliotek

Folkebibliotek: udlånet af bøger i Industriforeningen er begyndt i oktober 1901

Folkebiblioteket holdt til i et lokale i Teknisk Skole, og medlemmer af Industriforeningen kunne låne bøger gratis, ikke-medlemmer måtte lægge en krone for at låne. Det var hensigten at skabe interesse for god læsning og dermed skabe betingelser for at oprette et folkebibliotek i Nordby.

Ophalerbedding

I 1903 var 12 – 13 kuttere hjemmehørende i Nordby, og ejerne ønskede at kunne få kutterne på land i Nordby om vinteren for selv at foretage reparationer, og hidtil klarede man sig med ruller, men dette gav ofte problemer, da grunden var for løs til at bære vægten af kutterne.

 

B1625-5 Kutter-paa-bedding

Fiskeri både som erhverv og som bierhverv har gennem århun­dreder haft sin store betydning for fanøboerne i syd og nord. I 1894 fiskede f'ra Nordby 6 søgående både med 15 mands besæt­ning. Disse bådes samlede årsfangst beløb sig til 14.000 kr.

År 1900 var 13 søgående kuttere hjemskrevet i Nordby (ind­registreret ved Fanø Toldkammer).

Da der indtrådte krise i sejlskibsfarten søgte adskillige søfolk med nautisk uddannelse over i fiskeriet. Gennem en statslåne­ordning var Nordby kommune i stand til at formidle ret betyde­lige lån til bygning af nye kuttere eller til indkøb af kuttere. En søgående kutter på 35-40 ton kostede på den tid ca. 16.000 kr., hvoraf halvdelen kunne opnås som statslån med rimelige afdrag. Så længe lånet var løbende, forpligtede fiskerne sig til ikke at flytte fra øen, i modsat fald skulle lånet indfries.

Det er et typisk træk for den tid, at der i flere ansøgninger om statslån anføres ansøgerens tidligere tjeneste i sejlskibe og der­næst tilføjes: ”da det på Grund af Tilbagegangen i Sejlskibsflåden ikke er mig muligt at faa min Næring der, agter jeg at begyn­de som Fisker”.

I 1906 bygges der en ophalerbedding i Nordby havn. Beddingens opførelse var overdraget til den lavestbydende, entreprenørerne H. Christensen & Olsen, København. Disse har derefter overdraget smedearbejdet til smedemester M. Jørgensen i Nordby.

I juli opmudredes arealet foran beddingen.

I december er beddingen færdig og der har meldt sig flere lejere.

 

 

 


Gå til top