Set og sket på Fanø omkring 1900 del 2

Nordby Understøttelsesforening stiftes i 1903.

Denne forening blev stiftet på et konstitueret møde den 10. december 1903. Den første bestyrelse bestod af: skibsrederne Anker Clausen, P. H. Clausen, P. N. Harreby og P. N. Winther samt købmand Johannes Mathisen og lærer H. Poulsen, formand.

Foreningen har op til 1930'erne udbetalt ca. 20.000 kr. i understøttelse til trængende. Den havde en grundfond på 9.000 kr.

Hjuldamperen ”Esbjerg”

I sommeren 1904 indsattes hjuldamperen ”Esbjerg”, der var bygget på Germania skibsværftet i Kiel. Den kunne transportere 400 passagerer. Færgen blev i marts 1928 solgt til et firma i Danzig

B5092 hjuldamperen-Esbjerg

Man havde indsat en helt ny damper i 1904 - en hjuldamper - som mentes at passe til farvandet. Damperen havde et lidt mærkeligt udseende, med et skrog der var rundagtig og med en alt for stor overbygning, der gjorde det vanskelig at styre i blot den mindste sidevind. Det var til tider ikke muligt at få den drejet ind i Fanø Lo, og damperen grundstødte ofte. Af folkevittigheden fik den navnet "Skildpadden" og i en Nordby Revy i 1905 besynges den:

 

Skildpadden                                                     

 

Jeg kommen er fra Esbjerg

med Damperen den ny.

0, tænk dog, sikket Held,

vi naaede vel vor By!

Vi kravled' hen ad Bunden,

der var jo ingen Vand,

og da vi kom til Slunden,

gik Damperen paa Land!

Kaptajnen skreg og raabte:

"Gaa alle agter hen!"

Men hvad han dermed mente,

forstod vist ikke én;

thi hvor er For og Agter,

naar Damperen er rund?

I himmelhøje Magter -

det var en rædsom Stund!

"Vort Færgeri er dejligt," -

det siger en og hver

af dem, der aldrig rejser,

men bliver, hvor de er."

Til sidst gik denne båd ud af farten, uden sorg for rejsende eller besætning, som havde måttet høre mange drøje ord for sejladsen.

 

1904: A/S Fanø Vesterhavsbad grundlægges

A/S Fanø Vesterhavsbad grundlægges, Badet var nu på danske hænder. Fanø Nordsøbad solgt i august 1902, handelen afsluttet mellem hr. Kapff og hr. Barthold, Berlin.  

1904. Konsortium vil i januar 1904 købe Fanø Nordsøbad. ”Dannebrog” meddeler, at der nu er udsigt til, at Fanø Nordsøbad vil komme på danske hænder. De to tyske ejere er meget tilbøjelige til at sælge, og en bekendt københavnsk konsul og forretningsmand har sat sig i bevægelse for, at et dansk konsortium kan overtage Badet. Salgssummen siges at ville blive ca. 200.000 kr., hvilket kun er ca. halvdelen af, hvad de tyske ejere har givet. 

 

B1691 137 Fanoe-Vesterhavsba

 

Fanø Nordsøbad solgtes af de tyske ejere, Dähne og Thiemei april 1904 til et dansk konsortium. I købesummen er indbefattet bademonopolet, bygningerne, sportspladser og alle Fanø Nordsøbad tilhørende grunde.

Et væsentligt motiv til købet er sikkert det, at man synes badet bør være på danske hænder.

Badets navn forandres fra Fanø Nordsøbad til Fanø Vesterhavsbad.

Badeanstalten i Sønderho

Badeanstalten i Sønderho åbnedes 1. juli 1904. Pavillonen har i år fået en veranda tilbygget og der er nu til at begynde med 7 nye Badevogne, deriblandt to ”lejevogne”, der har megen lighed med fineste bærestole.

Fanø Landboforening

Den 31. januar 1904 holdtes konstituerende generalforsamling med stiftelse af landboforeningen for hele Fanø.

Foreningen havde 134 medlemmer, 74 fra Sønderho og 60 fra Nordby. Den første bestyrelse bestod af:

Førstelærer S. Lauritsen, sognerådsmedlem M. Kromann, vognmand Sofus Christensen, gårdejer Jørgen Nielsen, alle af Sønderho og gårdejer Henrik Olsen, Rindby samt overlærer Thyssen, Nordby og plantør Heegaard Christensen, plantørboligen.

Landboforeningen arbejdede for, at Fanø - landbrugsmæssigt set - kunne være med i udviklingen, så jordens udbytte blev det størst mulige. Dette skete på forskellig måde: ved oplysning gennem en mængde landbrugs- og havebrugsforedrag, ved præmiering af veldyrkede huslodder. Der blev arrangeret rejser til andre egne i Danmark, afholdt udstillinger med produkter fra mark og have. Fanø Fiskeriforening stiftes

 

 

 

Fiskeriforening

I februar 1904 samledes en gruppe mennesker for at diskutere oprettelsen af en fiskeriforening, og stemningen var for, så samme aften stiftede man en fiskeriforening under "Dansk Fiskeriforening". Love blev vedtaget og formålet skulle være: "ved alle midler, som stå til deres rådighed, at virke for fiskeriets fremme, særlig med hensyn til forholdene ved Fanø. Formand blev fisker C. Th. Jessen.

En mærkesag for foreningen var etablering af en ophalerbedding, der endelig anlagdes efter mange diskussioner. Den blev bestyret af kommunen..

Ny loge ”Nordbys Lykke”

Omkring århundredskiftet var afholdsbevægelsen i stærk vækst overalt i landet. Her i Nordby fandtes afdelinger for "Blå Kors', De danske Afholdsforeninger ved en kreds tilknyttet Rindby Forsamlingshus og en afdeling af logen "I.O.G.T.", der i 1890 havde fået en bygning ved Vestervejen (”Vesterbo"), Fanøs Haab.

Flere af sognets fremtrædende og betydningsfulde mænd var tilknyttet afholdsforeningerne, deriblandt forstander Nic. Sørensen, Navigationsskolen, overlærer Holger Poulsen og flere.

I 1904-05 blev der dannet en ny afholdsforening under logen 'N.I.O.G.T.'. Blandt initiativtagerne til denne logeafdeling i Nordby var bl.a. bogtrykker Hugo Høgsted, sparekassefuldmægtig Werner Lassen, gdr. Iversen, Rindby, gdr.Olesen, Rindby og flere andre..

I 1907 fik logen også egen bygning (”Fortuna”),  den fik navnet 'Nordby's Lykke".

 

Fanø Sparekasse

Fanø Sparekasse flytter 1904 ind i ny bygning på Tinghustorvet. 

Sparekassen

   Færgebroen ombygges i 1905, og bliver dobbelt så bred som den gamle.

 

B5018 Faergebroen damperen W

Færgebroen ca. 1890 med damperen Westerland.

 

B5107 hjuldamperen-Esbjerg

 

Færgebroen efter udvidelsen

Der var en del fortørnelse over, at man ikke i stedet henlagde færgens anlægsplads til Søndre Bro, men føjede færgeriledelsens krav om en ny bro, til trods for den meget dårlige færgeforbindelse.

I ”Esbjerg Avis” finder vi følgende omtale:

” Vor Færgebro bli'r bred're

og bred're Dag for Dag

om den derved bliver bedre,

det er en anden Sag,

men skal den Glæde vække

og blive rigtig go'

så skulde helst den række

helt hen til søndre Bro.”

 

Telefonlinje Nordby-Sønderho

April 1905 oprettes der telefonlinje fra Nordby til Sønderho, herefter nedlægges telegraflinien.

Nordby sygekasse

Nordby sygekasse var et søn­dagsbarn, den blev født på en søndag - oven i købet på nyt­årsdag den 1. januar 1905, til hvilken dato der var indkaldt til møde for. at få oprettet en stats­anerkendt sygekasse for Nordby sogn.

En repræsentant for sygekassen i Esbjerg var kommet til stede for at orientere om en sygekasses virksomhed og om hvilke fordele en sådan kunne yde sine medlem­mer. Murer Winther, der havde taget initiativet til oprettelse af en sygekasse i Nordby, oplyste, at der var indtegnet 30 medlemmer indtil denne dag, men for at blive statsanerkendt skulle der være mindst 50 medlemmer, dog ville han alligevel foreslå, at Nordby sygekasse blev stiftet på dette møde og når denne var vokset stor nok, kunne man søge stats-anerkendelse, og det blev vedta­get.

Der blev valgt et udvalg til at udarbejde lovene og sørge for det videre fornødne ved sygekassens oprettelse. Dette udvalg kom til at bestå af: Murer Winther, maler H. C. Andersen, tømrer Th. Thomsen, købmand Thomsen og fisker Hervert Nielsen (senere Herly).

Allerede den følgende søndag holdtes et nyt møde, hvor lovene blev forelagt og godkendt. Til for­mand og kasserer valgtes maler H. C. Andersen. Til bestyrelse valgtes endvidere murer Winther, urmager P. Dam, tømrer Th. Thomsen og skomager A. J. An­dersen. Til revisorer valgtes køb­mand Thomsen og bådfører Chr. Sørensen. Som kontrolmedlem­mer valgtes postbud Jepsen, køb­mand Thomsen og købm. Riber.

Bestyrelsen valgte skomager A. J. Andersen til næstformand og urmager Dam til sekretær. Som bud og inkassator valgtes A. J. Andersen. Efter denne afgørelse har der åbenbart været lidt vak­len i geledderne, hvorfor det blev nødvendigt at vælge et nyt kon­trolmedlem i stedet for postbud Jepsen, der også havde været ansøger til budpladsen, det blev skomager M. J. Mikkelsen, og som ny revisor i stedet for murer Thomsen valgtes også skomager Mikkelsen.

Brolægning i Hovedgaden

 

B1646-61 Brolaegning-Hovedga

 

I 1906 blev Nordbys Hovedgade brolagt med de store firkantede, flade brosten, som endnu dækker denne gade. Inde ved siderne bibeholdtes de små runde ”toppede” brosten, der i 30’erne blev dækket med asfalt. På det øverste billede arbejder brolæggerne ved Konsul Lauritzens Plads og nederst ses brolæggerne ved Tinghustorvet.

 

B1540 2 Brolaegning-af-Hoved

 

 

Butikkernes lukketid

Efter længere forhandlinger lykkedes det endelig i vinteren 1907 købmændene, at blive enige om at lukke kl 20.00, fredag og lørdag undtaget.

Rindby Andelsmølle og Foderstofforening stiftes i 1907

Rindby Andelsmølle- og Foderstofforening havde konstituerende generalforsamling i november 1906 i ”Byen”s forsamlingshus. Love vedtoges og der blev valgt bestyrelse: gårdmand Math. Jensen, S. J. Sørensen, P. N. Pedersen og Jens Nørby samt uddeler M. N. Mortensen. Til bestyrer valgtes arbejdsmand N. M. Kallesen, og til kørsel valgtes gårdmand M. H. Jensen. Møllen er ankommen og huset til foderstof er bygget.

Biograf

Biografteater grundlægges i 1907 i Nordby. I 1907 tog nogle personer i Nordby initiativet til at oprette et biografteater på Fanø med daværende urmager i Nordby, H. J. Fogh som bevillingshaver og daglig leder.

Fanø Biografteater blev bygget på en del af urmagerens have, for øvrigt på samme sted som det stadig ligger.

Nordby Assurancekasse omlægges i 1907 til et Assurancefond.

 

 

Gasværket anlagt i 1907, ophørt med produktion i 1964. 

 

B5388 Nordby-gasvaerk 1909

 

gasvaerksindvielse-i-1907

 

Tanken om et gasværk i Nordby blev i 1906 debatteret i Diskussionsklubben, hvor navigationsskoleforstander L. N. Sørensen og læge Anthonisen m.fl. kraftigt agiterede for sagen. En overgang var der tale om, at et privat konsortium ville stå for opførelsen af et gasværk, men så greb kommunalstyrelsen ind, og fik nedsat et udvalg. På et borgermøde den 15. februar 1907 var der 150 stemmer for og 7 mod en opførelse af et gasværk. Man vedtog at tage imod et tilbud fra Skandinavisk Gasværkskompagni, og torsdag den 15. august nedlagde sognerådsformanden Holger Poulsen grundstenen ved værket på Vestervejen.

Arbejdet med bygningens opførelse og rør nedlægningen i byen skred nu hurtigt fram og i december stod anlægget klart. Natten til den 11. december 1907 påbegyndtes gasproduktionen og de første gasblus blev tændt i Nordby.

Ved udgangen af 1908 var der behov for en udvidelse og anskaffet en gasmotor til knusning af koks og en dampkedel til opvarmning af de forskellige rum. En fare for gasværket var grundvandet der truede med at gå op i ovnene og slukke fyret. Ved hjælp af betonstøbning ved ovnene og dræning af pladsen afværgedes faren dog.

Til at begynde med producerede gasværket ca. 600 m3 gas om dagen og ca. 10.000 hl koks om året. Produktionen var stigende, til elektricitetsværket blev anlagt i 1920.

En kubikmeter gas kostede 14 øre i 1908 og en hl koks 80 øre.

Turistforening for Fanø og Esbjerg oprettet i oktober 1907.

 

Foreningen ”Frivilligt Drenge Forbund” 

Foreningen ”Frivilligt Drenge Forbund” blev oprettet som idrætsforening i februar 1908 under ledelse af lærer Ingerslev.

B1543-6 FDF-1908

B1581-2 Faergen-skal-paa-bedd

Færgen ”Esbjerg” på bedding.

 

Assurancekassen

Søforsikringsselskabet, Assurancekassen, som den hed i daglig tale, virkede til gavn for øen i mange år og var medvirkende ved den store udvikling, skibsfarten fik i slutningen af det 19. århundrede; dog viste det sig, at den ved de store skibe, som da anskaffedes, ikke var så heldig mere, da en gensidig forsikring altid virker bedst, hvor interessenterne er de samme, men da skibene dengang kunne repræsentere en værdi mellem 2 - 300.000 kr., og der deraf kun kunne tegnes 25.000 kr. i kassen på Fanø, havde den ikke mere den betydning som tidligere. Skibene forsvandt efterhånden, og kassen havde da følelige tab, hvorfor det besluttedes at ophæve den i 1907.

 

Klitplantager

Et nyt areal på 700 td. land, der dækkede et område fra Fattiggården til plantagen, væsentlig øst for Landevejen, købtes i 1908 til Fanø Klitplantage. Der var tale om en afståelsessum på ca. 25.000 kr., og et yderligere gode for Fanø var indtjeningen ved arbejdet i plantagen.

Samme år beplantedes klitterne V og NV for Nordby. Et sognerådsudvalg havde i maj 1908 et møde med de involverede lodsejere og fået udtaget ca. 90 td. land til udplantning langs klitrækkerne vest for Nordby fra Kallesbjergvej i syd til omtrent ud til Grønningen. Lodsejerne havde så godt som alle afstået jorderne uden vederlag. Kommunen stillede arealet til rådighed for staten. Plantagen blev kendt som Kikkebjerg-plantagen.

Skaller 

Jens Lambertsen, Sønderho havde i 1909 hidtil mest udført skaller til hønserier i Danmark, men i november 1909 afskibede han 20.000 pund strandskaller til Sverige.


Gå til top