Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1900 del 3

Stormfloden 1909

 

fanoefaerge

 

 

Stormfloden den 3. og 4. december 1909: Fanøfærgen blev kastet halvt op på kajen. I Nordby stod floden helt op i Hovedgaden, fra Sparekassen og sydpå var det ikke muligt at komme frem. Og beboerne ved havnen måtte ud af deres huse. Ved 6-tiden om aftenen den 3. december brød vandet igennem klitterne ude ved Navigationsskolen og fyldte en stor del af vejen og haverne. Mejeriet stod også under vand. Ved Vesterhavsbadet rasede floden langs hele kysten fuldstændigt ca. 30 meter af de temmelig høje klitter.

 

 

vand i kaelderen navigations

 

Vand i kælderen på Navigationsskolen

B1450 Vestervejen-under-sto

Vestervejen under stormfloden

 

Bedre stod det ikke til i Sønderho, mange huse stod under vand, efter at sødiget var bortskyllet. Bolværket i Sønderho havn og alt hvad der lå i havnen, blev revet op og gik til havs.

Skaderne ved decemberstormfloden 1909 blev opgjort til:

Fanø:   46.724 kr., Nordby: 30.124,- og Sønderho: 16.600,- Kr.

Efter at regeringen havde ladet forholdene på stedet undersøge, fik Nordby udbetalt i erstatning: 3580,- kr. og Sønderho: 720,- 

Billetekspedition ved Havnen

I et samarbejde mellem Turistforeningen, badedirektionen og generaldirektoratet for statsbanerne kunne man i april 1909 åbne en billetekspedition til jernbanen i færgeriets lokaler ved færgebroen. Man kunne købe billetter til alle landets større stationer og man kunne indskrive rejsegods.

billetekspedition

B5461 Langelinie 1914

Langelinie, billetekspedition til højre.

Fanøs fremtidsudsigter, af A, D. Thyssen, 17. april 1909.

Der er i de sidste 15 - 20 år foregået en betydelig forandring i de økonomiske forhold på Fanø, begrundet på forandrede forhold i skibsfarten og på Esbjergs fremkomst. Og forandringen er en tilbagegang. Et sikkert kendetegn herpå er den aftagende folkemængde og den stærkt dalende pris på ejendomme. I Sønderho er befolkningen endog aftaget i den grad, at der i året 1901 fandtes 100 indbyggere færre end i 1801; i Nordby var indbyggerantallet ved sidste folketælling (2566) 100 færre end ved den nærmest foregående, og der er udsigt til, at affolkningen fremdeles vil fortsættes, dersom der ikke indtræder forandrede forhold.

Fanøs væsentligste indtægtskilde har i lange tider været søfart og fiskeri, men fra tresserne træder fiskeri helt i baggrunden, og søfart, væsentlig på langrejser, bliver bestemmende for erhvervslivet. Et betydeligt skibsbyggeri udfoldes, og Fanø fik med tider den største flåde næst efter København, og mere end noget andet sted i landet gik farten over til at blive oversøisk fart med befragtning væsentlig fra Hamborg. I halvfemserne nåede Fanøs flåde sit højdepunkt både med hensyn til skibenes antal og størrelse. Opmuntret ved den gode fortjeneste, der havde været med træskibene, var man for en væsentlig del gået over til at anskaffe jernskibe, og flåden talte i begyndelsen af halvfemserne over 100 store skibe, brigger, barkskibe og enkelte fregatter. Men dampskibene trængte sig frem, sejlskibsfarten blev mindre og mindre fordelagtig, og i slutningen af nævnte tiår byggedes det sidste skib på Fanø. Ved forlis og navnlig ved salg, fordi sejladsen ikke betalte sig, gik det ene skib bort efter det andet, og nu er der kun 10 større skibe tilbage i Nordby og et i Sønderho.

Formuer er tabt og en vis nedtrykthed over tilbagegangen og mistillid til fremtiden på grund af de fejlslagne forhåbninger bemægtigede sig sindene og hindrede befolkningen i at frigøre sig fra Hamborg og i rette tid gå over til dampskibe for egen regning. Kun et dampskib har rederi i Nordby.

Hovedparten af befolkningen er imidlertid fremdeles sømænd, men i stedet for som tidligere at sejle med egne skibe har de nu ansættelse i forskellige dampskibe, engelske og danske, som kaptajner, styrmænd eller matroser og sejler fra engelske havne, fra København og navnlig fra Esbjerg, hvis betydelige dampskibsflåde i stor udstrækning er bemandet med Fanøs søfolk.

Esbjerg kommer derved til at give nogen erstatning for de tab, den har tilføjet Fanø, men farerne for Fanø ophæves ikke derved. Som den store og fremblomstrende by, den er, trækker den al forretning til sig og med den også Fanøs befolkning. Når Sønderho i så høj grad er affolket, hidrører det fra udvandring til Esbjerg; men også fra Nordby har der været udvandring til Esbjerg, og forskellige virksomheder, som tidligere har været hjemmehørende her, er nu forlagt til Esbjerg, således tønde- og vagervæsenet og nu i afvigte efterår det på Fanø hjemmehørende lodseri, ved hvilken sidste forandring skatteindtægten i Nordby gik ned med omtrent 1000 kr., foruden at de betydelige indtægter, som oppebæres af lodserne, og om før kom Fanø til gode, nu går andet sted hen. Også må det nævnes, at færgen, skønt den ved monopol er knyttet til og hjemmehørende på Fanø, har taget station i Esbjerg, hvorved - foruden at, mandskabet må tage ophold der - en rimelig fartplan er umuliggjort. Men først og sidst må det fremhæves, at stillingen stadig giver anledning til det spørgsmål, hvor længe beholder vi den befolkning, som nu er hjemmehørende her? Hvornår vil affolkningen standse.

 

Det er nu imidlertid klart for alle her på øen at besvarelsen af dette spørgsmål afhænger af, om vor forbindelse med fastlandet kan blive bedre; thi hvis det ikke sker, da går det med Nordby som med Sønderho, af den går sin økonomiske undergang i møde.

Forbindelsen fra Nordby til Esbjerg er nu snart berygtet fra Skagen til Gedser den er usikker, den er utilstrækkelig, den er dyr, og den er - monopoliseret. Efter sigende er det ingen rentabel forretning for monopolets indehavere, som har købt den til en opskruet spekulationspris, men netop dette forhindrer, at der bliver anvendt det fornødne materiel til en ordentlig forbindelse, navnlig savnes der i høj grad en tidssvarende motorbåd; det gør overfarten dyr, og det volder, at der påføres passagerer og fragtgods forskellige drilagtige ekstra udgifter, foruden at rejser og befordring af gods til og fra Fanø fordyres og besværliggøres betydeligt ved en mangel på direkte indskrivning. Fragtgods koster f„ eks. halvanden gang mere fra København til Nordby end fra København til Esbjerg. Endelig er fartplanen, som nævnt, uheldig, og vil nogen besørge sig selv over, må han foruden den dermed forbundne udgift tillige betale fuld færgetakst.

Hertil kommer så imidlertid, hvad der er endnu værre, at på grund af den ved ebbe og flod stærkt foranderlige vandstand er der med østenvind stadig for lidt vand til den dybtgående damper; den går på grund, og passagererne må tilbringe flere timer i den eller må på egen bekostning færges iland i både, således som det bl. a. skete under det engelske flådebesøg til forundring og i øvrigt moro for admiral, lord Beresford med officerer, som ikke havde forsøgt den måde at gøre landgang på.

Men denne utilstrækkelighed og usikkerhed i overfarten er ikke alene en stadig kilde til ærgelse og ulejlighed, men volder betydelig forsinkelse og tab for rejsende og forhindrer folk, som har forretninger i Esbjerg, i at bo på Fanø, og den vanskeliggør, at sømænd, som er i dampskibsfart, kan blive boende herovre; thi for dem gælder det ofte at komme afsted med meget kort varsel, og de korte ferier, en dag eller to, de har til at besøge deres hjem, taler ikke at afkortes med de flere timers ophold de nu må gøre, inden overfart kan finde sted. Hvorledes forbindelsen er på grund af fartplanen, illustreres bedst ved at oplyse, at fyrskibsfolkene, som bor på Fanø, må dagen i forvejen tage tidligere fra Nordby end deres kolleger, som bor i Sundby på Amager, for næste morgen at blive sejlet ud til fyrskibet fra Esbjerg.

Fanøs fremtid er derfor for tiden utryg og usikker. Der er sket en opgang med hensyn til landbrug og havevæsen ved oprettelsen af en landboforening for 8 år siden, og der er tilflydt øen en indtægtskilde ved Badevæsenet og det dermed følgende turistbesøg, men dettes opkomst hæmmes også i høj grad ved den mangelfulde færgeforbindelse, hvorfor der også for nylig er indsendt et andragende til regeringen fra den herværende afdeling af Turistforeningen om at hjælpe på de mangelfulde forbindelses-forhold. Og de nævnte lyspunkter i ernæringslivet vejer alligevel så lidt mod den overhængende fare der truer os, at vore søfolk ligesom lodserne tvinges til at udvandre, fordi de afspærres og indespærres herovre,

Der agtes nu i den nærmeste fremtid afholdt et borgermøde for at drøfte stillingen, og det er vort håb, at der fra regering og rigsdag må kunne rækkes os en hjælpende hånd til at komme ud over vanskelighederne. Der ydes med billighed hjælp ellers til forskellige egnes og foretagenders opkomst, vi tør da nok vente, at man også velvilligst vil tage vor stilling under overvejelse og hjælpe os mod den tilbagegang eller undergang, som truer; thi selv er vi ikke i stand til at bære de udgifter, der skal gøres, skønt de slet ikke er overvældende; vor lille kommune er nemlig i forvejen i betydelig gæld og er allerede nu den højst beskattede landkommune i landet.

Hvad det for os gælder om at opnå er, at få færgemonopolet afløst, få sejlløbet uddybet og få staten til at overtage færgeforbindelsen.

 

Sognerådsvalg 1903

Ved udgangen af 1903 udløber valgperioden for over halvdelen af Nordby sogneråd. Følgende udtræder: købmand N. J. Andersen, boghandler N. Ankersen, skibsrederne P. N. Harbye og C. B. Holm samt skibsfører Math. N. Mortensen. Det er den højstbeskattede femtedel af vælgerne, som skal vælge, og valglisten omfatter 101 vælgere, nemlig de, der i 1902 har svaret 72 kr., eller derover i kommuneafgift.

 

Valgt blev:

Sagfører Chr. Christensen, formand

Skibsreder D. H. Duysen, næstformand

Skibsreder P. N. Harbye, skolepatron

Murer P. H. M. Iversen

Gårdmand Jens S. Jensen

Hans J. Iversen

Bådfører P. C. M. Olsen

C. P. Holm

Overlærer H. Poulsen

Skibsreder A. P. Clausen

Købmand N. J. Andersen

Sognerådsvalget december 1903 i Sønderho

Der deltog 84 vælgere og valgte blev: skibsreder A. M. Knudsen, 75 st., Mads H. Kromann, 50 st., og fotograf S. Thomsen med 33 stemmer. Desuden havde den tidligere sognerådsformand Fischer 45 stemmer og agent P. Klemmensen Pedersen 40 stemmer, men begge nægtede at modtage valget som tredjemand, idet de havde betinget sig forud enten at begge blev valgt eller ingen af dem.

 

Sognerådsvalg i Nordby 1906

Valgt blev:

Læge N. H. Anthonisen

Gårdmand P. N. Pedersen

Forstander L. N. Sørensen

Uddeler A. Rødgaard

Plantør Christensen

Skibsreder A. Clausen

Maler H. C. Andersen

Snedker Thing

Murer Ende

Bogholder Gundesen

Vognmand Berg

Skibsfører P. Brinck

Overlærer Thyssen

Murer Thomsen

 

Sønderhovalget i 1906 gav førgende sammensætning af sognerådet:

Skibsreder N. J. Outzen

Kapt. Math. Mathiesen

Agent P. Klemmsen Pedersen

Avlsbruger Niels Madsen

 

Sognerådsvalg i 1909

Følgende er opstillet i Nordby:

Nordby Vælgerforening

Skibsreder A. Clausen

Snedkermester N. S. Thing

Kirkesanger Th. Schmidt

Skibsreder P. Brinch

Snedkermester B. A. Andreasen

Vognmand Jens Berg

Skibsreder J. J. Clausen

Købmand W. M. Bøttger

Bager A. Hansen

Venstreforeningen:

Gårdejer P. N. Petersen

Birkefuldmægtig Jørgensen

Plantør Hegaard Christensen

Smedemester S. T. Beck

Lærer Carlsen

Husmand Henrik Olsen

Indre Mission

Snedkermester P. A. Andreasen

Bager Chr. Pedersen

Møller D. Thyssen

Den kommunale opposition og Socialdemokraterne i fællesskab:

Læge N. H. Anthonisen

Malermester H. C. andersen

Skibsreder J. J. Clausen

Bådfører Chr. Sørensen

Murermester P. Ende

Skibsfører J. Warrer

 

Af 872 vælgere afgav 613 deres stemme og følgende blev indvalgt: Anker Clausen, læge Anthonisen, P. N. Pedersen, snedker Thing, maler Andersen, kirkesanger Schmidt, fuldmægtig Jørgensen, J. J. Clausen og P. Brinck, mens P. A. Andreasen, plantør Christensen og vognmand Berg står som de nærmeste suppeanter.

 

Sønderho var der stærkt valgrøre og hele 5 kandidatlister var opstillede:

A.

1.A. M. Knudsen

2.P. Thøgersen

3.N. J. Anthonisen

4.Niels Madsen

5.H. Hansen

6.S. P. Thomsen

7.M. J. Mathiesen

 

B

 

.

1.M. J. Mathiesen

2.P. Jensen

3.A. M. Knudsen

4.Postm. Marolly

5.Niels Madsen

6.Jens Thomsen

7.N. J. Anthonisen

 

C.

 

1.H. J. Thomsen

2.A. M. Knudsen

3.J. S. Hansen

4.Sofus Kristensen

5.S. P. Thomsen

6.N. Sonnichsen

7.H. Hansen

 

D.

 

1.Niels Madsen

2. Postmester Marolly

3.N. Sonnichsen

4.Marius Nielsen

5.S. H. Fischer

6.Jens Lambertsen

7.P. Carstensen

 

E.

 

1.Læge Lund

2.H. Hansen

3.J. S. Hansen

4.S. P. Brinch

 

Resultatet af dette valg blev at af 389 vælgere stemte de 262. Der faldt på liste A 117 stemmer, B. 105, C 27, D 10 og E 4.

Valgt blev A. M. Knudsen, postmester Marolly, M. J. Mathiesen, Niels Madsen, P. Thøgersen, P. Jensen og N. J. Anthonisen.

Alle de valgte, P. Thøgersen undtaget, var opstillet som Venstreforeningens liste. Af kvinder deltog 163.

 

 


Gå til top

End Of Slide Box