Hansen var f. 23. oktober 1869, død januar 1928.. I halvfemserne begyndte han en bagerforretning i Esbjerg som kun 21-årig, men i 1896 kom han til Nordby. Han var dygtig til sit håndværk og oparbejdede en solid og god forretning - havde hånd i hanke med sagerne.

I 1926 solgte han sit bageri til H. Beck. Byggede sig en villa på Vestervejen.

I mange år formand for F. H. & I. I to perioder medlem af Nordby Sogneråd og en tid dettes formand.

I de sidste år medlem af Sparekassens direktion og gennem mange år medlem af bestyrelsen i Esbjerg Brødfabrik.

Han var interesseret i skolens arbejde, og mødte som en forstående censor.

Gennem mange år var han medlem af bestyrelsen for Esbjerg Brødfabrik.

Som menneske havde han mange vindende egenskaber; han var jovial og ligefrem og i ordets bedste betydning en glad mand. Han omfattede skolen og dens arbejde med stor interesse; han mødte ved de årlige eksaminer som en forstående censor, og til den sidste udflugt, børnene havde til Fanø Vesterhavsbad, meldte han sig som deltager.

Bagermester Chr. Pedersen var født i Brahetrolleborg sogn på Fyn. Han lærte sit fag i Ringe fra 1. november 1880 til 1. november 1883, hvor hans bedstemor havde et bageri. Efter endt læretid arbejdede han som svend flere forskellige steder, bl.a. I Søndersø og i Assens, indtil han i 1894 overtog bageriet på Konsul Lauritzens Plads med næringsbrev af 23. oktober 1894. Han købte det af møller Hansen på Spangsberg Mølle.

Christen købte et hus der lå midt på Konsul Lauritzens Plads, kaldet ”Slagterhuset”, for at kunne nedrive det og give bedre udsyn for bagerforretningen.

Pedersen var en dygtig bager og en reel forretningsmand, og det lykkedes hurtigt for ham at skabe sig en solid forretning. Han blev desuden i rigt mål inddraget i det offentlige liv. Han var medlem af sognerådet og af menighedsrådet, valgt af Indre Mission, samt af bestyrelsen for Nordby Missionshus. Nogen fremtrædende skikkelse søgte Pedersen dog aldrig at blive, det lå slet ikke for ham, dertil var hans natur alt for beskeden. Men han var en mand som man havde tillid til - retsindig og retlinjet.

Gennem mange år var han formand af tilsynsrådet for Fanø Spare- og Laanekasse.

Den 15. september 1894 blev Christen Pedersen gift med sygeplejerske Maren, datter af skibstømrer og møllersvend Søren Christensen, Nordby. I ægteskabet var der syv børn. Man havde i hjemmet en tjenestepige, barnepige og havde en lærling boende. I 1906 hed tjenestepigen Martine Marie Winther og bagerlærlingen Broder Pedersen. I 1921 hed bagerlærlingen Harry Emil Frid og husassistenten Mary Petrea Jensen. Begge ægtefæller var meget religiøse.

JO. NANKE fik 2. maj 1904, indrettet et bageri i et hus, der lå lige på den anden side af vejen, men lidt for sig selv, vel for brandfarens skyld. I den ene ende af huset var bageriet med den meget store indmurede ovn, så stor, at en voksen mand godt kunne gemme sig derinde. Der var vinduer til de to sider, for rummet var ret stort. Foran vinduerne var hvidskurede lange borde. På en hylde langs ovnen lå de lange redskaber, hvormed man anbragte brødene på store sorte plader i ovnen, der var skrabere til at rense ovnen med, og på loftet var plads til lyngen, hvorved ovnen blev opvarmet. 

Det var et arbejde, der krævede mange kræfter, for at anbringe disse mange plader i ovnen, og jeg kan endnu se NANKE med stor øvelse bruge disse redskaber: hele hendes krop var i bevægelse, både arme og ben, når hun skulle have alle disse plader ind i ovnen. Bageriet var baseret på, at der skulle bages mange brød hver dag, og her gjorde de særlige forhold sig gældende, da mange husstande ikke havde bageovn, og derfor bragte de deres store fade med franskbrødsdej og anden bagværk, også til den kendte fanøkringle, hen til NANKE. Ved de lange borde i bageriet blev brødet slået op efter at dejen først var sat til hævning i det varme bageri; dejgen fik den sidste omgang, for at sættes på de store plader, parat, når Nanke havde varmet ovnen op ved lyng.

Jeg husker mange gange i solskin, men især i blæst, hvor vi travede af sted til HANKE med et stort fad med franskbrødsdejg, og for at gøre det mere besværligt, havde mor anbragt et hvidt klæde over fadet med dejen, og det flagrede genstridigt for vinden og var næsten ikke til at styre, så det var en stor lettelse, at få dejen afleveret til HANKE, her blev det så anbragt på det lange bord ved siden af de mange andre portioner dejg, og det var et stort arbejde med at forberede alle de mange portioner, der skulle kræfter til at ælte alle disse mange brød, og der hørte en særlig øvelse til dette arbejde, hvortil NANKE dog ofte, når der var særlig travlt, havde hjælp af en kone METTE JENSINE.”