Handel og håndværk på Fanø omkring 1900 del 2

 

Bagere og brødudsalg

 

Nordby

Chresten Pedersen, mester

Søren Winther, lærling

Ole Henrik Olsen

Anker Peter Jensen, svend

Jeppe Andersen Jepsen

Andreas Hansen

Martin Olsen

Nanke K. Brinck, Hjemmebageri

Anna Christensen, Hjemmebagning

S. Christensen

H. Sørensen

 

 

Bagermester A. Hansen

Hansen var f. 23. oktober 1869, død januar 1928.. I halvfemserne begyndte han en bagerforretning i Esbjerg som kun 21-årig, men i 1896 kom han til Nordby. Han var dygtig til sit håndværk og oparbejdede en solid og god forretning - havde hånd i hanke med sagerne.

I 1926 solgte han sit bageri til H. Beck. Byggede sig en villa på Vestervejen.

I mange år formand for F. H. & I. I to perioder medlem af Nordby Sogneråd og en tid dettes formand.

I de sidste år medlem af Sparekassens direktion og gennem mange år medlem af bestyrelsen i Esbjerg Brødfabrik.

Han var interesseret i skolens arbejde, og mødte som en forstående censor.

Gennem mange år var han medlem af bestyrelsen for Esbjerg Brødfabrik.

Som menneske havde han mange vindende egenskaber; han var jovial og ligefrem og i ordets bedste betydning en glad mand. Han omfattede skolen og dens arbejde med stor interesse; han mødte ved de årlige eksaminer som en forstående censor, og til den sidste udflugt, børnene havde til Fanø Vesterhavsbad, meldte han sig som deltager.

 

B1033 bagermester og hustru

 

Bagermester Andreas Hansen og hustru Karen, f. Therkelsen

 

B5556 Bager-Andr-Hnasens-hu

 

   Bagermester Andreas Hansens forretning. Bagermesteren står i butiksdøren sammen med sin familie. Damen i Fanødragt ved siden af er lærerinde frk. Karen Brincks mor. Dengang, var der bageri i kælderen, senere blev bageriet flyttet op i stueetagen, da Hans Beck blev mester i bageriet, som solgte det til sin svend Jacob Warrer og i 1974 overtog Toft Christensen.

 

Kikkebjergvej 6

1896 – 1927                     Andreas Hansen

1927 – 1960                     Hans Beck

1960 – 1974                     Jacob Warrer

1974 -                                Jørgen Toft Chrstensen

 

Bagermester Chr. Pedersen

 

Bagermester-Christen-Peders       Bagermesterfrue-Maren-Peder

  Christen Pedersen                                                          Maren Pedersen, f. Christensen   

f. 02.05.1866, d. 03.01.1950                                               f. 03.05.1865, d. 05.12.1943

 

Bagermester Chr. Pedersen var født i Brahetrolleborg sogn på Fyn. Han lærte sit fag i Ringe fra 1. november 1880 til 1. november 1883, hvor hans bedstemor havde et bageri. Efter endt læretid arbejdede han som svend flere forskellige steder, bl.a. I Søndersø og i Assens, indtil han i 1894 overtog bageriet på Konsul Lauritzens Plads med næringsbrev af 23. oktober 1894. Han købte det af møller Hansen på Spangsberg Mølle.

Christen købte et hus der lå midt på Konsul Lauritzens Plads, kaldet ”Slagterhuset”, for at kunne nedrive det og give bedre udsyn for bagerforretningen.

Christen-Pedersens-naeringsb

Pedersen var en dygtig bager og en reel forretningsmand, og det lykkedes hurtigt for ham at skabe sig en solid forretning. Han blev desuden i rigt mål inddraget i det offentlige liv. Han var medlem af sognerådet og af menighedsrådet, valgt af Indre Mission, samt af bestyrelsen for Nordby Missionshus. Nogen fremtrædende skikkelse søgte Pedersen dog aldrig at blive, det lå slet ikke for ham, dertil var hans natur alt for beskeden. Men han var en mand som man havde tillid til - retsindig og retlinjet.

Gennem mange år var han formand af tilsynsrådet for Fanø Spare- og Laanekasse.

Den 15. september 1894 blev Christen Pedersen gift med sygeplejerske Maren, datter af skibstømrer og møllersvend Søren Christensen, Nordby. I ægteskabet var der syv børn. Man havde i hjemmet en tjenestepige, barnepige og havde en lærling boende. I 1906 hed tjenestepigen Martine Marie Winther og bagerlærlingen Broder Pedersen. I 1921 hed bagerlærlingen Harry Emil Frid og husassistenten Mary Petrea Jensen. Begge ægtefæller var meget religiøse.

 

Marens-konfirmation         andrea-og-hans-mathiasen 2

 

     Marens konfirmation 2. februar 1879                              Andrea og sømand Hans Mathiasen

 

Da Marens søster Andrea blev enke i 1905 fik hun arbejde i bageriet hos Christen og Maren. Senere fik Andrea tilladelse til at overtage brødudsalget efter deres mor, Maren Hansdatter da hun døde i 1912.

 

Maren-Hansdatter-(fra-Mariu

 

 

Maren Hansdatter. Maren a Søren Møllers.

 

Moderen boede på Valdemarsvej 2. Maren var søster til sagfører og sparekassekasserer Christian Christensen og ølbrygger Hans Nielsen Christensen.

 

Bagerforretningen-ca-1925-(

 

Bagerforretningen ca. 1925.

 

 

Christen Pedersen overdrog i 1927 forretningen til sønnen, bagermester Søren Marius Johannes Pedersen. Sammen med sin hustru flyttede han til Hovedgaden 16, villaen ”Petrinesminde”. Hos dem boede en datter, Erna Louise, der var strygerske og som fik sit eget vaskeri.

 

 

Christens-hus-Hovedgaden-16

 

Hovedgaden 16, ”Petrinesminde”.

 

 

Bagermester Martin H. Olesen

Bagermester Olesen var født i Nordby, d. den 3. marts 1854. Han overtog sin faders forretning, som han igen overlod til sin egen søn efter i en lang årrække flittigt og dygtigt at have udført sit arbejde i bageriet. Bagermester Olesen var livet igennem en venlig og stilfærdig mand, der passede sit eget. I sin fritid var han jæger og holdt meget af at færdes i naturen med sin hund og sin bøsse.

Olesen mistede for nogle år siden sin hustru, og han overleves af to børn, en søn og en datter. Sønnen er som nævnt bagermester her i byen, hvor også datteren, der er gift med aut. gas- og vandmester C. H. Beck, er bosat.

B1637-5 Bager-Martin-H-og-S

Bager Martin H og Sophie Olesen

 

 

martins-olsens-konditori                           

Juni 1905

Fra i Dag faaes

Sundhedsbrød

I min Forretning samt hos min Fader

O. H. Olsen

                      Martin Olsen

                      Konditor

 

 

 

 

 

 

 

 

Nanke Kirstine Brinck

 

Enkefru Brinck var født 1860 i Østerhøjst ved Tønder. Da hun var 4 år døde hendes moder; og hendes fader rejste da med hende her til Fanø, hvor hun blev anbragt hos en tante her i Nordby. Hun mindes endnu, at de på denne rejse drak kaffe i Strandby Kro, og at der på banken, hvor Esbjerg nu ligger, kun lå en bondegård. Hun henlevede så sine barndoms- og ungdomsår her og blev i 1884 gift med kaptajn N. H. Brinck. Med ham levede hun i et lykkeligt ægteskab til han i 1902 forliste i Biscayabugten; og fru Brinck sad da ene tilbage med 8 børn. I 1904 begyndte hun så med Hjemmebageriet, som hun altså har drevet i 25 år; og det kan siges uden smiger, at hun ved et støt og trofast arbejde har arbejdet en virksomhed op, som er kendt over hele byen. Hun har nu afstået sin forretning til en af sine døtre, der med held har udvidet bageriet til også at omfatte finere bagværk, wienerbrød m.m. 

Fru Brinck hører til den slags mennesker, hvis vej ikke altid har været strøet med friske blomster; men hun kan sikkert nu ved sin egentlige livsgernings afslutning i det hele og store med tilfredshed se tilbage over det alt sammen. Hun måtte ofte lægge alle sine kræfter i; men der er så til gengæld også blevet et resultat. Hendes helbred er nu ikke mere så godt, så hun trænger til at få nogle gode hvileår. 

Da hun som 4-årig kom hertil blev hun omklædt i Fanøtøjet, som hun har båret siden. Først i 1896 – altså efter 32 års forløb genså hun sin fødeby i Sønderjylland, så hun må have følt sig godt hjemme på Fanø. 

Anton Dam beretter om Nanke Kirstine Brinck, der mistede sin mand, Niels Hansen Brinck, da han blev skyllet over bord fra sit skib og druknede den 24. november 1902.: 

”Men hvordan klarede så NANKE dagen og vejen, hvordan skaffede hun føden til sig selv og alle børnene, for de var i den alder, hvor de både kunne slide meget tøj, og hvor de også havde en god appetit.

 

 

 

 

JO. NANKE fik 2. maj 1904, indrettet et bageri i et hus, der lå lige på den anden side af vejen, men lidt for sig selv, vel for brandfarens skyld. I den ene ende af huset var bageriet med den meget store indmurede ovn, så stor, at en voksen mand godt kunne gemme sig derinde. Der var vinduer til de to sider, for rummet var ret stort. Foran vinduerne var hvidskurede lange borde. På en hylde langs ovnen lå de lange redskaber, hvormed man anbragte brødene på store sorte plader i ovnen, der var skrabere til at rense ovnen med, og på loftet var plads til lyngen, hvorved ovnen blev opvarmet. 

Det var et arbejde, der krævede mange kræfter, for at anbringe disse mange plader i ovnen, og jeg kan endnu se NANKE med stor øvelse bruge disse redskaber: hele hendes krop var i bevægelse, både arme og ben, når hun skulle have alle disse plader ind i ovnen. Bageriet var baseret på, at der skulle bages mange brød hver dag, og her gjorde de særlige forhold sig gældende, da mange husstande ikke havde bageovn, og derfor bragte de deres store fade med franskbrødsdej og anden bagværk, også til den kendte fanøkringle, hen til NANKE. Ved de lange borde i bageriet blev brødet slået op efter at dejen først var sat til hævning i det varme bageri; dejgen fik den sidste omgang, for at sættes på de store plader, parat, når Nanke havde varmet ovnen op ved lyng.

Jeg husker mange gange i solskin, men især i blæst, hvor vi travede af sted til HANKE med et stort fad med franskbrødsdejg, og for at gøre det mere besværligt, havde mor anbragt et hvidt klæde over fadet med dejen, og det flagrede genstridigt for vinden og var næsten ikke til at styre, så det var en stor lettelse, at få dejen afleveret til HANKE, her blev det så anbragt på det lange bord ved siden af de mange andre portioner dejg, og det var et stort arbejde med at forberede alle de mange portioner, der skulle kræfter til at ælte alle disse mange brød, og der hørte en særlig øvelse til dette arbejde, hvortil NANKE dog ofte, når der var særlig travlt, havde hjælp af en kone METTE JENSINE.”

Nanke indrettede bageri i ejendommen O: C. Hammersvej 1, og havde bageriet til 15. marts 1930, hvorefter datteren Agnes Brinck kører bageriet videre fra 15. maj 1930.

 

 

 

 

fanoe-hjemmebageri-11051901

 

bageri-og-konditori-1898

 

Annonce fra 1898. 

April 1898

Kellers Caffé og Konditori

                      J. C. Paustian

 

broedudsalg---MH-Olsen               Bagerpriser

 

Sønderho

Niels Sonnichsen

N. S. Hansen

Asmus Lorenzen

 

 

 

Bagermester Niels Sonnichsen

bagermester-niels-sonnichse

Niels Sonnichsen, d. 76 år gammel 14. 10.1939. Var født i Sønderho den 27. september 1863 som søn af styrmand Jeppe Andersen Sonnichsen, der omkom på søen i oktober 1866. Niels lærte bagerhåndværket på Als og drev i mage år, under navnet ”æ Vester Bager” forretning i Sønderho, indtil han for en del år siden solgte forretningen til ”æ Øster Bager”, N. S. A. Engsted, der siden var den eneste bager i Sønderho.

Niels blev gift den 12. marts 1895 med Karen Marie Poulsen, f. 26 juni 1867.

Som forretningsmand var Sonnichsen meget vel anset, han drev forretningen med stor omhu. Som menneske var han stilfærdig, beskeden og tilbageholdende. Han tog ikke del i byens offentlige liv. Niels er ud af den store Sønderhoslægt Sonnichsen.

 

 

B00090-074 bager-N-Sonnichs

 

B00090-075 bager-N-Sonnichs

 

Bagermester Sonnichsens forretning 1901.

 

bagermester-nsa-engsteds-hu

 

Bagermester N. S. A. Engsteds hus

 

Bagersvend-N-S-A-Engsted-19        kirstine-og-niels-sa-engste

 

Bagersvend N. S. A. Engsted 1901                                                     Kirstine og Niels S. A. Engsted 1905

 

 


Gå til top