Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1900 del 3

 

Barberer og frisører

 

Nordby

Frederik Hansen

M. Jørgensen, Barber

M. Pedersen, Barber

Caroline Limschou

T. R. Vestergård

Frk. Olsen

Frk. Sørensen

Dorthea Kathrine Rødgård

 

Barber Frederik Hansen

Hansen var født i Haderslev, men allerede i halvfemserne kom han til Nordby, hvor han nedsatte sig som frisørmester, og han var dengang ene mand på pladsen inden for sit fag. Dette medførte, at han måtte holde svende i sin salon for overhovedet at kunne overkomme arbejdet, og han drev forretning både i Nordby, og ved Fanø Bad, indtil han i 1940, 70 år gammel for sidste gang lagde kniv og saks på plads.

Om sommeren havde Hansen endvidere salon ved Fanø Bad, så der var ikke megen fred for fuldskægget på disse tider. I 1940 holdt han op med sin barbervirksomhed. Han havde dengang forretning ved Hovedgaden i det nuværende ”Centrum”, som han selv havde ladet opføre. Ved siden af sin barberforretning dyrkede Hansen musikken i høj grad. Det var hans fritidsarbejde, så man forstår, at han ikke har ligget på den lade side, når salonen var lukket. Og hvad spillede så Hansen? Åh, det er næsten nemmere at vende spørgsmålet om og sige: Hvad spillede Hansen ikke? Vi har set ham traktere ikke så få instrumenter, men blandt dem alle synes vi, at han nåede højest, når han havde violinen i sine hænder. Jo, vist var Hansen en meget fin violinist. Under hans buestrøg kunne ingen violin holde sig tilbage – den måtte overgive sig og åbenbare alt det fine og skønne, den rummede i sit indre. Det var en fornøjelse ikke alene at høre, men også at se Hansen med violinen, for han var selv dybt med i melodien – hans egne rytmiske bevægelser under spillet viste, at han var det.

Hansen blev gift her på Fanø. Hans hustru hed Karen Toft, og hun var datter af Gregers Toft, som omkom på søen. Da de ingen børn selv havde, tog de et plejebarn – Marius Glytting – til sig. I 1909 døde så både fru Hansens broder, Sonnich Toft, og dennes hustru. De efterlod sig fem børn: tre piger og to drenge. Og så gjorde hr. og fru Hansen det, som enkelte andre måske også ville have gjort, men som de aller-allerfleste ikke ville eller kunne have gjort: de tog de fem forældreløse og hjemløse små puslinger til sig! Det var stort og kærligt gjort! Så havde de med et slag seks børn. En af de små piger døde, men de andre fem lever i dag. Glytting er statsautoriseret revisor i Århus, hvor også en af døtrene er gift. Den anden datter er gift i København. Frederik er chauffør, og Sonnich er fisker. De bor begge i Esbjerg. Død juli 1956.

 

frisoer-f-hansen-29031902

 

barber-F-Hansen-15071905 an

 

Marius Sørensen, f. 1904, fortæller om naboen til nord i huset i krydset Lodsvej/Hovedgaden:

I det østliqste hus ud mod Hovedgaden boede barber Hansen. Huset ejedes af snedker Lauridsen, der havde opført det efter branden, men ham husker jeg ikke. Barber Hansen boede der i hele vor barndom og indtil 1920.

I hjørnestuen ud mod gaden var der barberstue. Jeg husker denne stues atmosfære så tydeligt. Her blev vi klippet formedelst 10 øre pr, gang pr. hoved, maskine overalt. Vi var flotte, når vi kom ud, men var det juleklipningen, føltes det jo lidt koldt i knolden. Vi måtte naturligvis vente, til der var plads og tid. Så fulgte vi slagets gang med anbringelse i stolen, indsæbning, skrabning og samtidig diskussionen.

Hansen var fra Haderslev og talte lidt sønderjysk accent, var pertentlig og også musiker (violin, horn og tromme). Fru Hansen, Karen, var en kraftig og bestemt kone. Hun bar ikke Fanøtøj. De havde ingen børn selv, men tog fem børn til sig, der var forældreløse.

Omkring 1920 flyttede barber Hansen. Han lod bygge det hus, hvor nu Centrum har til huse.”

 

1906-hovedgaden

 

Et parti af Hovedgaden set fra Kroslippen mod nord. I det forreste hus til venstre havde barbermester F. Hansen i mange år sin forretning (Hovedgaden 19, matr. Nr. 103). Fra ca. 1920 urmager P. L. Sørensen og fra omkring 1960 urmager Aksel Christensen og fra 1972 damefrisørsalon. Det næste hus på samme side drives der i dag slagterforretning. I forretningen på hjørnet havde Marie Bentzen dengang sin forretning. Her fik senere slagtermester Fischer og senere igen Sonnichsen forretning. I en lang årrække havde el-installatør Søren Sørensen forretning der. Det ses tydeligt, at billedet er taget i en tid, hvor kvinderne i fanødragter satte deres præg på gadebilledet. I baggrunden ses skræddermester Dahl Larsens ejendom og bagerforretningen.

 

B7374

 

 

Samme vinkel, men nu er vi i 70’erne.

 

Urmager Fogh havde forretning, hvor barber Fr. Hansen havde salon og senere urmager Sørensen, der var en meget farverig person, som var gift med distriktsjordemoderen, Thyra Sørensen, hvilket gav ham tilnavnet ”Jordemodermanden”, P.Sørensen solgte udover urvarer, rav og film til fotografiapparater. Ravsliberiet befandt sig på 1. sal.

 

Senere igen indrettedes der damefrisørsalon. I dag er der indrettet en café.

 

 

Sønderho

 

Marinus K. Jensen

Anna Cathrine Hansen

Anna Anthonisen

Karen Sørensen

 

Barber Marinus K. Jensen

 

Barber Marinus K. Jensen - populært kaldet Darum Marinus - var født i Darum den 15. december 1865, d. marts 1944. I sine helt unge år udvandrede han til Amerika, hvor han navnlig arbejdede ved landvæsenet i Texas. Efter nogle år kom han tilbage, hvor han ved giftermål blev knyttet til Sønderho. Hans hustru var en søster til skomagermester H. M. Thomsen.

Jessen havde sit hjem øst i byen nær ved "Børsen".

Han fik anlagt en efter Sønderhoforhold stor og god have ved sit hjem, og her holdt han af at pusle med havearbejdet i sin fritid. Han havde hænderne på rette sted, hvilket på mangfoldige måder gav sig udslag i hans hjem. Da Sønderho savnede en barber, tog Marinus dette håndværk op, og til trods for at han ikke var udlært, udførte han gennem mange år sit arbejde med saks og ragekniv på fuldt tilfredsstillende måde, og han fik en stor og fast kundekreds.

Marinus Jensen var 100 % jyde både i sind og tanke. Han var en glimrende fortæller, og det skete, at kunden mens krøllerne faldt, eller skægstubbene blev fjernet, i tilgift fik en spændende historie om voldsomme ridt over Texas' endeløse græssletter eller om en anden mærkelig tildragelse eller oplevelser fra hans ungdomstid på den anden side af Atlanten.

 

B00135 075 Darum-Marius

 

Blikkenslager

Nordby

Jens Sørensen, svend

Hans M. Mathiasen

Søren Abrahamsen

Jens Peter Nielsen

Chr. N. Madsen

E. Jensen

V. Nielsen

 

 

 

blikkenslager-e-jensen-2005        blikkenslager-nielsen

 

 

     Maj 1905                                                                                  Oktober 1905

 

I 1907 finder vi en blikvarehandel ejet af Maren Kjerstine Abrahamsen

Sønderho

N. J. Anthonisen

 

 

 

B00027-59

 

N. J. Anthonisen

 

 

Blokkedrejer

 

Nordby

 

J. S. Enné

Hans Jensen Ende, røgeri

 

b1163 blokkedrejer ende han        b1165 blokkedrejer pumpemag

Hans Ende, blokkedrejer. Død 6.               J. S. Enné, blokkedrejer. Død 25.

 november 1932, 82 år                                september 1925, 78 år. Æresmedlem

                                                                    af Håndværker- og Industriforeningen

 

 

 

Blokkedrejer J. S. Enné boede i Buegangen (1900 – 1920), senere Anton Enné (1922 – 1932)

 

Drejer:  H. J. Enné

 

Bogbinder

 

Nordby

 

Jørgen Andersen

 

Bogbinder Jørgen Andersen lærte i boghandler Termansens Bogbinderi i Ribe, havde derefter en kort tid plads i Kolding, hvorefter han i 1892 kom på boghandler Hansen værksted, og hvor han gennem den lange årrække har udført et godt og samvittighedsfuldt arbejde. Dernæst har han, når der har været travlt, også hjulpet til i trykkeriet, bl.a. med ”Fanø Ugeblad”, ligesom han, så længe bladet er udgået, har forestået dets ekspedition.

 

Boghandlere, papirhandlere

 

Nordby

 

Søren Clausen Hansen

Jes Nielsen Hansen

 

JN-Hansen boghandler                               B1175 boghandler Soeren Clau

 

J. N. Hansen, boghandler. Død 17. maj           S. Cl. Hansen, boghandler. Født 1. september 1875

1925, 80 år

 

 

 

   Til Hansens Boghandel var der knyttet et bogbinderi, som blev bestyret af Jørgen Andersen.

 

Boghandler J. N. Hansen  

 

var født i Nordby den 25. september 1845, d. 17. maj 1925. I en alder af 15 år drog han til søs og gjorde de lange rejser over havene med skibene herhjemme fra, blandt andet sejlede han en tid på Kinafarten med Andersens skib "Anita".

 

Derefter tog han hjem for at forberede sig til styrmandeksamen, og det traf sig så mærkeligt, at han netop på sin fødselsdag den 25. september 1867 bestod denne eksamen. Og så gik farten atter ud på Kinakysten med "Anita", han var da 2. styrmand ombord. 1875 blev han fører af briggen "Sørane", sådan kaldet efter navnene Søren og Anna, hvilket var bygget på skibsværftet i Nordby.

 

soerane brig NPGL FOS-4713-9

Sørane, brig, NPGL, FOS-4713-9

 

Med dette skib sejlede han så godt som til stadighed i fast fart mellem Hamborg og Venezuela - med stykgods ud og med kaffe hjem. Lejlighedsvis tog han dyr med fra Sydamerika til Hagensteds zoologiske have i Hamborg, og det er ikke så få tropiske dyr der har gjort turen over Atlanten om bord i "Sørane".

1882 holdt han op med at sejle, og på sin fødselsdag samme år overtog han boghandelen efter enkefru Martha Johnsen. Fire år efter sin hjemkomst ramtes han af en stor sorg, idet han den 7. december 1886 mistede sin hustru, og han stod da alene med sine 5 børn, af hvilke den ældste kun var 11 år.

Men Hansen tog - om end knuget af sorgen - med kraft på de opgaver, der lå for, og han viste at han var mand for at løfte dem. Den 10. april 1897 overtog han "Fanø Bogtrykkeri", og den 1. januar 1898 overtog han udgivelsen og trykningen af "Fanø Ugeblad". Med flid, påpassenhed og dristighed er hans forretning gået frem, så der da, fra den lille papirhandel, som han overtog, blev en efter datidens og Nordbys forhold betydelig forretning, der omfatter forskellige virksomheder, en velordnet rabatberettiget bog- og papirhandel, et bogtrykkeri, et bogbinderi, en anselig galanteri- og naturalieforretning foruden udgivelsen af Fanø Ugeblad

1. december 1907 lod han sig efter gentagne opfordringer bevæge til at overtage Handelsbankens Nordby afdeling, der fik lokale i hans ejendom, dør om dør med boghandelen.

 

B5599 Handelsbanken

 

I den sydlige ende af boghandelen havde Handelsbanken tidligere sine lokaler. I døren ses boghandler J.N. Hansen

 

Ved siden af sin virksomhed som forretningsmand herinde i byen fik han også meget andet udrettet. Få Fanøboere har sat stor kraft ind på at forskønne vor ø med beplantning, som han har gjort det. Hans 15 tdr. landstore plantage med karpedamme, der er beliggende syd for Strandvejen, er som en oase i ørkenen, og det virker betagende på alle besøgende, som uventet i klitternes øde finder dette smukke anlæg.

Plantagen ved kirkegården har Hansen også sin del af æren for, idet den blev anlagt af Forskønnelsesforeningen på en tid, da han sad i foreningens bestyrelse. Også ved Møllen har han beplantet flere stykker.

Og ved stranden - ved Vesterhavsbadet - har Hansen også gjort sin store indsats. Han byggede den første villa derude, det var "Marguerita", der blev opført på samme tid som Kurhotellet. Desuden byggede han som medlem af et konsortium villaerne "Strandlyst" og "Godthaab", mens han for egen regning opførte villa "Anna" som han indrettede til pensionat samtidig med at han i stueetagens vestlige del åbnede en boghandel. Senere købte han nabovillaen "Prinsesse Marie" og i 1924 satte han de to nævnte villaer i forbindelse med hinanden ved en i stilen afpasset mellembygning., så det hele nu er et samlet kompleks.

  

 

B1104 Pensionat-og-boghande

 

1916 købte han Strandhotellet (nord for Strandvejen), som han drev i et par år, hvorefter han solgte det til et konsortium, der gav hotellet navnet "Missionskurstedet". Hansen tog navnet Strandhotellet med sig, og fik hotel ved Strandvejen. 

Det er indlysende, at en så omfattende virksomhed kun kunne varetages og opretholdes af en mand, mens han stod i sin fulde kraft og som årene gik og som kræfterne blev mindre, følte Hansen, at han måtte give afkald på en del heraf, hvorfor han i 1920 afstod forretningen med trykkeriet og bogbinderiet til sin ældste søn, Søren Clausen Hansen. På pensionatet på stranden antog han i 1923 en bestyrer og "gamle" Hansen trak sig så tilbage til Handelsbankens direktørstol, hvor man indtil for ganske kort tid siden kunne træffe ham hver dag i kontortiden.

 

j-n-hansens-boghandel          jn-hansen-0501901

 

bogtrykkeri-14091901

 

B8521

 

b24

 

Bygningen indeholdt oprindelig boghandel, drevet af Jørgen Hansen, med tilhørende bogtrykkeri opført i 1923 (her blev også Fanø Ugeblad trykt). Sønnen Søren Cl. Hansen( jeg kan skaf, - jeg kan skaf) overtog den efter faderen og hans datter ”Julle” drev siden forretningen sammen med sin mand Henry Christensen

1882 – 1920                     Jes Nielsen Hansen

1920 – 1941                     Søren Clausen Hansen

1941 – 1973                     Henry Christensen

1973 - 2006                       Mogens Brinch

2006 -                                 Pia ???

Vi er nået hen til "Boghandelen", hvor i sin tid den gamle boghandler J. N. Hansen regerede. Han blev efterfulgt af sin søn, Søren Cl. Hansen, bedst kendt som Søren Boghandler, også kendt for sit princip, hvis en kunde spurgte efter en vare, som ikke var på lager, så var svaret - Vi kan skaffe den. Det var i det hele taget en forretning med et særdeles righoldigt varelager med tilhørende bogbinderi og trykkeri. På modsat side af gaden ligger et fanøhus, som nu er borte og erstattet af Handelsbankens nybygning. Men forinden det kom så vidt, var der i huset frisørsalon og tobaksforretning med en glarmesterafdeling. Boghandelen havde senere Mogens Brinck bag disken.

På hjørnet i forgrunden ses en af byens gamle petroleums gadelygter. 

 

Bogholdere

Nordby

Niels Søren Gundersen

Karen Adela Mathiasen

N. Andersen

Poulsen

Olaf Lassen

 

Sønderho

J. Johansen

Bogtrykkeri

Nordby

Hugo Høgsted

 

 

Bogtrykkker Hugo Høgsted  

 

hugo-hoegsted bogtrykker

f. 5. december 1858 i Frederikshavn. 14 år gammel kom han i lære på "Ålborgpostens" trykkeri. Efter endt læretid kom han til København, hvor han arbejdede på "Rigsdagstidende", der dengang havde til huse på det gamle Christiansborg. Senere tog han atter ud i provinsen, og han arbejdede forskellige steder i de kommende år. Således på trykkeriet i Randers, Århus og Rudkøbing. Først i halvfemserne købte han "Ærø Avis", der havde kontor i Marstal. Her sad Høgsted så i redaktørstolen og sled tappert i det, indtil han, da majoriteten af bladets indflydelsesrige venner ønskede kontoret flyttet til Æreskøbing, solgte bladet og drog til Varde, hvor han fik en stilling hos den kendte redaktør Kjelst. Han oprettede samtidig et aksidenstrykkeri der i byen, som han drev et par år. 

Under sit Vardeophold kom han i forbindelse med flere Nordbyanere, bl.a. kordegn J. P. Andreasen, der stærkt opfordrede ham til at tage til Fanø og starte et trykkeri. Efter nogen betænkningstid vovede han springet fra fastlandet til Fanø, hvor han oprettede et trykkeri i en ejendom ved Vestervejen. I Hamborg købte han den store trykkemaskine som "Fanø Ugeblad" endnu i 1928 trykkes på.

 Forretningen gik udmærket, der var nok at bestille, og han fik lidt efter lidt anskaffet sig et stort udvalg i bogstavtyper. Esbjerg bladene "Kritikken" og "Esbjerg Tidende" samt "Bramming Ugeblad" blev trykt hos Høgsted, og han beskæftigede til stadighed 2 typografer og en lærling. På grund af forskellige omstændigheder bl.a. trykkeribevillingsspørgsmålet og lovbud om, at trykkerier af den art, Høgsteds var, ikke måtte anvende fremmed hjælp, så han sig nødsaget til at opgive den virksomhed og boghandler J. N. Hansen overtog så trykkeriet og flyttede hele trykkeriet til de nuværende trykkerilokaler ved boghandelen. Og her har Høgsted så arbejdet siden. 

Sidst på året 1897 fik Høgsted den tanke at oprette et ugeblad på Fanø. I et lille flyveblad, der udsendtes over øen ved juletid, slog han kraftigt til lyd for ideen, og den 6. januar 1898, udsendte han så som redaktør og udgiver det første nummer af "Fanø Ugeblad", der bl.a. stof også indeholdt en artikel "Ved årsskiftet" af provst Holck. Bladet havde til at begynde med et par hundrede abonnementer og en af dens flittigste medarbejdere var nu afdøde skoleforstander L. N. Sørensen. Af bladets senere redaktører nævner vi: boghandler Hansen, overlærer Thyssen og navigationslærer Buch.

Ved siden af sin bogtrykkerstilling drev han Nordby biografteater, desuden var han formand for logen "Nordbys Lykke" m.m. Alt dette kan nok tage både hans tid og hans kræfter, så meget mere, som Høgsted hører til den slags mennesker, der i sjælden grad går op i de ting, de har med at gøre. Nogen lunken natur, der lader alt gå som det kan, er Høgsted så absolut ikke. Enten giver han sig fuldt og helt en sag i vold og kæmper for den af yderste evne, eller også vender han dem ryggen - på mellemstandpunkterne træffer man ham ikke.

Som talsmand for afholdssagen og Dansk Arbejde er han fyr og flamme, og han gør, hvad han kan, for at biografens program kan blive så godt og så seværdigt som muligt. Men først og sidst tror vi dog at kunne udtale, at hans kælebarn er "Fanø Ugeblad", som han selv har stiftet og arbejdet ved gennem de mange år.

 

Brændselsforretning

Nordby

Kokes og kul, bådfører J. M. Henningesen

Joh. Mathisen

A.N. Jensen

 

 

 

stenkul-og-kokes     toerv

 

grimsby-dampkul      braende-moeller-thyssen-22071

 

 

Byens budbringere

 

Nordby

 

Jens Nielsen Brinck

Niels Mathiasen, udringer

N. C. C. Spangsberg

Andreas Schmidt

 

Murer Hans Sørensen

 

Byfogeden eller trommemanden var i gamle dage, ja endda helt op i 30'erne en vigtig bestanddel i det offentliges muligheder for at give meddelelser til den almene befolkning om alle mulige offentlige forhold, såsom betaling af skatter og lign. ting som skulle bekendtgøres ved kirkestævne eller ved opråb ved en trommemand. Her er det Nordbys sidste indehaver af hvervet, murer Hans Sørensen, der er ude med trommen.  

 

Klokkermanden var en anden funktion i den offentlige meddelelsesform. Han var ikke - som trommemanden - en officiel person. Han kunne hyres af alle, som havde et eller andet at meddele byens borgere, såsom salg af forskellige ting; når en slagter havde hestekød i forretningen; eller der var billige fisk at købe på havnen, auktioner eller andre forhold. Hans Jørgen Pedersen havde sin specielle måde på at fortælle al folket, hvad der var på færde, og da han var meget tunghør kunne det give nogle ejendommelige betoninger af det budskab, som han skulle bringe, men det gjorde det jo kun mere morsomt. Det fortaltes således om ham, at da han en dag skulle bekendtgøre billig salg af fisk på havnen, tilføjede han stilfærdigt til sine bekendte: »I ska' et kob'em, de er hvid' i æ gæller«.

 

trommemanden

 

Trommemanden 1

Trommemanden "optræder" på Fannikerdagen

 

A590 klokkemand Hans-Joergen

 

 

Klokkemand Hans Jørgen Petersen

 

var født i Nordby som søn af matros P. M. Pedersen og efter forældrenes død kom han i huset hos matros Frank, hvor han havde sit hjem i 31 år. Senere boede han hos opsynsmand Ejner Sørensen og havde her et godt hjem i en årrække, og siden 1937 havde han sit ophold på De gamles Hjem. Hans Jørgen lærte skomagerfaget, men brugte det kun til at reparere sit eget fodtøj. I 24 år var han pedel på Navigationsskolen. Hans Jørgen var svagelig som barn, senere kom tunghørhed og et dårligt ben til.

 

B1554 Trommemanden

Vigensvej

 

b1132 bytrommen p jensen

   Trommemanden P. Jensen

 

Klokkemanden Niels Mathiasen

død 24. Februar 1912, 59 år gammel. Han fødtes som krøbling, men udrettede ikke desto mindre et helt arbejde, så han til enhver tid klarede sig selv.

I begyndelsen af halvfjerdserne var han hjælpelærer i en Pogeskole hos "gammel Jens". Senere brugtes han meget som bud, og et mere tro og pålideligt bud, kunne næppe findes, både med pengesager, og hvad han ellers blev betroet under budtjenesten. Hans egentlige stilling, og det herunder han længst vil mindes, er som klokkemand. Han begyndte som udringer den 14. januar 1876 og holdt 25 års jubilæum i denne virksomhed den 14. januar 1901, som blev én af hans største og glædelige dage, da der indfandt sig mange gratulanter.

Pligtopfyldende som han var i alt, vandrede han utallige gange gennem byens gader, standsede så mange steder, at alle med lethed kunne høre hans kraftige stemme, når han udråbte den betroede bekendtgørelse. Han var kendt af som godt alle de fremmede der kom her til Nordby, thi, det kan ikke nægtes, han var en af vores originaler. Dette ikke sagt til hans forklejnelse. Tværtimod. Med hans død forsvandt noget af det farverigeste i Nordby. M. var i ca. 15 år medlem af Good Templar.

 

B1302 klokkemand Niels Math

 

 

Klokkemand

Det bekendtgøres herved, at jeg fremtidig

Paatager mig Udringning af alt hvad man

Ønsker bekendtgjort i Nordby

                      Andreas Schmidt

 

B00153 032

 

 

Bødker

 

Nordby       

 

Peder Nielsen Madsen

P. Math. Møller

 

 

 

Bødker P. N. Madsen, døde 1917 som følge af et ulykkestilfælde, han var udsat for ved losningen af et skib i Nordby havn.

 

Børstenbinder

 

Nordby

 

C. P. Nielsen

 

 

Cykelhandlere

 

Nordby

 

Neergaard

N. M. Nielsen

P. Toft

 

 

cykler-fanoe-materialhandel-     cykler-p-toft

 

 

Detaillister

 

Detailhandel

 

Herved forstås handel i små partier fra åben butik. D. er i lovgivningen sondret dels fra groshandel, der er handel i større partier og ikke må foregå fra åben butik, dels fra købmandshandel, som omfatter handel en gros og en détail både fra butik og fra andet udsalgssted. Til værn for D. har næringsloven for adskillige varer fastsat de mindste kvanta, det er tilladt grossererne at sælge til forbrugerne, dog at de må sælge også til forbrugerne enhver varesort, hvis salgspris er mindst 40 Kr. (1915). Fra D. er undtaget de medicinalvarer, som er forbeholdt apotekerne, og de under marskandiserhandel hørende brugte sager.

 

Nordby

 

Mette Mathilde Rødbach

Sonnich Hansen Sonnichsen

Hans Nielsen Jessen, tobakshandler, Hovedgaden 30

Marie Bentzen

H. M. Nielsen

C. V. Holm

M. W. Jessen

M. S. Mathiasen

S. J. Pedersen

Mette K. Poulsen

Marie Nielsen. forretningsbestyrer

 

 

 

 

Sønderho

 

Peder Sonnichsen

 

Direktører

 

Nordby

 

Direktør H. M. Rødgaard

Direktør C. Beck

Agent Søren J. Sørensen

Møller D. Thyssen, træuldsfabrikant

Franz Beck, grosserer

 

 

 

Sønderho

 

Anders M. Knudsen, Forretningsfører

Sonnich M. Kromann, Pakfarvefabrikant

Peder Thøgersen, Pakfarvefabrikant

Jens Johansen

 

Fabrikant Peder Thøgersen

 

Fabrikant P. Thøgersen var født i Sønderho 1875, som søn af skibsfører Søren Nielsen Thøgersen, der omkom på søen 1876, da T. kun var 2 år gammel. Faderen omkom på havet sammen med en 17-årig søn. Senere mistede Peder endnu 2 brødre på havet, de var kun 23 og 17 år. Hans barndom blev således dybt præget af disse tunge sorger og en alvorlig gudsfrygt, og han fik som den yngste søn i hjemmet sin gerning på landjorden.

 

T. kom som ganske ung i lære i Varde i en filial af S. M. Kromanns fabrikker. Han blev senere gift med en datter af fabrikant Sonnich Madsen Kromann, Abelone Kromann. Fra 1900 - 1904 drev han handel i København, men T. overtog sin svigerfars fabrikker da Kromanns helbred begyndte at svigte. Thøgersen anlagde Sønderho elektricitetsværk i 1925. Da det store højspændingsværk i Sønderjylland blev færdigt i 1923 og mange små jævnstrømsværker blev nedlagt, fik Thøgersen en ingeniør til Sønderho der solgte ham et af disse små værker. Da Sønderho var for lille til, at det kunne drives kommunalt, forsøgte man at starte værket som et andelsforetagende, men der tegnede sig for få, og da man forsøgte med et aktieselskab var Thøgersen den eneste der tegnede aktier, og byggede derfor selv værket. Også Sønderho vandværk var han med til at anlægge i 1935, og var formand i mange år. I 1905 fik han oprettet en statsanerkendt sygekasse for Sønderho, hvis formand han var i 10 år, ligeledes i 1905 var han med til at oprette en afdeling af Blå Kors.  Derudover har han på mange andre områder dygtig og indsigtsfuld øvet sin indsats i byens offentlige liv. I ca. 20 år var han medlem af Sønderho sogneråd, fra 1909 - 1929, og i 1922 blev han medlem af menighedsrådet, til 1953, og han var gennem mange år dets formand. Han var også med til at oprette en husflidsforening. Og var med til i 1937, at oprette en søspejdertrop med pastor Sommer Jørgensen som tropsfører, og Thøgersen var tropsrådets formand.

 

Siden 1923 var han formand for Indre Missions kredsen i Sønderho.

Peder Thøgersen var rig på evner og lagde en dygtig og energisk indsats både i sine virksomheder, og i sine offentlige hverv.

 

B00041-03 P-Thoegersen-80-aar

 

Ejendomshandler

C. Sørensen

 

 

Farvere

 

Nordby

Hans Puggaard Alber

 

Farver Hans Puggaard Alber

f. 27. august 1851 i Ribe, d. 2. september 1928..

Omkring 1862 flyttede faderen fra Ribe til Nordby, hvor han drev slagterforretning. Hans kom i lære hos farver Linnet. Efter udstået læretid rejste han i nogle år og da han kom tilbage købte han sin læremesters ejendom og forretning på Kikkebjerg vej 13 & Vang led 2A. Han spillede violin og kontrabas samtidig med at han gav timer i spil. Mange unge mennesker lærte hos ham, de første buestrøg og fik gennem hans undervisning det første indblik i tonekunstens mysterier; og ofte underviste han en flink elev mere af interesse end netop for betalingens skyld. 

I 1901 bor Alber til leje i Toldbodvej 5. Køber siden hen ejendommen Hovedgaden 9, som i 1928 afhændes af slægtningene.

 

Farvehandler

 

Nordby

Engeborg Svarrer

Fiskehandlere

Nordby

Hans Hansen Jacobsen

Max Samberg

Karen Pedersen

Werner Lybecker

Bogelius

Nielsine Marie Brinck

Kirstine Marie Sørensen

Dorthea Sørensen

Nielsine Marie Holm. Var desuden grønthandlerske

 

 

 

Werner Lybecker 

vernerlybecker 103

F. 21. september 1858, d. 1. januar 1917. Som sømand havde Werner Lybecker taget arv efter sine forfædre, især på mødrenes side (Dorthea Poulsen), som kan opvise en række meget dygtige søfolk, hvis man gik tilbage i tiden. Styrmand W. Lybecker var af samme skole, jo større et skib var, jo flere folk han havde at kommandere, des bedre var han tilfreds. Han var bl.a. skibsfører på jernbarken Anna Agnete. Ved sejlskibenes tilbagegang slog Lybecker sig på fiskehandelen, men en snigende sygdom gjorde ende på denne stærke mand. Han døde 1. januar 1917. I 1900 vides Lybecker at have ejet kutteren ”Elna” på 22 rt. Fra 1902 boede han på Østervej 12.

Max Samberg

Fiskehandler Max Samberg, d. maj 1911, 52 år gammel. S. havde boet ca. 10 år på Fanø, hvor han havde bygget villaen ”Vineta”, der endnu tilhørte ham. S. stammede fra Leibzig, og var i sin tid meget velhavende, men i de sidste år havde han meget at kæmpe med af forskellig art. S. ansås for at være en meget flittig mand. 

 

Karen Nielsdatter 

Der var i gammel tid en vis tradition for, at nogle Fanøkvinder drog til markeder for at sælge fisk. Den mest markante af disse kvinder var Karen Nielsdatter, der døde i 1909, 93 år gammel. Hun var i sin ungdom en stor og kraftig pige som rundt omkring blev kaldt »Karen Tordenskjold«. Hun kom i ungdommen ud at tjene »i æ Sønden«, men slog sig snart på handel med fisk. Hun blev kendt for kun at handle med gode varer. - Det var hovedsagelig tørrede hvilling bundtet i lispund. Hun begyndte sine ture i Ribe, og hertil førtes fisken med skib. Derefter lejede hun en stiv kassevogn at køre til markederne i det sønderjyske område. Vognen var topfyldt, når den kørte ud af Ribe med Karen troende ovenpå. Hun havde god afsætning, også på de gårde, hun passerede på sin vej, både sommer og efterår, da folk forsynede sig til vinterens forbrug. Denne handelsvirksomhed fortsatte hun til hun kom højt op i årene, og flittig og nøjsom, som hun var, samlede hun sig en lille pæn formue. Hun handlede også med rav og briller, som hun købte hjemme på Fanø.

 

karen-nielsdatter

 

 

 

Dorthea Sørensen

Dorthea Sørensen født 1877 fortæller om sit barndomshjem, om kvindernes hårde arbejde, - men også om familiebegivenheder, forlovelse, bryllup og barnedåb. 

Barndomshjemmet 

 

Min fader Laurids Nielsen Sørensen født den 8. oktober 1842 og moder Kirstine Marie Sørensen født den 10. april 1837 havde deres hjem i Nordby. Vi var 8 søskende, jeg var den yngste. Fader var som ung mand skibsfører og kaptajn. Efter i en del år at have ført skibe på langfart, lagde han op, som man siger, dog ikke for at gå hjemme. Straks efter købte han en mindre lægter ved navn SØBLOMSTEN, som han sejlede med nogle år, hvorefter han købte en betydeligere større lægter ved navn HECHTOR. 

Til ejendommen eller hjemmet hørte et mindre stykke jord, så vi havde 1 ko, 2 får og 7 høns. Det lille landbrug var fuldstændig overladt til moder og vi børn, Moder var flittig og meget dygtig, tidlig og sent var hun på færde, og et meget stort arbejde udførte hun. Forholdene var dengang sådan, at der overalt skulle spares på pengene. Det kostede penge at få kornet sået og marken pløjet. Høstningen udførte moder selv med seglen, og var det kun en lille ager, der skulle pløjes, da tog hun spaden og gravede selv ageren, så var de penge tjent og sparet, som pløjemanden ellers skulle have haft. Jeg husker tydeligt en gang, hvor moder kort tid efter, at hun havde været syg, tog spaden og gik hen på ageren for at grave, kom flere af nabokonerne hver med en spade, og så blev ageren gravet i en fart, og moder var glad og taknemlig. 

Jeg var som sagt den yngste af flokken og blev derfor hjemme til jeg blev konfirmeret. Så kom jeg ud at tjene og lønnen var 4 kroner om måneden. Da jeg var 16 år, tjente jeg et halvt år i Varde, det var om vinteren og min månedsløn var 6 kroner. Atter tjente jeg hjemme i Nordby og een vinter i Ribe og en sommer i Sønderho. l de år jeg skiftevis var hjemme og ude, tjente fader føden med lægteren. Min moder var i mange år altid med på turene foruden en skibsdreng, og somme tider var jeg med. 

Det var undertiden et strengt arbejde at være lægteskipper. Fader sejlede med alt hvad han kunne få, hø, tørv, træ, sten, kort sagt, alt hvad der bød sig. Fra Mandø hølade sejlede han meget hø til Nordby og Sønderho. Tørv og sten var det strengeste arbejde, særlig teglsten, de skulle tages med hænderne og løftes op på et lad for at blive båret bort. 

På Fanø, hvor næsten alle mænd var på havet som søfarende, var det kun koner og piger, der arbejdede på havnen, når lægterne kom med sten, tørv med videre. 

Fader og moder sejlede på Ribe, Store Darum strand og Billum. Jeg har flere gange stået til rors gennem åen til Ribe og taget min tørn med, både ved lastning og losning.

 

 

 

Moder var som sagt meget dygtig. I mange år drev hun en stor fiskehandel. Hun opkøbte fisk, torsk og hvilling, som hun saltede og tørrede. Også med bakskuld drev hun en stor forretning, Det var et stort arbejde at rense, salte, tørre og røge dem. Moder havde selv fiskerøgeri. 

Fader og moder sejlede flere gange til Ribe med tørret fisk, som de solgte på markedet eller torvet. Når de havde flere tørrede hvilling og torsk end de kunne få solgt i Ribe, lejede de en vognmand og kørte da på handelen ned gennem de større landsbyer i Sønderjylland. 

Da jeg var nogle og tyve år gammel døde min fader den 22. november 1901, og derefter blev jeg hjemme hos min moder hele tiden. Straks efter faders død blev lægteren solgt. 

Det var en streng tid for moder og mig. Vi var, trods sliddet, fattige og måtte tjene føden med vore hænder, Jeg gik ud i daglønsarbejde ved alt, hvad der bød sig, både ude og inde ved vask og rengøring og i mark og eng, kort sagt: når jeg havde tid, tog jeg fat på alt. Vor fiskehandel gav mor og jeg, ikke afkald på, men vi havde meget arbejde ved den. 

En tid arbejdede vi for krogfiskerne. Moder gravede orm på Fanøs nordspids, og jeg esede, det fik jeg stor færdighed i. Ormegravningen kunne jeg ikke rigtig blive fortrolig med, men det var min moder meget dygtig til. 

Efter moders død den 10. februar 1922 tog jeg rigtig fat på fiskehandelen. Det var kun bakskuld, jeg arbejdede med. Mit handelsområde var stort. Jeg rejste til Ribe, Varde, Oksbøl, Janderup, Tjæreborg og Esbjerg, og i disse byer gik jeg fra dør til dør og solgte mine bakskuld. 

Jeg stod tidlig op og tog med den første færge og kom hjem med den sidste kl.11 om aftenen. Til tider blev jeg så træt og stiv i benene, at jeg næsten ikke kunne gå hjem fra færgen. 

Da jeg var 58 år gammel kunne jeg ikke mere. Jeg var helt udslidt. Selvom jeg til dels var slået ud, var jeg alligevel nødt til at tage fat på et eller andet. Jeg var da så heldig, at komme til at sidde model for kunstmalerne, og det er mange gange jeg har siddet og stået model - i mange stillinger er jeg blevet malet, også ved mit arbejde l køkken og bryggers har malerne fæstnet mig til lærredet. Af kunstnere kan nævnes; Holbak, Esbjerg.  Frk. Anna Marie Mehren, København.  Steensen, Silkeborg. Frederiksen, Aarhus og flere andre. 

Tiden er gået, og trods alt besværet har jeg altid bevaret mit. gode humør, og det hjælper over meget. 

Nu lever jeg i minderne - om igen og tænker på min barndom og ungdom, da alt var helt anderledes end nu.

 

 

 

 

1904

 

Levende rødspætter ved Færgebroen, H. Christiansen

 

Marts 1906

 

Ved undertegnede kan der faas

 

Levende Rødspætter hver Dag

 

Nede paa Skibsbroen. Pighvar, Sletvar,

 

Tunger og Laks kan faas, naar de

 

Bestilles en dag forud. Alt til dagens

 

Billigste Pris

 

                      S. H. Sonnichsen

 

roegede-sild-04051901

 

04051901 

 


Gå til top

End Of Slide Box