Set og sket på Fanø omkring 1910 del 1

 

Strid om baderetten fra Sønderho Strand

Strid mellem Fanøs Vesterhavsbad og Sønderho sogneråd om baderetten fra Sønderho strand. Sønderho sogneråd havde overdraget ”A/S Fanø Nordsøbad” eneretten i 100 år, at regne fra 1. november 1890 til at benytte sognets forstrand til badning og rådet havde forpligtet sig til at holde øje med at ingen overtrædelse af retten foregik.

 

Badevogne-Soenderho-Strand

 

Under påberåbelse heraf påstod ”A/S Fanø Vesterhavsbad”, der er indtrådt i nævnte aktieselskabs rettigheder under en retssag i juni 1912 i Overretten, at sognerådet skulle betale en erstatning på 10.000 kr., idet selskabet påstod at badning fra åben strand i de senere år var tiltaget stærkt, og at sognerådet trods opfordring havde vægret sig ved at yde hjælp til at forhindre sådan badning.

Ved Esbjerg Købstads, Skads Herreds og Fanø Birks dom var sognerådet frifundet. Denne dom stadfæstedes af Overretten.

 

Ny motorbåd, ”Frem”

I juli 1910 indsattes en ny motorbåd, ”Frem”, der var bygget på Rauen Bybergs værft, og kunne have 80 passagerer ombord. På prøveturen sejlede den gennem Slunden og Loen på henholdsvis 16 og 22 minutter. Købspris 14.000 kr.

 

Sønderho posthus

 

B00090-081 Soenderhos-foerste

 

B00092 048 Postvognen-ankom

 

Det nye posthus toges i brug i november 1910 og indeholdt kontor, budstue, telefonrum samt bolig for postmesteren.

 

Beplantning på Fanø på finansloven

I 1910 var der afsat 7800 kr. til plantning i plantagerne, heraf et areal på 135 td. land ved Nordby og Fanø Plantage udvides med 46 td. land. Fanø Statsplantage er på 1700 td. land, hvoraf de 1300 var beplantet i 1913.

 

kikkebjerg-mod-vest

 

Plantagen set fra Kikkebjerg ud mod vest

 

Kystsikring

I april 1910 påbegyndte man et arbejde til sikring af kysten ved ”Hans Odde” mod forvitring og oversvømmelse, og i 1911 fortsattes arbejdet under assistent Bruuns ledelse med en arbejdsstyrke på 10 mand.

Til trods for megen storm og usædvanlig høje stormfloder har kystsikring holdt; det samme gælder for digearbejdet ved Sønderho der blev færdigt i 1913.

 

Fanø vokser

Generalstaben færdiggjorde i september 1910 sine målinger på Fanø, og især på vestkysten er der sket forandringer. Fra Fanø Vesterhavsbad og nordover er der dukket en ny klitrække op, så der er lagt ca 200 alen nyt land til,; længere sydpå er det nye land 70 – 100 alen bredt. På østkysten er der sket en mindre aftagen.

 

Folketælling 1911

Folketallet i Nordby var i 1880, 2280, men var i 1911 gået ned til 2159; i Sønderho hhv. 948 og 731.

 

Fordeling-i-Nordby-1911

 

   Fordeling i Nordby 1911

 

Folketaelling-1911

 

 

Folketælling 1911

 

Mange var bekymrede for det dalende folketal, og befolkningen var delt i to lejre, den ene gik ind for at spare så skatterne ikke steg, og den anden for at højne livsbetingelserne, så udvandringen kunne stoppes og måske endda få nytilflyttere til øen.

 

Storm i november 1911

 

Den sidste uges megen blæst gik søndag den 5. november 1911 ved middagstid over til en stærk pålandsstorm, der i eftermiddagens løb udviklede sig til orkan, som ødelagde telegraf- og telefonlinier, væltede plankeværker og træer, og ødelagde tage, veje og broer. Heldigvis havde stormen advaret folk, så man havde i tide fået dyrene op på højere liggende jorder.

 

Lægteren "Ane Marie" fra Sønderho, lastet med kolonialvarer, strandede oven på Ribe plantages sydlige dige. Den havde ligget fortøjet i Sønderho havn; da stormfloden kom, sprængtes fortøjningerne og lægteren drev uden mandskab ad Ribe til. 

 

B00145 018 havn-1909

 

I Nordby trængte vandet også denne gang ind i flere huse; men floden kom ikke op på niveau med stormfloden i 1909, den var ca. en halv alen under forrige stormflodshøjde.

Skaderne blev opgjort til:

Nordby:  2.810,- kr. og i erstatning:  785,-

Sønderho:  9.435,- kr. og i erstatning:  1415,- kr.

 

Rindby skole

Der bygges i 1911 en ny Rindby skole ved Postvejen. Skolen blev indviet den 7. november 1911. Solgt i 1975.

 

B6227 Rindby Rindby-Gaml-sk

 

Rindby gamle skole på Kapelvej

 

B1143 rindby skole

 

Rindby Ny Skole ved Postvejen

 

En gruppe borgere i Rindbyområdet klager i 1908 over forholdene i Rindby gamle skole, der var beliggende ved Kapelvej. Dårligt drikkevand, dårlige adgangsforhold, beliggenheden ved kirkegården, og selve byggeriets tilstand, som kræver meget store reparationer. Sognerådet tager sagen op og vedtog den 26. september 1908, at opføre en ny skole. Det viste sig dog vanskeligt, at finde en egnet byggeplads, men endelig den 2. maj 1911 lagde man grundstenen til den nye skole, som blev indviet den 8. november 1911.

 

Afholdsbevægelsen

Afholdsbevægelses var på det tidspunkt ret aktiv i Nordby, og i 1912 fremkommer der fra nogle medlemmer en henstilling til bestyrelsen om at standse den daglige udskænkning af spiritus i F.H.I.’s  lokaler; men det agtede bestyrelsen dog ikke at tage hensyn til, så det blev et afslag. Dette afslag bevirkede, at 37 medlemmer krævede sagen forelagt en ekstra generalforsamling, og på denne vedtoges det, at den daglige spiritus udelukkedes fra foreningens lokaler. Vedtagelsen skete med 44 stemmer med 39 stemmer imod. På festaftener og klubaftener må der stadig kunne serveres spiritus. Denne vedtagelse skabte stor opstandelse på generalforsamlingen. Den tidligere formand, urmager Fogh udmelder sig straks, kapt. J. Christiansen udtræder straks af bestyrelsen, men de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer, N. S. Thing, H. Nielsen, A. Hansen og Johs. Møller, lader sig overtale til at fortsætte den ordinære generalforsamling. Købmand M. N. Nielsen overtager hvervet som foreningens vært uden vederlag. Der fulgte i samme anledning 27 udmeldelser.

 

De udmeldte medlemmer stiftede en ny forening, "Borgerforeningen", som fik til huse på "Hotel Nordby". Denne nye forening fik navnet "Romdunken"; men det var vist i afholdskredse at denne betegnelse fremkom.

 

 

Maren Madsens afholdshotel

 

I 1911 åbnede frk. Maren Madsen et afholdshotel ved sin ejendom på Strandvejen. Hun fik først afslag på sin ansøgning i 1910 af amtsrådet men opnåede i 1911 bevillingen gennem indenrigsministeriet.

 

Sønderho Kro

 

Sønderho Kro blev af arvingerne til B. Christensen solgt til styrmand Sonnich Thomsen for 14.300 kr. overtagelsen skete pr 1. juni 1912.

 

Kurhotellet

 

I 1912 udvides Kurhotellet med en tilbygning til nord, hotellet får dermed en tilvækst på 35 værelser.

 

B1520-60 Kurhotellet 5 efte

 

   Kurhotellet fotograferet med den nye tilbygning. Billedet må være omkring 1916

 

Ny forening i 1912: Forskønnelses- og Turistforening i Sønderho

Foreningen blev stiftet den 29. december 1911, og et udvalg bestående af P. Klemmensen Pedersen, maler Thomsen, gårdejer Anders Iversen, snedker Holdt, købmand Lorenzen og H. M. Harby skulle udarbejde love og virke for foreningens fremme, der i februar 1912 havde 45 medlemmer.

 

Dansk Kvindesamfund

I marts 1912 stiftedes der en lokal afdeling af Dansk Kvindesamfund på Fanø. Den første bestyrelse bestod af fru Hermann Jørgensen, fru læge Anthonisen, fru Laura Clausen, frk. Nielsen fra frk. Bentzens forretning og forstander L. Nic. Sørensen. Fru Hermann Jørgensen var den første formand (1912 – 1914), derefter kom lærerinde frk. Grimlund (1914 – 1915), fru Harms (1915 – 1932). Samme år startede man traditionen med ”De gamles julefest”, der blev en stor succes.

 

”Fanøhjemmet”

I maj 1912 åbnede ”Fanøhjemmet” i Nordby, et hjem for vanskelig stillede unge piger, hvis fremtid er truet af et dårligt hjem eller andre uheldige forhold. Hjemmet blev drevet af foreningen ”Ungdommens Vel”, og havde frk. M. Clausen som forstanderinde. Hjemmet havde til huse i ”A.B.C”-huset.

 

”Fanø Museum”

I 1912 grundlagde Dansk Kvindesamfund ”Fanø Museum”, der allerede fra starten fik stor søgning af turister såvel som øens egne beboere. Man lejede to værelser i Mathias Mortensens datters ejendom (i nærheden af Flensborg Lageret). Huset var et gammelt Fanøhus, og man kaldte udstillingen for Fanø-Huset.  I februar 1918 køber sadelmager Møller Søren N Petersens enkes (også kaldet Karen a Niels a Borkes) hus for at indrette det til museum. Huset som lå i Mellemgaden var på 7 fag, og var godt vedligeholdt i den gamle stil.

 

B1629-42

 

Museet i Mellemgaden

 

"Hvad kan og bør der gøres for at sikre Nordbys fremtid?".

Diskussionsklubben i Nordby havde i december 1913 følgende emne på programmet: "Hvad kan og bør der gøres for at sikre Nordbys fremtid?"

Foredragsholderen hævdede, at der ikke alene kan gøres en del for at sikre Fanøs fremtid, men at det også er nødvendigt, og at det, der skal gøres, bør gøres snart. Blandt de forskellige ting, som er på tale, fremhævede han, at vi først og fremmest skal forbedre besejlingsforholdene, og han pegede på et slunden-projekt. En anlægsbro ved Batteriet var måske at foretrække, men da er det nødvendigt at anlægge en vej, og så vil projektet blive det dyreste, ligesom transport af gods og passagerer også vil blive dyrere, når den skal gå over både vand og land.

Dernæst har der været talt om flytning eller nedlægning af Navigationsskolen, samt nedlæggelse af toldforvalterembedet. Dette må af al kraft modarbejdes.

Monopolets afløsning fandt indlederen ikke så nødvendig som almindelig påstået, men taksterne kan og bør betydelig nedsættes, og vi må kunne forlange mere imødekommenhed fra færgeriledelsens side, så vi blandt andet kan få forbedret færgens afgangstider.

Fra flere sider, og langt fra alene fra de handlende, blev det betegnet som en ulykke for Fanø, at så stor en del af vor handel gik til Esbjerg. Det påstås at varerne er billigere end på øen, men der blev peget på, at hvis varerne er billigere er de også dårligere.

Angående beddingen blev det hævdet, at den godt kunne blive en indtægtskilde, og at mange kunne få arbejde der, men der har været og er endnu adskilligt der hæmmer denne virksomhed, bl.a. den ringe vandstand, som gør, at fiskerne er bange for at komme hertil med deres kuttere.

Vi har haft tre ølbryggerier, de har alle måttet standse virksomheden, fordi Fanøs befolkning foretrækker at drikke Esbjerg øl.

At en bro til Esbjerg også blev diskuteret og anbefalet af enkelte, siger sig selv.

Som et nyt projekt til at hjælpe Fanø op ad den bølgedal, den for tiden befinder sig i, blev det anbefalet at oprette en husmoderskole.

Man var enige om, at det var en ulykke, at vi afskaffede vores handelsflåde. Vi kunne godt have holdt den gående, og nu er tiderne således, at der kunne være tjent store penge.  Mange mente, at der burde arbejdes på at anskaffe en

 

Tyfus-epidemi

September 1913 var der uro i Nordby, idet en del mennesker lå syge med tyfus. På mejeriet blev vandet målt, og man fandt, at det ikke var rent. Mange mente, at forureningen af vandet over hele byen, stammer fra de mange møddinger, der ødelægger vandet i brøndboringerne, der ofte ligger tæt ved møddingerne. Mange klagede samtidig over den slemme stank fra møddingerne, en stank der bredte sig over hele byen.

 

Danske soldater på Fanø under 1. Verdenskrig

I august 1914, under 1. Verdenskrig ankom danske soldater til Fanø, en løjtnant, en kornet og 2 underkorporaler samt 60 menige. Soldaterne indkvarteredes privat, men blev dog senere flyttet til hotel ”Nordby”.

 

B1140-46 Kromann Soldat

 

Soldaterne skal holde vagt ved kablet, der går fra Fanø til Calais

 

B1520-4 Soldater-på-Fanoe

 

Under krigen flød mange miner ind på Fanøs strand, og mange blev sprængt på stedet, hvilket ind imellem gav knuste ruder i Nordby. Andre blev ført over til fastlandet.

 

B1023 mine-på-stranden post

 

Miner på Fanø Strand

Kongen af Danmark 

1914 Carl Beck fornyr sin bevilling til gæstgiveri og beværtning på hotel Kongen af Danmark.

 

B1104 Kongen-af-Danmark pos

 

 

På en generalforsamling i aktieselskabet "Hotel Kongen af Danmark" i december 1906 vedtoges det at sælge hotellet til aktieselskabet, hvis navn er "Aktieselskabet til Erhvervelse af Ejendomme på Fanø", med direktør Carl Beck. Der vil ske forandringer, idet den store Table d´hote sal skal laves om til værelser. Selve hotellet og navnlig inventaret skal grundig efterses og en mængde nyt inventar skal anskaffes. Hotellets drift vil ellers være uforandret.

 

Sommeren 1914

Heller ikke sommeren 1914 vil nogen sinde blive glemt af dem, der oplevede den. Mørke skyer trak op fra syd, og selv om ingen tænkte sig muligheden af en europæisk storkrig, blev alle grebne af nervøsitet og ængstelse i disse sidste julidage.

Alle håbede, og alle beroligede, så krigserklæringen kom for de fleste som en bombe. I løbet af 36 timer tømtes Fanø for gæster, såvel udlændinge som danske. I disse timer arbejdedes der uafbrudt med at få de tyske gæster og deres bagage over grænsen, og da alle var rejst, manglede vor administration mellem Kr. 20 og 25.000,-, for hvilke beløb der lå sedler i pengekassen. Forholdet var det, at ingen havde tænkt på en så hovedkulds afrejse og derfor ikke lå med rejsepengene. Fanøbad kunne ikke svigte sine gæster, og det skal siges, at i løbet af 14 dage var hver eneste øre betalt. Naturligvis rejste også alle danske, og mange over Århus for at undgå Storebælt.

Badet henlå midt i den absolutte højsæson som en spøgelsesby med fuldt bemandede, men tomme hoteller m.v. En økonomisk katastrofe for alle involverede. Mod slutningen af krigen blev forholdene efterhånden atter normale, og i 1920'erne vendte det danske og det internationale publikum tilbage til Danmarks mondæne badested.

 

Hotel Nordby 

 

1. juni 1914 blev hotel Nordby solgt af Vest- og sydjydske kreditforening til gæstgiver N. Lang Nielsen, Skjern, under forudsætning af, at han kan opnå bevilling. Kreditforeningen krævede hotellet udlagt i december 1913.

August 1915 blev hotellet solgt til Leopold Jensen, Esbjerg, der indgav ansøgning om ret til at drive gæstgiveri og udskænkning af stærke drikke. Afholdsbevægelsen i Nordby indsendte ved samme lejlighed en ansøgning til sognerådet, hvori de bad sognerådet om at nægte hotellet den ansøgte bevilling. Det var ikke første gang De Samvirkende Afholdsselskaber var ude med riven.

I 1915 rykkede de udstationerede soldater ind i Hotel Nordby, der gennem nogle år havde stået tomt på grund af den tidligere ejers fallit og langsomt var ved at forfalde.

 

 

B1520-4 Soldater-på-Fanoe-1-

 

Soldater på Hotel Nordby

 

Aftenskole i Nordby

Dansk Kvindesamfund påbegyndte i november 1915 et aftenskole i Nordby, der var åben for alle, og prisen for en sæson var 1 kr. Af fagene kan nævnes dansk, regning, samfundsfag og skræddersyning.

 

Den første bil til erhverv på Fanø

 

B1031 Foerste-bil-paa-Fanoe-og

 

 

 

Første bil på Fanø og sidste studeforspand

 

Bilens første tur foregik den 31. august 1915 fra Nordby til Sønderho ad Postvejen og turen tog 25 minutter hver vej. Bilen var en franskbygget Renault og var anskaffet til personbefordring af vognmand Anders Jensen. Bilen er her fotograferet foran Fanø Sparekasse.

 

Statstelefonstation

 

Telegrafstationen i Sønderho ombyttes i 1915 med en statstelefonstation.

 

Vandtårn

 

Der opføres i 1915 et vandtårn i Nordby, nedrevet 1976. Vandværket opføres og indvies 8. september 1915 ved en fest på ”Strandhotellet”, efter en veloverstået prøveboring.

 

Vandværket blev opført af murmester Rasmussen, Esbjerg. Rørledningerne udføres af entreprenørfirmaet Poulsen, København. I maj måned 1915 påbegyndtes nedlægningen hovedledningerne og senere kommer husledningerne. Man arbejdede under ledelse af ingeniør Olsaard fra Hellerup. Murermester Rasmussen. Esbjerg, opførte selve værket og anlagde filtret: mens murermester P. H. Ende. Nordby, opførte vandtårnet.

 

vandtaarnet 262

 

Ved festen talte bl.a. læge N. H. Anthonisen, der var formand for teknisk udvalg. Han skildrede i store træk vandværkets forhistorie og den store modstand, der oprindelig var imod at bygge et vandværk. Et borgermøde, som viste overvejende stemning for sa­gen, gav dog stødet til, at sogne­rådet tog sig sammen og fik gang i arbejdet. Der var på det tidspunkt dårlige forhold: sognerådet - ud­talte doktoren - da der var en gruppe på 5 og en gruppe på 4, som ikke kunne samarbejde, og derfor havde så vanskeligt ved at få noget udrettet. Men så optrådte »kvinden« på arenaen, idet Dansk Kvindesamfund, Nordby afdeling, tog sagen i sin hånd, og 2 af dens medlemmer gik rundt i byen fra dør til dør med lister, og nu viste det sig, at der var meget stor stem­ning for at få et vandværk. Der blev da endelig bevilget penge til forundersøgelse, og da der kom et nyt sogneråd, som arbejdede ud­mærket sammen, gik det hurtigt fremad, og var krigen ikke kommet, havde vandværket stået færdigt tid­ligere. Taleren var sikker på, at Nordby nu havde fået et fortrinligt lille .vandværk, som i løbet af en halv snes dage ville træde i funk­tion.

Der blev ved festen holdt ad­skillige taler, og navnlig læge Anthonisen blev stærkt hyldet for hans store indsats for vandværkets til­blivelse. Der blev givet udtryk for, at når man havde nået et mål, da skulle man straks sætte sig et nyt. Der blev peget på, at det nye mål kunne være et elektricitetsværk, andre mente et kloakvæsen, andre pegede på færgerivæsenet og på gadernes brolægning.

Vandværkets le­delse blev overdraget til Theodor Beck, der samtidig var leder af gasværket.

 

b1151 laege anthonisen niels

 

B1604-1289 Vandvaerket-edit

 

 

Vandværket

 

Zeppeliner ”L III” forliser på Fanø strand 17. februar 1915.

 

B1630-431 Zeppeliner-forlis

 

Zeppeliner forlis på Fanø Strand

 

Onsdag aften ved 18-tiden styrtede en zeppeliner ned på Fanø nord for badehotellerne. Det kom kort efter i brand, men hele besætningen, 16 mand, reddedes.

Branden kunne ses fra Nordby og mange mennesker tog straks ud til stranden, deriblandt vagtkommandøren for Fanø, løjtnant S. Nielsen, der optog den første rapport på ulykkesstedet. Der blev sendt bud efter fuldmægtig Jørgensen, der kort efter kom til stedet og optog et foreløbigt forhør.

En af L 3’s motorer var sat ud allerede ved starten fra Fuhlsbüttel. Da vinden efter få timer vendte til en hård sydlig vind blev situationen kritisk. L 3 havde i forvejen ikke ligefrem overskud af motorkraft og med kun to motorer og i direkte modvind var hjemturen tvivlsom. Kl. 08:40 meddelte Fritz at han vendte om. Han var på det tidspunkt 35 sømil vest for Lyngvig. Omkring kl. 13 sendte Fritz endnu et radiotelegram hvor han bad om hjælp fra flådens skibe. Ved fem tiden satte den anden motor ud. L 3 var kun nået 30 sømil sydpå og var nu ud for Esbjerg. Fritz indså at alt håb om at nå luftskibsbasen i Tønder var ude.

Kl. 17:45 landede han L 3 på Fanøs strand. Besætningen slap uskadt fra en hård landing, og Fritz destruerede luftskibets papirer, før han satte ild til selve skibet med en signalpistol. Besætningen blev interneret i Odense under resten af krigen.

To af de store propeller og enkelte navigationsinstrumenter blev reddet fra vraget.

 

Fanøforeningen ”Fanø” stiftes i 1915 i Esbjerg.

24. juni 1915 blev der stiftet en ny forening i Esbjerg under navnet "Fanø".

"Den optager som Medlemmer enhver der er bosiddende i Esbjerg eller dennes nærmeste Omegn, og som nedstammer fra Fanøboere eller som ved Ægteskab eller mindst 5 Aars Ophold paa Fanø har været knyttet til Øen. Foreningens Formaal er at søge at bevare Fanøboernes Ejedommeligheder, Sæder og Skikke, og at holde disse i Hævd ved at fremme Samfølelsen mellem Foreningens Medlemmer samt ved at holde Sammenkomster efter Bestyrelsens Skøn."

 

Strandhotellet

Strandhotellet blev i november 1916 solgt til boghandler J. N. Hansen. I 1919 købes stedet af et aktieselskab, ”Akt. Missionskurstedet Fanø Strand”, og hensigten var at drive stedet som kurstedet Nyborg Strand.

 

B1360 Missions-Kurstedet po

 

   Missions-Kurstedet

J. N. Hansen overfører navnet Strandhotellet til sin ejendom på Strandvejen 52.

 

B1630-38 Strandhotellet

 

Strandhotellet ved Strandvejen

 

Fanøbarken ”Havila” sælges

Fanøbarken ”Havila” sælges i 1916 som den sidste af sejlskibsflåden.

 

Havila-1-copy

 

Den kønne bark HAVILA, bygget 1893 i Dumbarton til Fanø, og et af øens sidste skibe. Det førtes af kaptajn H. Duysen, da det sænkedes af en tysk u-båd i 1917 på rejse fra Buenos Aires til Svendborg med korn.

 

Tangfabrik 

Søtang var i vinteren 1916 eftersøgt som eksportartikel. Et udenbys interessentskab havde i januar 1916 købt et større jordstykke syd for Sønderho og startet en tangfabrik. I april 1916 opførte man et pakhus og bestilt en maskine til at præparere og presse de mange læs søtang, der er udstrøet på det købte areal. Tangen skulle eksporteres, men der var delte meninger om tangens anvendelse.

 

p92 1 web

 

 

Tanghuset

Oprindelig brugtes dette hus til opbevaring af tang, der brugtes til tangmadrasser, men senere blev det til et lille traktørsted i ”Søndermarken”, ejet af en frk. Leander. Indimellem arrangeredes der baller i huset, men den lille restaurant havde ikke succes, og frk. Leander forlod Sønderho engang i 30’erne.

 

Thyssens mølle nedbrænder 1917.

 

B5253 Thyssens-moelle ca 190

 

   Thyssens mølle ca. 1905

 

B1553-2 Thyssens-Moelle

 

 

Thyssens Mølle efter branden

 

Møllen der blev opført i 1863 nedbrændte 16. september 1886 af en ildkugle. Herefter opførtes en ny mølle der nedbrændte 18. marts 1917 og ikke blev genopført. 

Hermed følger en blanding af Christian Struckmann, og Piet Winther Clausens historie om branden på Thyssens mølle søndag d. 17/3 1917 kl. 10 om aftenen, på Møllebanken bag vores hus.  

”Piet var ellers glad for møllen, da møllevingerne, når de ikke gik rundt, blev brugt til hvileplads for stære, og han benyttede dem til at skyde til måls med bue og pil - uden dog nogensinde at ramme nogen, men det så så sjovt ud, når stærene, som på tælling, drejede hovederne og fulgte pilene med øjnene og næbbene hele yejen op til toppen af møllevinqen og tilbage.

 Min fars og Piets bueøvelser var ellers nær endt med en katastrofe, da de yndede at skyde til måls efter et hul i plankeværket, og min tante Nete, der var 5 år yngre, skulle se hvad drengene lavede og kiggede gennem hullet, just da en pil mirakuløst ramte hullet. Selv da de begge var over firs, mødte hun altid Piet med en bemærkning om, at »han havde jo forsøgt at slå hende ihjel«.                                       

 

Tilbage til møllens brand, der skete en dag, da Piets far var hjemme sidste gang før han blev dræbt af bomber i en fransk havn. Branden skyldtes antagelig uforsigtighed med en pibe i bunden af møllen, der blev benyttet til opbevaring af savsmuld og høvlspåner, der blev brugt til pakkemateriale Piets far forsøgte at lukke branddørene, der var efterladt åbne, men blev slået tilbage af den høje varme. Møllen virkede herefter næsten som en skorsten, a la siloen i Esbjerg og varmen fik meget snart møllevingerne til at rundt, så det lignede en fyrværkerisol med gnisterne fra møllevingerne. 

Ifølge Fanø Ugeblad tog det en time, før man ved hjælp af trommemanden fik samlet brandmandskabet og kørt sprøjten frem.   

   Vindretningen var ret imod vores hus i begyndelsen, man havde travlt med at gøre sejl våde, og lægge dem over vesterenden af stråtaget, samtidig med at man begyndte at tømme huset, ifølge min far, ved omhyggeligt at bære dyner og sengetøj omhyggeligt ud af dørene i huset, og samtidig nærmest kaste min oldemors bryllupsgave fra 1858, det engelske fajancestel, ud af vinduet fra rummet oppe oven på kælderen. Mirakuløst mangler der kun to dybe tallerkener!. Herefter drejede vinden lidt mere i syd, og det var så Piets hus det gik ud over  (Karl tækkemands) og huset ved siden af, der tilhørte Per Lassen Bøj (Winther). På det tidspunkt føg det med tjæret tagpap, og gavlen på Piets barndomshjem blev så varm, at man ikke kunne røre ved den og heller ej kunne benytte æ framrum (toilettet), der befandt sig i vestenden. 

Herefter gik vinden yderligere mod syd, så det var Anders Jensens (senere Emils, nu Jeanette Exners) stråtag men på dette tidspunkt var ilden i så meget aftagen, at tagene blev vædet, og det eneste hus, der gik ild i, var Piets stærekasse, hvilket han dog selv klarede at slukke. 

Møllen lå lige ret syd for indkørslen til den sydøstlige indgang til Realskolen, nu biblioteket. Ret vest fra det sydvestlige hjørne på vores hus.  

Sandet fra møllebanken blev brugt til bygnings- og vejarbejde, så denne udmærkede bakke blev eroderet. Før møllen brændte, var det ellers det bedste sted at kælke herinde i byen. Det kunne gå lidt voldsomt til, men de store drenge kunne sædvanligvis styre slæderne. Piet blev dog engang sat på den store tunge slæde, som hans brødre havde, og da han ikke kunne styre den, ramlede han lige ind i gaslygtepælen, som markerede indgangen til Realskolen, med resultat, at denne blev aldeles bøjet. De store drenge var selvfølgelig væk, længe før der kom voksne til, der kunne skælde ud. ”

 

Fanø Ugeblad

 

Fanø Ugeblad nr. 1000, 17. marts 1917

 

Bladet har nu 519 abonnenter (men da der stadig sælges en del løse numre, trykkes det i et antal af 550). Af disse abonnenter findes 355 på Fanø, 148 i den øvrige del af vort land (idet der sendes et eller flere eksemplarer til 50 forskellige steder uden for Fanø), og endelig har det 16 abonnenter uden for Danmark, hvoraf flere er bosat i andre verdensdele.

 

Tørvemose

30. juni 1917. På Sønderho forstrand er der under de sidste dages lave vandstand opdaget tørvejord af lærer Knude, og der er allerede i få dage hentet flere læs tørv derude fra. Såfremt dette mosedrag, der er dannet af forrådnede plantedele, har en længere udstrækning og bliver tilgængelig, vil det få betydning for Sønderhos brændselsforsyning.

 

B00149 056 toervegravning-Hoe

  Tørvegravning Hønen - 1 verdenskrig

 

 

 

 

Petroleum

 

Da petroleumsmanglen stadig bliver værre, må vi hermed henstille til vore ærede kunder ikke at anvende petroleumsovn og så vidt muligt undgå at benytte primusapparater, da det ellers vil blive vanskeligt at levere tilstrækkelig petroleum til belysning. Samtidig henstiller vi til publikum, at medbringe kurve, da indpakningspapir og bindegarn er steget enormt og meget vanskelig kan skaffes.

 

Nordby den 9. marts 1917

 

S. Svarrer   P. J. Pedersen

 

P. Chr. Pedersen   H. Sv. Hansen

 

N. M. Nielsen   A. Riber

 

Kragelund Hansen

 

  Poul U. Hestbek

 

 

 

 

 


Gå til top