Set og sket på Fanø omkring 1910 del 2

 

 

Badeanstalten i Sønderho

I oktober 1917 nedrives badeanstalten i Sønderho og kørsel med badevogne er samtidig et afsluttet kapitel.

 

Miner på Fanø Strand

 

B5034 Minetransport 68 6 19

 

Minetransport 1918.

 

Under krigen 1914 – 18 drev der mange miner ind på Fanø Strand. På billedet ses vognmand Nissen og hans hjælper der

transporterer miner, efter at ”hornene” er skruet af, og kørte dem til havnen, hvorfra de blev sejlet til Esbjerg.

 

B00146 068

 

Mine på stranden

 

Postvæsenet overtager færgedriften i 1918.

 

Hotel "Færgegaarden" var et stort pompøst hotel med restauration, værelser og en stor flot sal, hvor mange af datidens fester blev holdt. Den elegante rotunde med balkon båret af flotte søjler blev senere fjernet, og postvæsenet overtog hotellet sammen med færgeriet i 1918, og der blev indrettet postkontor, pakhus og bolig for postmesteren. Foran bygningen står nogle personer, hvoraf den ene er daværende bybud Frank og en anden er Hans Jørgen, som alle dengang kendte.

 

Forholdene var ikke tilfredsstillende for de mange udenlandske turister, og da besejlingsforholdene som følge af tilsanding af sejlrenden,”Fanø Lo”, stadig forringedes, således at anløb ved ebbe kun kunne finde sted ved øens nordspids, dukkede kravet om en statslig overtagelse af færgeriet op nogle år efter århundredskiftet.

I 1918 overgik færgeriet til staten idet Postvæsenet overtog det. Man betalte 225.000 kr. for færgeriet, heraf bidrog amtet, Nordby og Esbjerg Kommune med 45.000 kr.

Købet omfattede: 

a.  Privilegiet.

b.  Færgegården med tilhørende jordejendomme, Montering og Service (Ejendomsskyld 38.000 Kr.).

c.  Materiel:

S/S "Nordby", bygget 1896, 69 R/T, 98 HK.

S/S "Esbjerg", bygget 1904, 101 R/T, 95 HK.

M/S "Dan", bygget 1910.

M/S "Fanø", bygget 1910.

1 Isbåd, bygget 1917.

 

De årlige Indtægter var da ca. 50.000 Kr. Brutto.

 

 

Ridestævne ved Fanø Bad i august 1918.

 

ridestaevne-10081918-3

 

B75       B77        B79

 

 

Ridestævnet var arrangeret af ritmester Jessen og premierløjtnant Frigaard og var en stor sportsbegivenhed. Der var anmeldt 45 officerer, 15 civile herrer, 11 damer og tre børn med 91 heste til at deltage i konkurrencen.

Man skelnede mellem jagtløbene – hvor der var tilknyttet en totalisator – og springkonkurrencerne samt sløjferidning. De første foregik på stranden og over forskellige distancer, fra 3.000 til 5.000 m, efter hestenes kvalifikationer. Det var en kombineret udholdenheds- og hurtighedsprøve.

Ved springkonkurrencerne gjaldt en indviklet pointberegning, og disse foregik ved banerne ved Badevejen mellem klitterne.

 

 

 

Fanø Ugeblad beskriver i en artikel den 30. august 1919, hvordan turiststrømmen på en enkelt dag var helt overvældende:

"Turiststrømmen til Fanø har aldrig været så stor som denne sommer. Der har været søn- og helligdage, hvor flere tusinde mennesker er ført til og fra Fanø, men i søndags kulminerede det. Vore færgefartøjer gik næsten uafbrudt, stuvende fulde af mennesker, som ikke alene var fra Esbjerg, men fra alle andre steder i omegnen. Men så mange mennesker er vi endnu ikke belavede på at modtage på Fanø, og forholdene var derfor også alt andet end tilfredsstillende for de tilrejsende. Vore biler og vogne var i uafbrudt aktivitet og kunne dog ikke tilfredsstille efterspørgslen. De kørte til tider med det dobbelte antal passagerer end normalt, og så var der endda formelig kamp for at få en plads.

Særlig utilfredsstillende var forholdene, da vore gæster hen mod aften skulle tilbage. Da 7-båden kom - heldigvis med få passagerer - stod der på den afspærrede bro så mange rejsende, at passagererne ikke kunne komme frem, de måtte klatre over rækværket ud mod vandet, balancerende langs dette et langt stykke klar af sværmen og så igen klatre ind på gaden. Det gik godt, men kunne endelig også være gået galt. Da båden omsider var klar til at tage mod passagerer, stormede de denne uden politiet, som var stationeret på broen, kunne holde dem tilbage. Et øjeblik og båden var fyldt til trængsel, men det var ikke mulig at standse tilstrømningen.

Men hvor var det uhyggeligt for de sidste passagerer. Da postbåden skulle gå kl. 8 3/4 stod broen fuld af frysende mennesker, og regnen strømmede ned, mens båden som de ventede på, sad på grund længere ude. Nogle fik fat i et par kuttere, men også de gik på grund, og først senere kom de flot og fik lasten fragtet over.

Årsagen til hele kalamiteten var den lave vandstand. Der blev befordret ca. 8.000 mennesker mellem Esbjerg og Nordby, det største antal vort færgeri endnu har færget over på en enkelt dag. Men forrige søndag til ridestævnet var der næsten ligeså mange fremmede, og da gik alt fortrinligt, men da kunne alt vor materiel også benyttes. Ikke således i søndags. Da folk skulle hjem, var det lavvande. Skruebåden måtte indstilles mellem kl. 6 og 9. dertil kom, at et par af kutterne satte sig så uheldig på grund, at den ene en tid lang hindrede sejladsen for hjulbåden.

Farvandet må i en ikke fjern fremtid blive opmudret, og når det sker, og vi tilmed forhåbentlig får den tidligere omtalte større motorbåd, vil en sådan katastrofe ikke mre kunne indtræffe.

 

 

B1392 faergen-Esbjerg-af-Fan

 

Hjuldamper "Esbjerg" af Fanø

 

B1392 faergen-Nordby-af-Fanoe

 

   Færgen Nordby af Fanø

 

B5090 faergedamperen-Nordby

 

 

Sønderho Forsamlingshus

 

 

„Vi går ej fra dette hus før vi ser morgenstjernen og vi vil ha' en kaffepunch og det vil vi så gerne."

 

Tanken opstod hos brødrene Paul og Anton Jørgensen under en fest i Afholdshuset, om et samlingssted hvor man også kunne få sig en kaffepunch indimellem. Tanken spredte sig, og i 1918 ved et møde på skolen, blev det besluttet at købe huset beliggende på matr. nr. 150, tilhørende Niels Outzen.

 

Den første vinter blev huset brugt som det stod, men allerede det følgende år gik håndværkere og frivillige i gang med istandsættelsen. Huset blev taget i brug d. 23. november 1919 og der er nok ingen tvivl om, at Paul og Anton Jørgensen, sammen med mange tilhængere af ideen, i forsamlingshuset fik mange hyggelige danseaftener med en kaffepunch indimellem.

 

 

Der er i 1919 planer om et alderdomshjem i Nordby.

 

Post- og passagerbefordringen mellem Nordby og Sønderho

 

 

Den mand, der har æren af, at post- og passagerbefordringen mellem Nordby og Sønderho kom til at ske med biler, er afdøde Chr. Hansen. Han kom til Sønderho 1906 og købte dér en landejendom. Ved siden af, at han drev denne, påbegyndte han en dagvognskørsel mellem de to byer med en ældre lukket hotelvogn. Da han 1. januar 1913 overtog postkørselen, anskaffede han sig en større lukket vogn, og den 1. februar 1918 satte han den første bil ind på ruten. Efter hans død overtog hans svigersøn Marinus Pedersen post- og passagerkørselen. Han har indsat flere store moderne biler paa Ruten og kørte 4 gange daglig i hver Retning i vintermånederne og 7 gange daglig i sommermånederne.

 

 

B1535-4 Postvognen-til-Soend

 

Chr. Hansens postvogn 1914.

 

P37 1 web

 

Chr. Hansen

 

Motorvæddeløb på Fanø Strand

Den 23. august 1919 foregik første motorvæddeløb på Fanø Strand 

 

p89a

 

bilvaeddeloeb

 

bilvaeddeloeb 2

 

B1391 Fanoe-motorvaeddeloeb 2

 

 

 

B1391 Fanoe-motorvaeddeloeb 11

 

B5088 skruedamperen-Nordby

 

Det var ganske besværligt at få bilerne ombord på færgen

 

B1391 Fanoe-motorvaeddeloeb 3

 

motorvaeddeloeb-16081919 anno

 

 

I 1919 startede Fanø Motorløb på stranden, og i de følgende år voksede det til den største motorbegivenhed i Danmark, med deltagelse af mange internationale kørere. En dødsulykke i 1924 satte en stopper for løbene. Løbene blev iværksat for at skabe liv omkring Fanø Bad, der siden udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914, havde oplevet et stærkt dalende besøgstal. Da rygterne om krigen nåede Fanø, rejste alle fremmede gæster i løbet af to dage, og først i begyndelsen af 20’erne var der atter mange gæster og liv ved Badet.

Til motorvæddeløbet på Fanøs strand i august 1919 var der tilmeldt 26 automobiler og 42 motorcykler. Først kører man 2 km, beregnet til start, dernæst 1 km, beregnet til tidtagning, der foregår elektrisk.

Første dag var en sportskonkurrence og anden dagen var et rent væddeløb med totalisator.

Der ankom under store besværligheder med færgeoverfarten over 35 biler og 50 motorcykler til Fanø. Det var ikke helt ufarligt at opholde sig i den smalle Hovedgade, og ulykker indtraf der da også; 1 lam og 3 hunde blev overkørte, deraf to døde.

Væddeløbene blev afholdt under stærk vestenvind og meget regn, men blev alligevel fulgt af mange interesserede, hvoraf de fleste var kommet fra fastlandet.

Det er vanskeligt og besværligt at komme til Fanø. Blot det lille stykke fra Esbjerg til Nordby har været ved at gøre mange automobilister fortvivlede!

Sådan beskrev pressen færgeoverfarten under de berømte internationale motorløb på Fanø 1919-1924, når den udtrykte sig pænt. Postvæsenet, der havde overtaget færgeriet i september 1918, rådede kun over to ældre færgebåde, skruedamperen NORDBY og hjuldamperen ESBJERG, samt 2 mindre motorbåde og en isbåd.

På de store løbsdage var der indsat ekstra tog, og der var sort af menneskemylder overalt i Esbjerg, på færgeoverfarten, i Nordby og ude ved Fanø Vesterhavsbad, hvor løbene fandt sted på stranden. Alle rutebiler, ekstra droscher fra Esbjerg, hestevogne, ja, alt, hvad der kunne køre, fragtede tilskuere fra færgen gennem Nordbys smalle gader ud til stranden, mens andre tog turen til fods. "Må vi være her?" skrev en vred læser i Fanø Ugeblad. 

 

Målet for væddeløbene kom til at sætte verdensrekord i hastighed. Målet blev da også nået i 1923, hvor den engelske racerstjerne og rekordkører, Malcolm Campell deltog for første gang med sin 18 liters og 350 HK store Sunbeam racervogn kaldet ”Bluebird”. 219 km i timen var gennemsnitsfarten. Hurtigste danske kører var Friis med 122 km i timen.

Den 23. august 1924 fik ”Nationernes kamp” på Fanø strand en dansk vinder om end på en tragisk baggrund. Det var Hans Dynesen fra Herning, som vandt løbet i sin hjemmebyggede bil kaldet ”Overdynen” og satte dansk hastighedsrekord med en fart af 203 km i timen.

Rekorden på Fanø strand står endnu, for løbet har ikke været afholdt siden. Under løbet blev Campells ene forhjul revet af og kvæstede en lille dreng, Vagn Clausen, søn af kaptajn Borch Clausen, Nordby. Hårdt kvæstet blev drengen ført til sygehuset i Esbjerg, hvor han døde om aftenen.

Denne tragiske ulykke, som let kunne have kostet flere hundrede tilskuere livet, fik myndighederne til at forbyde motorløbene på Fanø.

 

 

Elektricitetsværk

 

Elektricitetsværket anlagt i 1920, ophørt med produktion i 1966.

Allerede i 1914 blev der i Nordby gjort et forsøg på at oprette et elektricitetsværk, men på grund af krig og dyrtid strandede forsøget. På et sognerådsmøde den 27. august 1919 blev det vedtaget at bygge et kommunalt elværk. Dette var færdigbygget og sattes i drift i oktober 1920. Der havde været tanker fremme om, at få el fra Esbjerg, men man blev frarådet at nedlægge et kabel mellem Esbjerg og Fanø.

 

Man valgte at lade firmaet Dansk Elektricitetskompagni stå for installationerne, og hele anlægget kostede omkring 310.000 kr., plus bestyrerbolig og husinstallationer.

 

Den inkluderer: dieselmotorer, målere, luftledninger, elektromotorer samt centralen med tavleanlæg, lade- og udligningsmaskiner samt akkumulatorbatteri samt de samlede husinstallationer, der skal betales af beboerne.

 

 

Udgifter:

 

Dielsemotorer:

84.950 kr.

Installation

Ca. 30 kr. pr. lampested og 75 kr. pr. motorsted

Luftledninger

84.264 kr.

Målere

24.550 kr.

Tavleanlæg

10.395 kr

Udligningsmaskine

6550 kr.

Maskinhuset

40.000 kr.

 

 

 

 

 

Den første maskinkraft bestod af 2 stk. 65 hk Atlas Polar dieselmotorer, hver tilkoblet en 440 V enkeltdynamo.

 

 

 

B1572-9

 

De 2 maskiner fra 1920, 2 stk. 65 HK Atlas Polar

 

 

 

 

 

I elværkets første driftsår produceredes 47.000 kwh med en maksimalbelastning på 40 kw. Prisen var i de første år 1,50 kr. pr. kwh for lys og 90 øre pr. kwh for kraft + målerafgift på seks kroner årligt.

 

Gadebelysningen var indtil 1920 gaslygter, der ret hurtigt efter elektricitetsværkets start blev udskiftet til elektriske gadelamper.

 

B1572-6 Nordby-Elektricitet

 

Nordby elektricitetsværk

Da elektricitetsværket blev bygget var gårdejer P. N. Pedersen sognerådsformand og læge N. H. Anthonisen formand for teknisk udvalg.   

 

B1143 elektricitetsvaerksbes

 

 

   Bestyrer J. K. Nielsen

 

Den første bestyrer var J. K. Nielsen. Han var i de første år alene om driften, men fik senere hjælp af sin søn, installatør Gustav Nielsen og mekaniker Johannes Just.

 

B1540 3 Elektriker-montoer

 

 

Fanø Værft

 

 

Fanø skibsværft havde i næsten 15 år levet en skrantende tilværelse, men i september 1916 sælges beddingen til Brinch Hansen og direktør Lassen, der forpligtiger sig til at drive værftet, og man sigter på reparation og nybygning af kuttere. Der dannedes et aktieselskab med en kapital på 80.000 kr., og anlægssummen af det værft beløb sig til 45.000 kr. værftet blev ombygget til et topmoderne værft, med en del nye maskiner.

 

Der blev dannet et aktieselskab med en kapital på 80.000 kr. og i de efterfølgende år, byggedes en del kuttere og gav beskæftigelse til 25 mand. I 1920 fuldførte selskabet bygningen af en 4 mastet motorskonnert "Helga", 360 reg. tons og med en 160 HK motor til et rederi i Marstal. Arbejdet var smukt og solidt udført, og prisen var ca. 1. million kr.

 

 

B1646-47 Helga-1920

 

   Helga 1920

 

 

I 1917 beskæftigedes der 22 mand på værftet, og der kunne bruges flere, men det viste sig vanskeligt at skaffe arbejdskraften.

I maj 1918 indgik værftet en akkord med konsul Lauritzen, om bygning af 100 kuttere, alle på omkring 20 – 24 tons. Der skal bygges 8 kuttere om året. Samtidig var værftet i gang med at bygge en 3-m skonnert, ”Helga” af Marstal.

 

 

B5055 vaerftet 58 31 ca 1922

 

Værftet ca. 1922

 

Epidemihus i Nordby

Epidemihuset klar til brug i 1917.

 

B1385 Epidemihuset-1919

 

Epidemihuset 1919

 

 

Epidemihuset stod klar den 12. september 1917, og var placeret lige syd for Navigationsskolen ved Vestervejen. Der var to afdelinger, en for mænd og en for kvinder, og med i alt 4 sygestuer, med plads til to senge i hver. Desuden var der rum til læge og sygeplejerske, badeværelser og opholdsrum samt køkken. I tilbygningen var der bla.a. vaskehus, desinfektionsovn, brændselsrum og ligkapel. Foran huset anlægges af gartner Willumsen en ret stor have. Den første økonoma var Karen Hansen.

 

Den spanske syge

I november 1918 rasede den spanske syge i hele landet og Fanø undgik heller ikke sygdommen, der gav mange syge, og medførte et par enkelte dødsfald.

 

 

Fanø Birkekontor

 

I april 1919 nedlægges Fanø birkekontor. Dommer Esmann, gav i september 1919 følgende oplysninger om birkekontoret på Fanø's situation i "Danske Dommerforenings Medlemsblad":

"først havde han indført den ordning, at al post til birkekontoret skulle afleveres i Esbjerg, hvorfra også alle breve udsendtes. Arresthuset var blevet meget godt bestyret, da arrestforvareren desuden var bestyrer af Tvangsarbejderanstalten. Selve arresthuset blev næsten ikke benyttet, da de Fanøboere, der blev arresterede, blev ført over til Esbjerg. I løbet af syv år havde der kun været én arrestsag på Fanø; alle de øvrige Fanøsger blev behandlede i Esbjerg.

Skifter blev behandlede hver anden onsdag på Fanø på den ordinære politiretsdag. I flere år der i øvrigt ingen politiretssager været. De politiforseelser, der forelå, bestod navnlig i, at kuskene i sæsonen undlod at fraspænde skagler.

Kontoret blev faktisk kun benyttet af dem der søgte oplysning af panteregistrene, men også disse var nu overført til Esbjerg. Han havde foreslået birkekontoret nedlagt, da en statistik havde udvist, at der i gennemsnit kun kom eet menneske hver anden dag på kontoret. Fanøboerne søgte ganske vist, at lave en anden statistik, idet der efter aftale i løbet af ca. 14 dage mødte indtil 20 mand hver dag, men det viste sig snart, at de ikke havde noget synderligt ærinde på kontoret. Da den sidst ansatte fuldmægtig flyttede et andet sted hen, blev det nødvendigt at lukke kontoret, og nu var der egentlig ingen der savnede det. Fra 1. oktober 1919 bortfalder kontoret også formelt.

 

 

Sognerådsvalg

Ved sognerådsvalget den 11. marts 1913 blev resultatet:

Liste A fik 191 stemmer og valgt blev

Læge N. H. Anthonisen

Malermester H. C. Andersen

Liste B fik 387 stemmer med 6 kandidater valgt:

Skibsreder A.Clausen

Husmand P. N. Pedersen

Kaptajn J. Christiansen

Husmand Henrik Olsen

Bagermester Pedersen

Fru Laura Clausen

Liste C fik 95 stemmer med en kandidat:

Fuldmægtig Jørgensen

 

Chriten-Pedersen-i-sogneraad

 

Nordby Sogneråd 1913

 

 

Sognerådet i marts 1913. Nordby Sogneråd var måske det første sogneråd i Danmark, der fik en kvinde indvalgt i rådet, nemlig fru Laura Clausen. Fra venstre: C Tingberg, sekretær, P. N. Pedersen, formand, A. Hansen, næstformand, A. Jørgensen, N. Anthonisen, Henrik Olsen, Laura Clausen, C. Petersen, J. Christiansen, H. C. Andersen

I Nordby fokuserede man ved dette valg bl.a. på opførelse af et vandværk, besejlingsforholdene, skolesagen, afholdsspørgsmålet, , overholdelse af sundhedsvedtægten, navigationsskolen og at bibeholde de eksisterende embedsmænd på Fanø.

 

 

Sønderho:

Vognmand Marius Nielsen

Agent P. Klemmensen Pedersen

Avlsbruger Peder Cr. Karstensen

Joh. J. Lorenzen

Maler Thomsen

P. Thøgersen

Købmand Carl Berg.

.

 

Det man talte om i valkampen til sognerådsvalget 1917 var:

 

Kvinder bør stemme paa

 

Kvindernes Liste, der har Bogstavet A.

 

Lad os huske, at Stemmeret er Borger­pligt, der giver Medansvar i, efter hvilke Grundprincipper Kommunens Anliggender skal ledes i de følgende 4 Aar, og at dette at undlade at afgive sin Stemme ogsaa giver Medansvar.

Det bør forstaas baade af Enker og ugifte Kvinder, at naar de faar Repræsen­tanter af deres eget Køn i Sogneraadet, bliver deres Interesser bedre forstaaet, end hvor Mænd alene skal afgøre det.          

Og de Spørgsmaal, der drøftes og lov­gives om i de kommunale Raad, angaar Kvinderne i lige saa fuldt Maal som Mæn­dene. Vi kan nævne: Skolespørgsmaal, Alderdomsnnderstottelse, Fattigvæsenets Ordning, Bidrag til Hjælpekassen, Tilsyn med Plejebørn, Valg af Værgeraadsmedlemmer og endelig Skatteprocentens Stør­relse og Fordeling, samt den kommunale Dyrtidshjælp m. m.

Og nu sidst men ikke mindst vigtigt gælder det Kvindernes Ansvar og Stilling til Spiritusforbudet; thi som det er sagt, „at ligesom ingen ønsker Krigen fortsat af Hensyn til Kanonfabrikanterne, kan man heller ikke ønske Alkoholens Regimente fortsat af Hensyn til Beværtere og Bryg­geriaktionærer", men vi bør tænke paa de mange ødelagte Hjem og Liv, der mulig igen kan rejses.

De moralske og sociale Forhold er indfiltrede, derfor skal der arbejdes paa gode sociale Reformer, og vi har Grund til at tro, at vore opstillede Kandidater kan ud­føre et Arbejde der er til Gavn for deres Medsøstre og vor By's Vel.

Derfor, Nordbys Kvinder, stem paa Liste A og husk, at hver eneste Stemme er af Betydning. Kandidaterne er: Fru lærer Carlsen, fru lærerinde Neergard, fru læge Anthonisen, enkefru Schmidt, frk. lærerinde Grimlund.

 

 

 Listen har følgende Stillere:

Johanne Hansen.     Emilie Høgsted.

Agnes Jensen.                Anna Møller.

Vilhelmine Vaupell.       Josepha Harms.

Margarete Buch.       Sophie Olsen.

Mærregrethe Thomsen.

Stem på Liste C:

Læge N. H. Anthonisen

Fru Karoline Schmidt

Lærer V. Raahauge

 

 

Den frisindede kommunale Oppositions Mænd og Kvinder tager ikke i Betænkning ærligt at indrømme, at det i fuldt Maal véd at værdsætte det samlede kommunale Raads gode Arbejde i den forløbne Periode, og den havde i og for sig intet haft at indvende imod, at Sogneraadets Sammensætning indtil videre var bleven uforandret.           ...

Oppositionen var som Følge deraf gerne gaaét med til, saafremt der fra den kom­munale Vælgerforenings Side- den For­ening, der først tog Stilling til Valget - var fremkommen Forslag derom, at op­stille en samlet Liste, indeholdende samt­lige det nuværende Sogneraads Medlemmer.

Det kan kun saameget mere forbavse, at dette ikke er sket, .som denne Forening til nu aldrig har fremsat noget Program, og det vilde have været meget interessant at se, hvilke Programpunkter, det nuvæ­rende Sogneraad ikke skulde være i Stand til at løse, og derfor begrunde en Foran­dring i dets Sammensætning.

Dette- skulde nu imidlertid ikke være og den frisindede kommunale Opposition tvinges derigennem ind i en Valgkamp, der vel under disse alvorlige Forhold kun kan være alle utiltalende.

Den - vi maa desværre sige tonean­givende - kommunale Vælgerforening gør Forsøg paa at spænde nogle af det nu­værende Sogneraads mest betydende Med­lemmer ud i den kommende Periode, og dette finde vi under Hensyn til den øjeblikkelige Situation ganske forkasteligt.

Vi opfordrer derfor alle, der er sig Tidens Alvor bevidst, at stemme paa den kommunale Oppositions Liste i Fortrøst­ning-om, at vore Kandidater, som hidtil, vil forstaa at løse de Opgaver, som den nærmeste Fremtid vil byde.

Som saadanne skal nedenfor1 anføres de vigtigste.

En Forbedring af Forbindelsen med Fastlandet.

Det indledende Sam­arbejde med Esbjerg Byraad og Sønderho Sogneraad maa fortsættes indtil Regering qg Rigsdag finder Anledning til under en eller anden Form at afløse Færgerimono­polet og indføre Statsdrift. Kan dette ikke ske uden pekuniære Ofre, maa der være Villie og Evne hos Sogneraadet til For­handling derom. Spørgsmaalet om Uddybning af Sejlløbet bliver sikkert løst samtidig med, at Staten overtager Færge­farten; men indtil dette sker maa Raadet energisk søge Ministeriets Støtte til alt herhenhørende, enten i Form af direkte Tilskud eller ved gratis Brug af Statens Materiel.

Gader og Veje maa udbedre« og moderniseret, Kloakvæsenet man udvides, Saa man bliver fri for Spilde­vandet i de aabne Rendestene og Lande­vejsgrøfter. En sukcessiv Grundforbedring af Hovedlandevejen til Sønderho maa energisk fremmes, saa denne Opgave kan blive løst i Løbet af faa Aar. Da Staten nu er Ejer af et meget stort Areal paa begge Sider af Sogneskellet, og da denne Vej allerede nu benyttes og i Fremtiden endnu mere vil blive benyttet til Trans­port til og fra Plantagen, og da endelig Statsplantagen, i Modsætning til en tilsva­rende Privatejendom, er fritaget for Skaf til Kommunen, skulde det synes rimeligt, om Statskassen ydede et aarligt Bidrag til Vejens Istandsættelse og Vedligehol­delse. De interesserede Kommuner maa have deres Opmærksomhed henvendt og-saa paa dette Punkt.

Af andre Opgaver, som vil komme for, er et Elektricitetsværk, et Alderdomshjem og mulig en Fiskerihavn.

Det er altsaa ikke Opgaver, der mangler, og det gælder om at faa valgt et Sogne­raad, der med skyldigt Hensyn til Situa­tionen med Forstaaelse vil arbejde for Fanøs Vedtog Fremtid, og hertil mener den frisindede kommunale Opposition, at de af denne opstillede Kandidater vil gøre god Fyldest, dels i Kraft af deres kom­munale Erfaring og dels i Kraft af deres Evne til at tage selvstændig Stilling til foreliggende Spørgsmaal.

Inden Vælgerne gaar til Valg paa Torsdag, ser de efter paa Listerne, hvor den Mand findes, der har gjort det største kommunale Fremskridtsarbejde, og der­efter sætter De deres X udfor Liste C, fordi De vil vise Læge Anthonisen, at de sætter Pris paa hans ualmindeligt dygtige og uegennyttige Arbejde for Kommunens Interesser. Det vil være alle virkelig fri­sindede Mænd og Kvinder en Tilfreds­stillelse at vide denne Mand i Sogneraadet i den kommende Tid, naar de Opgaver, der ligger for, skal løses.

Derfor stem paa Liste C.

 

 

 

Stem på liste B.

 

Liste B, er opstillet af socialdemokratisk Forening, og såfremt småkårsfolk ønsker at have talsmænd indenfor sognerådet, må de stemme på denne lsite.

Den økonomiske situation, vort land og folk for tiden befinder sig i, føles særlig hårdt af småkårsfolk, og skal de mange fortrinlige love, som vor regering har givet, såsom alderdomsunderstøttelsesloven, dyrtidsloven, lov om understøttelse til indkaldtes familier, til arbejdsløse og syge samt prisregulerende bestemmelser, bringes ud i livet her i kommunen, må der være talsmænd som kan og vil have forståelse for småfolks kår.

Da den mand, som står som nr. 1 på listen, nu i otte år har røgtet dette hverv indenfor sognerådet og særlig været de gamle alderdomsunderstøttede en god talsmand, tillige er godt kendt, dels gennem sin personlige virksomhed, dels gennem sit arbejde indenfor sognets sygekasse, behøver ingen at være i tvivl om, at han såvel som de øvrige mænd, der findes på listen, vil varetage småfolks kår indenfor sognerådet.

Vi anbefaler listen, på det bedste til enhver, som har livsanskuelse sammen med de mænd, der findes på den, og når alle småkårsfolk vil møde frem og stemme på liste B, da kan de få den repræsentationsret i sognerådet, de med rette kan tilkomme.

Flere småkårsfolk.

 

Nr. 1 på listen var malermester Hans Claudius Andersen. Af andre opstillede var skomagermester Anders Jørgen Andersen, skibstømrer Ferdinand E. Midskov, beddingsformand Jens Nielsen, murer Niels Peter Frandsen og fisker Jens Madsen Henningsen.

 

 

Ved sognerådsvalget 15. marts 1917 kom de to sogneråd til at se sådan ud:

Nordby

Malermester H. C. Andersen

Læge N. H. Anthonisen

Skibsreder J. Christiansen

Husmand Henrik Olsen

Bagermester A. Hansen

Kapt. Morten Nielsen

Husmand P. N. Pedersen

Møller Ditlev Thyssen

Købmand S. Brinch Hansen

Sønderho

Købmand Carl Berg

Lærer Knude

Kaptajn Hans J. Thomsen

P. Thøgersen

Agent P. Klemmensen Pedersen

Kaptajn N. J. Outzen

Gårdejer Marius Nielsen

 

 

 

 

 


Gå til top