Set og sket på Fanø omkring 1920 del 1

 

 

Indbyggertallet i 1920 var i Nordby 2414 mod 2314 i forrige tælling

Ved folketællingen i 1921 var der 2336 personer i Nordby og 625 i Sønderho.

 

 

 

Optrukne-skibe-paa-strande-1

 

Optrukne skibe på stranden 1920 - Johan G Rohde

 

 

Telefonabonnentforening i Nordby

 

I april måned 1920 havde Nordby 100 telefonabonnenter, og da der blev varslet en

takstforhøjelse fra sydjysk telefonselskab, enedes man om at stifte en forening, for at stå samlet og imødegå forhøjelserne.

 

Søsætning af skonnerten ”Helga” af Marstal

 

B5066 Skonnert-Helga 68 9 1

 

B5069 Skonnert-Helga 68 13

 

 

"Helga" af Marstal, den store 4-mastede motorskonnert, som er bygget på Nordby Skibsværft, løb af stabelen i juli 1920. Det var rygtedes over hele byen, så hele beddingpladsen var sort af mennesker, der tålmodigt ventede på stabelafløbningen, som desværre indeholdt et par uheld.

Skruebåden "Nordby" var tilkaldt for at holde igen, og forebygge at "Helga" skulle tage grunden på Søjorden, hvilket den så alligevel gjorde. "Nordby" fik en trosse ombord som sprang, og inden en ny trosse blev sendt over til "Nordby" havde "Helga" taget grunden. Det var ikke muligt for "Nordby", selvom den var assisteret af tre fiskekuttere, at trække den løs, nærmest fordi vandet var faldet ret stærkt, og "Helga" derved kom til at sidde endnu mere fast.

Det andet og mindre uheld var, at kaptajnen, Madsen, hjemmehørende i Marstal, måtte gå over bord, da han kom for tæt på en trosse.

"Helga" var på 360 tons, dens motor på 160 hk, foruden en mindre dæksmotor, der kan drive fire spil. Skibet stod i 1 mill. kr.

 

 

Fanøforeningen i København stiftes i 1921.

 

B00143 051 Soenderho-redning

 

Sønderho redningsbåd 1920

 

B1633-28 Nordby-Havn-1920

 

Færgen ”Esbjerg” ved færgebroen i Nordby 1920.

 

Fanø Skibsværft skifter ejer

Den 1. april 1921 overtog J. Christoffersen skibsværftet for 22.500 kr. og førte traditionen med at bygge fiskekuttere videre.

 

B5039 kuttere-i-havnen 68 2

 

Flyveforbindelse København - Fanø i 1920.

 

P11A WEB

 

 

Juni 1921 åbnede Det danske Luftfartsselskab flyvestation Fanø, og byggede en hangar ved Badet i den vestligste del af golfbanen. De store Havilland maskiner brugte stranden som landingsplads. Stationen blev ledet af kaptajn Cecil Faber. Der blev etableret en fast forbindelse mellem Fanø og København. Stationeringen af flyvemaskinen ved Fanø Bad ophørte efter nogle få år, hvorefter hangaren blev nedrevet.

 

 

B1504 Fanoe-Bad

 

liv-ved-badet-i-20erne

 

Ved Fanø Vesterhavsbad herskede der hver sommer et livligt folkeliv, noget forskelligt fra livet, som det former sig på stranden i dag.

 

bilvaeddeloeb 2

 

Navnlig under de store motorløb var der mange mennesker på Fanø, for at overvære de internationale væddeløb, hvor der kunne spilles hos totalisator.

 

bilvaeddeloeb

 

Her er nogle af de deltagende køretøjer

 

fanoeloebet-1921

 

1921-07-10

 

B00080 001 Malcolm-Campell-

 

 

   Malcolm Campell 1924.

 

 

Under Campell’s rekordforsøg den 23. august 1924 på Fanø Strand hændte en tragisk ulykke. Bilen var knap 100 m fra målet, da højre fordæk sprang af fælgen og løb i retning af dommertribunen, som det ramte, hvorefter det sprang i luften og hen over tilskuerne. Men tilbage lå en dreng, stærkt tilskadekommen. Han blev ført til hospitalet i Esbjerg, men døde samme aften af sine kvæstelser. Den dræbte var den 15-årige Aage Borch Clausen.

 

Dette løb skulle vise sig at at blive det sidste løb på Fanø Strand.

 

 

1920

 

 

Hotel ”Kongen af Danmark” til venstre og til højre ses Varmbadehuset. Badet 1920.

Ny motorbåd, ”Nøne” 

 

B1392 Noene

 

I juli 1921 blev der indsat en ny motorbåd, ”Nøne” af færgeriet. ”Nøne” var bygget på Marstal Bådebyggeri, var på 32 tons og kan befordre 160 personer.

Motoren var en 2 cylinder ”Turham” med 36 Hk. ”Nøne” kunne sejle ruten Esbjerg – Nordby på den halve tid af motorbåden ”Fanø”.

 

B5603 Hovedgaden 1920

 

Hovedgaden i Nordby 1920. Billedet viser boghandelen.

 

 

Sønderhopigen Ann Forrest besøger sin fødeby

 

 

I november 1921 besøgte Ann Forrest Danmark og selvfølgelig også sit elskede Fanø.

 

Ann Forrest nyder sit Sønderho ophold, hun er i klitterne, hvordan så vejret er, hun sludrer med venner og bekendte på sin naturlige kvikke måde. Hun fornægter end ikke sin medfødte drengenatur og klatrer til tops i sømærket derovre på Sønderho Strand for at hilse på ”Vejrhanen” og give den et kammeratligt skub. Det er Fanøpigen, der gæster sit fødehjem og som føler sig så inderlig hjemme og godt tilpas ved det.

 

Til sin chef har hun så ofte fortalt om den skønne ø, Fanø, så han betragter den som noget helt enestående, hvorfor han har ønsket at se forskellige partier i fotografier, med Ann Forrest på. Fotograf J. N. Kromann i Nordby fotograferede derfor en hel dag i Sønderho. 

 

 

Ann-Forrest 8      Ann-Forrest 1

 

Ann Forrest ved sit fødehjem

 

Minebøsse på Krobanken

 

Solen skinnede dejligt på de omkring 400 mennesker der var samlet søndag den 16. juli 1922 på Krobanken i Sønderho, for at fejre indvielsen af en minebøsse. Købmand P. Sonnichsen, der havde været en varm fortaler for opsætningen, bød velkommen. Festtalen blev holdt af forfatteren Harald Tandrup. Øvrige talere var førstelærer Gr. Thomsen, og Sønderho’s sognepræst, pastor Andersen, sluttede sin tale med ordene:

”Før sømænds død og enkers gråd,

Nu bod for tab og tak for dåd”.

Senere blev minebøssen påmalet følgende verselinier, forfattet af daværende sognerådsformand, N. J. Outzen:

”Før bestemt jeg var til søfarendes fordærv,

Nu til deres trængende gav mig en skærv”.

 

 

B1137--25 Kromann Mineboesse

 

B00149 102 Mineboessen-indvi

 

 

Købmand Sonnichsen fortalte, at der tidligere havde stået en flagstang på netop samme plads, og stangen havde øverst en vejrhane. Rundt om stangen var sat 4 pæle, sat efter kompasretningen, og som kunne anvendes til støtte for de store skibskikketer, der ellers var vanskelige, at holde i ro. Om aftenen var der sat en lanterne i flagstangen, for at guide de skibe ind, den endnu ikke var nået i havn.

 

 

B5055 vaerftet 58 31 ca 1922

 

Værftet i 1922.

 

 

Jydsk Andels Telefonselskab bliver nyt telefonselskab i Sønderho

 

 

Jydsk Andels Telefonselskab overtog i januar 1923 statstelefonen i Sønderho, hvilket bl.a. medfører, at samtaler fra Sønderho til Esbjerg går over Nordby telefoncentral og ikke som tidligere gennem statstelefonen. Taksterne var på det tidspunkt 20 øre for samtaler til Nordby og 1 kr. til Esbjerg. Centralen fik plads hos skræddermester Andreasen

.

 

 

B5341 Tinghustorvet ca 1920

 

Tinghustorvet i Nordby ca. 1920.

 

 

 

Forsøgshaven indviet

 

 

I maj 1922 indviedes en forsøgshave der var anlagt af Landbo- og Husmandsforeningerne. Haven omfattede ca. 1 td. land, og lå nord for alderdomshjemmet, der hvor der i dag er børnehave.

 

Der var anlagt frugt-, køkken- og prydhave m.m. der var plantet 49 forskellige æble-, pære- og blommetræer og 8 forskellige slags rosenbuske samt over 50 forskellige slags sommerblomster, som nok skulle kunne give inspiration til folks egne haver.

 

 

Ny turistforening

 

Ny turistforening for Esbjerg og Fanø i 1922. Esbjerg-Fanø Turistforening stiftedes på en generalforsamling i Esbjerg den 7. marts 1922, med ca. 200 medlemmer, hvoraf de 54 var fra Fanø.

 

Turistfører for Esbjerg og Fanø

 

turistfoerer-1923

 

 

Esbjerg-Fanø Turistforening har ikke ligget på den lade side i den første tid, den har eksisteret. Foruden mange andre opgaver, som foreningen tog op, udgav den i maj 1923 en turistfører for Esbjerg og omegn samt Fanø. Stoffet blev tilrettelagt af foreningens sekretær, redaktionssekretær Knud Ree, og den smukke bog blev trykt på Rosendahls trykkeri. Oplaget er på 5000 ekspl.

Guiden er forsynet med en del fine billeder fra områderne den beskriver.

 

 

Du kan bladre i turistføreren for 1923.

 

  •  

    B1422 udstillinf FHI 1920er

     

    Sammen med ”Dansk Arbejde” arrangeredes der flere udstillinger i ”Strien”.

     

    Klitparti-fra-Hoenen-1924---

    Klitparti-fra-Hønen-1924. H. Dohm.

     

    Matrikuleringen på Fanø

     

    Fanøs jorder har aldrig henligget i fællesskab, undtagen områder på begge sider af skellet mellem Nordby og Sønderho sogne. Arealerne har oprindelig været sandflugtsstrækninger og værdiløse, hvorfor ingen har ønsket at eje dem.

    Grønningen og forterne (grønjordsareal) i Nordby, skifterne og sydengene i Sønderho betragtes som tilhørende kommunerne og indtægterne derfra går i disses kasser, undtagen forterne, hvor indtægten gik i Hartkornkassen.

    Da Fanøboerne købte øen i 1741, fik den kun 2 matrikelnumre, et for hvert sogn og Hartkornsafgifterne blev beregnet for hver kommune under ét.

    Jordene var af så ulige kvalitet og bonitet, at enhver lodsejer måtte have sine jorder i småstykker på mange forskellige steder, og en matrikulering fandt ikke sted, ligesom en sammenlægningen af jordene ikke skete og ved den foretagne matrikulering omkring 1920 skete der heller ikke nogen sammenlægning.

    På grund af de mange små jordlodder, har rettens betjente haft svært ved at holde rede på ejendomsretten til de forskellige jorder og få dette tydeligt indført i skødeprotokollerne.

    I begyndelsen af 20erne vedtoges en lov om kortlægning og matrikulering og dette blev også udført på Fanø.

    I den anledning fremkom et morsomt rimbrev i "Vestjyllands Socialdemokrat"s julenummer 1923, der klarlægger fortidens forvirrede ejendomsforhold.

    Rimbrev angående den forestående Matrikulering af Fanø.

     

     

     

    Da Fanø i Tidernes Morgen af Havet skød op,

    hvor den før havde ligget begravet,

    saa kom der jo straks fra de faste Lande

    en svær Bunke Folk til Øens Strande.

    En stor Del af dem i Nordby tog Bo

    og Resten drog sydover til Sønderho.

    Ved Stranden de vandrede Nat og Dag

    og takked' Vorherre for hvert et Vrag,

    som kom paa Revlerne ude mod Vest;

    men efterhaanden en Del fandt det bedst

    at slaa sig paa Landbrug, paa Grise og Faar

    og saadan hengik flere Tusinde Aar.

    Hver Mand tog et Stykke af Marken og sa':

    "Det maa der skam ingen anden ta!"

    Paa den Maade blev baade Eng og Klit

    delt ud, og enhver var saa, glad ved sit.

    Og Slægt efter Slægt tog nu deres Tørn; -

    (de stadig afløstes af deres Børn)

    de handled og byttet med Mark og med Hede

    og kunde endda saa let holde rede

    paa Lodderne her og paa Lodderne hist -

    ja, det er da baade sikkert og vist.

    Og Handelens Udgifter de var kun ringe;

    man behøvede ikke at drage til Tinge 

       at faa læst" og skrevet og protokolleret;

    de gamle Skøder blev ikke spoleret,

    de fulgte gratis med Hus og Gaard

    og blev bevaret i Masser af Aar.

    Naar Jens han solgte sin Ejendom til Knud,

    saa kradsed man bare Navnet ud

    paa den gamle Ejer og skrev den ny;

    det gjorde man baade paa Land og i By.

    Og solgte saa Knud lidt senere hen,

    saa ændred man bare Papiret igen - -

    se, det var jo baade saa snildt og rart,

    og megen Ulejlighed blev der spart.

    Den eneste Udgift paa Handlen der kom,

    det var et Par Punscher med gammel Rom;

    thi Lidkøb det var man nødt til at ha',

    og Afholdsfolk var der ingen a'. 

     

    Krabaten

     

     

    Den 22. juli 1924 påbegyndtes matrikuleringen af Fanø. Arbejdet blev ledet af kontorchef Henriksen, og lokale repræsentanter ved hver opmåling blev for den nordlige og østlige del af Nordby, møller Jens Mortensen og sognefoged P. N. Pedersen. For den sydlige og vestlige del var vidnerne gårdejerne Henrik Olsen og P. N. Iversen. Til at hjælpe landinspektører ansattes arbejdsmand Viggo Christensen.

     

     

    B1137--52 Kromann Parti-fra

     

    Parti fra Postvejen. Det er elektricitetsværket til venstre. 1924

     

     

    Mortensens Mølle

     

     

    Skibsfører Morten Jensen Mortensen opførte i 1858 en mølle der nedbrændte i 1865. I dens sted opførtes året efter en ny mølle der blev revet ned i juni 1923, og solgt til Ringe på Fyn. Møllen havde haft en travl tid, ofte roterede kværnene dag og nat. I vinteren 1879-80 blev den gamle møller syg, og da han en dag gik ud til møllen, vendte han ikke tilbage - han blev fundet død i møllen Sønnen Jens Mortensen overtog møllen i 1882.

     

     

    B5411 Mortensens-gaard-og-moe

     

    B5323 Hovedgaden ca 1920

     

    Parti hra Hovedgaden 1920

     

    B00090-086 Soenderho-kirke-1

     

    Sønderho kirke

     

    12 kellers-1920

     

    Kellers hotel ved Badet 1920

     

     

    B5470 Langelinie 1920

     

    Hotel "Nordby" ved Langelinie, 1920

     

    B5298 Borgerskolen ca 1920

    Borgerskolen 1920

     

    B00151 075 Hovedgaden-1920

    Hovedgaden i Sønderho omkring 1920

     

    Stormflod

     

    30. august 1923. der var her tale om en af de sjældne sommerstormfloder. Vandstanden nåede 4,20 m over DNN. Det er den højeste vandstand, der nogen sinde er målt i august måned ved den danske vadehavskyst. Ved Rejsby var man i gang med at bygge diget mellem Vester Vedsted og Søndernæs, og i en lille barakby nær Rejsby sluse opholdt en del af arbejdsmandskabet sig. Vandet kom meget pludseligt om eftermiddagen, og først næste morgen var det muligt at nå ud til slusen. Nogle havde reddet sig i land, men 19 mand druknede. Da redningsmandskabet nåede frem til, hvor barakbyen havde været, fandt man én overlevende, der noget forkommen sad på det ufærdige dige. 

    I Nordby stoppede færgefarten. Man havde forsøgt at komme ind til kajen i Esbjerg, med disse var totalt oversvømmede, så man returnerede til Nordby og passagererne blev sat i land med motorbåd.

    I havnen rev enkelte både sig løs af deres fortøjninger Køerne kom hjem fra Grønningen i god tid, men en del får måtte lade livet og ved hønseriet ved Pakhusbanken mistede skræddermester Dahl en 30 – 40 høns.

    Ved Navigationsskolen arbejdede en del folk med at tætne, så der ikke løb vand ind i vest. Vandet kom dog ind i flere huse, og dagen efter stod vandet stadigvæk i haverne.

    På beddingen anrettede stormfloden stor skade med et tab for Christoffersen på flere tusinde kroner. De elektriske maskiner blev ødelagt, og hos gartner Willumsen gik vandet ind og ødelagde en mængde planter både i mark og i have; planterne var resultatet af mange måneders arbejde og blev ødelagt på kun få timer.

    Otte fiskere var på havet i stormen, to af dem, Jens Thomsen og Jens Sonnichsen strandede på Skallingen med deres kutter ”Marie”. Besætningen blev reddet.

    Ved Badet løb de svære Vesterhavsbølger storm mod klitterne. Mange tusinde vognlæs sand blev bortskyllet. Nedgangsbroen for fodgængere og nedkørslesvejen for biler blev revet bort af bølgerne. Seks badevogne gik tabt og havet åd sig omtrent ind til Billetkontoret, og kysten faldt nu stejlt ned ca. 1 alan fra uret.

    Stormen rev taget af garagerne og væltede flyhallen.

     

    I Rindby druknede mange får og meget korn drev bort.

     

    I Sønderho gik vandet ind i tofterne til nord i byen og mange brønde fyldtes med saltvand. Stendiget der skærmer byen mod øst, fik et stort hul af det mægtige bølgeslag

     

     

    B1691 155 stormflod-1923

     

    B1691 152 efter-stormfloden

     

    B1691 148 efter-stormfloden

     

    Stormfloden rev en god del af klitterne på stranden væk.

     

    B1691 147 efter-stormfloden

     

    B1691 146 efter-stormfloden

     

    Ved Badet ødelagdes trappen ned til stranden.

     

    B1691 144 efter-stormfloden

     

    B1691 143 efter-stormfloden

     

    Ved tømmerhandelen flød der med vraggods

     

    B5028 stormfloden-aug-1923

     

    På havnen stod vandet højt

     

    B5360 Tinghustorve-stormflo

     

    På Tinghustorvet kune man også få dyppet tæerne

     

    B5029 Efter-stormfloden-aug

     

     

     

     


    Gå til top