Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1920 del 1

 

Offentlige erhverv

 

Nordby       

Sognefoged

P. N. Pedersen

Sognerådsformand

N. M. Kallesen

Sognerådsformand 1920 – 1921

Ditlev Thyssen

Sygeplejerske

Sørine Madsen

Sygeplejerske

Augusta Beck

Sygeplejerske

Petra Petersen

Distriktsjordemoder

Thyra Sørensen

Distriktsjordemoder

Emilie Høgsted

Læge

Anthonisen

 

Sognefoged Ankersen

Sognefoged siden 1924, sognerådsformand P. N. Pedersen. Før ham havde kaptajn Ankersen hvervet som sognefoged.

Alle kendte til hans stille og bramfri færden i byen, hvor han samvittighedsfuld til der yderste røgtede sin ikke altid lette gerning, som den, der af myndighederne var indsat til at optræde som dens repræsentant under mange vanskelige forhold, og alle kendte den takt og finfølelse han under sådanne forhold optrådte med.

Ankersen var født i Nordby den 10. august 1848 som søn af skibsfører S. Ankersen og hustru Anne Ankersen. Død 9. januar 1924.

Efter konfirmationen kom han til søs, hvor han gennemgik alle graderne fra skibsdreng til skibsfører.

Han og sine nautiske eksamener på Fanø Navigationsskole, og kom derefter som styrmand ombord i forskellige skibe, indtil han i 1974, overtog førerposten på skonnertbriggen ”Anna”. Senere førte han skonnertbriggen ”Acmel”, indtil han som 50-årig sagde farvel til søen.

I året 1902 blev han sognefoged efter gårdejer Jens Madsen Jensens død.

 

psbendsenankersen 77

 

Sognerådsformand Kallesen

Niels Morten Kallesen var født i Rindby 6. december 1875 som søn af købmand Kallesen. Død 3. november 1951. Han fik sin afsluttende skolegang på Lyngby Realskole, der dengang lededes af tidligere overlærer A. D. Thyssen, Fanø. Efter endt skolegang kom han i lære hos købmand Chr. Nielsen, Nørreportsgade, Ribe.

Efter endt læretid kom han i 1894 hjem til Rindby som medhjælper i faderens forretning. Et par år efter blev forretningen omdannet til brugsforening med Kallesen som bestyrer.

1898 blev han soldat, og kom igen hjem som faderens medhjælper på faderens ejendom som i 1905 overgik på hans hænder, Kapelvej 2.

Som landmand var Kallesen både dygtig og interesseret. Han drev ejendommen godt frem, udvidede den meget og forbedrede den i alle måder, så den så noget anderledes ud, da han i 1938 overlod den til sin søn.

Men det var dog ikke som landmand, Kallesen skulle skabe sig et navn i Nordby Sogn. 1921 kom han nemlig i sognerådet indvalgt af Venstre, og her var det han fik sin største betydning. Han sad i sognerådet i mere end 25 år. Sidst i tyverne var Kallesen formand i 2 år. Han afløstes så af P. N. Pedersen, men siden 1928 har han uafbrudt beklædt formandsposten.

Som formand i sognerådet kom Kallesen så at sige i berøring med alle sognets beboere. Og de, der havde ærinde til ham på kontoret, traf en meget venlig og behagelig mand, der med mange års erfaring var godt inde i de fleste forekommende spørgsmål.

Ved fødselsdagen har FU spurgt rådets næstformand, biografejer Sørensen om en udtalelse om Kallesens kommunale virksomhed. Siden 1937 har jeg arbejdet sammen med Kallesen, og jeg har lært ham at kende som en mand, der kan få det til at glide på en fredelig og fordragelig måde, således, at han dog samtidig kan forfægte sin egen mening. Jeg har siddet sammen med Kallesen i to vigtige udvalg, teknisk udvalg og socialudvalget, hvilket sidste jeg selv var formand for. Kallesens arbejde i dette udvalg viser, at han både har hjerte for og forståelse af, hvor der trænges til hjælp. De sidste år, har dramatisk forøget formandens arbejdsbyrde, men Kallesen er jo en slider, der bestiller noget.

Ved siden af sin sognerådsvirksomhed havde Kallesen mange andre hverv at røgte. Han var således møllebestyrer i Rindby fra 1906 til 1914, i 8 år voldgiftsmand i handel med husdyr, regnskabsfører i Rindby Brugsforening siden 1919. chef for luftværnet på Fanø siden 1944 og så var han medlem af mange bestyrelser, hvor han på forskellige områder kunne gøre sin indflydelse gældende.

I 1939 flyttede Kallesen fra Rindby til Nordby.

b1193 gaarde sogneraadsforman

 

Distriktsjordemoder Emilie Høgsted  

Mandag den 15. september 1924 kunne distriktsjordemoder Emilie Høgsted fejre 25 års jubilæum som jordemoder i Nordby. I 1899 fik fru Høgsted ansættelse som reservejordemor og fem år senere som distriktsjordemor. Fru Høgsted har assisteret ved 1065 fødsler og altid udført sit arbejde med dygtighed og samvittighed.

 

Sygeplejerske frk. Semine Madsen

Nytårsdag den 1. januar 1924 kan sygeplejerske frk. Semine Madsen fejre 25 årsdagen for sin ansættelse her på Fanø som sygeplejerske i Nordby Sygeplejeforening.

Det var ikke nogen let gerning frk. Madsen for 25 år siden gik ind til, men hun er gået op i sit arbejde med aldrig svigtende interesse og kærlighed. Når foreningen nu tæller tre gange så mange medlemmer, som den havde for 25 år siden, har frk. Madsen også sin store og fortjenestefulde andel deri.

Fra Sygeplejeforeningen. Formanden for Nordby Sogns Sygeplejeforening meddeler:

Sygeplejerske, frk. Madsen har nu (februar 1923), begrundet på vaklende helbred, taget sin afsked som foreningens faste plejerske. I hendes sted er fra 1. april 1923 ansat frk. Petra Petersen, datter af afdøde skibsfører N. J. P. her af Nordby. Indtil 1. april har frk. Augusta Beck overtaget sygeplejegerningen i foreningen, henvendelse om sygepleje må derfor foreløbig ske til frk. B.

 

Jordemoder Thyra Sørensen

Fru Thyra Sørensen, d. 16. maj 1974 kom til Fanø som jordemoder i 1925 og virkede i dette embede til 1971, og hun kom gennem sit virke i forbindelse med så at sige alle i sognet. Mange børn har hun hjulpet til verden gennem det halve århundrede; hun var det første menneske, der tog mod de små ved deres indtræden i livet på Fanø. Fru Sørensen havde et meget mildt og venligt væsen og var derfor særdeles velegnet til jordemodergerningen. Hun var da også meget afholdt af alle, som hun kom i berøring med gennem sin gerning, men også på anden måde kom hun i berøring med mange mennesker, der havde ærinde i hendes hjem for at træffe hendes mand, nu afdøde sognerådsmedlem Axel Sørensen, der på mange måder øvede en betydelig indsats i sognet, navnlig for dem, der havde det trangt.

Fru Sørensen holdt meget af Fanø og kunne slet ikke tænke sig at bo andre steder, og her havde hun da også den glæde stedse at kunne få besøg af sine børn og børnebørnene.

 

 

Soerensen Thyra Jordemoder 4

 

Sønderho

Strandkontrollør

N. J. Munch

Strandkontrollør

Svendsen

Strandkontrollør

Jessen

Strandfoged

S. P. Thomsen

Sognefoged fra 1927

Jes Peder Sonnichsen

Læge

E. Ejlertsen

Læge

J. Krabbe

Postmester

Poul Behr

Postmester

C. Jørgensen

Præst

J. L. Andersen

Sognerådsformand

N. J. Outzen

Toldopsynsmand

Jessen

 

Neg0827

 

Toldkontrollør Jes N. Jessen (1878 - ). Bror til “Rav-Sine”, Nordby

 

Strandkontrollør N. J. Munch

Strandkontrollør N. J. Munch, d. 4. december 1922, der var født i København, kom som strandkontrollør 1914 til Sønderho, og fik stillingen her efter at have været toldassistent i Esbjerg i hen ved en snes år. Han var en velvillig mand, der venlig hilste enhver, han mødte på sin vej.

 

Sognefoged Jes Peder Sonnichsen

Sognefoged Jes Peder Sonnichsen, f. 16. juli 1875, Sønderho, d. 5. februar 1958, søn af skibstømrer Jes Sonnichsen, havde sin karriere på søen. Efter eksamen fra Fanø Navigationsskole i 1894, sejlede han som styrmand med flere Fanø skibe, bl.a. ”Henny” og Cingalesa” af Fanø, og han var jorden rundt tre gange, indtil han gik over i ”Svitzers Bjergningsentreprise” som skibsfører.

Da han gik i land fik han mange betroede poster. Sognefoged fra 1927 – 1948, brugsuddeler, kaldtes ”Brugs-Jens”, lægdsmand og opsynsmand ved redningsvæsenet fra 1920 til 1944. Sonnichsen blev tildelt Dannebrogsmændenes hæderstegn for lang og tro tjeneste.

I 26 år var han i bestyrelsen for Sønderho Lægeforening, og i ca. 20 år medlem af Sønderho menighedsråd. I 1937 blev han medlem af tilsynsrådet for Fanø Spare- og Laanekasse, hvilket han var indtil sin død.

 

jens-Peder-sonnichsen

 

B00137 077 sonnich-maler-Th

Sonnich Thomsen

Neg0422

Maler, redningsmand, brandinspektør, strandfoged Sonnich Peder Thomsen (1871 – 1949)

 

Arbejdsmænd

Nordby

Andreas Jensen

A.C. Madsen

Anders Jensen

C. J. Sørensen

Morten Nielsen

Chr. Sørensen

Knud Thomsen

Sonnich Jensen

Viggo Christensen

Joh. Svendsen

Thomas Christensen

Andreas Schmidt

Niels Mathiasen

P. N. Poulsen

M. J. Jepsen

Carl B. Hansen

P. M. Lauridsen

Jens A. Berg

L. J. Lauridsen

J. Pedersen

A.J. Andersen

 

 

 

Målerkontrollør Andreas Jensen

Andreas Jensen har fra sin tidligste ungdom været beskæftiget ved forskelligt arbejde som arbejdsmand, og da arbejdsmændene i Nordby oprettede egen afdeling under Dansk Arbejdsmands Forbund, blev han valgt til kontorbestyrer og kasserer, og nogle år senere blev han ansat som målerkontrollør for gas- og elværket i Nordby. Han var gennem flere perioder medlem af Nordby sogneråd, valgt af socialdemokratiet, hvor han navnlig kom til at øve en god indsats i vejudvalget og det sociale udvalg, men også andre grene af det kommunale arbejde havde hans store interesse. Han fik endvidere gennem årene betroet adskillige andre tillidshverv og var bl.a. gennem mange år revisor i Fanø Spare- og Lånekasse.

Andreas Jensen har gennem sit virke i Nordby fået forbindelse med mange mennesker og har fået mange venner, som sætter stor pris på ham. Det skal også ved denne lejlighed nævnes, at han gennem årene har været en meget dygtig og interesseret havemand, som fandt stor glæde i at arbejde i haven med frugter og blomster.

 

Jensen N Andreas arbejdsman

 

Sønderho

Marius R. Jensen

Chr. Munch

 

Autoværksteder

J. Johansen

 

 

   Fabrikant Johansen

 

Mekanisk-vaerksted 16071921        Mekanisk-vaerksted 2

 

I august 1921 kunne Fanø Ugeblade berette om et nyt mekanisk værksted.

”Fabrikant Johansen havde den 5. august 1921 indbudt en kreds af medborgere til at se hans mekaniske værksted på Fanø Skibsværft. Tilstede var sognerådsformand Thyssen, fiskeriforeningens formand, H. F. Nielsen, teknisk udvalgsformand, P. N. Pedersen samt postmester Enné.

Værkstedet der er indrettet i den nordlige ende af værftets kontorbygning, er monteret med de nyeste og bedste maskiner. Der bores og drejes i jern med samme lethed, som man i et snedkerværksted arbejder i træ. Ved at overflytte drivremmen på hjul af forskellig størrelse kan maskinernes fart reguleres i fire forskellige hastigheder, uden at motorens fart derved samtidig behøver at reguleres.

Værkstedet er i stand til at påtage sig reparationer af automobiler, cykler, symaskiner, motorer, landbrugsmaskiner m.m.”

 

 

Bagere og brødudsalg

 

Nordby

Hans Beck

Chr. Pedersen

M. Olesen

Marius Pedersen

O. H. Olsen

A. Hansen

 

Pouline Petersen, bagte for folk. Havde en lille butik med Fanø bolsjer og slik, men da det blev vedtaget at selv den mindste forretning skulle føre regnskabsbøger, opgav hun forretningen. D. juni 1936.

 

hjemmelavet-konfekt-april-1        bager-m-pedersen-februar-19         jn-kromanns-broedudsalg-1926

Broedudsalg-1

forretningsoverdragelse,-ba

Juli 1926

 

Rugbrød

Fra Sønderho

Faas i J. N. Kromanns Brødudsalg i Nordby

Særlig det lyse Brød anbefales. Det er

Letfordøjelig og anbefales Læger

                      N Sonnichsen

 

Bagermester Marius Pedersen 

 

Marius-ca.-45-aar        Kamilla-ca.-50-aar-(fra-Juli

 

Søren Marius Johannes Pedersen                             Kamilla Pedersen, f. Vinther Jensen

f. 24.11.1900, d. 12.07.1983                                           f. 30.03.1897, d. december 1996

 

Ansatte-i-bagerforretningen

 

 

Ansatte i bagerforretningen. Bagersvend ukendt, bydreng Aksel Bülow og medhjælper i forretningen Astrid Meinertz samt stuepigen Elna Jensen.

 

Marius Pedersen f. 24. november i Nordby, som søn af bagermester Christen Pedersen, blev udlært som bager hos bager Grønbech i Gentofte og det var her han mødte sin kommende hustru, som var i huset der. Marius fik næringsbrev i 1923, og arbejdede derefter som svend i bageriet på Brigvej 2. Egentlig ville Marius helst have uddannet sig som advokat. I 1927 overtog Marius virksomheden efter sin far. Han var den 29. april 1923 blevet gift med Kamilla Vinther Jensen, f. 30. marts 1897 i Randers, og ægteparret driver forretningen frem til april 1964. I ægteskabet var der tre børn.

 

I 1930 bor der på Brigvej 2 foruden familien, bagerlærling Sigurd Axel Johannes Kjeldstrup og husassistent Marie Margrethe Brinch. I 1940 hedder husassistenten Ruth Winther Pedersen, ægteparrets datter. I 1950 hedder ekspeditricen Edith Nørholm Iversen.

 

Marius havde i en periode en iskiosk med brødudsalg ved Postvejen i Rindby. Den gang kostede et rugbrød 16 øre. Marius blev kaldt ”den lange bager” og ”Mester” både mens han var bager og resten af livet.

 

Huset på torvet havde bageri og køkken i kælderen. Omkring 1940 fik Marius bygget til huset mod vest, køkken og toilet.

 

I bageriet havde Marius ansatte svende og lærlinge, og der blev bragt morgenbrød ud til mange mennesker i byen og til Vesterhavsbadet og sommerhusene der. Det foregik på de såkaldte Long-John cykler, som Marius havde flere eksemplarer af.

 

Marius Pedersen var medlem af Skolekommissionen og blev beskikket som sognefoged og stævningsmand i 1960. Marius var sognefoged indtil 1. januar 1982.

 

Marius-ved-bagerforretninge

 

Marius ved bagerforretningen ca. 1950.

 

Gennem de mange år på Fanø har ægteparret fået en meget stor vennekreds. Marius Pedersen var kendt som en uhyre dygtig og flittig mand, der forenede denne dygtighed med et behageligt og vindende væsen.

Det samme gjaldt for Kamilla Pedersen, der sørgede for, at alt var på plads i det både hyggelige og gæstfrie hjem i Nordby, hvor venneskaren gennem årene ofte og gerne kiggede ind for at drøfte tidens problemer og for at være samlet i såvel hverdag som fest.

 

Mandesnak-ved-baenken-(fra-K

 

Snak ved bænken. Marius var kendt for at give enhver forbipasserende en bemærkning/kommentar med på vejen, når de kom forbi ”bænken på torvet”, som var hans mest yndede plads i sommerhalvåret hele livet.

 

I bogen Bedstefars Billedbog Bind VIII side 90 har kunstneren N.J. Steenholdt fortalt følgende historie:

DEN GAMLE MESTER

Hvis jeg skulle komme til Nordby igen på besøg, er der især én jeg vil savne – og det er Bager Petersen ! Jeg vil savne de utallige diskussioner med denne disputlystne men hjertevarme mand. Bager Petersen hører med til mit indtryk af Nordby.
Bager Petersens brød var usædvanligt velsmagende – man trodsede al slags vejr, for at få hans brød. Ved mange besøg i hans skumle kælderbageri – var jeg bekendt med stedet hvor det blev lavet. Bageriet opfyldte ikke de krav man i dag fordrer af et sådan værksted – men bages kunne der.
Petersen havde en helt personlig måde at få fat i Skjødselen (træplade på et skaft – til at tage brødet ud – og ind i ovnen). Skjødselen lå på gulvet – men Petersen stak spidsen af sin kludetøffel under skaftet og med et lille ”vip” havde han den i hånden – uden at kikke ned - !
I butikken ovenover – var der en dag en af Nordbys madammer som lavede et ”helvedes hus” over en wienerstang hun havde købt – og hvorfra en ”indbagt” kakerlak stak op - !
Hun himlede op om svineri osv. – indtil Petersen kom op i butikken. Dan han hørte – og så – om årsagen til balladen – sagde han roligt – Sludder og vrøvl – det der, er skisme ingen karkelak – men en rosin – hvorpå han pillede karkelakken ud af brødet – og spiste den med ”synligt velbehag” – Tableau - !

 

Kortspil i Skipperhuset

 

Marius spillede kort i ’Skipperhuset’,

 

Fanø Skibsrederforening i Hovedgaden Nordby Fanø hver dag fra kl. 17.00 – 18.30.

Deltagere fra venstre :

P.A. Pedersen

Kaptajn Jepsen

Bagermester Marius Pedersen

S. Brink Hansen

Kragelund Hansen

Lærer Carlsen

Søren Clausen, Kastanievej

P. Oldefar, navneforandring til Petersen

Kaptajn I. Mathiassen 

 

Kamilla-i-forretningen-(fra

 

Kamilla i bagerforretningen ca. 1960 med det nye isskab bagved.

 

Som sognefoged viede folk i kontoret i hjemmet, mest tyske par, der fandt det romantisk at blive gift på Fanø. Marius mente dog at borgerlig vielse var af det forkerte, folk skulle giftes i kirken. Han skulle også rykke ud til ildebrande og modtage herreløse hunde og udstede hundetegn, og føre lægdsrullen. Da øen blev uden landbetjent fik Marius også politimyndighed, men mulighederne for at fange fartsyndere var ikke store, for jernhesten var det eneste befordringsmiddel Marius benyttede sig af.

 

 

Marius-beskikkelse-som-sogn

 

Hans Beck

 

Hans-Beck,-hustru-Xenia,-19

 

Hans-Beck,Xenia 1927

 

 

Bagermester Hans Beck  og hustru Xenia i 1927.

 

Bagermester Hans Beck

 

Onsdag den 13. november 1991 er fhv. bagermester Hans Beck, Kikkebjergvej 4, Nordby, afgået ved døden.

 

Hans Beck, der blev 87 år gammel, var født i Nordby som søn af afd. gasværksbestyrer Theodor Beck. Han blev i sin tid udlært som bager. Som nygift overtog han sammen med sin hustru bagermester A. Hansens forretning på Kikkebjergvej i Nordby. Dette bageri drev de sammen i en årrække, hvor Hans Beck passede det faglige arbejde i bageriet, og hans hustru, fru Xenia Beck (født Aunskjær), passede butikken med flid og dygtighed, parret med god kundebetjening, opbyggede de en god og velanset forretning med en stor og trofast kundekreds. Hans Beck hørte til de mennesker, som ikke ønskede at gøre sig bemærket på nogen måde. Hans liv var helt bygget omkring familielivet og hans arbejde i bageriet. Kun en tid som medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse tog han sig tid til, og han var et par år foreningens formand. Han var en meget afholdt og respekteret mand i vor by.

 

 

 

Sønderho

 

N.S.A. Engsted

N. Sonnichsen

 

ae-oesterbager-1924---nsa-eng

 

 

Bager Sonnichsen, Sønderho installerede i april 1928 en ny patentbageovn med indirekte fyring. Det er en "Kjøge Patentovn", som både er hygiejnisk, praktisk og brændselsbesparende.

 

 

Barberer og frisører

 

Nordby

 

Fr. Hansen

Bastholm

Anton Hansen

 

 

 

B1217 frisoermester Anton Je

 

 

Barber og Frisørsalon, A. Hornum Hansen

 

Anton Hornum Hansen, der var født i Ribe den 6. juli 1901, kom som ung frisørsvend til Fanø. Her blev han gift og fik sin egen forretning, som han i over 30 år omhyggeligt passede til sine kunders tilfredshed.

H. fik gennem årene betroet adskillelige tillidshverv og var ved sin død i 1960 formand for Nordby sogns sygekasse og kasserer i sygeplejeforeningen. Han var endvidere gennem en årrække medlem af bestyrelsen og formand for F. H & I., samt medlem af bestyrelsen for teknisk skole og Nordby Folkebibliotek. D. marts 1960.

 

haarvask-i-hjemmene-1925         frisoerforretning-juli-1925

 

 

1927

 

Damefrisørsalon

 

I villa ”Fortuna” ved Hovedgaden i Nordby

 

1. Kl. Ondulation, Hovedbade

 

klipning og Frisering

 

                      M. Voss

 

 

Frisørsalon

 

I Varmebadehuset

 

Paa Stranden

 

Frisering, Ondulation, Hovedbade og

 

Klipning samt Manicure

 

Juliane Hansen                   Ellen Iversen

 

 

1929

 

Den nye Barberforretning

 

Ved siden af Landmandsbanken anbefales

 

                      Ærbødigst

 

A.    S. Sørensen

 

 

Undertegnede aabner den 1. Maj

 

En Frisørsalon

 

I enkefru With’s Ejendom og anbefaler

 

Sig herved til Damernes Velvilje

 

                      Dagmar Alber

 

 

damefrisoersalon-maj-1927           damefroersalon-1923-ved-ba         barber-hornum-hansen-1923

 

haarvadsk-hornum-hansen-192       frisoersalon-ved-Badet-juli-        barberforretning-marts-1929

 

frisoersalon-maj-1929

 

 

Damefrisørsalon ved Varmbadeanstalten august 1923

 

Frisør Arthur S. Sørensen

 

Oprindeligt stammede Arthur  Sørensen fra Herning, d. 29/3 1974. Efter at han var udlært som frisør, startede han som nygift en salon i Stenstrup på Fyn. Sidst i tyverne flyttede familien til Fanø, hvor Arthur Sørensen drev en frisørsalon, til han i løbet af nogle år flyttede til Darum. Her var han i en årrække, inden han opgav frisør-erhvervet og vendte tilbage til Fanø, hvor han nu blev mælkehandler.

 

Som pensionist gik Arthur Sørensen til hånde hos sin svigerdatter i en konfektureforretning i Nordby og senere i en tobakshandel.

 

Arthur Sørensen vil blive husket af mange for sit gode humør. Han var fyldt med historier, der kunne sætte farve på tilværelsen, og han var gerne med, hvor der kunne laves en munter, uskadelig spøg.

 

 

B7511

 

B7515

 

 

Her er et hus liggende på hjørnet af Hovedgaden og Østervej ved at blive nedbrudt. Skomager Niels Hansen Pedersen drev fra 1918 til 1923 sin forretning her. Barbermester F. Hansen, der tidligere havde haft forretning langt nordpå i gaden havde været nødsaget til at finde en ny bolig, og så opførte han et hus på en meget kneben byggegrund, hvor han kunne fortsatte sin forretning. Da han hørte op med at drive denne i 1942, var der systue ved Bodil Arctander ophørt i 1939, så købte Nicoline Sørensen huset og flyttede sin forretning "Centrum" hertil. Denne forretning førtes nu videre af Hans Thomas Sørensen fra 1962. Senere har Kaj Vitus Nielsen indrettet Fanø Boghandel her.

 

 

 

Sønderho

 

Emil Kromann

 

 

 

 

I maj 1922 åbnede Emil Kromann, søn af fotograf Kromann, Nordby en barberstue i Sønderho. Den var åben to gange om ugen,

i sæsonen dog hele ugen. I midten af september lukkede Kromann sin barberstue og drog med saks og ragekniv atter nordover.

 

Blikkenslager

 

Nordby

 

N. M. Mathiasen

Jes Mathiasen

Niels Skelmose

 

 

 

Blikkenslagermester Niels J. Skelmose

 

 

Lørdag den 11. november 1972 er blikkenslagermester Niels J. Skelmose, Nordby, afgået ved døden efter kort tids sygdom, 62 år gl.

 

Niels Skelmose var søn af afd. biavler Henrik Skelmose, og han lærte i sin tid sit fag hos firmaet Carl Graff, Esbjerg; men allerede som ganske ung begyndte han sin egen forretning, som han drev gennem 40 år, indtil han for et års tid siden afstod den til sin ældste søn, og selv fortsatte med gasforhandlingen. Niels Skelmose startede sit værksted i Solvænget, men i 1933 købte han ejendommen ved Hovedgaden, hvor Bedste, Lise Skelmose, også havde en lille fiskehandel.

 

Niels Skelmose var et stilfærdigt og hjertensgodt menneske, for hvem familiens ve og vel var det første og største. Han var en omhyggelig håndværker, der gjorde alt, hvad han kunne, for at give sine kunder den bedste betjening. I den seneste tid følte han sig ikke rask, og han var åbenbart mere syg end hans nærmeste og vel også han selv var klar over.

 

Han var et af de mennesker, der fandt glæden i sang og musik, en glæde han kunne dele med sin mor og hele sin familie, og han har selv glædet mange andre ved at spille ved større og mindre sammenkomster, og han var virkelig en meget fin harmonikaspiller

 

 

 

Niels-Skelmose-2         niels-skelmose-i-hovedgaden         Niels-Skelmoses-vaerksted

 

Værkstedet 1933

 

bedste-lise-havde-fiskeforr

 

lise-skelmose

 

Bedstemoder Lise havde fiskeforretning i forbindelse med værkstedet.

 

blikkenslager-niels-skelmos

 

blikslager-niels-skelmose-1

 

jacobsen-og-niels-skelmose

 

Jacobsen og Niels Skelmose som spillemænd

 

spillemaend

 

Beboere i Hovedgaden:

 

 

Niels Skelmose, Josta og Karl Harry Jensen ved Fannikerdagen.

 

1870 – 1910                     Jens Søren Terkelsen og enke Karen

 

1910 – 1934                     Harald Bernhard Laurids With og enke Karen

 

1934 – 1973                     Niels Jensen Skelmose

 

1973 -                                Richard Skelmose

B5315 Hovedgaden ca 1895

Hovedgaden ca. 1895

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box