Jørgen Andersen |
S. Sørensen |
J. N. Hansen |
S. P. Hansen |
S. Cl. Hansen |
J. S. Jessen |
Emil Sørensen |
|
Søren Clausen Hansen, d. november 1936, 61 år. Boghandler Hansen var født i Nordby den 1. september 1875. I sine unge år var han i lære i en boghandel i Præstø. Efter endt læretid blev han ansat som medhjælper i faderens forretning og som sådan virkede han, til han i 1920 overtog forretningen med tilhørende filial på Stranden, bogbinderi, trykkeri, udgivelse af "Fanø Ugeblad", kort sagt, hele den virksomhed, som faderen havde sat i gang og udvidet gennem årene.
Det var efter Fanøs forhold en stor og mangeartet forretning der nok kunne kræve en mands hele arbejdstid og arbejdskraft. Men han kastede sig ud i arbejdet med hele sin energi. Han havde både lyst, evne og vilje til at føre virksomheden med alle dens forgreninger frem til den inden for sin branche førende stilling, som den i dag indtager på Fanø.
Om Hansen som forretningsmand er der sikkert kun en mening, den nemlig: han var ualmindelig dygtig. Han kendte i sjælden grad grundsætningen, ud fra hvilke der må arbejdes for at skabe et gensidigt godt forhold mellem køber og sælger. Han kendte sine kunder som kun måske et fåtal af forretningsfolk gør det. Og deraf fulgte ganske naturligt, at alle gerne ville handle med Hansen. Han var i virkeligheden den fødte forretningsmand, der havde en forbavsende evne til at holde en kunde fast, når han engang havde fået ham.
Boghandler Hansen i butikken ved Fanø Bad.
Søren Cl. Clausen var en af Fanøs mest kendte mænd, både blandt de fastboende og blandt Fanøs tusindtallige sommergæster. Han var en meget rar og afholdt mand, som aldrig gik af vejen for at betjene sine kunder med venlighed, hvad enten det var et barn, der skulle købe en blyant eller en griffel, eller en af de større kunder, der skulle købe cigarer og vin til den store familie. Her ses Søren Cl. Hansen foran sin butik på stranden stående mellem to af Fanøs daværende unge skønheder, og det er den senere forstanderfrue på Navigationsskolen, fru Tinne Sørensen og hendes søster Louise.
I boghandler Clausens butik residerede senere Henry Christensen, der lod Metha Jensen passe butikken i sommerperioden.
Gennem sin forretning på stranden havde han forbindelse med så at sige alle fastboende gæster ved badet og en mangfoldighed af dem, der kun aflagde visit. Alle havde de ærinde i hjørneforretningen derude, hvor han år efter år stod bag disken, og hans bekendtskabskreds blev med tiden så omfattende, at man vist uden forklejnelse for nogen kan betegne boghandler Hansen som den mand herovre der var mest kendt i landet.
Men når dagens gerning var til ende, butikken lukket og nøglen drejet om, kunne man træffe Hansen i hjemmet. I det offentlige tog Hansen ikke del.
Boghandler Hans Peter Hansen, Havneslippen, d. februar 1944. Var født i Nordby, som søn af boghandler J. N. Hansen. Som ung kom han i lære i boghandler Jespersens forretning i Nakskov. Efter endt læretid opholdt han sig i Tyskland, hvor han havde plads i Hamborg og Berlin. Så var han i nogle år hjemme i forretningen hos broderen, S. Cl. Hansen og senere igen havde han ansættelse hos en anden broder, boghandler Engers Hansen, Esbjerg.
Boghandler H. P. Hansen hørte til de stille i landet. Selvom han gjorde indtryk af at have meget af drømmerens natur i sig, var han alligevel årvågen. Han var en meget belæst mand, der i samtaler ofte åbenbarede en viden som mange måtte misunde ham. Gennem dagblade og tidsskrifter holdt han sig underrettet om hvad der rørte sig i tiden. I sine unge år rejste han meget både herhjemme og i udlandet. Han var meget musikalsk og spillede flere instrumenter, han optrådte dog aldrig offentlig som musiker.
Nordby
Chr. Pedersen |
Petersen |
H. Svarrer |
M. Svarrer |
I. C. Jessen |
N. C. Nondal |
|
Nordby
Hans J. Sørensen |
Hans Iversen |
Bybud Hans Nielsen Iversen
Lodsvej 11
Hans Nielsen Iversen er født den 30. maj 1895 i Rindby som søn af gårdejer M. P. Iversen. Det var naturligt, at han gik til landvæsenet, og han havde da også forskellige pladser både her og uden for Fanø.
Efter at have aftjent sin værnepligt købte han i 1919 imidlertid af bybud Niels Thomas Jensen - bedre kendt under navnet Post-Niels - ejendommen på Lodsvej med tilhørende bybudforretning, og her har så Iversen boet i 25 år.
Han har i den tid købt en del jord ind til ejendommen og således udvidet bedriften, men landbruget har dog altid for ham måttet træde lidt i baggrunden til fordel for bybudforretningen, der har førstepladsen. Til at begynde med besørgede han sine forretninger med hestekøretøj, senere fik han en bil, men lige for tiden (1940’erne) er det atter hestevogn eller budcykel.
Som bybud er Iversen kendt over hele byen. Tid efter anden har sikkert de fleste hjem lejlighedsvis haft brug for ham, når rejsekurven, køjesækken eller den tunge kuffert skulle ekspederes til eller fra færgen, og han er en mand man kan stole på. Han glemmer ikke, hvem der har bestilt ham til hvilken båd, og han møder i god tid for at afhente bagagen og bidrager således på den måde også til at fjerne rejsenervøsiteten hos folk. Udover rejsegods har Iversen naturligvis befordret mangfoldige andre ting både til og fra Posthusets pakhus, han er således fast fragtmand for Nordby Brugsforening og har sikkert også forretninger at udføre for byens øvrige handlende.
Nordby
Chr. Nielsen, Nordby Cykellager |
Toft |
Søren M. Pedersen |
Smed Mikkelsen |
Hagbart Busk Pedersen |
Cykelhandler Hagbart Busk Pedersen
Nordby
P. Chr. Pedersen |
Chr. Pedersen |
S. P. Pedersen |
H. M. Nielsen |
Marie Bentzen |
Anna Elene Jensen |
Anne Pedersen |
Marie Bentzen søger tilladelse til opstilling af kiosk i forbindelse med sin forretning på havnen.
Sognerådet afslår dog ansøgningen, med henvisning til, at det ville være en omgåelse af butiksloven.
Købmand Peder Christian Pedersen og Andrea. Forretning i Mellemgaden 12.
I Barndomsglimt fra Nordby på Fanø - 1919
v. Elinor Christensen - f. Hermansen erindres følgende.
” Havde man en sjælden gang penge til slik, sørgede man for at komme om til lille købmand Pedersen i Mellemgaden i middagsstunden. Skolen havde 1 ½ time middagspause dengang. - I middagsstunden sov fru Pedersen middagssøvn, og købmand Pedersen var ikke nøje med vægten, han puttede bare i kræmmerhuset - god vægt!
Fortsatte vi forbi købmand Pedersen - hen om hjørnet - kom vi til rulleforretningen. Her kunne vi selv rulle vort tøj. Mor rullede tøjet stramt om stokken, og vi børn kunne så trække rullen med et stort håndsving. Kassen, der kørte hen over stokken med tøj, var fyldt med tunge sten. Det kunne godt være et hårdt job at ordne en storvask, men tøjet blev flot! - På den lille gård, hvor jeg blev født, var der en rullestue i den ene ende af bygningen, og her kom naboerne så og rullede deres tøj ved at skubbe den tunge kasse - der var nemlig intet håndsving, (gården flyttede jeg fra som 4-årig - efter fars død).”
Sønderho
Lone Ibsen fødtes i Sønderho den 24. marts 1892, d. tirsdag den 3. maj 1988, og opnåede således den høje alder af 96 år. Hendes forældre var fyrskibsfører Jens Ibsen, Jenshøj, sømandsuddannet på sejlskibe, og Anne f. Kromann, Annemost, som altid bar sin Fanødragt med stolthed, og det statelige hjem var præget af sejlskibstiden og bygget på værdifulde og smukke Sønderhotraditioner. Lone Ibsen var den ældste af en søskendeflok på 5, hvoraf nu kun er hendes bror Martin Ibsen tilbage.
Sammen med sin søster åbnede hun en lille butik med hjemmelavet og meget lækker konfekt og ”skællebasser”, og en overgang drev de fra hjemmet i Sønderland et håndkøbsudsalg for apoteket.
Efter forældrenes bortgang overtog Lone Ibsen ganske naturligt familiens ledelse. Om sommeren samledes de om hende i huset i Sønderland, og ved juletid rejste hun over til familierne på Sjælland.
Fanøhuset i Sønderland holdt hun sirligt og smukt, og alt kobbertøj og messing skulle holdes skinnende blankt. Med sin retlinede smukke natur og indstilling til livet indgød hun os alle den største respekt og tillid. Når man lærte hende at kende, mærkede man tydeligt, hvordan hun med levende interesse fulgte os alle, og vi fandt , at hun var et enestående menneske, som det var et privilegium og en lykke at kende, og som vi holdt meget af.
Lone Ibsen førte de fine traditioner fra Sønderhos blomstrende sejlskibstid videre og blev trods sin beskedenhed den førende skikkelse i Sønderland og i sin omgangskreds.
Nordby
Fabrikant Th. Th. Nielsen |
Direktør O. Lassen |
Fabrikant N. C. Kjær |
Fabrikant Lykke Thomsen |
Fabrikant Loehr |
Fabrikant S. Nørskov Lausen |
Sønderho
Fabrikant P. Thøgersen |
|
Nordby
Vilhelm Reinert |
Svenning Boye |
S. H. Sonnichsen |
Th. Thomasen |
Søren Toft |
Christian og Marius Christensen |
Opsynsmand Svenning Boye
Opsynsmand Svenning Boye, d. 76 år september 1972. Var født i Esbjerg, og derfra drev han i sine unge år fiskeri, indtil han i 1922 flyttede til Fanø, hvor han oprettede en fiskehandel på havnen og overtog et mindre landbrug.
I 1926 blev han ansat i redningsvæsenet som bådsmand og blev senere bådfører og opsynsmand indtil han i 1965 trak sig tilbage. Ved redningsvæsenet har han været med i flere farlige redningsaktioner, hvor menneskeliv blev reddet, og han blev derfor belønnet med Ridderkorset og Christian X's fortjenstmedalje.
Fiskehallen på havnen. Stormfloden 10. oktober 1926
Fiske- og Vildtforretning. Fisker Th. Thomasen har søgt sognerådet om tilladelse til at rejse en bygning nede på Søndre Bro og deri drive en fiske- og vildtforretning. Han fik tilladelsen, og den 9. september lagdes fundamentet.
Hr. Thomasen mener, at kunne levere fisken til betydelig billige priser, end hvad man hidtil var vant til, at give for denne vare, idet han vil købe direkte far fiskerne, hvorved den betydelige avance, som fiskehandlerne i Esbjerg beregner sig, undgås. Samtidig vil indehaveren oprette et røgeri, så man også til enhver tid kan få røgede fisk.
Dette var et fremskridt, som særlig husmødrene var glade for. At kunne få billigere fisk var længe ønsket.
I november 1920 var der krig på kniven mellem Thomasen og lokale fiskere. Fiskerne skriver i Fanø Ugeblad den 20. november:
”Fanø Fiskehalle
indehaveren af nævnte firma har sidste lørdag gjort sig fortjent til, at Nordbys beboere kan gøre sig bekendt med hvorledes han mener, at der kan fås de billigste fisk. Han har, muligvis for at slå konkurrenterne ud, anmeldt Carl Hansen til kontrollen, fordi han solgte fisk, som kun måtte eksporteres og fordi at fiskene kunne sælges billigere end Th. Thomasen kunne sælge dem.
Enhver har jo set forretningen og kan deraf slutte, at det ikke er så lille en sum der er sat deri. Hvem skal betale det? Det skal selvfølgelig beboerne, som køber fisk!
Når først konkurrenterne er slået ud, mener hr. Thomasen muligvis, at han selv kan sætte prisen på fiskene som han sælger og dem han køber. Men om forladelse! Efter det forefaldne ser det ud til, at konkurrenterne bliver flere end hr. Thomasen synes om, idet en del fiskere selv vil sælge fiskene eller sælge dem til andre forhandlere herovre.
Flere fiskere.
Thomasen indrykker den 27. november 1920 følgende:
”Fra Fanø Fiskehalle
I Bladets forrige nummer er der rettet angreb imod mig, fordi jeg har meldt Carl Hansen til fiskerikontrollen. Grunden dertil var salg af undermålsfisk. Carl Hansen var advaret 2 dage i forvejen, så det var ham ikke ubekendt. Da jeg må sortere mine fisk til salg herhjemme, synes jeg ikke det er mere end rimeligt, at de eventuelle fiskehandelere også skal gøre det. Loven påbyder det. Med hensyn til fiskehuset kan jeg meddele dem eller de fiskere, at huset er opført efter havneudvalgets bestemmelser. Under anmærkning: Hvem skal betale det? Så vidt mig bekendt har jeg selv betalt det, resten overlader jeg til publikums eget skøn.
Om selv at kunne bestemme prisen på fiskene ved de fiskere jo selv, hvad prisen er i Esbjerg, hvilket vi må rette os efter herovre. Angående de billige fisk, kan jeg lade dem vide, at jeg ikke har averteret derom; men der fås hver dag fisk til rimelige priser i Fanø Fiskehalle.
Med agtelse,
Th. Thomasen.”
Reinert overtog Fiskehallen marts 1923
Senere overtog Svenning Boye forretningen. Han var den første der startede med ormeeksport, og havde også depot for Premier is. Han boede Dagmarsvej 9 (1932 – 1942)
Fiskehallen er i maj 1940 revet ned på Nordby havn. Der har været en del kritik over hallen, der spærrede udsigten fra gaden og stod i vejen for færdslen neden om havnen.
Ejeren, tidl. Fiskehandler Svenning Boye har nu fjernet den. I de sidste 2 år har Fiskehallen været lejet ud til fiskehandler Almosetoft, der har brugt den som udsalgssted om sommeren.
Nordby
N. J. Kromann |
Marius Hansen |
S. M. B. Nielsen |
Carl Johan Kromann |
Hans Villadsen |
Max Nielsen |
Forhenværende styrmand Hans Villadsen døde den 11. juli 1934, efter kun få dages sygeleje. Villadsen var født i Nordby 11. april 1876 som søn af skibstømrer M. Villadsen. Han kom som ung ud at sejle, tog også eksamen fra Navigationsskolen på Fanø, men måtte så på grund af farveblindhed, forlade søen.
Omkring århundredskiftet drog han til Tyskland, hvor han lærte at fotografere. Han valgte sig det speciale at fotografere kirker. På cykel kørte han rundt i hele Tyskland og langt ind i Østrig, hvor han udelukkende fotograferede kirker, for bagefter at sælge billederne til beboerne i de pågældende sogne. Ved disse cykelture kom han i forbindelse med en mængde forskellige slags mennesker, særlig præster og lærere og han kunne fortælle både morsomt og interessant om sine oplevelser.
Nogle år arbejdede han på en fabrik i Berlin, og her delte han sammen med sin hustru og søn, de trange år da verdenskrigen faldt ind over Tyskland.
Efter krigens afslutning kom han hjem til Danmark og tog bopæl i Nordby. Han arbejdede en tid ved gasværket, derefter drev han et større hønseri og fik i de senere år ansættelse som skorstensfejer på Fanø.
Villadsen var en flink og omgængelig mand, der kun efterlader sig venner. Han overleves af sin hustru og en søn der er i lære som litograf.
Villadsen havde bopæl på Kallesbjergvej 1 fra 1908 til 1930 eller Krogvej 15.
Fotograf Max Nielsen 1. november 1923
Sønderho
S. Thomsen |
Petrea Jensine Lund |
Levede fra 1880 - 1960. Hun stammede fra Gørding og var uddannet fotograf. Meget tidligt kom hun til Sønderho og købte allerede i 1915 hus her. I og omkring huset drev hun gennem en lang række somre sin fotografvirksomhed., og utallige er de Sønderhoninger og badegæster, som er blevet foreviget i frk. Lunds yderdør og stuer. Men trods kameraets betydelige dimensioner har hun også haft det med rundt i Sønderho, i klitterne og på stranden.
Til N. M. Kromanns "Fanø-historie" leverede frk. Lund også et betydeligt antal billeder. Hun var i det hele taget en aktiv person, som bl.a. lod en kaffe-pavillon opføre i klitterne ved Hønen midt i tyverne, og i 1928 medvirkede ved oprettelsen af Fonden "Gamle Sønderho". Fotograf-virksomheden afløstes med tiden af en kunst- og antikhandel "Kunstboden" i Sønderho.
Nordby
Einar Bugge |
A.Pontoppidan |
P. M. Willumsen |
H. J. Jacobsen |
P. Chr. Toft |
Mads Christensen, Frugthuset |
Johannes Marius Hem |
Frugt & grøntsager H. L. Møller |
Havearbejder Birgitte Meldorf
Den 27. juni 1931 har Birgitte Meldorf 25 års jubilæum som Nordby borger. Hun kom hertil for helbredets skyld fra Spandet i Sønderjylland, hvor hun var født den 19. november 1861. Birgitte synes så godt om at være her, at hun slog sig til ro på Fanø. Den første tid tilbragte hun hos enkefru Clausen, kbm. Andersens svigermor. Senere tjente hun 8 år hos kapt. Mortensen. Derefter fik hun sit eget lille hjem.
Birgitte Meldorf var kendt af de fleste i Nordby. Hun tjente til livets ophold ved at gå ud på havearbejde for forskellige mennesker. Hun var lykkelig og glad ved sin gerning og hun udførte sit arbejde med interesse.
Gartner Peder Enevold Willumsen
Peder Enevold Willumsen
Karen Margrethe Olesen
* 1888, Ṫ 3. april 1966
* 25. august 1893,
Ṫ 27. December 1979
Gartner Peder Enevold Willumsen var født i Farre ved Hammel på Århuskanten, og udlært som gartner på Frisenborg slot. Han kom som ung mand til Nordby og i 1905 fik han plads som medhjælper i gartneriet hos Fanøs daværende største landmand, Jens Nørby, der i november 1891 havde købt grunden Strandvejen 18, og opført hus og drivhuse.. Efter 4 års forløb greb udlængslen W., og han tog turen til Amerika og kom igennem Ellis Island den 3. november 1909, og efter en del omflakken og under ikke altid lige heldige stjerner fik han endelig skabt sin grobund i Nebraska hos familien A. R. Bacon, der havde et ganske stort landbrug, hovedsagelig med majsdrift. Peder trivedes vældig godt hos familien, men havde store bekymringer om sine svagelige forældre hjemme i Danmark, og ønskede at tage hjem på besøg. Bacon familien prøvede at overtale ham til at blive, og han blev tilbudt datterens hånd og udsigt til at overtage gården, men beslutningen var taget, Peder rejste hjem i 1911.
Han besøgte sin gamle arbejdsplads på Fanø, og fik sit gamle job tilbage, og her mødte han sin fremtidige hustru, Karen Margrethe Olesen, datter af arbejdsmand, gårdmand og tækkemand Henrik Olesen fra gården Hæsset 7 i Rindby.
Karen Margrethe Olesen med søskende Karens barndomshjem, Hæsset 7 |
Karen og Peder Willumsen Butikkens spæde start i 1915
Den 1. februar 1914 begyndte W. en selvstændig virksomhed som gartner i maler Mortensens ejendom. Men forholdene blev utilfredsstillende for den driftige mand, og den 1. april 1915 overtog han gartner Lauge Meklenburg Thomsens gartneri på matr. nr. 82a og 82b, Hovedgaden 84 og 86, og nu kom der fart i foretagendet. Udvidelse fulgte på udvidelse, til det vi kendte som Nordbys eneste handelsgartneri. Ved usædvanlig flid og påpasselighed skabte han sammen med hustruen efterhånden en ret betydelig virksomhed. Ægteparret forstod samarbejdets og arbejdsfordelingens kunst; han passede jorden, mistbænkene og drivhusene, altså selve produktionen, mens hun passede butikken og den ret store husholdning med børneflokken på 4, en søn og tre døtre, samt et stort antal medarbejdere i gartneriet gennem årene.
En stormflod i 1928, var ved at ødelægge gartneriet, og Karen havde sat sig op på et bord i køkkenet, mens vandet stadig steg i huset, og begyndte at græde. Peter siger da: ”Græd ikke Karen, synes du ikke der er vand nok?”
Forretning og beboelse i 1937
Huset april 1915 Gartneri omkring 1940
Annoncer i Fanø Ugeblad gennem årene:
Willumsen har gennem livet lagt et meget stort arbejde i sin virksomhed, og han glædede sig, når arbejdet lykkedes og bar frugt og blomstrede omkring ham. Tidligt og sent har W. været på færde, kunne der blive tid fra gartneriet, tog han greb og spade og gik ud i folks haver, som oftest fra kl. 4 om morgenen, for som han sagde, så var der ikke nogen til at forstyrre, og når morgenlivet begyndte rundt omkring, vendte han næsen hjemad til dagens dont i gartneriet. Utallige er de anlæg og omlægning af haver han har foretaget. På en sund basis har han bygget sin virksomhed op: Alt for kunderne. Han var en kendt og respekteret skikkelse i byen og med sin selvstændige og naturlige venlighed, var han en vellidt mand.
W. sad i en årrække i plantageudvalget.
Peder Enevold Willumsen i gartneriet 1964
Sønderho
Jens Frederiksen |
Hartvig Jensen |
Gunde Larsen |
Gunde passede en lille grøntbutik, der lå i det sidste hus på venstre hånd på vejen, der fører fra byen ned til havnen.
Der kom ofte en gadehandler med grøntbutik, og slog sig ned mellem mejeriet og købmand Sonnichsens butik.
Pladsen her var som en slags centrum for byen, for her hang ”Mejeritavlen”, på hvilken alle meddelelser,
både af officiel og privat karakter blev slået op.
Nordby
Vandmester Enné |
|
Vand- og gasmester Enné
Død 27 august. 1932. Født i Nordby den 31. juli 1882. I sine unge år var han en tid beskæftiget ved landbruget.
Han interesserede sig stærkt for havebrug. Han ernærede sig også som havemand. Han omtaltes kun med lovord.
Nordby
J. Chr. Beck |
|
I august 1923 udvidede J. Chr. Beck med en tobaksforretning.
Nordby
M. Wilh. Nielsen |
Gustav Nielsen |
Wilhelm Jessen |
Installatør Nielsen kom her til Fanø, da Nordby el-værk blev bygget og var med til at installere strømmen i Nordbys ejendomme.
Han fik derefter autorisation og drev gennem en årrække sin forretning, indtil sygdom tvang ham til at give op. H
an var anerkendt som en meget dygtig fagmand.
Undertegnede har fra 1. april 1921 begyndt sin
Installationsforretning, og anbefaler sig til de ærede
Forbrugere.
M. Wilh. Nielsen
Aut. Installatør
Nordby
I huset Fregatvej 1, havde elinstallatør Gustav Nielsen en lille butik i gavlen, ud mod Hovedgaden. Her havde senere frisør Ejvind Pedersen sin salon.
Marie Nielsen, Marie a Marskandisers havde lidt manufakturforretning. Der var forretning fra 1921, med W. M. Nielsen som indehaver, og fra 1933 var det Gustav Nielsen der residerede til 1965, for herefter at blive frisørsalon, ejet af Ejvind Pedersen
Wilh. Jessen påbegyndte sin radio- og installationsforretning i august 1929, samtidig overtoges handel med den kendte støvsuger "Nilfisk". Bygningen hvori forretningen havde til huse var omkring 100 år gammel, men var gennem årene blevet ombygget og vedligeholdt, således at der nu rådes over et godt butikslokale, velforsynet med alle under faget hørende artikler, såsom elektriske pærer, lysekroner osv. Han byggede også en etage til.
Det lykkedes indehaveren ved et energisk og målbevidst arbejde at drive forretningen frem til en god position, ligesom der erhvervedes en betydelig kundekreds, og forretningen regnedes for at være en af de førende på Fanø indenfor sin branche.
Wilh. Jessen, der i sin virksomhed beskæftigede 2 personer, fik sin uddannelse i Esbjerg og endvidere ved arbejde forskellige steder rundt i landet. Wilh. Jessen havde desuden taget installatøreksamen og udfører ethvert installationsarbejde.
At Jessen var en dygtig og initiativrig mand havde man for længst opdaget og fra flere sider havde man bud efter hans rige evner, således er han medlem af bestyrelsen for F. H. & I. i Nordby.
Wilhelm Jessen var i sin ungdom en dygtig fodboldspiller og gjorde en god indsats for Fanø boldklub. Han har endvidere været med i ledelsen af forskellige andre foreninger og var tillige en kortere tid medlem af Nordby sogneråd, hvor han indtrådte som stedfortræder.
Hovedgaden ca. 1905
I 1947 renoverer installatør Jessen huset, Hovedgaden 76, og indretter sig med forretning, han afløses senere af sin søn.
Fru Eriksen drev pensionat fra 1927. Huset har også indeholdt Holms Pensionat.
Jens Jensen |
M. Wilh. Nielsen |
Axel Sørensen |
|
|
Den 13. november 1926 havde Fanø Ugeblad en artikel om radio:
”Det er ikke ret mange år siden, at der måtte betales 4 – 500 kr. for et almindelig radiomodtagerapparat. Men priserne er nu faldet en del, og samtidig er der gjort ihærdige forsøg på at simplificere apparaterne, så de uden dog derfor at være ringere kunne fremstilles til en pris, der er overkommelig for de fleste; og der er således i den senere tid fremkommet særdeles billige og gode apparater.
Vi havde forleden lejlighed til at høre et af de ny billige apparater hos installatør Nielsen her i byen. Apparatet, der kan modtage fra alle europæiske stationer, er i enhver henseende på højde med de krav, man stiller til en god modtager.
Gennem højtaler og gennem almindelig telefon hørte vi tydelig ord til andet en oplæsning fra København, og vi må udtale vor forundring over, at det ikke meget komplicerede apparat var så fint mærkende og virkede så godt. Hr. Nielsen kan naturligvis fremskaffe disse apparater til samme pris som andre radioforhandlere, ligesom han selvfølgelig også kan fremskaffe finere og mere vidtrækkende modtagere til højere priser
.”
Malermester Jens Jensen
Malermester Jens Jensen blev i sin ungdom uddannet som maler og fik snart efter sin egen forretning, som han drev, så længe han havde kræfter dertil, i de senere år dygtigt bistået af sin hustru. Jens Jensen var gennem årene en meget dygtig radiotekniker, som ved selvstudium havde opnået en meget omfattende viden på dette område.
Død oktober 1962.
Fanø Ugeblad omtaler i forbindelse med nedenstående annonce at Nordby har fået en ny radioforretning. ”Det bliver efterhånden således, at hver mand omtrent kan anskaffe sig et radioapparat. Hr. Jensen demonstrerede således forleden et svensk apparat til 100 kr. Det var en 2 lampe-modtager af størrelse som en almindelig cigarkasse. Apparatet gav uden vanskeligheder Kalundborg pr. højtaler. Den nærmeste fremtids radioapparat bliver dog sikkert det, som virker uden batteri og kun med tilslutning til lysnettet ved en almindelig stikkontakt. Prisen er overkommelig og apparatet gengiver Kalundborg pr. højtaler samt alle de større udenlandske stationer der sender på lange bølgelængder pr. telefon. Hr. Jensen har gennem mange år syslet med radioen og søgt at trænge til bunds i alle dens indviklede mysterier. Han har i øjeblikket en 7-lampers modtager under bygning.”
K. L. Bentzen erindrer om Radio-Jens. ”For enden af Dagmarsvej på det grønne trekantområde, hvor der nu bl.a. afholdes loppemarked, stod et stort, gammelt tårn af træ. Det var et tidligere pejletårn eller sømærke. Det blev af malermester Jens Jensen (kaldet Radiojens) anvendt som antenne for en radiosender, som han styrede. Radiojens havde talenter, der ikke er enhver beskåren. Han udsendte radionyheder og underholdning til abonnenter. Hans kendskab til radioers funktioner var selvlært, men han styrede denne hobby med stor ekspertise, ligesom han også diktatorisk afgjorde, hvad abonnenterne skulle høre og hvornår de skulle høre det. Hans gøremål var mange, og i hans hus, der lå på hjørnet af Veservej og Dagmarsvej, havde han et værksted. Dette værksted var kombineret radio- og malerværksted, og tilsyneladende var der et herligt rod, radiodele og malerrekvisitter i skøn blanding, men han evnede at finde det søgte i første forsøg, og det var en mand, der kunne sit kram. Jens kunne godt ved første møde virke lidt bøs. Han var ikke altid blevet barberet, og øjnene sad lidt inde i hovedet på ham, men han var overfor kunder en venlig mand. Han kendte sine rettigheder og krævede dem. I de år førte han en veritabel aviskrig mod sognerådsformanden om en sag jeg ikke er kompetent til at dømme i, men han havde mange sympatisører.
Mit første ærinde til Jens var at få repareret en gammel radio. Radioen var fra 1939 og slet ikke at sammenligne med de spillekasser unge mennesker i dag erhverver i konfirmationsalderen. - Lørdag aften, hvor jeg havde besøg af søskende, ankom Jens. Han sagde ikke et ord. men han gik med radioen, hvilket fik min søster til at sige: „Nu går den fremmede mand med din radio". En times tid efter var min søster dog beroliget igen, for da ankom Jens med en nu brugelig radio. Det skal dog anføres, at hændelsen i forvejen var aftalt. Blot viser episoden mandens egenart.
Også som maler var han en kapacitet. I dag kan en lidt fingernem person, med de materialer der er i omløb, præstere antageligt malerarbejde, men den gang var det et fag, der stillede krav til udøveren. Som medhjælper havde Jens sin hustru, der hed Jensine. Hun var meget ferm, men hun blev også kørt i stramme tøjler. Hun sleb træværk af med sandpapir, hun spartlede og påførte grundmaling. Desuden klistrede hun tapetbanerne, som Jens så satte op. Det var interessant at se disse to midaldrende mennesker arbejde sammen, og resultatet af deres arbejde var en fryd for øjet. Mange Fanøhuse har den dag i dag minder om deres arbejder. Et særligt, speciale for Jens var opsætning af papplader, der sidder mellem loftbjælkerne. Disse plader blev fugtet med vand og sømmet i kanterne. Ved tørringen, der fulgte blev de stramme og glatte og derpå malet og lakeret. Formålet med denne montering var dels at isolere, dels at skjule de ikke altid lige kønne loftbrædder, der både var gulvbrædder i overetagen og loftbeklædning.
Eneste transportmiddel for dem - mellem værksted og arbejdsplads - var deres cykler, og Jensine har på sin cykels pedal transporteret mange døre og senge til maling på værkstedet. I dag, hvor ligeberettigelse er hovedtema i mange forhold kan man smile og sige, at det var der allerede i dette forhold for over 30 år siden.
Ægteparret Jensine og Radiojens var barnløst, men begge var meget børnevenlige. Det møre radiotårn blev ivrigt benyttet af omkringboende børn, som på de nederste afstivninger havde ophængt gammelt tovværk, hvori de gyngede. Da jeg blev bekendt med tårnet var det gammelt og mørt, men såvel Radiojens som Kesse Huus holdt øje med at alt var forsvarligt legetøj for børnene. Dengang fandtes der ikke deciderede legepladser, og der var heller ikke offentlige tilskud til beskæftigelse eller pasning af folks børn.
Det var en vemodig disposition den dag det blev nødvendigt - af sikkerhedsårsag - at nedlægge tårnet. Dermed forsvandt en over 50 år gammel legeplads.”
.
Et typisk gadebillede fra det gamle Nordbys østlige del - nu kaldet Veservej - hvor en del af nabolagets børn og voksne er kaldt ud for at gøre billedet mere livagtigt. I huset til venstre boede i sin tid maler Jens Jensen, der etablerede lokal radiospredning via højtalere til mange hjem, ja helt op til Rindby; og det kostede kun 2 kr. om måneden. Efter radioens sendetid, kunne abonnenterne tale med hinanden gennem deres højtalere.
Jens Jensen havde i maj måned 1938 åbenbart et udestående med sognerådet for han indrykker en annonce i Fanø Ugeblad:
Meddelselse
Til Abonnenterne
For anden Gang har Nordby Sogneråd
begaaet en forbryderisk Handling mod mig og til Skade for Abonnenterne.
som Abonnenterne vel har bemærket
har der i denne Uge været Uregelmæssigheder i Udsendelsen. Dette
skyldes, at Sogneraadet har fjernet
Elektricitetsmaaler og Stikledning fra min
Ejendom. Der skyldes ikke noget paa Forbruget.
Jeg har til Politimesteren i Esbjerg indsendt
en Anmeldelse, som efter en Beskrivelse
af det passerede, har følg. Ordlyd:
”Kommunens Produktions Midler kan
Medlemmer af Nordby Sogneråd ikke
benytte til privat Udnyttelse i Fortsættelse
af en begaaet Forbrydelse, til Skade for
en Borger sit lovlige Erhverv.
Dette maa være en Strafbar Handling og giver hermed Anmeldelse paa samme”.
Samtidig forlanger jeg, at Politimesteren
satte en Stopper for slig Fremfærd og
beordrede Strømmen tilsluttet saa længe
Sagen varede.
Skulde der her i Landet herske en sådan
Vandalmentalitet, at det ikke sker, skal jeg
gøre mit bedste for hurtigst muligt at over-
vinde Følgerne af Handlingen.
Da jeg væsentlig er afhængig af Værkets
Strømtilførsel og ikke efter Forholdene
kunde afværge Handlingen, vil jeg bede, og haaber Abonnenterne, vil undskylde mig.
Ærbødigst Jens Jensen