Hans Nielsen Iversen er født den 30. maj 1895 i Rindby som søn af gårdejer M. P. Iversen. Det var naturligt, at han gik til landvæsenet, og han havde da også forskellige pladser både her og uden for Fanø.

Efter at have aftjent sin værnepligt købte han i 1919 imidlertid af bybud Niels Thomas Jensen - bedre kendt under navnet Post-Niels - ejendommen på Lodsvej med tilhørende bybudforretning, og her har så Iversen boet i 25 år.

Han har i den tid købt en del jord ind til ejendommen og således udvidet bedriften, men landbruget har dog altid for ham måttet træde lidt i baggrunden til fordel for bybudforretningen, der har førstepladsen. Til at begynde med besørgede han sine forretninger med hestekøretøj, senere fik han en bil, men lige for tiden (1940’erne) er det atter hestevogn eller budcykel.

Som bybud er Iversen kendt over hele byen. Tid efter anden har sikkert de fleste hjem lejlighedsvis haft brug for ham, når rejsekurven, køjesækken eller den tunge kuffert skulle ekspederes til eller fra færgen, og han er en mand man kan stole på. Han glemmer ikke, hvem der har bestilt ham til hvilken båd, og han møder i god tid for at afhente bagagen og bidrager således på den måde også til at fjerne rejsenervøsiteten hos folk. Udover rejsegods har Iversen naturligvis befordret mangfoldige andre ting både til og fra Posthusets pakhus, han er således fast fragtmand for Nordby Brugsforening og har sikkert også forretninger at udføre for byens øvrige handlende.

Lone Ibsen fødtes i Sønderho den 24. marts 1892, d. tirsdag den 3. maj 1988, og opnåede således den høje alder af 96 år. Hendes forældre var fyrskibsfører Jens Ibsen, Jenshøj, sømandsuddannet på sejlskibe, og Anne f. Kromann, Annemost, som altid bar sin Fanødragt med stolthed, og det statelige hjem var præget af sejlskibstiden og bygget på værdifulde og smukke Sønderhotraditioner. Lone Ibsen var den ældste af en søskendeflok på 5, hvoraf nu kun er hendes bror Martin Ibsen tilbage.

Sammen med sin søster åbnede hun en lille butik med hjemmelavet og meget lækker konfekt og ”skællebasser”, og en overgang drev de fra hjemmet i Sønderland et håndkøbsudsalg for apoteket.

Efter forældrenes bortgang overtog Lone Ibsen ganske naturligt familiens ledelse. Om sommeren samledes de om hende i huset i Sønderland, og ved juletid rejste hun over til familierne på Sjælland.

Fanøhuset i Sønderland holdt hun sirligt og smukt, og alt kobbertøj og messing skulle holdes skinnende blankt. Med sin retlinede smukke natur og indstilling til livet indgød hun os alle den største respekt og tillid. Når man lærte hende at kende, mærkede man tydeligt, hvordan hun med levende interesse fulgte os alle, og vi fandt , at hun var et enestående menneske, som det var et privilegium og en lykke at kende, og som vi holdt meget af.

Lone Ibsen førte de fine traditioner fra Sønderhos blomstrende sejlskibstid videre og blev trods sin beskedenhed den førende skikkelse i Sønderland og i sin omgangskreds.

Opsynsmand Svenning Boye, d. 76 år september 1972. Var født i Esbjerg, og derfra drev han i sine unge år fiskeri, indtil han i 1922 flyttede til Fanø, hvor han oprettede en fiskehandel på havnen og overtog et mindre landbrug.

I 1926 blev han ansat i redningsvæsenet som bådsmand og blev senere bådfører og opsynsmand indtil han i 1965 trak sig tilbage. Ved redningsvæsenet har han været med i flere farlige redningsaktioner, hvor menneskeliv blev reddet, og han blev derfor belønnet med Ridderkorset og Christian X's fortjenstmedalje.

Fiske- og Vildtforretning. Fisker Th. Thomasen har søgt sognerådet om tilladelse til at rejse en bygning nede på Søndre Bro og deri drive en fiske- og vildtforretning. Han fik tilladelsen, og den 9. september lagdes fundamentet.

Hr. Thomasen mener, at kunne levere fisken til betydelig billige priser, end hvad man hidtil var vant til, at give for denne vare, idet han vil købe direkte far fiskerne, hvorved den betydelige avance, som fiskehandlerne i Esbjerg beregner sig, undgås. Samtidig vil indehaveren oprette et røgeri, så man også til enhver tid kan få røgede fisk.

Dette var et fremskridt, som særlig husmødrene var glade for. At kunne få billigere fisk var længe ønsket.

I november 1920 var der krig på kniven mellem Thomasen og lokale fiskere. Fiskerne skriver i Fanø Ugeblad den 20. november:

”Fanø Fiskehalle

indehaveren af nævnte firma har sidste lørdag gjort sig fortjent til, at Nordbys beboere kan gøre sig bekendt med hvorledes han mener, at der kan fås de billigste fisk. Han har, muligvis for at slå konkurrenterne ud, anmeldt Carl Hansen til kontrollen, fordi han solgte fisk, som kun måtte eksporteres og fordi at fiskene kunne sælges billigere end Th. Thomasen kunne sælge dem.

Enhver har jo set forretningen og kan deraf slutte, at det ikke er så lille en sum der er sat deri. Hvem skal betale det? Det skal selvfølgelig beboerne, som køber fisk!

Når først konkurrenterne er slået ud, mener hr. Thomasen muligvis, at han selv kan sætte prisen på fiskene som han sælger og dem han køber. Men om forladelse! Efter det forefaldne ser det ud til, at konkurrenterne bliver flere end hr. Thomasen synes om, idet en del fiskere selv vil sælge fiskene eller sælge dem til andre forhandlere herovre.

Flere fiskere.

Thomasen indrykker den 27. november 1920 følgende:

”Fra Fanø Fiskehalle

I Bladets forrige nummer er der rettet angreb imod mig, fordi jeg har meldt Carl Hansen til fiskerikontrollen. Grunden dertil var salg af undermålsfisk. Carl Hansen var advaret 2 dage i forvejen, så det var ham ikke ubekendt. Da jeg må sortere mine fisk til salg herhjemme, synes jeg ikke det er mere end rimeligt, at de eventuelle fiskehandelere også skal gøre det. Loven påbyder det. Med hensyn til fiskehuset kan jeg meddele dem eller de fiskere, at huset er opført efter havneudvalgets bestemmelser. Under anmærkning: Hvem skal betale det? Så vidt mig bekendt har jeg selv betalt det, resten overlader jeg til publikums eget skøn.

Om selv at kunne bestemme prisen på fiskene ved de fiskere jo selv, hvad prisen er i Esbjerg, hvilket vi må rette os efter herovre. Angående de billige fisk, kan jeg lade dem vide, at jeg ikke har averteret derom; men der fås hver dag fisk til rimelige priser i Fanø Fiskehalle.

                                            Med agtelse,

                                                                 Th. Thomasen.”

Reinert overtog Fiskehallen marts 1923

Senere overtog Svenning Boye forretningen. Han var den første der startede med ormeeksport, og havde også depot for Premier is. Han boede Dagmarsvej 9 (1932 – 1942)

Fiskehallen er i maj 1940 revet ned på Nordby havn. Der har været en del kritik over hallen, der spærrede udsigten fra gaden og stod i vejen for færdslen neden om havnen.

Ejeren, tidl. Fiskehandler Svenning Boye har nu fjernet den. I de sidste 2 år har Fiskehallen været lejet ud til fiskehandler Almosetoft, der har brugt den som udsalgssted om sommeren.

Forhenværende styrmand Hans Villadsen døde den 11. juli 1934, efter kun få dages sygeleje. Villadsen var født i Nordby 11. april 1876 som søn af skibstømrer M. Villadsen. Han kom som ung ud at sejle, tog også eksamen fra Navigationsskolen på Fanø, men måtte så på grund af farveblindhed, forlade søen.

Omkring århundredskiftet drog han til Tyskland, hvor han lærte at fotografere. Han valgte sig det speciale at fotografere kirker. På cykel kørte han rundt i hele Tyskland og langt ind i Østrig, hvor han udelukkende fotograferede kirker, for bagefter at sælge billederne til beboerne i de pågældende sogne. Ved disse cykelture kom han i forbindelse med en mængde forskellige slags mennesker, særlig præster og lærere og han kunne fortælle både morsomt og interessant om sine oplevelser.

Nogle år arbejdede han på en fabrik i Berlin, og her delte han sammen med sin hustru og søn, de trange år da verdenskrigen faldt ind over Tyskland.

Efter krigens afslutning kom han hjem til Danmark og tog bopæl i Nordby. Han arbejdede en tid ved gasværket, derefter drev han et større hønseri og fik i de senere år ansættelse som skorstensfejer på Fanø.

Villadsen var en flink og omgængelig mand, der kun efterlader sig venner. Han overleves af sin hustru og en søn der er i lære som litograf.

Villadsen havde bopæl på Kallesbjergvej 1 fra 1908 til 1930 eller Krogvej 15.