Død april 1921. Søren Marius Hansen var søn af skibsreder Jørgen Hansen. Som ganske ung uddannedes han i Herning som fotograf, rejste derefter for yderligere at supplere sin uddannelse til Tyskland for senere at tage bopæl i Kalmar i Sverige. På grund af sygdom så han sig i slutningen af 10’erne nødsaget til at sælge forretningen og flytte til Fanø. Her lod han sig uddanne som tandtekniker og havde kun praksis i få måneder før sin død.

I 1925 opstilledes en benzinstander fra Shell hos bilejer A. N. Jensen, Havnen, hvor Marie Bentzen havde butik. Standeren forsynedes gennem en lukket ledning fra 200 liters jerntromler.

Forretningskvinde Frk. Bentzen, d. den 17. oktober 1933. Frk. Bentzen, drev i en årrække forretning i sin ejendom ved Nordby havn. Hun afhændede for et par år siden sin forretning til styrmand J. Iversen

Fru Fanny Lauridsen, Lindevej var født d. 14. september 1866 i Nordby som datter af snedker N. Hansen Nielsen. Efter endt skolegang kom hun straks ud at tjene, hun havde lyst til at komme ud fra det hjemlige og tilvante og søgte så til København, hvor hun bl.a. havde plads hos kgl. skuespillerinde Marie Schwartz, efter at være vendt hjem havde hun også forskellige pladser her på øen, bl.a. hos daværende pastor Trøjl i Sønderho, endelig kan nævnes, at hun også har tjent i Ringkøbing hos bankdirektør Clausen.

Det var således en i det huslige arbejde særdeles veluddannet kvinde, der i 1892 blev gift med styrmand M. J. Lauridsen. I sit ægteskab blev fru Lauridsen moder til 6 børn, 4 sønner og 2 døtre, en søn er gift og bor her i byen, en anden bor i hjemmet hos moderen. De øvrige børn har alle deres hjem uden for øen.

I de første år af sit ægteskab gjorde fru Lauridsen mange rejser til sin mand, som det var skik og brug blandt sømandskonerne dengang. Hamborg, Antwerpen og London var således for hende mere end slet og ret navne på fremmede byer, men i høj grad realiteter, fru Lauridsen var der nemlig adskillige gange gennem årene. På disse rejser bar hun dog ikke nationaldragten, som hun ellers til daglig bærer, - at vække så lidt opsigt som muligt var bestandigt Fanøkvindernes ønske.

I 1920 mistede fru Lauridsen sin mand, da hans skib under en storm drev ind i et minefelt, hvorved hele besætningen på nær to mand omkom. Hun måtte så selv tage kampen for udkommet op og gjorde det da også uden betænkning. Fru Lauridsen drev således gennem flere år en chokoladeforretning, og handlede her, foruden med de gængse fabriksvarer med flere specialiteter. De, der var børn dengang, vil i hvert fald altid med glæde mindes ”slikæblerne”, der dukkede op i butikken hen på sommeren, de små æbler stukket på en pind og dyppet i smeltet sukker var en delikatesse børnene satte højt. ”Fannys slikæbler” havde en stor kundekreds.

Skal man nævne noget særligt hos fru Lauridsen, en særlig egenskab om man vil, må det vist være hendes aldrig svigtende hjælpsomhed, ingen gik vist nogensinde forgæves til hende om en hjælpende hånd. Hendes varme hjerte viste sig også deri, at hun gennem mangfoldige år gav sin svigerinde, Mette Lauridsen, der var blind, et hjem hos sig – i fyrretyve år gav hun sin svigerinde en god og kærlig pleje – det kunne hun gøre samtidig med, at hun opdrog sin børneflok.

Mandag den 2. juni 1975 er mineralvandsfabrikant Harald Kjær afgået ved døden på sygehuset i Esbjerg. Harald Kjær, der blev 78 år, vil være kendt af de fleste på Fanø, gennem sit arbejde med Fanø bryggeri, hvor han fremstillede sodavand og hvidtøl, som han kørte rundt og solgte på øen. Harald Kjær tjente i sin ungdom på landet, indtil han i 1927 begyndte i faderens virksomhed: Fanø bryggeri.

Harald Kjær overleves af sin hustru Alma Kjær, deres 3 børn, en søn og 2 døtre, der alle bor på Fanø.

I Nordby kunne en del kunder selv hente øl og sodavand, men Harald Kjær måtte også bruge megen tid på at levere sodavand til hotellerne ved Fanø Bad.

En gang om ugen kørte Harald Kjær rundt til gårdene i Rindby og indimellem til Sønderho. Han leverede også hvidtøl til Drankerhjemmet i Nordby, hvor man godt måtte drikke den alkoholsvage hvidtøl. En gang hændte det, at de indsatte blev endog meget tørstige, og det viste sig, at øllet ved en fejl var blevet undergæret og tilsvarende stærk, hvilket beboerne åbenbart satte stor pris på.

Fanø Bryggeri fremstillede flere forskellige øltyper: Hvidtøl var den mest almindelige, men derudover blev der også lavet en juleøl og en påskebryg, og så havde man selvfølgelig en skibsøl.

Inden for sodavand havde man en lang række produkter. Se etiketterne her.