Mitfanoe
Set og sket på Fanø omkring 1940

 

 

Danmark besat

Den tyske besættelse af Danmark og 2. verdenskrig var den altoverskyggende ting for danskerne i årene 1940 – 1945. På Fanø mærkede man også krigen, og i Fanøs natur ser man stadig mange eksempler på befæstningsanlæg i beton, og ingen synes vel lige frem, at de pynter.

Fanø under besættelsen, skrevet af Erling Sørensen..

 

 

 

Broplanerne

I Ostenfelds nye forslag var brotilslutningen ført direkte til Nordby og badevejen. Dette forslag ind­sendte byrådet til ministeriet i januar 1940, i løbet af 1940 korresponderes der livligt om selve broforbindelsen og om de tilkørselsveje der skal bygges på Esbjerg-siden. Allerede tidligt bliver det meddelt, at ». ... der ikke vil blive ydet vejfondstilskud til det pågældende arbejde«. Esbjerg ønskede derfor at udføre vejarbejdet som beskæftigelsesarbejde og ansøgte om at regulere Grundtvigs alle til en 9 m bred kørebane og samtidig at få lov til at begynde dæmningsarbejdet. De nødvendige bundundersøgelser var allerede udført af dr. Ostenfeld, boringer på op til 30 m dybde, og bortset fra de tekniske beregninger vedrørende dæmningsarbejdet var boringerne af interesse, fordi det var første gang at sådanne borin­ger udførtes i Vadehavet. Dette arbejde måtte i øvrigt ligge stille et stykke tid, fordi kommunen måtte søge benzinnævnet om 50 l benzin til den rambuk, der blev anvendt ved undersøgelserne !

Der blev ikke givet tilladelse til at begynde vej ­eller dæmningsarbejde, og igen gik året uden afkla­ring. Endelig i maj 1941 godkendte ministeriet projekt II, brolinjen til Halen, men Nordby sogneråd foretrak projekt I - linjen til Nordby. Derefter gik sagen atter i stå og i 1943 indsendte Esbjerg byråd et nyt forslag - projekt III - til ministeriet. Dette forslag som skulle opfatte:; som et kompromisforslag gik ind ved Halen, men bøjede derefter ind over bugten ved Skideneng og afskar et vandareal på godt 50 ha. Dette areal kunne eventuelt senere inddæmmes. Dæmningen gik derefter ind ca. 1 km syd for Nord­by ved Nørby hvor man tænkte sig en gaffelvej til Badet og til landevejen.

 

 

 

Også dette projekt godkendtes i princippet af ministeriet, men en række tekniske detaljer ønskedes nærmere udredet. En ansøgning fra Esbjergs side om at påbegynde dæmningsarbejdet og at få tilladelse til at udføre forbindelsesvejen fra hovedvej l til broen (fra Ringen til 4 km stenen på hovedvej 1) blev afslået. Ministeriet ville ikke »godkende nogen del af projektet før hele broanlægget var detailprojekteret«.

I 1945 og 1946 presser Esbjerg atter på, men selv om der atter laves om på projektet sker der ingen fremskridt. I 1947 bliver Ostenfelds projekteringsarbejde standset. De følgende år forhandles der om forbedring af besejlingsforholdene og i 1954 træffes der aftale om bygning af et nyt færgeleje.

Men hvorfor kom broen ikke, var det blot et spil af tilfældighed og bureaukrati, eller var der nogen der modarbejdede sagen ?

Det var fra begyndelsen klart at Nordby sogneråd var imod en broforbindelse, men fra november 1942 havde sognerådet accepteret at Esbjerg arbejdede for broen uden at Nordby ville sætte sig imod, og fra 1943 var sognerådet sammen med Sønderho og Esbjerg med i et fælles broudvalg. Alligevel har Nordbys reservation over for planerne betydet at andre parter har måttet gå forsigtigt i sagen.

Den vigtigste forklaring er formodentlig den enkle, at der ikke var brug for en bro. Allerede i 1940 udtalte en embedsmand i amtet at »der er ikke ud fra trafikale synspunkter noget holdepunkt for .... byg­ning af en bro til Fanø«.

Samme standpunkt havde havneingeniør A, Fischer-Simonsen givet udtryk for i en udtalelse helt tilbage til december 1939. Hans synspunkt var, at Fanøoverfartens kapacitet på nogle sommersøndage nær var fuldt tilstrækkelig, og en forøgelse af kapaciteten kunne lettere og billigere opnås »ved bygning af et enkelt nyt færgeleje ved »Skansen« på Fanø, og ved indsættelse af en »alene for autotransport indrettet færge . . . . vil man da i travle tider på sommer­søndage i tilstrækkelig grad kunne aflaste den nor­male rute«. Dette notat gjorde vandbygningsdirektøren til sit, og synspunktet fastholdes over for samt­lige ændrede forslag der indsendtes. »Så mange mil­lioner er der ingen ansvarlig mand der vil ofre for et par tusind mennesker«, blev trafikminister N. Fisker, citeret for at have sagt, og skønt udtalelsen - naturligvis - blev dementeret udtrykker den meget præcist holdningen i ministeriet.

 

 

 

Også Post- og Telegrafvæsenet delte den opfattelse at kapaciteten var stor nok. Man ville gerne indrømme at ventetiden for biler kunne være for lang, men det var kun få gange i sommerhalvåret problemet var akut.

Der var således stort set enighed om, at broen var overflødig set fra et trafikmæssigt synspunkt. Derimod bestred ingen at Fanøs badestrande var et rekreativt område af høj karat og at det rummede store turistmæssige muligheder. At bygge en bro for offentlige midler for at give Esbjergs befolkning adgang til badestranden var ikke realistisk, og med Tarphagevejen og den nye bro over Varde å var mulighederne for at komme til Vesterhavet blevet adskilligt lette­re.

Tilbage var af argumenter hensynet til beskæftigelsen. Der var i Socialministeriet flere muligheder for at støtte arbejde som det planlagte gennem beskæftigelseslove, og Esbjerg byråd prøvede flere gange at få arbejdet sat i gang. Når det ikke lykkedes, hang det sammen med, at Socialministeriet ikke kunne give accept til arbejdet, før dette var godkendt i tekniske detaljer i Ministeriet for offentlige arbejder, og det vil i praksis sige at Vandbygningsdirektoratet skulle afgøre sagen. Og det var netop denne in­stans der ikke fandt broplanen nødvendig.

I løbet af besættelsesårene blev antallet af arbejdsløse reduceret, og de store tyske befæstningsarbejder på vestkysten gjorde enhver tale om brobyggeri overflødig.

Efter 1. verdenskrig havde der været nogle svære økonomiske år, og Esbjerg havde derfor en beredskabsplan klar til at sætte i værk, hvis tiden efter 2. verdenskrig skulle vise sig at blive en ny krisetid. Derfor arbejdede byrådet videre med tanken om at bygge broen, og kort efter befrielsen godkendte det daværende byråd igen broprojektet med alle stemmer mod de konservatives. Men heller ikke nu kom man igennem de ministerielle kontorer. Trafikministeriet var i gang med planer om en omfattende baneforlægning og Vandbygningsdirektoratet gjorde opmærksom på at »fremtidige udvidelser af Esbjerg havn« ville blive vanskeliggjort ved bygning af en bro eller en dæmning. Derfor måtte sagen atter hen­lægges.

 

 

weekend-lukning-10061944

 

vejviser-17081946

 

vejviser-1946

 

 

Se hele vejviseren her. Vejviser Fanø 1946

 

 

Vestervejen asfalteres

I 1939/40 blev Vestervejen bundbehandlet til senere asfaltering; i en bredde af 4 m dækkes kørebanen med ler og grus, så sandet ikke kan fyge.

Amtsvejvæsenet oplyser, at der skal lægges 100 kubikmeter skærver på strækningen fra Gasværket til navigationsskolen, som herefter asfalteres. Den sydlige del blev udført i 1939.

 

Søspejdere i Sønderho

I Sønderho blev der i 1940 stiftet en søspejderpatrulje under pastor Sommer Jørgensens ledelse. Der blev arrangeret et spejderstævne i Sønderho, hvorunder henved,100 spejdere fra Esbjerg, Nordby og Sønderho fik et udbytterigt og fornøjeligt samvær, der afsluttedes med kaffebord i Missionshuset. Stævnet gav anledning til flere arrangementer mellem søspejderne og Fenjagruppen.

Det tyske militærs udbredte aktivitet på Fanø medførte i de følgende år en stigende begrænsning for spejdernes færden og ophold i det ellers frie terræn.

 

 

B00143 015 Soenderho-Soespejd

 

 

Indsamling af tøj

Da krigen i Finland havde skabt nød og mangler blandt flygtninge, foretog spejderne efter forudgående oplysning herom en indsamling af beklædning og penge til hjælp for de trængende. En vogn, der var stillet til rådighed for indsamlingen, kørte byen rundt efterfulgt af spejdere for at spørge om bidrag til indsamlingen. Resultatet blev et betydeligt beløb og mange sække beklædning, der blev sorteret og videresendt af Dansk Kvindesamfund.

 

 

Istransport

 

B1230 Istransport postkort

 

 

5. februar 1941. På grund af ishindringer i forbindelse med lavvande har færgen i denne uge ikke kunnet gå helt ind til færgelejet i Nordby Havn. Den kan dog komme igennem ude ved Lomundingen, hvor det jo ellers plejer at gå galt, og den kan nå ind i nærheden af Pakhusbanken. Her lægger den til ved iskanten for at udskiftning af passagerer og gods kan foregå.

 

 

B6184 Nordby

 

 

Færgen ”Nordby” får gasgenerator

1941. Færgeriet. Som bekendt er der blevet indbygget generator til tørvegas i Fanøfærgen "Nordby". Installationen er nu så vidt færdig, at man i forgårs var ude på en prøvetur.

Da det er første forsøg herhjemme med generatorgas i skibe (Tørvegas), har ingeniørerne naturligvis ikke nogen praktisk erfaring at støtte sig til. Det synes, som om træ alligevel udvikler en mere konstant varme og dermed også gastilførsel end tørv, men selv om maskinkraften vel nok bliver en del mindre med tørvegas end med olie og trægas, skal "Nordby" under normale forhold nok kunne klare forbindelsen. Anlægget kostede 25.000 kr.

 

Nordby Vandrerhjem

Vandrerhjemmet ved Vestervejen – den tidligere Logebygning – har haft en ualmindelig god sæson denne sommer, 1941.

I fjor blev vandrerhjemmet anvendt til andre formål, denne lukning har imidlertid ikke skadet tilstrømningen i 1941. 823 besøgende har vandrerhjemmet haft mod 439 i 1939. De besøgende har været fra alle dele i landet, herrerne er i stort flertal.

Der er plads til 60 sovende gæster, i nødsfald kan der redes op til 70. Det højeste tal for en enkelt nat har været 55 besøgende.

 

Sønderho redningsbåd forulykker 

Den 28 maj 1942 under en øvelse kæntrede redningsbåden, 3 mand blev fanget under båden, men det lykkedes dem at komme ud, og det lykkedes mandskabet at komme op på båden hvor de klamrede sig til kølen. Det tog fire timer før Rindby roredningsbåd var fremme og fik bjærget redningsfolkene.

 

 

B00143 047 Soenderho-redning

 

Mandskabet i 1942

 

 

Fiskehallen rives ned

Fiskehallen er i maj 1940 revet ned på Nordby havn. Der har været en del kritik over hallen, der spærrede udsigten fra gaden og stod i vejen for færdslen neden om havnen.

Ejeren, tidl. Fiskehandler Svenning Boye har nu fjernet den. I de sidste 2 år har Fiskehallen været lejet ud til fiskehandler Almosetoft, der har brugt den som udsalgssted om sommeren.

 

 

I 1942 er der isbro til Esbjerg.

 

B5022 isvandring 93 14A 194

 

 

Vinteren 1942 var en barsk omgang. Den 28. februar blev der målt 33 graders frost. Der blev givet tilladelse til færdsel på isen den 7. februar og en måned frem - til den 8. marts, og der var en sand folkevandring over isen fra Esbjerg til Fanø.

I besættelsesårene var der ikke de store muligheder for udskejelser, så mange benyttede en spadseretur over isen som en kold, men kærkommen afveksling i en ellers lidt trist hverdag.

Spadsereturene startede på Esbjerg-siden ved Dampcentralen - det er "Vestkraft" - og turen sluttede for manges vedkommende med en kop kaffe på Krogården i Nordby. En politimand gik i spidsen for de spadserende med en jernstav og afprøvede isen. Søndag den 22. februar oplevedes den største trafik på isen. Det så nærmest ud som om der kom store troppekolonner til Fanø. Der kom så mange folk til Fanø, at næsten alle familier i Nordby nåede at få besøg af venner og bekendte. Bagerforretninger og hoteller fik totalt udsolgt af alt spiseligt. Det blev anslået, at ca. 15.000 mennesker gik over isen den dag.

 

 

B5021 isvandring 58 36 1942

 

Trafikken over isen blev indstillet den 9. marts 1942, da en tysk soldat dagen forinden var gået gennem isen ved Dampcentralen. Men uofficielt fortsatte trafikken.

 

B1576 Personale Postvaesen 1

 

 

Det er set fra venstre, hvor vi kender de fleste, men der er dog enkelte, som det ikke er lykkedes at identificere og de er betegnet ved (?): Styrmand Nic. Lorenc, matros Palle Bang, matros Svend Jensen, postbud H. M. Hjort, reservepostbud P. Dam, postbud Jens Nørby Jensen (?), (?), landpostbud Otto Alber, por­tør Christian Christensen, telegrafbud Lise Kallesen, overassistent Hen­ry Thusen (?), (?), assistent Johannes Nielsen, postmester J. H. Enne, maskinmester Rathje, bybud Hans Iversen, maskinmester Sø­rensen, postbilfører Albert Møller, kapt. L. Sørensen, matros Bredal, postkontrahent Marinus Pedersen, styrmand Frederik Johansen, kapt. Skjoldborg og maskinmester Kjær.

 

 

B1221 Fanoe Faergefolk 1942

 

Færgefolk 1942

 

 

Aldersrentenyderforening

Aldersrentenyderforening stiftes 1. maj 1942, forløber for Pensionistforeningen.

Det første møde var indkaldt af en del aldersrentenydere – som det hed dengang, der mente, det ville være af betydning at få en forening i Nordby til hjælp og støtte for alders- og invaliderentenydere, således som det var sket mange andre steder i landet.

På indbydernes vegne bød fhv. købmand P. Chr. Pedersen velkommen, og formanden for foreningen i Esbjerg, fhv. by­rådsmedlem S. P. Thomsen, redegjorde for formålet med at op­rette aldersrentenyderforeninger.

Der blev på det første møde indmeldt 34 medlemmer, og den første bestyrelse kom til at bestå af fhv. købmand P. Chr. Pedersen, som blev formand, til kasserer valgtes fhv. styrmand P. J. Pedersen, endvidere valgtes til bestyrelsesmedlemmer fhv. husmand Søren H. Sørensen, fhv. barbermester F. Hansen og fru urmager Dam. Suppleanter blev skomagermester Søren Jen­sen og, fhv. hovmester C. C. Møller. Til revisorer valgtes fhv. husmand Søren A. Sørensen og fhv. styrmand Jes H. Pedersen. Kontingentet blev fastsat til 1,25 kr. for mænd og 50 øre for kvinder

Og så var foreningen klar til at påbegynde sin virksomhed. Selvfølgelig var det smal med pengene, men ved hjælp fra flere forskellige sider lykkedes det at skaffe midler til foreningsarbejdet. Vi kan nævne, al formanden fik bidrag fra flere borgere i byen, og at Fanø boldklub arrangerede en fodboldkamp mellem forretningsfolk og håndværkere imod personalet fra postkontoret og færgeriet. Styrmand Martin Hjort tilbød at ar­rangere en dilettantforestilling for foreningen. Der var altså megen velvilje til stede overfor foreningen. Men det ses tydeligt af protokollen, at der var adskillige vanskeligheder at overvinde, når der skulle arrangeres en lille sammenkomst for medlem­merne, navnlig var det besværligt at skaffe et passende lokale under krigen - for ikke at tale om kaffe og sukker, som man ofte selv måtte medbringe.

 

 

 

F. H. & I. beslaglægges

F. H. & I. beslaglægges i 1943 af tyskerne. Skolerne blev friholdt for tyskere mod at de kunne overtage F. H. & I, hvorved skolerne mistede gymnastiksalen. Men i oktober 1943 okkuperede tyskerne Borgerskolen, og al undervisning måtte forlægges til Realskolen, hvor der nu var undervisning fra 8 til 17. Det lykkedes af afholde de fastsatte eksaminer.

Den 12. oktober rykkede de tyske soldater ind i Borgerskolen, hvor de blev til krigens afslutning. I krigens sidste måneder var der indkvarteret ungarske soldater.

Mandag den 13. august 1945 blev Nordby Borgerskole atter taget i brug efter den tyske besættelse og den derpå følgende restaurering.

Under værnemagtens besættelse og dermed tyskernes indkvartering i F. H & I.'s bygninger flyttede Teknisk skole først undervisningen til Borgerskolen, hvor man fik overdraget håndgerningslokalet samt klasseværelset for 7. klasse. I 1944 overtager tyskerne også Borgerskolen, og undervisningen flyttes nu til Navigationsskolen fra den 18. oktober 1944.

 

Tirsdag den 5. januar 1943 kunne Teknisk Skole fejre 50 års jubilæum. Ganske vist har der været en teknisk skole i Nordby før 1893, men den 5. januar 1893 blev de nuværende lokaler taget i brug for undervisningen, og som sådan er det bygningen der jubilerer.

 

Nordby Ungdomsskole

I 1943 starter Nordby Ungdomsskole, og samtidig oprettes en køkkenskole for unge piger mellem 15 og 18 år.

 

 

B1105 nordby-Vaerft 1943

 

Nordby Skibsværft 1943

 

 

Nordby Handelsstandsforening

Nordby Handelsstandsforening stiftes i 1944, og Fanø Marineforening stiftes samme år.

Nordby Handelsstandsforening holdt stiftende generalforsamling i november 1944. Som medlemmer af bestyrelsen valgtes: købmændene E. Hansen, Harald Svarrer og Jens Iversen samt bagermester H. Olesen og installatør Wilh. Jessen. Suppleanter til bestyrelsen blev købmand Svend Poulsen og malermester M. Sørensen. Som revisorer valgtes bagermester H. Beck og bankdirektør H. Jensen.

Generalforsamlingen i 1944 vedtog den ny forenings love. Efter disse love kunne enhver handlende og håndværksmester med næringsbevis samt direktører for bank-, handels- og industrivirksomhed og andre med samme interesser som disse blive medlemmer.

Foreningen talte med det samme 40 medlemmer og det var foreningens hovedformål at arbejde for handels- og håndværkerstandens tarv og interesse.

 

Fanø Marineforening

Fanø Marineforening blev stiftet i en urolig og bevæget tid. Da tyskerne hørte om planerne for en marineforening, satte de hælene i, idet de så kimen til en lokal modstandgruppe, og der skulle mange, lange og smidige forhandlinger til, før tyskerne accepterede det nye foreningsinitiativ.

Det havde i adskillige år været på tale blandt Fanøs søfarende, at få stiftet en afdeling af Danmarks Marineforening.

Den smukke hensigt var kun blevet til snak, og for at få sat gang i sagerne, tog et udvalg sagen i egne hænder, og blev enige om, at uanset krigstilstand og tyske besættelsestropper i landet, skulle der hurtigst muligt stiftes en Fanøafdeling af Marineforeningen.

Initiativtagerne var skibsbygmester J. Christoffersen, havnefoged Nic. Lorenz, skibsfører Chr. S. H. A. Sørensen, og styrmand Oluf Møller.

I november 1944 blev der pibet til mønstring og 35 gaster stillede op. Stifterne af Fanø Marineforening repræsenterede syv skibsførere, 16 styrmænd, otte sømænd eller fiskere, en radiotelegrafist, en skibsbygmester, en barbermester og en elektriker.

Den første bestyrelse så således ud: J. Christoffersen, formand, Svenning Boye, næstformand, O. Møller, sekretær, C. J. Clausen, kasserer, Astor Olesen, bådsmand.

Man mødtes i et lille lokale på hotel Nordby.

 

 

marinestue-1947

 

 

Rindby Forsamlingshus beslaglagt

I 1943 overtog værnemagten Rindby Forsamlingshus, der så "blev taget i anvendelse til andet formål", som det hed. Men den 27. maj 1945 kunne der atter holdes bestyrelsesmøde i forsamlingshuset, og man kunne gå i gang med at udbedre skaderne, som tyskerne havde forvoldt.

 

Gadenavne i Nordby

I februar 1942 kom der en ny opfordring i Fanø Ugeblad til indførelse af gadenavne i Nordby. "Vestkysten"s repræsentant i Nordby, fhv. gårdejer Kr. Hansen, "Strandhuset" havde gennem længere tid syslet med tanken om gadenavne i Nordby, delvis assisteret af viceinspektør Sneum.

Det udvalg på 5 mand, som sognerådet har nedsat til at udarbejde forslag til gadenavne i Nordby, har nu konstitue­ret sig med vejudvalgets formand, Gdr. Nørby Pedersen, som formand.

Samtidig har udvalget vedtaget at lægge kommunens vejregulativ til grund for gadernes linjeføring, hvad der jo i og for sig også er det mest naturlige.

I øvrigt kan vi oplyse, at udvalget har suppleret sig med Turistforeningens for­mand, Købm. E. Hansen, og Skibsreder­foreningens Formand, kapt. P, A. Pedersen, som et slags rådgivende medlemmer.

Vedtagelse af gadenavne i Nordby i oktober 1943.

I 1944 opsættes der gadenavne i Nordby.

 

27.10.1945. Minesprængningerne

Eller sprængning af ammunition har i denne uge været ret følelige for os her på Fanø.

Tirsdag middag kom der således en række voldsomme knald, der virkede meget ubehageligt på trommehinderne på dem, der var udenfor. Det kan vist godt siges, at eksplosionerne var af en styrke, som vi næppe tidligere har hørt mage til.

Sprængningerne fandt sted et stykke nord for Pælebjerg, og rystelserne og vet ved eksplosionerne skabte voldsomme lufttryk anrettede en del skade.

 

 

B00146 054

 

 

I Plantørboligen slog de gibsede lofter revner, ligesom kalkpudset flere steder faldt ned. Ved Ringby Strand gik der en mængde ruder i stykker i de små villaer, og i handskefabrikant Andersens derværende sommerbolig, "Åse", faldt lofterne ned, så der må en større reparation til, før huset atter kan tages i brug. I ejendommene ved Fanø Bad skal der også være knust flere hundrede ruder af lufttrykket.

Herinde i byen slap vi med skrækken, selvom de gamle Fanøhuse naturligvis ikke hat godt af disse jordrystelser. Derimod meldes der fra Esbjerg om flere knuste ruder.

Folk er ikke glade ved disse voldsomme eksplotioner, og man kunne sikkert ønske, at sprængningerne blev foretaget i noget mindre portioner, om det da ellers kan lade sig gøre.

 

 

 

Efter krigen

I foråret 1946 var hotellerne ved Fanø Vesterhavsbad ved at kvittere de temmelig synlige minder om de senere års begivenheder. Hvad de tyske soldater ikke formåede at ødelægge, tog de tyske flygtninge sig af, og mange ejere af hoteller, pensionater og private boliger ville ikke gå i gang med reparationsarbejdet, før der var klarhed over erstatningssummerne.

På Hotel Kongen af Danmark arbejdes der på fuld kraft for at gøre klar til åbningen 22. juni 1946. Hotellet har lidt en del, men måske ikke værre end en gang maling og hvidtning vil hjælpe meget. Det bliver dog kun en del af hotellet, der bliver åbnet for gæster i 46 sæsonen.

Derimod ligger Kurhotellet stille hen, da da her er forskellige spørgsmål, der skal tages stilling til, inden den gennemgribende reparation som er nødvendig, og er anslået til en halv million kroner, kan påbegyndes.

Også Kellers Konditori bliver underkastet en grundig reparation. Den forsømte have, der tilhører konditoriet, er fjernet, og det er tanken, at indrette et sted, hvor folk kan komme med madkurve og så købe kaffe og andre drikkevarer. Også indvendigt foretages et stort reparationsarbejde.

Strandhotellet har allerede haft en god for sæson, trods det dårlige vejr, så der er måske grund til en smule optimisme.

Direktør Olesen, Missionskurstedet meddeler, at han ikke kan åbne hotellet i år, men vil dog åbne for et begrænset logi uden servering.

Restaureringen af Kurhotellet gik først i gang i 1948, hvor den nordlige del af hotellet blev istandsat, og fortsætter i 1949. Direktør Olesen, Borgernes Hus, København, mener at der er en stigende efterspørgsel på sommerlejligheder og planlægger at lade en del af hotellet indrette til større og mindre lejligheder.

F. H. & I.'s bygninger havde fået slemme skrammer af tyskernes indkvartering.

De før så smukke lokaler var blevet slemt medtaget gennem alle de måneder, der var lagt beslag på bygningen. Da denne atter bliver fri, fandt man i et rum under den trappe, der fører op til festsalens balkon, en bombe anbragt. Bomben stod i forbindelse med en ledning, der førte ind til den bygning ved ABC-stien, der før besættelsen var anneks til pigehjemmet "Ungdommens Vel". Man må formode at tyskerne ved angreb har villet sprænge F. H. & I.'s bygninger i luften. 

Fanø Håndværker- og Industriforening genindviede så foreningsbygningen ved en festlighed i lokalerne d. 5. august 1945.

 

NORDBY FOLKEBIBLIOTEK

Holdt generalforsamling 29. oktober 1945 i udlånslokalet.

Formanden, overlærer Birkelund, bød velkommen og omtalte i sin beretning bibliotekets omflakkende tilværelse under besættelsen, til det nu igen havde fundet ly under Industriforeningens tag.

Udlånet havde i det forløbne år været på 1099 bind faglitteratur og 7385 bind skønlitteratur. Biblioteket tæller i alt 2329 bind. Tilvæksten havde i året, der var gået, været 171 bind. Der havde været 535 lånere.

 

 

 

Gadebelysningen tændt for 1. gang siden krigen i oktober 1945.

 

Badeforbudet ophæves i august 1946

Esbjergbladene meddeler, at badeforbudet, der har været gældende sommeren

igennem for en del af Vesterstranden, nemlig Strækningen fra Pælebjerget til

Sønderho, nu muligvis kan ophæves i løbet af ca. 14 dage, da der ikke gennem

længere tid er fundet sprængstoffer i det nævnte område. Ligeledes, siger politimester Hebo, der giver oplysningerne, vil det ridende politi blive trukket tilbage fra Stranden, det sker den 20. august.

 

Nyt Stadion 

1947

Nyt stadion i Nordby, anlægges i 1947 på grunden, hvor der tidligere var den tyske flygtningelejr 2.

Der skal først og fremmest laves en opvisningsbane til fodbold o. lign. Uden om denne anlægges en løbebane og kastebane og springgrav, så der bliver de bedste betingelser for udøvelse af den til idræt.

Der kan ikke fås tilladelse til opførelse af sådanne klubbygninger for tiden, så de kommer til at vente til en senere lej­lighed. Der vil dog allerede nu blive an­lagt plads til parkering,

Arbejdsstyrken vil variere mellem 10 og 12 mand. Der kan jo kun antages de såkaldt langvarigt arbejdsledige, der anvises til arbejdet fra amtsarbejdsanvisniugskontoret i Esbjerg. Der bliver dog kun tale om arbejdere fra Nordby Kommune.

Der skal antagelig hengå henimod 3 år til hærdning af banen, forinden den kan tages i brug til sit formål og tåle belastningen herved.

 

Mindesmærke for Nordby søfolk

Den 4.maj 1947 samledes 500 – 600 hundrede mennesker i et koldt blæsende vejr til afsløringen af monumentet for omkomne Fanø søfolk i 2. verdenskrig.

Nordby mistede 24 søfolk i krigen. Monumentet rejstes ikke kun for at mindes dem, men er også til minde for alle de søfolk Fanø har mistet på havet gennem tiderne. 

 

 

B1520-52 Mindesmaerket-Ny-ki

 

 

I én af talerne ved afsløringen af monumentet understregedes den betydning, det havde for Danmarks ære i forhold til de allierede, da de fleste danske skibe søgte allieret havn og dermed trodsede den tyske opfordring til omgående at søge dansk havn. 

Afsløringen af monumentet indledtes med citatet: 

”Kæmp for alt hvad du har kært,

dø, om så det gælder,

da er livet ej så svært,

døden ikke heller.

Monumentet er en rundbue i lys granit, med navnene på de omkomne ridset ind i stenene. Foran rundbuen står et stort kors. Billedhugger M. Billeschou står for udførelsen af monumentet.

 

 

Brinch-hjem, gave til Sønderho

 

B00076 020 Brinchhjem-1952

 

 

Overlæge Hakon Brinch – en gammel ”Sønderho-dreng” – lod i 1949 plejehjemmet opføre som en gave til Sønderhoningerne. Huset er med stråtag og er opført i gammeldags Sønderho-stil. Haven er stor og solrig. .

Hjemmet blev i 1989 ombygget til 6 ældreboliger.

I dag er det et nyrenoveret feriested, der udlejes året rundt.

 

KFUM-spejderne indvier hytte ved Klingenbjerg, ”Fenjagården”.

Ved 10-års jubilæet for Fenjagruppen blev Marius Sørensen spurgt om, hvilke konkrete ønsker han havde for Fenjagruppens fremtid, og svaret var, at det måtte være ønsket om at erhverve et par tdr. land, gerne med afsides beliggenhed, til campering under trop- og patruljeture, samt på sådan en grund engang, at få bygget en hytte til overnatning m.m.

Og ønsket blev imødekommet ved et brev fra gårdejer Niels Morten Sørensen, hvori han overgav Fenjagruppen et hedeareal nord for Klingenbjerg på ca. 7 tdr. land, som tak for, hvad deres fem sønner havde modtaget som spejdere i ”Fenja”.

En barak fra tyskertiden blev flyttet til den nye grund, og genrejstes med ny stil, pejsestue, køjerum m.m. Der var indvielse den 30. august 1947 – hvor flaget blev hejst for første gang.

 

 

Sømandsmonumentet i Sønderho indvies i 1949.

 

B00150 112

 

Sømandsmonumentet

 

 

Sømændene der ikke fik en grav hjemme

Mangen en Fanøboer har modtaget sørgebudskab fra søen om en mand, en ægtefælle eller en far, en søn, en bror. Undertiden kom budskabet pludseligt og ramte som et lyn – til andre tider forberedtes de sørgende ved en følelse af angst, en knugende anelse om, hvad der skulle komme, eller en angstfyldt venten på brev eller bud fra de lange skibsrejser, - hvornår kom det dog? Engang imellem kom det som den ventende havde håbet og bedt for – alt var i orden – og der blev glæde og jubel. Andre gange kom det med den vished der var frygtet, visheden om, at alt var forbi og nu kom far aldrig hjem.

For disse mænd der fandt døden i det fremmede, er der på Sønderho nye kirkegård rejst et mindesmærke, der kunne afsløres den 17. juni 1949. Mindesmærket består af en skulptur, skabt af billedhuggeren Elo og en mindelund anlagt af arkitekt Tholle.

 

 

B00150 102

 

 

Kaskelothval strandet

1. juledag opdagede 2 mænd fra Sønderho, sømand Børge Jensen og skibstømrer Villy Sonnichsen, der sejlede i farvandet ud for Sønderho, at to ret store hvaler svømmede omkring derude, den ene i nærheden af Kjeldsand, den anden ved Peder Meyers sand. De kom ret nær ind på den sidste, men da den med sin mægtige hale piskede voldsomt i vandet, var det forbundet med stor fare at- komme den tæt ind på livet. Man regnede med, at hvalerne ville strande på en af revlerne ved lavvande, og der blev holdt udkig med dem. Det skete da også for den største af dem, idet den 2, juledag drev ind på Peder Meyers sand, Den var død, da der nåede folk frem til den, det var bilejer Ove Pedersen, slagtermester Lambertsen, chauffør Gravesen. Det konstateredes, at hvalen var spærret inde i en slunde mellem Peder Meyers sand og en revle. Den anden hval var på det tidspunkt forsvundet, men det meddeles nu, at den tirsdag eftermiddag er rundet død i åben sø af læsteskipper Knud Hansen, Manø, antagelig i Knudedyb eller i farvandet vest for Manø.

Hvalen. der blev fundet ved Sønderho, skal være 12 meter lang, og dens vægt anslås til omkring 15 tons. Hvalen ved Manø menes at være noget mindre Disse hvaler skal være af de såkaldte kaskelothvaler eller spermacethvaler, som de også kaldes. De har en ikke ringe værdi, den anslås af kendere til flere tusinde kroners værdi. For Sønderhas vedkommende vil indtægten, efter hvad strandfoged Hans Jensen,. Sønderho, udtaler, tilfalde Sønderho strand, så det bliver strandinteressenterne, der får overskudet. Disse er de fastboende i Sønderho, der betaler personlig skat til kommunen.

Der er en mulighed for, at Skovgårds fabrikker i Varde eller Esbjerg svineslagters vil købe hvalerne.

Lægterfører Hansen, Mandø, har fundet yderligere en hval, og torsdag aften fandt 2 drenge den fjerde hval udfor Darum, -

 

 

B00146 034

 

Mænd fra Sønderho går ud i deres motorbåde og pramme til den strandede kaskelothval, læsset med tønder, til opsamling af spækket og den dyrebare spermacetolie

 

B00146 037

 

Strandfogeden, Hans Jensen, ser til, mens fisker Aksel Brinch fra Sønderho flænser de første stykker spæk ud af hvalens sider. Spæklaget er de fleste steder omkring 35 cm tykt og lige til at afsmelte.

 

B00146 036

 

Spæklaget er helt hvidt og rent, men meget sejgt. Her ses brugsuddeler Abel Frederiksen og hovmester Poul Pedersen (th.).

 

B00146 035

 

Skoledrengen Leif Lambertsen sikrer sig en tand fra kaskelothvalen.

 

B00146 045

 

Kæben fra den strandede hval på Peter Meyers sand blev i 1950 indbragt til Sønderho havn og opsat på Børsen som turistattraktion.

 

Hval-visen

 

I 1949 - en anden juldawsmorn

æ Sønderhoninger de sku' fang hvaler fra en kåen.

 

Og der war hele tow,

æ Mandømand fik now,

aa op i Darumenge osse hvaler der man så.

 

Og ned' o æ Børs blev der holdt det vise råd,

om hvalerne sku' ankres eller slæves ind med båd. 

Æ Slater sac: »Hu ha,

nu driver den jen sku a,

nu må I skrid' te handling, hvis en hval I da vil ha'.

 

Men der gik tvende dage og det halve af en nat,

om man sku' bruge knive eller jølle uden ska't.

Og der var stur ståhej

om, hvem der no sku' mej.

det sku' jo vær' now kål te der et var bang og ræj.

 

Den fjerde Juldaws morgen stod flåden havnen ud,

med dinger og med grejer og med now, der lin' en grue.

 

aa så djer melmadskas,

den sku' jo først ha' plads.

Det gjald jo om for så'n now kål aa være godt tilpas.

 

Omsider lanned' flåden over o æ Sønderjord,

og da de gik fra borde, ja, da lyder Jenses ord:

»Det fø'st wi no ska' ha', det er vor melma', ja,

og så går wi på hvalen, hvem der ellers tør og ka'.«

 

Mæ hævet økse Hejse i hvalens gab gik ind,

mens anner de fløj te og skår og flænsed' i dens skind.

Den lin' en væltet lå,

aa lille Pes Jens han såe:

»Wi må ha' anner grejer, la' mæ li' se en spåe.

 

Og hvalen den blev flenset, flere kåel gjor mej,

der var vist nok en halv snes stykker, der kom galt a'stej.

 

For in' i hvalens ma',

der stod der tow mej en sa',

den jen i hvalens tarmer nær var kommet gjal a da'.

 

Og olien flød fra hvalen, det rene spermacet,

det blev te Esbjerg kjor, ah jo, og der brej a te fjet.

 

For Esbjerg slawteri

i en tre ugers ti'

blev lavet om til Danmarks største hvalafkogeri.

Og bjærgelav og strandlav, djer kasser de blev full,

nu war et så bår li', hva man mæ pengene skull,

men så fond di o wej,

wi gi'r te hver en stej,

en fjorten-femten kroner, sån te dem, der et kom mej.

 

 

I marts 1947 overførtes de sidste hold af tyske flygtninge til lejren i Oksbøl med to særtog, ca. 500 med hvert tog.

De første tyske flygtninge kom til Fanø mod krigens slutning, i april 1945.

Det første hold på nogle få hundrede blev indkvarteret i sommerhuse i Sønderho, hvor de så opholdt sig, indtil de nogle dage efter kapitulationen blev overført til de tidligere O.T.-lejre ved henholdsvis Strandvejen og bag gasværket.

Der var oprettet tre flygtningelejre på Fanø. Den ene lå ved Strandvejen ved Mamrelund, een hvor Nordby skole nu ligger, og endelig lå der en vest for Bavnebjerg.

I juni 1945 ankom et nyt hold flygtninge fra Sjælland, de blev indkvarteret i de to store hoteller samt adskillelige villaer ved Badet. I efteråret 1945 blev 700 af tyskerne ved Badet overført til en lejr ved Lemvig og de resterende overført til den tyske militærlejr ved Vestre Kirkegård. Her samledes også i løbet af 1946 barakker med beboere fra de andre lejre, således at alle flygtninge, herefter var samlet på et enkelt område. Den daglige ledelse af lejren var underlagt Jens Chr. Ager.

 

 

Flygtningelejr

 

Flygtningelejr

 

 

Minekommando ved Hønen

I august 1947 blev Hønen på ny gennemgået for skjulte miner, idet der var splintret en vogn på en tankmine, efter at området i første omgang var erklæret mine frit.

 

Turistkort over Fanø

Robert Iversen udgav i 1948 et turistkort fra Fanø, med fokus på sommerhusområderne. Dette meget fine og detaljerede kort, som findes i gemmerne hos flere fastboende og sommerhusejere på Fanø, giver et snapshot af turismen på øen på et kritisk tidspunkt, da den skulle genrejses efter besættelsen, hvor Fanø blev en del af tyskernes Atlantvold og dermed lukket for civil adgang (og ”begavet” med adskillige bunkers, der i dag er et turistmål i sig selv). Kortet, der ledsages af et hæfte med beskrivelser af vandreture, turistattraktioner og diverse annoncer, er fremstillet for Esbjerg-Fanø Turistforening og Sønderho Turistforening af et firma kaldet Forlaget Romax Kartografi .

 

 

fanoekort 2a

 

 

Om kortets brug skriver forlaget i heftets indledning

Kortet og beskrivelsen er tænkt som en orientering for Dem under Deres ophold på øen. På omslagets Danmarkskort vises km-afstande og veje fra landets største byer til Esbjerg-Fanø. På det store korts første tredjedel ses Nordby og Sønderho, med disse byers mange huse, gader, navne mm. Disse byplaner er udsnit af kortets midterste tredjedel, hele øen, hvorpå findes alle veje, stednavne, højdepunkter, og hvad der ellers har turistmæssig interesse. Et udsnit med badebyerne Fanø Vesterhavsbad og Rindby Strand findes på kortes sidste trediedel. Her er indtegnet alle sommerhuse med navne, veje, stier osv.

 

 

 

I 1943 blev der nedlagt forbud mod færdsel i Mågekolonien og mod indsamling af mågeæg - begge dele er for at søge kolonien oprettet igen, til samme omfang, som den havde før besættelsen.

Og i 1948 gik det så som så med overholdelsen af forbuddet. I pinse­dagene bortvistes ca. 70 personer, som overtrådte forbuddet. I søndags var der derimod ingen uvedkommende at se derinde - og havde vi truffet nogen, da var der også faldet bøder. Men nu fra den 25. maj er det jo en alvorlig affære at indsamle mågeæg, hvilket fra denne dag også er forbudt i henh. til Jagtloven, og gribes så nogen derinde, bliver det en dyr historie for de pågældende.

Plantør Nielsen udtaler: ”Det er mit indtryk, at der i år er flere måger end sidste år, men det er ligesom om der ikke er så mange reder, som der egentlig skulde være i forhold til antallet af måger. Det hænger måske i nogen grad sammen med, at der gennem krigsårene ikke blev udruget så mange mågeæg. Der skal således antagelig gå nogle år, inden kolonien igen bliver så stor som tidligere - men mågerne skal have ro i rugetiden.

Mågekolonien er gået meget stærkt tilbage her i 1949, - så stærkt at jeg næsten er bange for, at den helt forsvinder. Den opnåede sin kulmination i 1943; da blev der indsamlet 8240 æg her i plantagen og så var der endda en masse unger om sommeren, så det var næsten som om jo flere æg vi indsamlede, des flere lagde mågerne, og der var faktisk ingen større partier i plantagen, hvor der ikke rugede sølvmåger. - Da tyskerne begyndte at bygge kanonstillinger og bunker i det dejlige areal, hver mågerne særlig holdt til, kom der en streng tid for mågerne. Efterhånden blev det meste af dette areal spærret så kun tyskere og deres kumpaner måtte færdes der. Så længe tysker­ne regerede der, kan man vist godt gå ud fra, at der ikke er levnet mågerne mange æg til at sikre bestanden med.

Efter kapitulationen kom optagning af minerne, der i stort tal blev kørt til stranden vest for Pæle­bjerg, og sprængt sammen med store partier ammunition af forskellig slags. Det bevirkede, at en stor del af mågerne flygtede til øen Langli i Ho-bugten. Jeg har hørt et tal på omkring 150 par. - Resten af mågerne fører en kummerlig tilværelse. - Ægindsamlingen har været standset siden 1943 og arealet har i de sidste to somre været spærret for publikum i mågernes rugetid og til trods herfor går det stadig nedad med antallet af måger.

I september 1948 arbejdedes der hårdt for at standse sandflugten. Klitfoged Morten Mathiasen, Rindby kunne brette, at han havde otte mand i arbejde med at plante helme. I den nordlige del af klitrækkerne havde tyskernes ”bygningsvirksomhed” efterladt sig kraftige spor. Arbejdet var på akkord, og hver mand plantede ca. 3.500 planter om dagen. Mathiasen har været klitfoged siden 1913.

 

 

 

Fredag den 22. oktober 1948 stiftedes ”Nordby borgerlige Sang- og Musikforening”, der havde 30 aktive medlemmer og en del passive medlemmer. Til formand valgtes Karl Harry Jensen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev fru Michelsen, tømrer Axel Nørgaard og montør Dobrick. Sidstnævnte blev leder af sangen og musikken.

I december 1948 købte Københavns Kommunelærerforenings Feriekolonier den store eksercerhal i den tidligere tyske Marineskole ved Nordby for at lade den indrette til feriekoloni for københavnske drenge.

 

 

Agersnap-Soenderho-1948

 

Agersnap, Sønderho 1948

 

B00135 129 Boersen-1949

 

Børsen 1949

 

Til sognerådsvalgene den 5. maj 1943 så kandidatlisterne således ud:

Nordby

 

A Socialdemokratiet

1.    Otto Berg Jensen, typograf

2.    Niels Andreas Jensen, arbejdsmand

3.    Axel Sørensen, biografejer

4.    Ricardt Højrup, lærer

5.    Paulus H. Nielsen, snedkermester

6.    Theodor C. Hansen, arbejdsmand

 

C Det konservative Folkeparti

1.    Marius S. J. Sørensen, malermester

2.    Jens Iver Chr. Iversen, købmand

3.    Hans Th. S. Hansen, skibsfører

4.    Niels Marius Jepsen, uddeler

5.    S. Marius J. Pedersen, bagermester

6.    Wilhelm Jessen, installatør

 

D Venstre

1.    N. M. Kallesen, sognerådsformand

2.    Niels Nørby Pedersen, gårdejer

3.    Claus J. Clausen, skibsfører

4.    Jens Hansen Iversen, gårdejer

5.    Jens Marius Svendsen, fhv. styrmand

6.    Niels Chr. Jensen, mejeribestyrer

 

Valgt blev:

Typograf Berg Jensen

Biografejer A. Sørensen

Arbejdsmand N. A. Jensen

Malermester Marius Sørensen

Købmand J. Iversen

Kaptajn T. H. S. Hansen

Sognerådsformand Kallesen

Gårdejer Nørby Pedersen

Gårdejer J. H. Iversen

 

Sønderho

 

A Socialdemokratiet

1.    Marinus Pedersen, postkontrahent

2.    Jes J. Anthonisen, klitfoged

3.    Sigvald Sonnichsen, chauffør

4.    Hans Jensen, strandfoged

5.    Abel P. Frederiksen, uddeler

 

D Venstre

1.    Marius Nielsen, gårdejer

2.    Hans Pedersen, tøndelægger

3.    Jens Chr. Pedersen, mejeribestyrer

4.    Sigfred K. Thøgersen, instllatør

5.    Christian Iversen, gartner

6.    Hans Dahl Nielsen, tømrer

7.    Harry Nielsen, gårdejer

E

1.    Peder P. Thøgersen, fhv. skibsfører

2.    Peder Jessen Brinch

3.    Søren Mart. Pedersen, maskinmester

4.    Ida Valborg Nielsen, kunstvæverske

 

Valgt blev:

Postkontrahent Marinus Pedersen

Klitfoged Jes J. Anthonisen

Sognerådsformand Marius Nielsen

Tøndelægger Hans Pedersen

Snedkermester H. Dahl Nielsen

Kapt. P. P. Thøgersen

Gårdmand J. P. Brinch

 

Til sognerådsvalget 12. marts 1946 så kandidatlisterne således ud:

 

Liste A. Socialdemokraterne 272 stemmer (295). 40 listestemmer.

Personlige stemmer:

Typograf Berg Jensen                    91

Biografejer A.Sørensen                  74

Fru Brinck                             14

Arbejdsmand N. A. Jensen            39

Lærer Skovbjerg                   6

Arbejdsmand Søren Jensen          8

 

Liste B. konservative, 255 (282). 51 listestemmer

Personlige stemmer:

Malermester Marius Sørensen      122

Købmand J. C. Iversen                   58

Kapt S. Winther                    14

Bankdirektør Windeballe    4

Kapt. Br. Nielsen                  2

Kapt. Toft                               1

Frk. Brinck                             5

 

Liste D. Venstre, 218 (222). 49 listestemmer.

Personlige stemmer:

Gårdmand J. H. Iversen                  39

Gårdmand Nørby Pedersen           41

Fru Lauridsen                       28

Gårdmand A.Mortensen                 32

Kordegn Moesgaard                        17

Gårdmand J. H. Lauridsen 8

Gårdmand Emil Jensen                  4

 

Liste K. Kommunisterne, 27. 4 listestemmer.

Personlige stemmer:

Arbejdsmand Krogh                        14

Arbejdsmand Okholm                     5

Fisker A.Christensen                      0

Postbud Nørby Jensen                   4

 

Liste R. Dansk Samling, 91. 13 listestemmer.

Personlige stemmer:

Lærer Sneum           50

Eskesen                    25

Fru Mortensen          1

Navigationslærer Dyhr        2

Skelmose                  0

 

Liste S. Upolitisk. 19, 2 listestemmer.

Personlige stemmer:

Snedkermester P. Andersen         3

Skibsbygger Christoffersen           5

Gårdmand A.Iversen                       4

Købmand Egon Pedersen 3

Lærer Johs. Rasmussen    0

Barbermester Hornum Hansen     0

Bankdirektør Herluf Jensen          2

 

Valgt blev:

Berg Jensen

A.Sørensen

N. A. Jensen

Mar. Sørensen

J. C. Iversen

Winther

J. H. Iversen

Nørby Pedersen

Sneum

 

Sønderho

Socialdemokratiet fik 89 stemmer og valgt blev:

Klitfoged Jes Anthonisen

Smedemester S. M. Pedersen

Arbejdsmand Hans Jensen

Venstres liste fik 78 stemmer og valgt blev:

Tøndelægger Hans Pedersen

Gartner Chr. Iversen

Upolitisk liste fik 32 stemmer og valgt blev:

Fru Anna Weiss

Borgerliste fik 28 stemmer og valgt blev:

Gårdejer P. J. Brinch


Gå til top

End Of Slide Box