Set og sket 1950 – 59

Først efter at DSB havde opgivet en bane­forlægning og efter Darumvejens indføring til havnen var vedtaget, tog Esbjerg igen brosagen frem. Det ske­te i 1954 i forbindelse med Post- og Telegrafvæsenets planer om at bygge et nyt færgeleje ved »Batteriet« på Fanø, en plan som Fanø og Esbjerg nok kunne acceptere »under forudsætning af at broplanerne ikke dermed skrinlægges« som det udtrykkes i et mødereferat.

I 1957-59 blev sidste omgang udkæmpet. Esbjerg var stadig den drivende kraft og pressede på. Sønderho positiv over for tanken og Nordby nølede. Der blev holdt møder med de lokale folketingsmænd Bomholt og A. C. Normann, der begge var for en bro - omend Bomholt der på dette tidspunkt var undervisningsminister måtte understrege, at han nok var for, men hans »stilling måtte være som ministeriets . .«.

I 1958 dannede de tre berørte kommuner og firmaet Kampsax et aktieselskab under navnet »A/S Fanøbroen«. Selskabets formål var at »anlægge og drive en broforbindelse mellem Esbjerg og Fanø på forretningsmæssig basis med broafgifter som indtægts­kilde«. Aktiekapitalen var på 10.000 kr. og blev indbetalt med 4.000 kr. hver af Esbjerg kommune og Kampsax - der så hver fik 4 stemmer i aktieselskabet - og 1.000 kr. fra hver af de to Fanøkommuner med tilsvarende 1 stemme til hver. Forudsætningen for byggeriet var at selskabet kunne få ret til at opkræve bropenge for en periode af 40 år. Denne koncessionstanke var der givet et betinget tilsagn om i ministeriet allerede i 1940 og det var flere gange gentaget.

Men netop bropenge-spørgsmålet var meget ømfindtligt. På den ene side var brotakster nødvendige for at finansiere broen, på den anden side var der mange fastboende på Fanø der arbejdede i Esbjerg, og for dem ville en brotakst være en stor fordyrelse. For Nordby var det afgørende at taksten for den nødvendige rutebil transport kom til at ligge på samme niveau som den hidtidige færgetakst og ikke yderligere blev belastet med en broafgift. Nordby sogneråd stillede som en betingelse at der i koncessionsansøgningen kom til at stå, at en rabatordning skulle give »tilfredsstillende forhold for de personer, der året rundt jævnligt har transportbehov mellem Fanø og Esbjerg« Det var en tydelig forskel i hele diskussionen at Esbjerg argumenterede for fjerntrafik med biler, medens Nordby argumenterede for nærtrafik, for cykler og fodgængere.

Bølgerne gik højest i Nordby. I hele 1959 diskuterede brotilhængere og modstandere hidsigt med hinanden i Fanø Ugeblad og på offentlige møder. En henvendelse fra 14 Fanøboere med forfatteren Poul Ørum og reklamechef Ib Kalvig som de mest slagkraftige førte til skarpe meningsudvekslinger. Poul Ørum kaldte f.eks. planerne for »det glade vanvid« og beskyldte sognerådet for dobbeltspil, fordi det var indtrådt i »A/S Fanøbroen«. De tilbagevendende temaer var broafgiften som set fra de fastboendes side var en urimelighed, og frygten for en turistinvasion der »vil forvandle Fanø til en ordinær forlystelsesplads med tab af de oprindelige værdier..«.

Sognerådet indkaldte til et borgermøde i juni 1959 hvor sognerådsformand Marius Sørensen gav en redegørelse for hele sagsforløbet som det så ud fra sognerådets side. Han gik i rette med »de 14« hvis aktion han kaldte selvbestaltet, og han kritiserede O. Berg-Jensen der både var medlem af sognerådet og redaktør af Fanø Ugeblad, »der slet ikke giver nogen saglig fremstilling af forholdet«. Sognerådets egen beherskede stemning for broen udtrykte han med ordene ». . . .   ingen af sognerådets medlemmer vil føle broen som den store ulykke   «. -

Og al den ståhej for ingenting ! For den holdning der hele tiden havde været ministeriets var stadig den samme: at det var en urimelig stor økonomisk investering i en bro der ikke havde trafikmæssig begrundelse. I slutningen af 50'erne byggedes et nyt færgeleje i Nordby og et nyt leje i Esbjerg blev projekteret, og dermed havde det offentlige på sin vis tydeliggjort, at det var færgeriet der skulle forbedres og ikke mere.

På et møde den 14. juni 1950 blev Rindby Andelsfryseri stiftet med følgende bestyrelse: fru Metha Sørensen, formand, fru Anna Sørensen, næstformand og uddeler Holm som kasserer.

Det blev vedtaget at købe et Gram frostboxanlæg med 18 boxe á 180 l., der betales med 50 kr. ved overdragelsen af anlægget og resten betales over 20 år. 15. juli 1950 har foreningen fået tilbud på bygningen af fryserihuset, hvorefter man vedtog at sætte byggeriet i gang.

29. august 1950 afholdtes der medlemsmøde, hvor der blev fortalt om frysemetoder og anvendelse af fryseboxen. Der var valg til bestyrelsen, hvor den oprindelige bestyrelse blev valgt med tillæg af Tage Overgaard og S. Jensen. Man vedtog at optage et lån på 21.500 kr. i Landmandsbanken.

På generalforsamlingen 19. februar 1971 vedtoges det at foreslå brugsens bestyrelse at denne overtog driften af fryseriet, dog således at Rindby Andelsfryseri fortsatte som selvstændig forening, hvilket accepteredes af Rindby Brugsforenings bestyrelse.

12. januar 1977 vedtoges det at nedlægge andelsfryseriet pr. 15. februar 1977.

Nordby Handelsskole

Jo, overskriften er rigtig nok. Statens tilsyn med handelsskoler godkendte i august 1950, at der oprettedes en handelsskole i forbindelse med Nordby Tekniske skole. Handelslærlingene undervistes dels alene, dels sammen med teknisk skoles elever.

Jordfordeling i Nordby Sogn

Landbrugerne på Fanø arbejder med en storstilet jordfordelingsplan, for at skabe bedre forhold for landbruget på øen. Nu er jorden spredt meget stærkt og ofte med store indbyrdes afstande, så der spildes megen tid med at komme rundt til de forskellige jordstykker der hører til den enkelte gård.

Fanø aftenskole oprettes i 1951.

De gamle Fanømelodier optages i 1951 på grammofonplade.

20 af de gamle Fanømelodier udkom på plade indspillet af P. J. Brinch og søn. Der blev fremstillet 200 sæt a 5 stk., med fire melodier på hver plade.

Ny feriekoloni i Nordby 1952.

Efter krigens afslutning og efter at de sidste tyske flygtninge var ført bort fra Fanø, købte Nordby kommune den store, gule murede bygning i den tidligere tyske rnarineskole.  Sognerådet havde da planer om, at indrette bygningen til vandrehjem. 

Herbergsringens arkitekt udarbejdede da planer for projektets gennemførelse. Disse planer gav imidlertid til resultat, at sognerådet helt tabte lysten til på det da foreliggende grundlag at gå videre, det var økonomisk uoverkommeligt. 

Bygningen blev derefter solgt til Københavns kommuneskolelæreres feriekolonier.

hvis formand, lærer B. Eklund, netop da havde fået kontakt med skolekommissionens formand i Nordby, Berg Jensen. Københavnerne ønskede meget gerne en ny fealekoloni placeret mellem Nordby og Fanø bad. Samtidig købtes af husmand Svenning Boye ca. 10 tdr, land til tumleplads for børnene. 

Københavns magistrat har for nogen tid siden bevilget midler til koloniens færdiggørelse, og fra tipsfondet er der bevilget et tilskud på 40,000 kr. Der regnes med en samlet udgift på ca. 92.000 kr. for at få kolonien gjort helt færdig. De tidligere udførte arbejder har jo allerede kostet en hel del.

I den kommende uge skal der træffes afgørelse om, hvorvidt de sidste arbejder

Rindby Badehotel før branden.

Natten mellem den 26. og 27. juni 1951 nedbrændte Rindby Badehotel til grunden og alt indbo, service etc. var fortæret af ilden.

Ejeren direktør L. Vindeløv, Esbjerg, regner med et driftstab på 30.000 kr. Han var netop ved at lægge sidste hånd på en Fanø-stue, som i sæsonen skulle være hotellets turistattraktion. Til denne stue havde man ugen forinden overført en samling kostbare malerier, som også blev flammernes bytte.

Undersøgelse viste, at det mest sandsynligt var en kortslutning, der startede branden.

Pigesangkoret startes i 1952.

Lodshuset på Kikkebjerg genopføres i 1952.

I begyndelsen af 1950’erne satte flere indlæg i Fanø Ugeblad gang i debatten om udsmykning af Kikkebjerg og for øvrigt Nordby’s status som turistby. Et indlæg gav som forslag opstilling af en Fanøkone i sten på toppen af Kikkebjerg, men et andet indlæg angiver, at skulle dette monument kunne ses på afstand, skulle det være så højt som frihedsgudinden i New York! Et andet indlæg pegede på opførelse af en halvmåneformet hal. Andre ønskede en flagstang og bænke. Men et indlæg lægger vægt på, at det eneste vartegn der skal findes på Kikkebjerg er Lodshuset, og at det i øvrigt er Kikkebjergs egen skønhed og placering i den smukke natur, der skal tælle.

Fannikerdagen ansøgte i maj 1954 om tilladelse til at opstille en model af en skibsstormast som flagstang på toppen af Kikkebjerg. Formanden for sognerådet berettede, at man allerede efter slutningen af krigen, havde disponeret 1500 kr. til vedligeholdelse af Lodshuset, men at sagen var stillet i bero, på grund af andre fremkomne forslag. Man sendte Fannikerdagens ansøgning til behandling i kasse- og regnskabsudvalget.

I sommeren 1953 fungerede nu afdøde Hansine Jessen - også kaldet Rav-Sine - som "forbindelses- officer" mellem nogle Nordbyborgere, som indkaldte til det første møde vedrørende »Fanniker-dagen«.

Den stiftende generalforsamling fandt sted den 8. oktober 1953, og den første bestyrelse bestod af: 

Hansine Jessen f. 27.10.1885. d. 24.7.1965  

E. Bundgaard  

H. P. Sonnichsen  

Stenholdt  

G. Lenthe  

Marius Sørensen  

Rudolph Svarrer (formand)   

De første festdage fandt sted 3. og 4. juli 1954, og heldigvis er interessen stadig stor, så traditionen efter det første program er blevet fulgt op. Lad det lille rim fra forsiden af programmet for 1956 fremover stå ved magt: 

Fanniker! hvor Du så end bor,  

giv Dit bidrag - lille eller stor -  

vær alle med til at støtte sagen,  

så vi får succes med »Fannikerdagen«.

Når »Fannikerdagen« straks fra starten fik så stor tilslutning, og når foreningen stadig fungerer, ligger forklaringen vel ganske enkelt deri, at stifterne med »Fannikerdagen« havde en idé, der dengang som nu interesserer alle, der holder af Fanø.  

Foreningens formål er ved afholdelse af en årlig Fannikerdag at fremskaffe midler til at bevare minder om Fanøs sejlskibsflåde og nationaldragten og til Nordbys forskønnelse og bevarelse.

Øens befolkning og de mange badegæster hyldede kongefamilien og charmeredes af de små prinsesser

Kongefamilien besøgte bl.a. mindesmærket for omkomne søfolk i Sønderho og var en tur på stranden. Prinsesserne var meget optaget af Fanødragten og alle tre fik overrakt et ravarmbånd. Kongen gav udtryk for, at han gerne ville besøge Marineforeningen, og se dens samling af sejlskibsmalerier af Fanøskibe hjemmehørende på øen i 1897.

Trafikministeren har gennem længere tid arbejdet med problemerne omkring færgeriet Fanø-Esbjerg, og han har nu som et resultat af overvejelserne i 1955 sendt finansudvalget en ansøgning om en bevilling på 800,000 kr. Som første del af en bevilling på 1,5 mill. kr. til bygning af et nyt færgeleje i Nordby til afløsning af de nuværende, som er meget medtaget. Ministeren siger i sin henvendelse til finansudvalget, at planerne til det ny færgeleje disponerer med så store pladsmæssige rammer, at det kan tage større færger end de to nuværende. I den forbindelse påpeger ministeren nødvendigheden af, at der i løbet af få år anskaffes en ny færge til 1,3 mill.

Projektet til det nv færgeleje er ikke helt færdigt: men pengene hertil ønskes bevilget nu. så arbejdet kan sættes igang. så snart dette er tilfældet, for at blive mindst muligt generende for den kommende sommertrafik. 

Arbejdet med det nye færgeleje startede i oktober 1956, og kunne tages i brug i maj 1958.

Skolens bestyrer J. P. Pedersen, som i 1948 afløste Gustav Sørensen, gjorde flere gange myndighederne opmærksom på - ikke mindst gennem pressen - at en forbedring af uddannelserne var nødvendig, og at skolens kapacitet skulle forøges, hvis behovet for styrmænd bare nogenlunde skulle kunne imødekommes.

Omkring 1950 stod det på Fanø klart, at en modernisering af den snart 60 år gamle skole var nødvendig, dels for at bevare skolen og dels for at være på højde med landets andre store navigationsskoler.

I juni 1954 rejste en deputation bestående af sognerådsformand Marius Sørensen, bogtrykker Berg-Jensen, sognefoged Nørby Pedersen og toldforvalter P. Duysen sammen med navigationsdirektør H. A. Guldhammer ind til Handelsministeriet til forhandling angående ombygning og modernisering af Fanø Navigationsskole.

Guldhammer fremkom med de ønsker der var til anskaffelse af nye undervisningsmidler såsom et radaranlæg, ekkolod, gyrokompas og mange andre forskellige ting, såsom nye kompasser og sekstanter osv. Samt en væsentlig modernisering af radioafdelingen. Disse nyanskaffelser stod i 196.000 kr.

Deputationen kunne rejse hjem med departementschefens ord for, at sagen ville blive forelagt ministeren hurtigst muligt, som ville anbefale sagen til hurtig løsning hos finansministeren og finansudvalget. I 1955 startede ombygningen og 300.000 kr. senere kunne man disponere over fire hele etager mod kun halvanden tidligere. Man fik yderligere et klasseværelse og et instrumentrum til nautisk afdeling, 2 rum til radioafdelingen, lærerværelse, bad, frokoststue og inspektørkontor.

Der blev anlagt 12 damme på 60 X 9 meter bag yderste klitrække. Desuden anlagdes et vandreservoir til 30.000 kubikmeter vand, således at dammene i nødstilfælde kan forsynes med frisk vand i seks dage uden tilførsel gennem rørledningen. Vandet i dammene skal fornyes seks gange i døgnet, og til det brug opførtes i tilslutning til rørledningen en pumpe med en kapacitet på 10.000 liter vand i minuttet.

Det blev dog først i juli 1958, at Ove Pedersen kunne sætte den første ørredyngel ud. Det skete med udsættelsen af 200 regnbueørreder, i størrelsen 15 – 18 cm, blev leveret af N. Jøkers dambrug i Hjortekjær, og de søgte straks efter udsætningen til bunds i midten af den store dam, hvor vandstanden var ca. 75 cm.

Det friske havvand, der pumpes ind direkte fra havet gennem den godt 500 meter lange rørledning indeholder i juli måned en del små rejer og krebsdyr, så indtil videre var der rigeligt med naturligt foder til de 200 forsøgsørreder. Senere skal de 12 damme fyldes med 10 – 12.000 fisk.

Året 1959 blev på mange måder et godt år for Fanø. Erhvervslivet har haft gode år, og beskæftigelsen har været god. Der har været udfoldet rig aktivitet i byggeriet både med hensyn til sommerhuse, og også indenfor helårsbyggeriet. Turistbesøget har været det højeste nogensinde. Campingpladserne har været velbesøgte, og mange mente at der ville ske en rivende udvikling indenfor denne sektor.

Fanøs byer har myldret med turister og et rent babylonsk virvar af sprog har udfoldet sig. Bankerne vekslede mange tusinde udenlandsk valuta til danske kroner. Der er blevet solgt ganske mange byggegrunde til sommerhuse. Landbruget har i den meget varme og tørre sommer ikke haft de bedste vilkår.

Diskussionen om en bro til Fanø var oppe på sit hidtil højeste plan. Kommunerne på Fanø har sammen med Esbjerg dannet aktieselskabet ”Fanøbroen” for at søge en afgørelse på bro eller ikke bro, først og fremmest for at få afklaret statens stilling til en Fanøbro.

Der rejste sig i Nordby en opposition mod bygningen af broen, og resultatet heraf blev en stærk aktivitet fra bromodstandernes side, først gennem adskillelige artikler i dagbladene og Fanø Ugeblad, og dernæst i udsendelsen af et skrift, der pegede på de uheldige sider bygningen af en bro ville få for Fanø og dens beboere. Der blev holdt et borgermøde med stor tilslutning, hvor der fra Nordby sogneråd ved dets formand blev givet en udførlig redegørelse for kommunalrådets hidtidige arbejde i denne vigtige sag. Oppositionen havde på mødet ligeledes lejlighed til at fremkomme med deres indsigelse mod bygning af broen. Planer og overslag til bygningen af en Fanøbro blev af aktieselskabet ”Fanøbroen” indsendt til trafikministeriet, hvor det blev behandlet ved forskellige instanser, og der standsede det, og sagen blev henlagt som følge af den gode beskæftigelse, hvorfor man ikke fandt det rimeligt, at skride til igangsættelse af et så stort arbejde med offentlig støtte.

I Nordby blev det ny færgeleje taget i brug, og en ny havneplads blev bygget med gode forhold for trafikken til og fra færgerne og med stærkt udvidet parkeringsplads til bilerne. Dog skæmmer en ”ø” midt på havnepladsen, fyldt med cykler, hvoraf rigtig mange ser herreløse ud.

De lange bilkøer ved færgerne var ved at blive et alvorligt problem for Nordby nu var det ikke kun om søndagene der dannedes lange køer, men det var nu også en hverdagsbegivenhed, med en lang række af ventende biler, som rakte langt op i Hovedgaden, så langt som til Flensborglageret eller længere endnu. Køerne sammen med de parkerede biler gav store gener for den daglige trafik. Man frygtede at Langelinie i længden ikke kunne holde til den voldsomme trafik, og man frygtede en sammenstyrtning. Stormfloder gjorde sit til at ødelægge vejen.