Nordby
Carl Henry Beck |
|
15.12.1962
Nordby
Preben Jacobsen |
Jørgen Madsen |
20.08.1966
Nordby
Wilh. Jessen og Søn, Kaj W. Jessen |
Søren Sørensen (Søren Svup) |
Tirsdag den 26. august 1969 kan aut. el-installatør Vilh. Jessen, Hovedgaden, Nordby, fejre sit 40 års jubilæum som installatør i Nordby.
Den 12. december 1961 flytter Søren Sørensen til Hovedgaden i samme ejendom som købmand Poulsen.
14.01.1961
21.11.1965 |
29.10.1966 |
02.06.1962
Sønderho
Leif Lambertsen |
S. Kr. Thøgersen |
Erik Thøgersen |
Radio og fjernsyn Willys Radio |
|
Isenkræmmer J. M. Sørensen |
|
12.12.1969
Grethe kogekone |
|
Nordby
Svend Poulsen |
V. Jensen |
Morten Devantier |
Viktualiehandel: Th. Mortensen |
19.12.1964 |
27.05.1961 |
Rindby
Villadsen, Rindby Strand |
Rindby Strand supermarked |
Siggers supermarked, Waldemar Christensen |
Købmand Waldemar Christensen
Sigger, død juni 2003. Ja, han hed jo egentlig Waldemar Christensen, selv om ikke mange kendte ham under det navn. Sigger havde i en menneskealder købmandsforretning på Rindby Strand, og da kræfterne ikke slog til dette, fortsatte han med sommerhusudlejning fra sommerhuset, der lå ved siden af forretningen.
Sigger blev 83 år og holdt gang i forretningen og vennekredsen lige til det sidste. Han var en venlig og særdeles munter mand, som har gjort hele sommerhusudviklingen med ved Rindby Strand.
22.05.1965
Villadsen’s forretning
Fanø Bad
H. A. Davidsen, Fanø Bad |
A. Burgdorf Jensen, Fanø Bad |
Knud Udsen, tidl. Frøkjær |
Ib Pedersen (v. Kongen af Danmark) |
I maj 1962 køber købmand Svend Poulsen Georg Frøkjærs forretning ved Fanø Bad, forretningen skal drives af en bestyrer. I 1966 overtager Burgdorf Jensen forretningen
Sønderho
Sigurd Rindom |
Anthonis Øhle Sonnichsen |
Købmand Anthonis Øhle Sonnichsen
Forretningsophør: Købmand Anthonis Øhle Sonnichsen, Sønderho lukker sin forretning i december 1968. Hermed er den gamle karakteristiske købmandshandel som gennem årene blev drevet af familien Lorenzen, ophørt
Købmand A. Sonnichsen havde vel ikke i sin ungdom tanke for at blive købmand i sin fødeby. Han blev i sin grønne ungdom knyttet til det ansete firma C.L. Seifert, København, og allerede fra 1940 fik han overdraget den administrative ledelse af dette store firma, som beskæftigede 100 mennesker.
Men efter 34 år i dette firma sagde han efter eget ønske farvel både til dette og hovedstaden for at drage tilbage til Sønderho, som jo nok for stedse for ham havde været drømmen i hele hans tilværelse, selv om han ikke var klar over det.
Købmand Sonnichsen fandt hurtigt sin plads i den game skipperbys rytme, og på mange felter har han også øvet en betydelig indsats til gavn for Sønderho og sønderhoninger. Lad os blot nævne to ting: Fonden "Gamle Sønderho" og vandværket, hvor han begge steder er finansminister.
Fhv. købmand Anthonis Øhle Sonnichsen, Sønderho, kan i morgen, lørdag den 8. november 1969 fejre sin 65 års fødselsdag.
Sonnichsen er så godt kendt af sine bysbørn og af Sønderhos faste sommergæster, at nogen yderligere præsentation er helt unødvendig. Hans indsats i Sønderho i de år, han nu har boet derhjemme, er stor, og den er så helt præget af hans dybe pietetsfølelse og kærlighed til hjemstavnen. Nu har han lukket sin butik, og han vil efterhånden trække sig ud af de ting og opgaver, han har påtaget sig, for helt at nyde tilværelsen uden pligter af nogen art.
Købmand S. Rindom
Den 6. oktober 1972 kunne man læse følgende i Fanø Ugeblad:
”100 års jubilæum.
Tirsdag den 17. oktober kan den gamle købmandshandel i Sønderho fejre sin 100 års fødselsdag Forretningen indehaves i dag af købmand S. Rindom.
Forretningen blev grundlagt af købmand Peder Sonnichsen, der var født den 21. april 1840 i Sønderho som søn af skibsbygmester Søren J. Sonnichsen. Peter Sonnichsen blev egentlig uddannet som skibsbygger, men da det begyndte at gå tilbage for sejlskibene, begyndte han sin købmandshandel under meget beskedne forhold, men det gik godt fremad for den dygtige og energiske mand. Da han 85 år gammel afgik ved døden fortsatte hans to yngste døtre med at drive forretningen videre, og her var det i første række Anna P. Sonnichsen, der var den førende. Hun havde gennem 15 år været sin faders medhjælper, og hun forstod at føre forretningen videre i sin fars ånd. Men også for hende kom den dag, hvor hun ikke mere havde kræfter til at føre forretningen videre, og den kom så på »fremmede« hænder, idet den blev solgt til købmand Henrik Gade, der senere afhændede forretningen til den nuværende ejer og flyttede til Fasterholdt.
Nu er den gamle købmandshandel under Sigurd Rindoms ledelse blevet ene på pladsen - bortset fra brugsforeningen - de andre forretninger er ophørt, og der er da også sket en meget stor udvikling med P. Sonnichsens tidligere forretning. Den er blevet moderniseret og er nu nærmest en selvbetjeningsbutik med et righoldigt vareudvalg og med moderne udstyr.
Men det er dog stadig hos »købmanden«, at mange af byens faste borgere mødes, men vel navnlig for de mange sommergæster er det et af de steder, hvor man mødes.
De hundrede år har selvfølgelig sat sit præg på forretningen både i det ydre og navnlig i det indre. Indgangsdøren er på samme sted i huset, men bag døren er der sket store forandringer, men det har ikke berørt den gode og hyggelige stemning i butikken.”
Elever i butikken:
1958 – 1962 Ella Nielsen, datter af Svends Taxa
1963 – 1967 Hanne Andersen, g. Skelmose
1968 - Anne Marie Gravesen
I 1968 blev butikken moderniseret til selvbetjeningsbutik.
Hanne Andersen, g. Skelmose
Sønderho
Alice og Sigurd Rindom |
Karin og Eigil Schmidt Nielsen |
I maj 1972 solgte Alice og Sigurd deres købmandsforretning til ægteparret Karin og Eigil Schmidt Nielsen, der videreførte forretningen under navnet ”Eigils Selvbetjening”.
Nordby
Asger Jensen, malerm. |
H. H. Jensen, malerm. |
Marius Sørensen, malerm. |
Erik Frost |
Bent Feltendahl Pedersen |
03.02.1962 |
27.01.1962 |
14.09.1963 |
10.08.1963 |
14.03.1964 |
20.01.1962
03.02.1962
27.07.1963
Malermester Asger Jensen
Asger Jensen er nu sejlet ud på sin sidste langtur mod fjerne horisonter. Han afgik ved døden onsdag den 17. marts 2004 om morgenen.
Asger har været tiltrukket af vand lige fra sin barndom, hvilket nok har noget at gøre med, at hans bedstefar var fra Sønderho.
Asger kom langt omkring med sin båd, og når man betænker, at man i halvtredserne hverken have motor eller andre tekniske hjælpemidler, så var det lidt af en bedrift at sejle på sommerferie til Østersøen.
Asger har altid været foregangsmand i mange forskellige sammenhænge, så det var han også, da han var en af initiativtagerne til Esbjerg Bådeklub. Efterhånden kom turene til Fanø dog til at tage mere af Asgers tid, og da der nu også stod en Fanøpige ved navn Annette på kajen og vinkede til ham, kunne han jo lige så godt flytte herover for godt.
Derfor startede han malerfirma og byggede sig et fint A-hus på Pilevej. Dette kunne så ikke undgå at give familieforøgelse, så kort efter hinanden kom Jens Christian, Sonnich og Anne Kathrine til.
Nu blev båden så for lille og med sine gode overtalelsesevner fik Asger Kesse Huus til at bygge sig en smuk større båd. ”Afrodite” blev så det sidste skib, der blev rullet i vandet fra en bedding på Fanø.
Asger var en utrættelig ildsjæl, et varmt og glad menneske. At arbejde sammen med Asger var en gave. Ikke blot faldt der som regel en god historie af, man følte sig også optaget og indlemmet i hans univers. Og det var stort. Asger favnede bredt og havde et uvurderligt netværk, som kom mange mennesker til gavn.
Asger var også et lyrisk menneske, hvilket Ugebladets læsere har kunnet nyde godt af, når han fra sin klittop berettede om både sine tanker ved naturens forunderlighed og ved livet på Fanø. Asger vil måske ikke blive husket som et udpræget beskedent menneske – hvilken politiker er det – men når det gjaldt det skrevne ord, var han ydmyg og foretrak at skrive under pseudonym.
Fanøs fremtid optog ham meget. Gennem en menneskealder havde han i lokalpolitik været med til at bringe Fanø fra yderst beskedne kår til en af de mest velstående og veldrevne kommuner i landet.
Med Asger Jensens bortgang er en epoke i Fanøs politiske historie til ende. Asger blev allerede medlem af Nordby sogneråd i 1966 og spillede en vigtig rolle i forberedelserne og gennemførelsen af kommunesammenlægningen i 1970. I tiden derefter var det magtpåliggende for ham at varetage Sønderhos interesser, så den mindste partner i den sammenlagte Fanø Kommune også blev tilgodeset.
Asger repræsenterede en enestående kontinuitet i Fanøs historie. Han var aktiv i sidste fase af det sogneråd, som jo i virkeligheden rakte tilbage til frikøbet i 1741, og han var – bortset fra 4 år som amtsrådsmedlem – aktiv i Fanø byråd fra 1970 til 2001.
Asger var socialdemokrat med stort S. Det var han så at sige født til at være, men han var det bestemt også af hjerte og overbevisning. Hans udelukkelse fra partiet for nogle år siden på grund af særlige lokale omstændigheder var derfor smertelig for ham. Men han tog udfordringen op, og udøvede sin fortsatte politiske indsat i Ø-Gruppen, som blev en meget indflydelsesrig faktor i Fanøs kommunalpolitik.
Det var i det hele taget karakteristisk for Asger, at han søgte indflydelse og fik den. Han har gennem sit lange politiske virke oplevet tider med fire socialdemokrater i byrådet, men har også siddet som eneste socialdemokrat i sin egen lille byrådsgruppe. Alligevel formåede han at opnå maksimal indflydelse i alle tilfælde.
Det var ikke mindst som mangeårig kulturudvalgsformand, han satte sit præg på Fanø. Skole- og kulturområdet lå ham meget på sinde, og ingen har mere end Kultur-Asger påvirket udviklingen, så Fanø i dag har et særdeles højt niveau på dette område.
Sønderho
Malermester Arne Anthonisen |
|
Nordby
P. A., Nordby, Herreekvipering |
Laura W. Beck |
A. Bildsøe Hansen |
Karen Sofie Holst |
Th. W. Beck |
31.03.1962 |
12.11.1960 |
19.08.1967 |
01.07.1967 |
Karen Sofie Holst flytter sin forretning til Rindby Strand i 1968.
Nordby
Villy Mathiasen |
Peter Schmidt |
Walter Schmidt |
Carl Fr. Thomsen |
H. Krogh |
14.05.1960
15.04.1967
Sønderho
Peder Mortensen |
Jørgen Sørensen |
Murermester Jørgen Arne Debel Sørensen
Murermester Jørgen Arne Debel Sørensen, død den 22. juli 2000 i en alder af 86 år.
Arbejdsmæssigt var han en rigtig slider. Han var uddannet murer, og i tiden fra 1960-62 arbejdede han som murersvend på Fanø, og fra 1962 flyttede han med familien til Fanø for at være selvstændig murermester i Sønderho. Mange af husene i Sønderho er bygget af Jørgen Sørensen. I 1970 flyttede familien igen til Esbjerg.
Mette Pedersen, Husholdningsmessen |
Tatol |
Husholdningsmessen
02.12.1961 |
19.02.1966 |
Tatol flytter 1966 til nye lokaler på Tinghustorvet.
Tatol
Her lå tidligere et Fanøhus som blev nedrevet og da der var bygget dette, flyttede Th. Mortensen ind med sin viktualieforretning. Senere Schous Sæbehus, Tatol ved Elna Munch.
Sønderho
Søren Perch |
|
Onsdag den 22. juli 1964 kan ravsliber Søren Perch, Sønderho, fejre sin 50 års fødselsdag.
Møbelforretning, J. Møller |
|
Nordby
Erik Jensen |
|
Chr. Gundesen |
24.06.1961
Nordby
Th. Wium |
Brødrene Brodersen |
04.02.1961
Syerske Thorun Wium
Thorun Wium, der er islænding kom som ung pige til Fanø i 1961. Hendes læge havde anbefalet, at hun tog ophold på Danmarks vestkyst, hvor luften var ren. Hun valgte FANØ, og hendes kontakt til et pensionat blev afgørende for resten af hendes livsforløb.
Venskabet med pensionatets indehavere førte til mange dejlige sommerdage med helsebringende virkning i og omkring en lille uanselig jagthytte på Halen. Det førte også senere til en bolig i Solvænget.
Hun genvandt tåleligt sit vaklende helbred og begyndte at sy for folk .... for det kunne hun. Hun begyndte at sy Fanødragter i 1971, efter bl.a. at have fået råd fra Ida Nielsen.. Snart fik hun en opgave som lærer i syning på de populære aftenskolekurser, for mange kastede sig ud i den svære opgave at sy egen fanødragt, og dertil krævedes vejledning og gode råd. Hun blev en vellidt person og fuldt ud accepteret af både Sønderho og Nordbys befolkning. Hun fik venner og følte sig hjemme, skønt hun var fra Island, og det siger ikke så lidt.
Hun holdt kurser i kunsten, og for hende selv tager det 14 dage i systuen at sy en Fanødragt. Materialerne koster omkring 1.000 kr., og Wiums arbejdsløn beløber sig til ca. 1.000 kr., så timelønnen er ikke stor.
Fanødragterne anvendes primært ved de to store festdage hvert år på øen. Fannikerdagen og Sønderhodagen, samt ved folkedans.
I den sidste forbindelse er leveret en del dragter til folkedansere uden for øen, og Fanødragterne er desuden samlerobjekt. Wium har bl.a. fremstillet en dragt til en privatejet samling i Frankrig, mens andre dragter er sendt til Slesvig og Nordsverige.
Efterhånden kunne økonomien klare udgifterne til et lille hus. Og her tog syningen for private for alvor fart. Venneskaren og kundekredsen voksede, og i de små lokaler i det lille hus på Hovedgaden blev der snart trængsel...ikke blot af damer, der skulle prøve kjoler inden den endelige færdigsyning, men af mange andre, som egentlig blot trængte til at tale med denne syerske. Kgl. balletdansere og skuespillere, professorer og forfattere og præster såvel som øens jævne befolkning havde deres gang hos hende. Det var som om en snak med hende afklarede mangt og meget for den enkelte. Der kom mange i det lille hus gennem det meste af dagen, og hendes kaffekande blev sjældent kold. Til tider kunne det blive sent, inden den sidste gæst var gået, så syersken kunne gå til ro, medmindre en kjole skulle gøres færdig i en sen nattetime. Måske havde hun bagt mange sprøde pandekager en sådan aften til sine gæster, så med deres duft i huset og sindet i ro, kunne hun gå ovenpå til sin velfortjente hvile.
Så kom tiden, hvor hendes sygdom blussede op igen, og snart måtte hun sy sine sidste sting. Hun vidste, at nu var det liv, der blev hendes, snart forbi, men denne vished blev taget med islandsk ro. Thorun Wium døde i oktober 2000.
Wiums systue, tidligere grøntforretning ved Johanne Mortensen. Her havde Jørgen Christensen Beck fra 1829 en smedje i Hovedgaden 44. ”Willys Radio” havde en overgang også til huse her.
Nordby
Karl N. Sørensen |
C. J. Alber |
Sonny Sonnichsen |
Viktualie- og slagterforretning: Leo Christensen, overfor Sparekassen |
18.02.1961 havde K. Nørby Sørensen 25 års forretningsjubilæum. Han overtog slagterforretningen efter sin far S. P. Sørensen
Sønderho
Jens Lambertsen |
|
Jens Lambertsen ophører med at drive slagterforretning fra den 1. januar 1970.
19.12.1969
Nordby
M. J. Mikkelsen |
|
Smedemester Mikkel J. Mikkelsen
Torsdag den 1. december 1966 kan smedemester Mikkel J. Mikkelsen, Rindby, fejre 40 års jubilæum som smedemester. Han overtog i sin tid smedeværkstedet i Rindby efter nu afd. overpostbud Hjort, der solgte forretningen, da han blev ansat som postbud.
Smedemester Mikkelsen er uddannet som smed efter den gode gamle skole, hvor man lærte både at smede en hestesko og sætte den på en hest, en håndværkertype, som er blevet fåtallig, og derfor er der ofte bud efter ham fra Esbjerg, hvor han tager sig af hestene for rideklubbens medlemmer.
Smedemester Valdemar Jensen havde smedje på Havnevej 2, hvor nu ”Nordby Knallert og Motorservice” har til huse (opført i 1968).
Smedeværkstedet ses midt i billedet.
Sønderho
Henning Pedersen |
|
Nordby
P. C. Andersen |
Iver Christiansen |
K. E. Hansen, møbel- og bygningssnedkeri, ligkistemagasin |
Poul Hestbek |
Carl Harry Jensen |
Kaj Larsen, tømrer- og glarmesterarbejde, Bondegården |
Erlind Alber |
Aksel Nørgaard |
P. Bache |
Kaj Larsen |
Jes Lauridsen’s Møbelsnedkeri |
Svend Aage Thomsen |
Arthur Sørensen |
21.01.1961 |
15.10.1962 |
27.07.1963 |
05.01.1963 |
20.06.1964 |
16.01.1965 |
17.05.1966 |
18.03.1966 |
18.11.1967 |
Snedkermester K. E. Hansen
Fhv. snedkermester K. E. Hansen (Malle Hansen), Lodsvej, Nordby, er den 11. februar 1991 afgået ved døden under et ophold hos familien, 79 år gammel.
K.E. Hansen, der nogle år var pedel ved Nordby skoler, var en kendt og afholdt mand her i byen, og han var anerkendt som en dygtig håndværker, og som sådan passede han også sit arbejde ved vore skoler på den allerbedste måde. Han havde i en årrække forretning som bedemand, et hverv som han forestod på den bedste måde.
Sønderho
Niels M. Nielsen |
Max Petersen |
Martin Thygesen |
Nordby
Wiums syforretning, kjolesalon |
Inge Larsen |
22.10.1960
Sønderho
Karen Sørensen |
|
A. Aghøj |
Theodor Beck, Havnen |
Centrum, Nicoline Sørensen, Nordby, Inger Sørensen |
|
Theodor Beck’s butik ved havnen.
Theodor Beck
15.12.1962 |
01.09.1962 |
22.03.1964 |
Fanø Tømmergård A/S |
Nordby Tømmerhandel, J. Brinch Hansen |
30.09.1961
20.04.1963
Nordby
Svend Åge Thomsen |
|
13.05.1961
Sønderho
Niels M. Nielsen |
|
Tømrermester Niels Martin Nielsen
Tømrermester Niels Martin Nielsen, Sønderho, er efter længere tids sygdom afgået ved døden i marts 1992, 69 år gammel.
Niels Martin, der var født i Sønderho, var ugift. Han arbejdede en overgang på fastlandet men var også på Grønland. På Fanø var han med til at bygge flere sommerhuse. Han kunne godt lide at rejse ud, ellers glædede han sig i ”Bihaven”, over blomster, naturen og et følgeskab med sin hund.
Nordby
Karl Jensen |
|
Tækkemand, Karl Jensen
Karl Jensen, Grønnevej fylder tirsdag den 23. april 2002 80 år.
Fødselaren er født i Rindby, nr. 7 ud af 7 søskende. Karl Jensen arbejdede i sine unge år ved landbruget, bl.a. på Fyn, hvor han traf sin kone - Eva. De blev gift 1944 og bosatte sig på Fanø, hvor datteren Sonja blev født.
Karl har været beskæftiget med mange ting og var på et tidspunkt kasserer i en fagforening. Sidst i 50'erne begyndte Karl som tækkemand ved en svoger og overtog firmaet i starten af 60'erne.
Gennem årene har der været adskillige ansatte, og alle har de haft en god og lærerig arbejdsplads. For godt 10 år siden blev firmaet solgt til én af disse, en nevø.
Arbejdet som tækkemand var slidsomt med lange arbejdsdage men gav også mange sjove og gode oplevelser samt god kontakt til mange, ikke kun på Fanø men også uden for øen, og Karl blev kendt af mange som »Den dygtige tækkemand fra Fanø«, hvilket også gjorde ham efterspurgt på fastlandet.
I 1996 mistede Karl meget pludseligt sin kone, Eva. Det var en svær tid at blive alene efter 52 års ægteskab. Men Karl blev boende i huset og klarer selv hus/have/husholdning.
Arbejdslivet har været fysisk hårdt med lange arbejdsdage, men i den sparsomme fritid har det været jagt, kortspil, køreture samt politik, der har fanget interessen.
En periode var Karl valgt ind i »De Vises Råd« på Fanø - dog kun én periode, da det sammen med en lang arbejdsdag blev for omfattende.
Sønderho
Skipper Knud Hansen, Mandø |
|
Nordby
Aksel Christensen |
Mogens Mortensen |
Mogens Mortensen, Hovedgaden. Mortensen havde forretning i Kromann’s hus, Hovedgaden 56, fra 1961 – 1970. Tilnavn ”Tic-Tac”
14.10.1961
29.07.1962
14.02.1969
Nordby
HVIDT Vaskeri, Solvejg og Peter Christensen |
Kai Larsen |
Fanø rens, Olga og Magnus Thiim Nielsen, overtages af Sonny og Anker Møller i april 1969. |
Westinghouse Mønt-vask, Mellemgaden v Sparekassen, 31.10.1969 |
Ninas Vaskeri |
Rekord Vask v. Svend Willumsen og Tøt, Navigationsvej, Fanø Vaskeri |
Vestervejens vaskeri |
Møntvaskeriet, Strandvejen |
Møntvaskeriet, Mellemgaden |
Sigurd Kjær, Triangel Renseri |
Gerda Baun, rulleforretning |
Marie Alber, rulleforretning |
Hanne Nørgaard, rulleforretning |
Margrethe Christiansen |
07.01.1961 |
14.01.1961 |
18.02.1961 |
27.10.1962 |
09.06.1962 |
27.10.1962 |
27.10.1962 |
11.04.1964 |
14.03.1964 |
14.01.1967 |
27.04.1968
Peter Christensen og hustru havde vaskeri på Valdemarsvej 18 (1955 – 1972). Her var før vaskeriet en viktualieforretning drevet af Ingeborg Schubert (kapt. Hans Schuberts hustru).
Rullekone Gerda Baun Christensen
Torsdag den 24. april 1975 er fru Gerda Baun Christensen, Sprøjtehusplads, Nordby, afgået ved døden 58 år gammel.
Fru Gerda Baun, der var født i Janderup, kom i 1950 sammen med sin nu afdøde mand, Søren Baun til Fanø, hvor de overtog Niels M. Sørensens ejendom i Rindby. Denne ejendom drev de nogle år, indtil de solgte den og bosatte sig i Nordby. I 1959 mistede fru Baun sin mand, og hun sad da ene tilbage med 6 børn i alderen 2- til 15 år. Det var en vanskelig opgave, der derved blev lagt på fru Bauns skuldre, en opgave som hun dog løste på en god måde, og hendes børn, to døtre og fire drenge er nu borte fra hjemmet, bortset fra den yngste datter på 17 år, der er under uddannelse. Vi kunne vel alle have undt fru Baun en række gode år efter den svære tid, men det skulle ikke være således, et langt og svært sygeleje blev afslutningen på hendes liv.
Fru Baun var en flittig og arbejdsom kvinde, med et mildt og venligt sind, og hun vil blive savnet stærkt af sine børn men også af de mange som kendte hende.
Nordby
Jens Nørby |
Math. Sørensen |
Jens Carl Sørensen |
Chr. Svendsen |
Jens N. Brinch |
Taxa-vognmand, Rudolf Hansen |
Taxa Brinch |
Taxa-Svend |
Svends taxa v. N. K. Bjerre |
Poul Møllers taxa |
Tirsdag den 20. marts 1962 kan vognmand Chr. Svendsen, Mellemgade, Nordby, fejre sin 65 års fødselsdag.
2. juledag, den 26. december 1961 kan vognmand Jens N. Brinch, Nordby, fejre sin 65 års fødselsdag.
22.10.1960 |
13.05.1961 |
29.04.1961 |
10.08.1963 |
14.09.1963 |
25.05.1963 |
09.10.1965 |
17.07.1965 |
17.12.1966 |
24.12.1966 |
Sønderho
Anton Egelund |
|
Rutebilchauffør Anton Egelund
Søndag d. 3. juni 1962 kan rutebilchauffør Anton Egelund, Sønderho, fejre sit 25 års jubilæum som chauffør på ruten Sønderho-Nordby. – A. Egelund er født i Holsted, og han erhvervede sit kørekort i 1930 og har i de svundne 32 år ikke været impliceret i et eneste trafikuheld eller ulykkestilfælde, så enhver vil forstå, at han er en meget dygtig og ansvarsbevidst rutebilfører. Det siger sig selv, at Anton Egelund i de 25 år, han har været ansat ved Sønderho-Nordby ruten har oplevet mangt og meget ved at komme i berøring med de tusinder af turister, kendte som ukendte, som gennem årene har besøgt Sønderho, de har alle lært at sætte pris på ham for den rolige og hjælpsomme måde, hvorpå han stedse har passet sit job. Mest er det selvfølgelig den faste befolkning og de faste sommergæster, der sætter så stor pris på ham, thi de kender ham jo bedst, da de jo ikke alene benytter ruten i sommertiden, men også den øvrige del af året, hvor vanskelighederne på vejen kan være store, f.eks. når sne og isslag gør kørselen besværlig.
Da Egelund i 1937 blev ansat ved Sønderhoruten, var vognmand Marinus Pedersen dens indehaver, og senere var det dennes hustru og søn, der drev ruten, indtil A/S Fanø rutebiler for nogle år siden blev oprettet og overtog alle ruter på Fanø med direktør Chr. Andersen som leder.
Som et eksempel på Egelunds hensynsfulde kørsel kan nævnes, at han end ikke har kørt en kanin eller andet vildt ned på sine mange ture gennem plantagen på Fanø, og jægerne i Sønderho påskønner denne påpasselighed ved hvert år at forære ham en haresteg.
Anton Egelund har også på anden måde gjort sig kendt og afholdt i Sønderho. Som hobby har han amatørteatret og musikken, og han har gennem årene iscenesat adskillige skuespil, som er blevet opført såvel i Sønderho som Nordby, og han har sammen med Henning Pedersen og Erik Thøgersen dannet en trio, som har leveret musikken til mangen danseaften på den gamle kro.
Egelund er meget afholdt på hele Fanø – først og fremmest som den ualmindelig dygtige rutebilchauffør, han er – men også for hans mange gode menneskelige egenskaber, hans venlighed og hjælpsomhed, og han vil sikkert på sin jubilæumsdag få mange beviser for hvor stor pris, der sættes på.
Direktør for A/S Fanø Rutebiler, Chr. Andersen
Tirsdag den 7. august 1962 kan direktøren for A/S Fanø Rutebiler, Chr. Andersen, Sønderho, fejre sin 50 års fødselsdag.
Direktør Andersen blev født i Haderslev, mens byen endnu var på tyske hænder, men allerede da han var et år, flyttede familien over grænsen til Rødding.
I 1936 blev han gift, og i ægteskabet er der tre børn, to døtre og en søn. Den ældste datter er gift og bor i Oksbøl, mens den anden er i lære i Esbjerg.
Dir. Andersen var i årene fra 1946 til 1957 ansat som leder af rutebilstationen i Ribe, og her udviste han dygtighed og rige evner til at lede en stor virksomhed.
Da stillingen som leder af A/S Fanø Rutebiler blev opslået ledig, indgav han sin ansøgning og blev blandt mange ansøgere den foretrukne. Det skulle vise sig at være et lykkeligt valg. Dir. Andersen er glad for sin virksomhed på Fanø, og beboerne er glade for ham. Det har ellers på mange måder været svært at drive rutebilforretningen på det trange område, hvorpå rutebilstationen nu ligger, men Andersen udtaler, at han glæder sig til, at sognegården med tilhørende rutebilstation ved kirken bliver færdig til foråret.
Det kørende materiel er nyt og i fin stand, og det er lykkedes at få knyttet en stab af dygtige chauffører til ruten.
Den 1. april 1980 tager direktør for Fanø Rutebiler Christian Andersen afsked med selskabet efter 23 afvekslende og spændende år. – Han var i starten med til ”Den kommunale sammenlægning”, idet allerede på dette tidspunkt samarbejdet mellem Sønderho og Nordby startede, ved at rutebilerne blev kørt fælles i et aktieselskab.
De 23 år på Fanø, siger ”Rutebil-Andersen”, der bedre kan lide det navn end direktør, har været rige og gode år, som vi altid vil mindes med stor glæde. Lykken er, at vi har haft et arbejde, som også har været vores hobby. – Vi, som flere andre, havde også gerne set nogle flere forbindelser, men det har bare ikke kunnet ladet sig gøre økonomisk.
I starten var der 10 busser mod i dag 6, som dog har det samme antal pladser. En enkeltbillet til Sønderho kostede i 1957 2 kr., og til Fanø Bad 35 øre og til Rindby 40 øre; men det var også dengang en bus kostede omkring 100.000 kr. – I dag er prisen på en halv million for en bus, og prisen for en billet til Sønderho 8,- kr. og til strandene 4 kr.
Der er i årene kørt mange mennesker med busserne, ført af dygtige chauffører, der også har gjort, at arbejdet er gået godt. Selv har Andersen hvert år haft den fornøjelse at vise og fortælle 15-20.000 turister om vor skønne ø.
Efter at ægteparret Andersen i sin tid flyttede til Fanø fra Ribe, vil nu ingen af dem forlade Fanø. De har fået lejlighed i Nordby, hvor de nu kan nyde deres otium.
Fanø rutebiler.
Nordby
Skiltemaler Ole Jensen |
Fodpleje, skønhedspleje: Kathe Nielsen |
Else Glarner, tandlæge |
Is, konfekture
Jens Bjerg, Premier is åbnedes i maj 1968 i Handelsbankens tidligere lokaler ved siden af boghandelen.
Minna Clausen, hjemmelavet konfekt, chokolade, Premier is
Grotte-Is, Antonsen
01.07.1967 |
18.03.1967 |
16.05.1964 |
16.06.1962 |
03.12.1960 |
07.10.1961 |
23.09.1961 |
29.08.1961 |
18.05.1963 |
27.03.1965 |
19.06.1965 |
02.09.1966 |
28.08.1965 |
25.02.1967 |
20.06.1969 |
04.07.1969 |
14.01.1961 |
|
08.05.1965 |
|
02.07.1966 |
På Suensonsvej 9, havde tandlæge Glarner klinik fra 1961 – 1971.
Nordby Renovation & Slamsugning I/S
Edvard Nielsen havde sammen med sine sønner firmaet Nordby Renovation & Slamsugning I/S på Niels Sørensvej 12. Al slags affald kunne fjernes og opsugning af septisk tanke. Firmaet udlejede containere.
Edvard Nielsen, f. 9. juni 1925, d. 26. januar 2010. Edvard kom til Fanø i 1953, hvor han købte ejendommen Niels Sørensensvej 12. han forelskede sig omgående i Sylvia, - en af døtrene på gården, og i januar 1954 blev de gift. De levede under små kår, og der blev arbejdet hårdt. Edvard havde udover sit landbrug mange småjobs – var bl.a. mælkekusk og kørte korn til møllen i Rindby.
I 1963 begyndte han sammen med Ernst Brinch, at køre skrald på øen. Han overtog selv renovationsfirmaet i slutningen af 70’erne, og i 1989 begyndte et generationsskifte til sønnerne. Ved siden af passede han med stolthed sit hverv som kirkesanger, indtil han blev 70 år. Derudover var han brandmand, samt medlem af et utal af bestyrelser og var bl.a. en af hovedkræfterne, da Fanøhallen blev bygget.
I 1993 trak Edvard sig fra firmaet, byggede nyt hus, og nød sit otium sammen med sin hustru. Edvard havde i alle årene sin gang i Indre Mission, hvor han var formand i mange år.
Diverse kiosker:
Houlberg kiosken v. Havnen, T. Beck
Pølseboden, Theodor Outzen. Lund, Turistkiosken, havnen
Lorentzen, Ponygården sælger i 1969 is fra bil på stranden.
Svenning Boye, pølsevogn på havnen.
Elisabeth Hansen, gift med snedkermester K. E. Hansen, Lodsvej, næringsbrev til kiosk ved Fanø Bad
Nordby Sogneråd fastsætter i 1960 følgende:
Vedtægter for stadeplads i Nordby Kommune.
antal af stadepladser i kommunen må ikke overstige 4, hvoraf 2 anbringes i Nordby, 1 ved Rindby Strand og 1 ved fanø Bad
For fremtiden skal her i kommunen boende og fortrinsvis ældre, svagelige eller økonomisk dårligt stillede mennesker have adgang til erhvervelse af stadeplads.
indtil videre kan man ikke anbefale, at varegruppen skal omfatte andre varer end pølser med tilbehør.
Ordensreglerne fastsættes af kommunen
Grethes Grill
Jens Bjerg
Premier Is-bar
Sønderho
|
|
30.9.1981
Kristian L. Hougaard gav i september 1981 følgende beskrivelse af den rundflyvning der havde flyplads ved Sønderho Strand, og som startede flyvning i 1968. Den tidligere rundflyvning havde flyplads ved Fanø Bad, men ophørte sidst i 50’erne.
BESKRIVELSE AF RUNDFLYVNINGEN PA FANØ
Der har været rundflyvning på Fanø siden 20'erne. Flyvningen foregik på den nordlige del af stranden neden for Fanø Vesterhavsbad. Landhævning samt tilsanding ved Søren Jessens Sand ændrede imidlertid overfladens karakter fra at være fast til at være løst sand. Denne ændring af strandens overflade var så udtalt, at man i slutningen af 50'erne ikke længere kunne placere flyvepladsen her.
Rundflyvningspladsen er placeret sydvest for nedkørslen fra Sønderho. Selve landingsbanens længde er 650 m, bredden fra 40-100 m, varierende med kystliniens form. Pladsen afgrænses af et reb, som er monteret med refleksanordninger. Der er ligeledes placeret rød/hvide markeringskasser langs pladsens afgrænsning. Ovennævnte afspærrings-hjælpemidler er alle foreskrevet af Luftfartdirektoratet, som har godkendt pladsen, jfr. godkendelsesbevis nr. 95. Der er placeret en campingvogn, der fungerer som vagtlokale. Piloten overnatter heri for at være tilstede på pladsen, når de lokale myndigheder ønsker assistance til observations-, eftersøgnings- eller overvågningsflyvning, endvidere for, i tilfælde af storm med efterfølgende højvande, at kunne bjerge flyet til Esbjerg lufthavn.
Når rundflyvningssæsonen afsluttes, fjernes alle installationer, således at stranden igen ligger urørt hen.
Rundflyvningssæsonen ligger i perioden 1. juni - 1. september med størst flyveaktivitet i juli og de 3 første uger af august. De daglige flyvninger finder normalt sted fra kl. 10 til kl. 18, med størst aktivitet mellem kl. 14 og 17. Flyvningerne er jævnt fordelt på alle ugens dage. Det samlede antal flyvetimer pr. sæson er 120-150. Der anvendes kun et fly, og der vil i årene fremover ikke blive indsat flere. Ligeledes forventes mængden af flyvninger pr. sæson at holde sig uændret i fremtiden: Niveauet har i de senere år været meget ensartet.
Da flyvningen finder sted i et rekreativt område, har det fra starten i 1968 været afgørende for mig at tilrettelægge og afvikle turene således, at de giver mindst mulige gener for de mennesker, der opholder sig på Fanø. Dette er opnået ved en særlig hensigtsmæssig placering af turene samt en særlig tilrettelagt flyveprocedure, som er meget støjsvag. Det kan nævnes, at alle flyvninger foretages med væsentligt reduceret omdrejningstal på flyets motor. Start og landing finder sted ud over vandet, og al flyvning foregår i 300 m højde. Jeg kan her nævne, at minimum højden er 150 m.
Den sydlige del af Fanø har vi ikke fløjet over siden 1969 for at undgå støjgener i Sønderho.
Det har været væsentligt for mig, at de lokale myndigheder skulle kunne drage nytte af flyvepladsen og rundflyvningen. Der har
i alle årene været tilbudt og udført vederlagsfrie observations-, eftersøgnings- og overvågningsflyvninger. Disse flyvninger foretages for politiet, Falcks redningsvæsen, redningstjenesten, samt andre, som måtte have behov - og omfatter eftersøgning af bl.a. badegæster der er drevet til havs på luftmadrasser, grundstødte lystbåde, ulovligt opslåede telte i plantageområderne, bortkomne badende børn og voksne. Flyvninger af denne art finder sted tre til seks gange hver sæson.
Fly er særdeles velegnet til mange typer af observationstjenester. Jeg kan her nævne, at vi udfører konstant overvågning af plantageområderne. Vi er i stand til at se en eventuel brand på et meget tidligt stadium, hvorved brandvæsenet kan alarmeres hurtigt.
Vi har i årenes løb otte gange alarmeret brandvæsenet til brand
i plantagen. Når disse situationer opstår, afbrydes al rundflyvning, og der flyves uafbrudt observationsflyvning med bl.a. brandinspektøren. Via flyets radio og lufthavnen i Esbjerg kobles vi direkte til Falcks brandslukningskøretøjer, som bekæmper branden på jorden.
Flyvepladsen beflyves kun af rundflyvningsflyet; der gives ikke landingstilladelse til andre fly.
Hans Marius Andersen havde en iskiosk ved kirken i Sønderho.
Nordby
Tuborg-depot, Ejler Sørensen |
Carlsberg-depot, J. Brinch Hansen |
Albani, Julius Madsen |
H. Kjær, Fanø Mineralvandsfabrik |
Fanø Go-Kart ring juni 1964
Go-Kart-sport en vinder mere og mere indpas, den ene bane efter den anden dukker op. Nu har også Fanø fået sin bane. Indvielsen finder sted på søndag den 9. juni 1964 kl. 14,30. Banen har fået navnet »Fanø Go-Kart Ring”, og den ligger ved Sønderho. Banen er bygget af et privat konsortium, men al form for sport på banen foreståes af Esbjerg Motor Sport og Esbjerg Motor Sport Automobil-sport.
Banen er bygget helt efter internationale krav og må betegnes som Danmarks mest moderne Go-Kart-anlæg. Den er 420 meter lang med mange højre- og venstre-sving, plus en langside på 90 meter. Denne langside er 10 meter bred, medens den øvrige bane overalt er 6 meter bred. Belægningen er udført i asfalt, der har været yderst kostbart, men til gengæld også er det eneste rigtige til en Go-Kart-bane.
På banen forefindes endvidere et stort værksted, ryttergård, stort lukket dommertårn, lukket presseloge, samt en række toiletter. Umiddelbart op ad banen forefindes en stor parkeringsplads med plads til både biler og motorcykler.