En Industriforening stiftes

8. maj 1872 samledes nogle fremskridtsvenlige mænd i Madam Duysens lokaler (senere Hotel Nordby) for at stifte en Industriforening på Fanø. Den første bestyrelse kom til at bestå af boghandler Christiansen, lærer Holger Poulsen, snedkermester Hans Nielsen, snedkermester H. J. Lorentzen og redaktør J. F. Daugård, og hermed var begyndelsen gjort til en forening, der navnlig på det tidspunkt kom til at udføre en betydningsfuld virksomhed for de mange håndværkere, der dengang havde deres arbejde på Fanø.

Ved bl.a. at kigge i foreningernes protokoller fremkommer denne historie:

I juli 1873 vedtoges det at oprette en aftenskole, en teknisk for håndværker- og handelslærlinge. Det blev pålagt Holger Poulsen og J. S. Lauritsen at udarbejde planer for skolen.

Samme år vedtoges det at tilslutte sig "Det jydske Varelotteri" med boghandler Christiansen som kollektør på Fanø.

Det vedtoges endvidere at nedsætte et tombolaudvalg, som kom til at bestå af manufakturhandler P. Svarrer, snedkermester H. Nielsen, snedkermester Lorentsen, urmager Nielsen og boghandler Christiansen. Samme år godkendtes et forslag om frivillige svendeprøver for unge håndværkere.

På den følgende generalforsamling valgtes Holger Poulsen til formand.

I 1874 blev den første tombola og udstilling afholdt.

I 1875 fastsættes kontingentet til 50 øre kvartårlig. I dette år udbetales de første lønninger til lærerne ved aftenskolen, og det bestemtes, hvad eleverne skulle betale.

Samme år fandt de første drøftelser sted om at oprette et bibliotek, idet man forventede at få "Folkeskriftsselskabets" bøger gratis. Fra "Udvalget til Folkeoplysningens fremme" modtoges 53 bøger til et bibliotek.

Foreningens navn ændres til "Fanø Arbejder- og Industriforening"

På generalforsamlingen i 1876 meddeltes det, at foreningens bibliotek nu var oprettet. Foreningens navn ændres til "Fanø Arbejder- og Industriforening". På dette møde blev der nedsat et udvalg, som skulle udvirke at foreningen får et lokale. Dette udvalg får indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for at drøfte mulighederne for at købe et hus, man tænkte her på det gamle Tinghus, som skulle sælges ved offentlig auktion den næste dag, men gæstgiver Ankersen var fremkommet med et favorabelt tilbud om at holde lokale for foreningen på en årlig sum af 30 kr. for såvel møder som udstilling og tombola. Det vedtoges at modtage dette tilbud, og således ikke at give bud på Tinghuset, da man ikke var sikker på, at man kunne skaffe de nødvendige pengemidler.

I oktober måned 1877 holdtes der et møde med lærerne i Teknisk skole, Holger Poulsen, L. Nic. Sørensen og Gundesen, for at forhandle om undervisningen. Man sluttede akkord med nævnte lærere, om at de skulle læse for 1 kr. og 25 øre pr. time i regning, tegning og dansk.

Det vedtoges at holde foredrag for foreningens medlemmer hver fjortende dag i vinterens løb.

I 1878 begyndte foreningen at udpege skuemestre til de frivillige svendeprøver, og de første blev snedkermestrene Ussing og S. Svarrer.

Overlærer N. A. Lauridsen

I 1879 blev renterne af legatet uddelt for første gang, og de blev givet til skrædder P. A. Svarrer.

For afholdte foredrag og oplæsningsaftener fik overlærer Lauridsen 5 kr., L. Nic. Sørensen 8 kr. og Holger Poulsen 7 kr.

I 1880 bevilgedes der ved Teknisk skole friplads til 7 lærlinge, de øvrige elever betaler 15 øre pr. aften.

   1882. Foreningen har nu bestået i 10 år og bestyrelsen består af Holger Poulsen, H. Nielsen, L. Nic. Sørensen, J. Lorentzen og S.N. Svarrer.

Det vedtoges at begynde undervisning i husflidsarbejde 2 timer om ugen i forbindelse med Teknisk skole. 

Understøttelses- og lånekasse stiftes 

Forstander L. Nic. Sørensen

På generalforsamlingen i oktober 1882 stiftes foreningens understøttelses- og lånekasse. 

I 1883 holdtes den første udstilling af elevarbejder fra Teknisk skole. Det vedtoges at bevilge 5 kr. til køb af et tegnebestik, som skænkedes snedkerlærling H. M. Pedersen hos H. Nielsen som påskønnelse for udvist dygtighed og sjælden flid. 

Samme år havde foreningen et overskud på 200 kr., og lotteriets tilskud var oppe på 300 kr. Renterne heraf skulle henlægges til understøttelsesfonden. Tombolaen gav et overskud på omtrent 150 kr. Der bevilgedes formanden et årligt honorar på 25 kr. for regnskabsførelse m.m. Det vedtoges at anskaffe 7 - 8 store tegnebrædter og 16 mindre til Teknisk skole. 

1885 drøftedes et forslag fra en del håndværkere i og udenfor foreningen om at omdanne foreningen til en håndværkerforening. Samme år vedtoges det at forsøge med en ugentlig klubaften.

   "Fanø Håndværker- og Industriforening" opstår 

I 1887 anmoder "Håndværkerforeningen" om en sammenslutning med Industriforeningen. Der optages forhandling herom, og på generalforsamlingen vedtoges sammenslutningen, og foreningen hedder herefter "Fanø Håndværker- og Industriforening". Til formand valgtes S. Abrahamsen, til næstformand H. Nielsen og til kasserer og regnskabsfører Holger Poulsen. De øvrige medlemmer til bestyrelsen var N. P. Svarrer, N. S. Thing, J. S. Ende, H. J. Lauridsen, N. Jørgensen. Til revisorer valgtes kirkesanger Thomas Schmidt og fotograf J. N. Kromann. 

Foreningens navn og formål. 

§ 1.  

Foreningens navn: Fanø Håndværker- og Industriforening  

§2.  

Foreningens formål er:

a.     at virke for håndværkerstandens tarv og fremme dens interesser, 

b.     at arbejde for standens oplysning og dygtiggørelse og 

c.     gennem selskabelige, underholdende og oplysende arrangementer m.v. at skaffe midler til støtte for trængende medlemmer. 

Der nedsættes nogle udvalg i den nye forening: 

Tombolaudvalg: Snedker P. A. Andreasen, skomager P. H. Winther, snedker S. A. Hansen og urmager Brøns. 

Teknisk skole: Møller D. Thyssen, snedker D. Madsen 

Selskabsudvalget: skomager N. C. Sørensen, told officiant Gr. P. Gregersen og Holger Poulsen. 

På samme møde vedtoges det at stille indtil 500 kr. til rådighed for udlån til medlemmer dog højst med 50 kr. pr. lån. Dog kunne der ydes større lån af Understøttelsesfondens midler til 4 % rente. 

I beretningen for 1888 - 89 meddeltes det, at Teknisk skole i den forløbne vinter havde haft 58 elever, hvoraf 31 havde hel friplads og 5 halv friplads. 

En udlandsdansker havde anonymt skænket 100 kr. til byggefonden og 1000 kr. i statsobligationer til "Nordby Tekniske skoles præmiefond". 

Egen bygning 

På generalforsamlingen 5. august 1890 var der enighed om, at foreningen og Teknisk skole burde have sin egen bygning og man søgte nu at finde en egnet grund til dette formål. Man vedtog også at rette henvendelse til Skibsrederforeningen om at bygge i fællesskab, hvilket ikke blev til mere. 

I august 1890 vedtoges det at lade kirkesanger Thomas Schmidt udfærdige en tegning til en forenings- og skolebygning. 

N. S. Thing og H. Nielsen skulle udarbejde et overslag over byggeriet. Holger Poulsen skulle skrive en ansøgning om statstilskud til skolen.  

På generalforsamlingen den 26. oktober vedtoges det med 26 stemmer mod 7, at købe en toft til byggeriet tilhørende P. Hj. Hansen for 1800 kr. 

Den 15. maj 1891 forelagdes et tilbud fra staten om et tilskud på 6.880 kr. til bygning af Teknisk skole.  

På en ekstra generalforsamling søndag den 30. august vedtoges det at bemyndige bestyrelsen til at udføre byggeriet efter de udstillede tegninger og til at optage de nødvendige lån til byggeriet.  

De endelige detailtegninger udarbejdedes af arkitekt Holck fra Hillerød. Murerarbejdet skulle udføres af Chr. Pedersen, der var kommet med det laveste bud på 4.347 kr. der blev ikke nedlagt nogen grundsten ved byggeriets begyndelse. 

Der indkom 3 tilbud på snedkerarbejdet og S. A. Hansen, der var billigst, fik arbejdet. Tømrerarbejdet blev for Teknisk skoles vedkommende overdraget til snedker Jepsen og resten af tømrerarbejdet fik Lauridsen og Thing overdraget. 

Efter byggeregnskabet kom det egentlige byggeri til at koste 32.176 kr., hvortil kom forskelligt inventar, haveanlæg m.v., så den samlede udgift blev på 34.322 kr.  

Pengene blev anskaffet dels ved den stående beholdning på 32.000 i Sparekassen og kommunen gav 500 kr., statstilskud 6.800 kr., lån i Sparekassen 14.000 kr. og lån hos Johs. Mathiasen 4500 kr.  

Et byggeregnskab fra den tid viser at en mand skulle have 3 kr. i dagløn, mens en kvinde måtte nøjes med en dagløn på 1 kr. og 75 øre.  

Den 18. december 1892 holdtes for første gang generalforsamling i foreningens nye bygning. Som pedel og vært i bygningen antoges C. J. Tingberg. 1898 fik urmager Fogh 50 kr. årligt for tilsyn med restaurationen. 

Ved indvielsen af de nye bygninger den 5. januar 1893 holdtes en større festlighed fra kl. 15. Der var kommet ca. 150 medlemmer for at deltage i festen, i en festudsmykket sal.

Skoleinspektør Poulsen bød velkommen og holdt den egentlige indvielsestale. Overlærer Lauridsen talte om arbejdet, og efter en stemningsfuld sang af kirkesanger Thomas Schmidt var afsunget, talte pastor Holck for Fanø og henstillede, at man der på øen fulgte Hostrups advarsel om ikke at lade sig rive med af strømmen, men se at følge med tiden, og taleren håbede, at befolkningen ville vise standhaftighed overfor lokkende tilbud der blev fremsat fra ny og fremmed side, og som ofte kunne være fristende uden derfor altid at være værd at følge. I den efterfølgende fællesspisning deltog ca. 170 medlemmer. Ved bordet talte birkedommer Aagaard for kongen og kirkesanger Schmidt for fædrelandet. 

Et livligt og langvarigt bal sluttede den vellykkede fest.  

1899 valgtes frk. Dorthea Sørensen til "husbestyrerinde" i foreningens bygning.  

I 1900, da S. Abrahamsen flyttede fra byen blev urmager Fogh formand.  

Bygningerne bruges af foreningen, der også driver Teknisk skole, ligesom der udlejes lokaler til gymnastik, F.D.F., Blå Kors, Nordby vælgerforening, Dansk kvindesamfund med mere.  

På et bestyrelsesmøde den 3. februar 1901 blev der fastsat priser for udlejningen af lokalerne: den lille sal 16 kr. for 1 dag, lokalerne og den store sal 22 kr., alt stentøj medfølger men ikke duge, håndklæder og viskestykker samt gafler og knive.