Fanø Håndværker- og Industriforening del 2

 

På generalforsamlingen i september 1903 havde foreningen 197 medlemmer. Der var i det forløbne år afholdt 14 forskellige festiviteter, bl.a. en fest i anledning af, at snedkermester H. Nielsen havde været medlem af bestyrelsen i 30 år, og at Holger Poulsen havde været leder af lotteriet i 25 år.

Bogsamlingen består nu af 233 bøger, og der var 78 lånere med et udlån på 1043 bind.

September 1905. F H & I, generalforsamling. 210 medlemmer. Der har været afholdt følgende festligheder: 5 fællesspisninger, 3 foredrag og aftenunderholdninger, et fastelavnsgilde for børn, 4 baller og 1 børnebal, juletræ for 224 børn, 1 maskebal og Grundlovsfest, i alt 17.

Man drøftede hvad der kunne gøres for at fremme afsætningen af danske varer i Danmark.

Folkebogsamling

Folkebogsamlingens bogsamling er nu på 351 bind og at udlånene var i glædelig fremgang. I 1903 – 04 havde man 304 bøger, lånernes antal var 60 og antallet af udlån var 907; i 1904 – 05 var tallene steget til henholdsvis 351, 68 og 1174. bogsamlingen var af kommunen blevet støttet med 40,- kr., Sparekassen med 25 kr., Industriforeningen med 50 kr., staten 30 kr., lånene havde indbragt 9 kr.

1906 fratræder lærer Nielson stillingen som bibliotekar og lærer N. M. Carlsen tiltræder.

I 1907 er medlemsantallet faldet til 176. I bogsamlingen er der nu 485 bøger.

I et bestyrelsesmøde fra 17. september 1908 vedtages det, at håndværkerlærlinge, der kun melder sig til tegning også skal deltage i de andre fag.

I 1909 arrangerer foreningen 3 foredrag, 2 aftenunderholdninger, 2 spisninger, 4 baller, juletræ for voksne og børn, fastelavnsløjer for børn og et børnebal.

 

B1147 sadelmager johannes m

 

   Sadelmager Johannes Møller, blikkenslager Hans M. Mathiasen, urmager Fogh, snedkermester N. S. Ansig og købmand Niels Andersen

 

I 1906 indlægges der gas til belysning i alle lokaler, og i 1920 går man over til elektricitet.

 

fhogi-udstilling      FHI Oplaesning

Annonce fra 1909                                                                   Annonce fra 1912

 

 

1910 fratræder urmager Fogh som formand og snedkermester N. S. Thing vælges i hans sted. 

 

Stop for udskænkning af spirituosa 

 

Afholdsbevægelses var på det tidspunkt ret aktiv i Nordby, og i 1912 fremkommer der fra nogle medlemmer en henstilling til bestyrelsen om at standse den daglige udskænkning af spiritus i foreningens lokaler; men det agtede bestyrelsen dog ikke at tage hensyn til, så det blev et afslag. Dette afslag bevirkede, at 37 medlemmer krævede sagen forelagt en ekstra generalforsamling, og på denne vedtoges det, at den daglige spiritus udelukkedes fra foreningens lokaler. Vedtagelsen skete med 44 stemmer med 39 stemmer imod. På festaftener og klubaftener må der stadig kunne serveres spiritus. Denne vedtagelse skabte stor opstandelse på generalforsamlingen. Den tidligere formand, urmager Fogh udmelder sig straks, kapt. J. Christiansen udtræder straks af bestyrelsen, men de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer, N. S. Thing, H. Nielsen, A. Hansen og Johs. Møller, lader sig overtale til at fortsætte den ordinære generalforsamling. Købmand M. N. Nielsen overtager hvervet som foreningens vært uden vederlag. Der fulgte i samme anledning 27 udmeldelser. 

 

Ny forening, "Borgerforeningen" 

De udmeldte medlemmer stiftede en ny forening, "Borgerforeningen", som fik til huse på "Hotel Nordby". Denne nye forening fik navnet "Romdunken"; men det var vist i afholdskredse at denne betegnelse fremkom. 

 

I Fanø Ugeblad for den 1. juni 1912 kan læses:  

"Man hører i denne tid jævnlig fremsat følgende spørgsmål: Hvad skal der nu blive af F. H. & I foreningen? Kan den bestå, når nu alle de medlemmer, der hat stiftet den såkaldte Borgerforening, melder sig ud? Og hvis den kan bestå, hvilke opgaver har dens medlemmer da tænkt på at tage op til løsning i fremtiden?  

Spørgsmålene er for så vidt glædelige, som de vel tør betragtes som et vidnesbyrd om, at det endnu ikke er lykkedes at ødelægge al interesse for denne forening blandt den almindelige befolkning. 

Fanø Håndværker- og Industriforening har haft en mission at røgte her på øen. Den har været omfatet med interesse, ikke blot i selve håndværkerstanden, der har haft ret betydelige økonomiske fordele ved at være medlemmer, men også i den øvrige befolkning som følge af de almennyttige opgaver, som denne forening har haft både kræfter og lokaler til at løse. 

Når dette ikke i lige grad er tilfældet nu, så ligger det i - det nytter jo ikke at skjule det -, at foreningen er blevet vanrøgtet i de senere år på forskellig måde; - ikke blot gennem alt for vidt dreven udskænkning af spiritus, der ingen som helst hjemmel har i foreningens love; - men særlig gennem en næsten fuldstændig tilsidesættelse eller forsømmelse af de almennyttige opgaver eller formål, som denne forening i fælge sin natur og oprindelse både kunne og burde tage fat på. 

Foreningen er efterhånden sunken ned til at være en almindelig selskabelig klub, hvis hovedformål kun er at skaffe sine medlemmer fornøjelser og adspredelser, mens de alvorligere opgaver: Den Tekniske skoles udvikling, håndværkerstandens oplysning og dygtiggørelse, bogsamlingens forøgelse og mest nyttige anvendelse m.m. fik lov at ligge eller gå sin skæve gang. Er det ikke trist, at den engang så blomstrende tekniske skole nu fører en absolut hendøende tilværelse med en halv snes elever?  

Om foreningen kan bestå eller ikke, afhænger aldeles ikke af, om en flok misfornøjede "Borgere" nu eller senere melder sig ud. Dens fremtidige liv og berettigelse beror alene på den interesse og sympati, som en dygtig og målbevidst ledelse af foreningen i fremtiden vil formå at kalde til live i den hele befolkning. At der blandt medlemmernes flertal synes at røre sig et virkeligt ønske i den retning - derpå tyder jo de enkelte af de sidste tiders begivenheder, og der er en alvorlig grund til at henstille til disse medlemmer, ikke at trættes men trøstig arbejde videre på genrejsningen af en forening, der sidder inde med mange betingelser for at kunne blive af stor betydning for vort lille isolerede samfund.” 

 

På den efterfølgende generalforsamling skulle der så vælges 5 nye bestyrelsesmedlemmer, og det blev blikkenslagermester Mathiasen, malermester H. C. Andersen, købmand N. M. Nielsen, malermester Ries og murermester Frandsen. Som ny formand valgtes blikkenslager Mathiasen. Lærer Jørgensen bliver forstander for den Tekniske skole.  

Maler Andersen forlanger i et bestyrelsesmøde, at regnskabet forelægges den samlede bestyrelse for at denne kan forvisse sig om, at dette føres på en forsvarlig måde. Dette nægter kassereren, købmand N. M. Nielsen, og så udtræder Andersen af bestyrelsen. 

Der opstod store vanskeligheder for foreningen, da den ikke kunne opnå en begrænset bevilling til udskænkning af stærke drikke på klubaftener og ved øvrige festlige sammenkomster. De samvirkende afholdsforeninger i Nordby gjorde alt, hvad de kunne for at hindre at sådan en bevilling blev givet.


B1499-21 Fest-i-Strien

 

I 1913 vedtoges det at lade foreningen tegne sig for at modtage indlægning af vandledninger fra det påtænkte kommunale vandværk.

 

Aftenunderholdning

 

Aftenunderholdning 1914

 

Ingen spiritus udskænkes frem til 1926  

På generalforsamlingen oplyses det i 1914, at foreningen havde haft en fremgang på 40 nye medlemmer til 189. Foreningens restauration blev nedstemt og fra dette år til 1926 kunne der overhovedet ikke serveres spiritus inden for foreningen. 

I 1916 vælges bagermester A. Hansen til formand på forslag af den afgående formand H. M. Mathiasen.

 

Fanoe-teater-1916

 

 

Annonce fra 1916

 

Krigsårene gav en del problemer for foreningen, idet alting blev dyrere end beregnet, navnlig var det dyrt og vanskeligt at skaffe den fornødne brændsel. 

Dansk Kvindesamfund fik tilladelse til at bruge salen til fest for sognets ældre i julen mod selv at betale udgifterne herved: bænkeflytning, rengøring, lys og brændsel. 

3 æresmedlemmer udnævnes  

Den 18. november afholdtes en fest i anledning af, at det var 25 år siden, at foreningens bygning var taget i brug. Til denne fest var der over 100 til spisning og ved den lejlighed blev bagermester O. H. Olesen, slagtermester Ludvig Alber og pumpemager J. Enné udnævnt til æresmedlemmer. 

Fra Håndværkerforeningens basar i december 1916, tilstås Teknisk skole med 200 kr., og da det har vist sig meget vanskeligt at anskaffe lærere til dansk og regning for den vedtagne betaling, beslutter man at hæve timebetalingen til 1,50 kr.  


Regulativ for Nordby tekniske Skole 

 

1.     Teknisk Skoles undervisning begynder i begyndelsen af oktober og slutter i marts.

 

2.     der undervises i følgende fag: tegning, regning, dansk og bogføring. Der undervises i hvert fag 2 timer ad gangen (samlet). Som regel skal håndværkereleverne deltage i alle fag. Forstanderen kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse herfra. Personer, der ikke er lærlinge kan efter ønske deltage i et eller flere fag.

 

3.     betalingen for lærlinge hvis principal eller værge er medlemmer af foreningen er 5 øre pr time, andre lærlinge betaler 15 øre pr. time, andre deltagere betaler 25 øre pr. time. Betalingen opkræves efter skolens afslutning i marts.

 

4.     bestyrelsen for teknisk Skole fastsætter lærerlønnen.

 

5.     indskrivning af elever finder sted i begyndelsen af oktober efter forudgående bekendtgørelse i Fanø Ugeblad.

 

6.     eleverne anskaffer selv skrive- og tegnerekvisitter (penne, blyanter, skrivehæfter osv.)

 

7.     eleverne må give møde 5 minutter før skoletidens begyndelse og i ventetiden inden lærerens komme, opføre sig sømmeligt og roligt.

 

8.     hvis en elev ønsker sig fritaget for en enkelt time, må han derom henvende sig til vedkommende lærer. Skulle han ønske sig fritaget for flere timer må han henvende sig til forstanderen. I begge tilfælde må han have bevislige gyldige grunde fra værge eller principal. Har han forsømt på grund af sygdom eller anden årsag, må han medbringe skriftligt bevis fra værge eller principal.

 

9.     forsømmer en elev uden gyldig grund flere timer eller kommer han gentagne gange for sent, vil der ske henvendelse til vedkommendes værge eller principal. Sker der ingen forbedring, eller der gentagende gange vises dårlig opførsel eller dovenskab medfører det udvisning af skolen.

 

10.  eleverne må ikke uden videre tilladelse medtage skriftlige arbejder eller tegninger.

 

11.  tobaksrygning i skoletiden er ikke tilladt. 

 

Således vedtaget på Industriforeningens generalforsamling i 1918.

 

 

1

919 vedtager bestyrelsen, at man nu godt vil udleje salen til danseundervisning for 15 kr. pr. aften + lys, varme og rengøring. Dette har man tidligere afslået.  

Samme år fratræder bagermester A. Hansen som formand og afløses af blikkenslagermester H. M. Mathiasen. Kontingentet fastsættes til 6 kr. årligt.  

Der har gennem årene ofte været strid mellem bestyrelsen og selskabsudvalget, om hvorvidt det var underlagt bestyrelsen. Det vedtoges på en generalforsamling, at selskabsudvalget ikke på nogen måde var underlagt bestyrelsen.  

Bestyrelsen beslutter at forhøje lejen for gymnastiksalen med 50 % fra 400 kr. til 600 kr. At betale halvårlig forud.

 

B1422 udstillinf FHI 1920er

 

Udstilling i 20'erne

 

B1229 Handelsudstilling-i-F

 

Handelsudstilling

 

FHogI

 

 

Annonce fra 1921

 

I 1920 indlægges der elektricitet  

1920 vælges smedemester M. Jørgensen til formand. Og det vedtoges at få indlagt elektricitet i bygningen og der bestilles lamper for 575 kr. Bogbinder Jørgen Andersen påtager sig at arrangere foredragene i den kommende vinter og han gjorde det så godt, at han indbetalte 73 kr. som overskud af sit arbejde.  

På generalforsamlingen i 1921 fik bestyrelsen bemyndigelse til at skærpe ordensreglerne, da der fandt visse uheldige ting sted, som man ikke kunne være tjent med, såfremt foreningen skulle bevare sit omdømme. Man vil ikke indlade berusede personer, og der måtte ikke være kortspil med store indsatser, da man havde set en mand på en enkelt aften tabe 140 kr.  

På et bestyrelsesmøde i Teknisk skole i marts 1922, besluttede man bl.a. at der sammen med skolepengene på 7 ½ øre pr. time, opkræves 2 kr. for vinterens undervisning til dækning af forbrug af skolemateriel.  

Forstanderens løn bestemmes til 100 kr. for året 1921/22.

 

foredrag-med-lysbilleder 19      Forlystelser 2

 

 

50 års jubilæum   Mandag den 8. maj 1922 fejrer Fanø Haandværker- og Industriforening 50 års jubilæum. 

I denne festlige anledning vil der blive arrangeret en sammenkomst for medlemmerne i foreningens bygning. Et par fremmede talere vil komme tilstede; men det ventes iøvrigt, at flere af foreningens medlemmer vil tage ordet. 

Efter forlydende vil der ved samme lejlighed blive udnævnt 3 nye æresmedlemmer. Foreningen tæller i øjeblikket 3 æresmedlemmer, nemlig bager O. H. Olesen, pumpemager Enné og fhv. slagtermester L. Alber. Som bekendt var gamle overlærer Poulsen og snedker Hans Nielsen, der begge er afgået ved døden, også æresmedlemmer af  foreningen. 

 

B1637-26 Bagermester-Ole-He b1165 blokkedrejer pumpemag b1147 slagter ludvig-alber
Bagermester O. H. Olesen Pumpemager J. Enné Slagter Ludvig Alber
B1319 overlaerer Holger O J b289hansnielsen  
Overlærer H. Poulsen Hans Nielsen  

 

 

   Foreningens nuværende bestyrelse er smedemester Jørgensen (formand), blikkenslager Mathiasen (kasserer), slagterm. J. Alber, bogbinder J. Andersen og skomagermester M. Winther.  

I 1922 bliver bagermester Hansen igen formand.  


Gå til top